L 69 - 2013-14 - Bilag 2: Oversendelse af høringssvar, høringsnotat samt ligestillingsvurdering

Ovennævnte lovforslag blev sendt i høring den 14. oktober 2013 hos følgendemyndigheder, organisationer m.v. med frist til den 28. oktober 2013:Beskæftigelsesrådet, Ankestyrelsen, Foreningen af Socialchefer i Danmark,Danske Handicaporganisationer, Det Centrale Handicapråd, Det Faglige Hus,Jobrådgivernes Brancheforening, Kristelig Fagbevægelse og Kristelig Arbejdsgi-verforening, Danske Advokater, Business Danmark, Danmarks Frie Fagforening,Den Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark, Finanssekto-rens Arbejdsgiverforening, Frie Funktionærer og Landsforeningen af fleks- og skå-nejobbere.Der er modtaget høringssvar fra Ankestyrelsen, KL, Jobrådgivernes Branchefor-ening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, DA, LO, FTF og Det Faglige Hus.De modtagne høringssvar vedlægges.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.Resume

KLstøtter en permanent ophævelse af sygedagpengelovens § 62, stk. 7. KL noterersig, at målingen af den manglende opfølgning viser et tilfredsstillende resultat set ilyset af, at der bland de sidste 8 pct. er sager, hvor den manglende opfølgning ikkekan tilregnes kommunens administration. KL peger på, at det er den rigtige vej, atbeskæftigelsesindsatsen i højere grad baseres på tillid og på styring efter resultater.Jobrådgivernes Brancheforeningangiver, at da bestemmelsen blev indført, med-førte den, at der kom en tendens til at fokusere mere på rettidighed end på indhol-det af opfølgningen. Det blev vigtigere ikke at miste refusion i stedet for at igang-sætte aktiviteter, der kunne få den sygemeldte tilbage på arbejdsmarkedet.Kommunerne mister i forvejen refusion på sygedagpengeområdet, når sagerne gårud over 52 ugers varighed, uanset årsagen hertil. Det betyder, at kommunerne alle-rede har fokus på, at sagerne bliver fulgt op, og at der bliver iværksat relevante til-tag, så sagerne kan afsluttes inden udløbet af de 52 uger. I den periode, hvor be-stemmelsen har været sat ud af kraft, har det jo også vist sig, at kommunerne fort-sat holder en høj procent på rettidigheden. Det giver derfor god mening at ophævebestemmelsen helt.

Finanssektorens Arbejdsgiverforeninghar ingen bemærkninger til selve lovfors-laget, men peger på, at uanset at refusionsbestemmelsen eventuelt ophæves, vil sik-ring af størst muligt udbud af arbejdskraft kræve, at det ikke blot er virksomheder-ne, der følger op, men også, at kommunerne fortsat opretholder en fokuseret ind-sats overfor sygefravær.DAangiver, at det er glædeligt, at der ikke samlet set er sket et skred i kommuner-nes indsats i den periode, hvor refusionsbestemmelsen har været suspenderet. Deter dog bekymrende, at der er stor forskel mellem kommunerne. Der er kommuner,der har en lav grad af rettidighed samtidig med, at andre kommuner har en høj gradaf rettidighed. F.eks. mangler mellem 34 og 41 pct. en opfølgningssamtale i Viborgi juli og august måned. Når regeringen har besluttet at ophæve refusionsbestem-melsen, så er det fornuftigt at etablere en opfølgningsmekanisme som foreslået ilovforslaget, hvor Arbejdsmarkedsstyrelsen sættes i spidsen for at følge op over forkommuner, der ikke lever op til sygedagpengelovens bestemmelser om afholdelseaf samtaler.DA mener dog, at den konkrete udformning af opfølgningsmekanismen er for løsog er bekymret for, at modellen ikke i tilstrækkelig omfang vil medvirke til, at allekommuner forbedrer deres resultater på dette felt. Den valgte afgrænsning, som ervalgt med en ”længere periode” og ”under 80 pct.”, gør, at modellen ikke vil haveden tiltænkte effekt.DA foreslår, at en ”længere periode” fastsættes til 2 måneder, og at der sker en op-følgning på kommuner, der har en rettighed, der ligger under 90 pct. For arbejdsgi-versiden er det afgørende, at der følges op over for kommuner, der kan forbedre de-res indsats. Det kan f.eks. både være situationer, hvor en kommune har en gennem-førelse på f.eks. 85 pct. i flere måneder, men det kan også være f.eks. tilfældet meden kommune, der kun i 70 pct. af tilfældene gennemfører samtalerne efter lovenshensigt.LOhar ingen bemærkninger til lovforslaget, men forudsætter, at der følges op på,hvorvidt kommunerne overholder lovens bestemmelser angående rettidighed foropfølgningssamtaler.Det Faglige Husudtrykker en bekymring for at en ophævelse af bestemmelsenmedfører en forringelse af sygemeldte borgeres retssikkerhed. Det Faglige Husmener, at borgere i udvalgte kommuner fremadrettet vil have en større risiko forikke at få de opfølgningssamtaler, de har krav på og i rigtigt mange tilfælde et stortbehov for. Det er Det Faglige Hus’ erfaring, at nogle kommuner er væsentlig ringe-re til at følge op på sagerne end andre. Med ophævelse af bestemmelsen, er der ri-siko for at nogle kommuner vil slække yderligere på deres opfølgningsindsats.Bemærkninger:Måling foretaget af Arbejdsmarkedsstyrelsen viser, at godt 92 pct. af sygedagpen-gemodtagerne på måletidspunktet ikke manglede at få en samtale. Henset til at deri de sidste 8 pct. er sager, hvor den manglende opfølgning ikke kan tilregnes kom-munens administration, må kommunerne anses for at have overholdt opfølgnings-forpligtelsen uden refusionsbestemmelsen.

