Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 69:

Forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge. (Ophævelse af refusionsbestemmelse ved manglende opfølgning).

Af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen).

(Fremsættelse 13.11.2013).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Hans Andersen som Venstres ordfører.

I Venstre går vi altid ind for, at vi skal overflødigt bureaukrati til livs, og derfor ser vi også positivt på L 69.

Lovforslaget er jo ikke et af de store lovforslag, men det har til formål at ophæve bestemmelsen om, at der ikke kan ydes statsrefusion, så længe kommuner ikke opfylder deres pligt til at følge rettidigt op i henhold til sygedagpengeloven.

I 2005 indsatte man bestemmelsen i sygedagpengeloven for at sikre, at sygemeldte får den opfølgning, som de efter loven har krav på. Konkret betød det, at manglende kommunal opfølgning medførte, at der ikke blev udbetalt refusion for den periode, hvor kommunen ikke havde opfyldt sin pligt til at følge op. Kommunerne oplevede i den forbindelse, at bestemmelsen flyttede deres fokus, så opfølgningen var mere rettet mod rettidighed end på fastholdelse af sygemeldte på arbejdsmarkedet. Bestemmelsen blev derfor også suspenderet i 2010 og 2011, så man havde muligheden for at afprøve kommunernes opfølgning uden reglen. Suspensionen blev yderligere forlænget i 2 år til udgangen af 2013, fordi det af datatekniske årsager først var muligt at få målinger et godt stykke inde i suspensionsperioden.

Ifølge målinger foretaget af Arbejdsmarkedsstyrelsen er resultatet af suspensionen, at godt 92 pct. af sygedagpengemodtagerne i juli 2013 ikke manglede at få en samtale. Procentsatsen har i 2012 og i første halvdel af 2013 ligget på samme stabile niveau. De sidste 8 pct. drejer sig om sager, hvor den manglende opfølgning ikke kan tilregnes kommunens utilstrækkelige administration, så samlet set må man sige, at kommunerne overholder opfølgningspligten uden en refusionsbestemmelse, og vi skal derfor nu tage stilling til, hvad der skal ske på området.

En genindførelse af bestemmelsen vil medføre betydelig øget bureaukrati, da kommunen derved i hver enkelt sygedagpengesag skal opgøre, hvor meget statsrefusion de er berettiget til, og samtidig skal revisionen påse, at kommunen også har opgjort det korrekt.

I Venstre synes vi, at det er vigtigt ikke at besværliggøre den administrative arbejdsgang, når målinger viser, at det er uden formål, og derfor er det positivt med en lov, der forenkler arbejdsgangen på sygedagpengeområdet, og på den måde kan kommunerne fokusere på, at de sygemeldte får den opfølgning, som de efter loven har krav på, i stedet for at bruge ressourcerne på registrering.

Venstre er tilfredse med, at der i lovforslaget er medtaget bemærkningen om, at Arbejdsmarkedsstyrelsen løbende følger udviklingen i opfølgningssamtaler via Jobindsats.dk, og hvis en eller flere kommuner i en længere periode har en utilstrækkelig opfølgning, f.eks. under 80 pct., vil Arbejdsmarkedsstyrelsen