Arbejdsmarkedsstyrelsen følger løbende udviklingen i opfølgningssamtaler via jo-bindsats.dk. Hvis en kommune i en længere periode har en utilstrækkelig opfølg-ning fx under 80 pct., vil Arbejdsmarkedsstyrelsen bede Beskæftigelsesregionen omat kontakte den pågældende kommune for, at understøtte at opfølgningen hurtigstmuligt forbedres.De 80 pct. er valgt for at sikre, at ressourcerne anvendes der, hvor der reelt er enudfordring med opfølgningen, og hvor der fx ikke er tale om en stor gruppe af sy-gemeldte på standby-ordningen eller udfordringer med, at sygefraværet blivermeldt for sent til kommunen. Det er således vigtigt at være opmærksom på, at engennemførelse på 90 pct. i den enkelte kommune ikke nødvendigvis er udtryk for,at kommunen har en udfordring med opfølgningen.DA’s høringssvar har imidlertid vist, at der er en uklarhed i lovbemærkningerne ogpå denne baggrund præciseres ”en længere periode” til "en længere periode, dvs. ipraksis 2-3 måneder". Det er også i overensstemmelse med den forståelse der heletiden har været af ”en længere periode”.FTFangiver, at det er helt afgørende, at kommunerne overholder opfølgningsplig-ten i form af samtaler med de sygemeldte, så der kontinuerligt er fremdrift i syge-fraværsprocessen, der har som mål, at den syge hurtigst muligt kan vende tilbage tilarbejdsmarkedet. Der er for FTF ingen tvivl om, at opfølgningen i kommunernekan og skal forbedres. Modsat mener FTF, at sygedagpengeopfølgningssamtalerskal gennemføres, fordi det giver mening og ikke på et fastsat politisk tidspunkt,hvor det måske ikke giver mening i forhold til den enkeltes behov for samtaler.Derfor ser FTF frem til, at der indføres nye regler, der i højere grad tager udgangs-punkt i den enkeltes behov for opfølgningssamtaler.Det Faglige Husmener, at afholdelse af opfølgningssamtaler får endnu større be-tydning i nær fremtid, hvis regeringens forslag om en ny sygedagpengereform bli-ver vedtaget, idet det efter 6 måneder skal vurderes, om borgeren opfylder en afforlængelsesbestemmelserne. Hvis kommunerne i de 6 måneder ikke lever op tilopfølgningsforpligtelsen, er der stor risiko for, at borgerne ikke får forlænget syge-dagpengene, da de ikke er afklarede på nogen måde, og derfor må henvise til etressourceforløb og en langt lavere forsørgelsesydelse.Bemærkninger:Med lovforslaget ændres ikke på de gældende bestemmelser om kommunens pligttil at holde sygeopfølgningssamtaler m.v. inden for de gældende tidsfrister i syge-dagpengeloven.Der pågår i øjeblikket politiske forhandlinger om ophævelse af varighedsbegræns-ningen på sygedagpenge og en bedre og tidligere aktiv indsats.Ankestyrelsenhar ingen bemærkninger til lovforslaget.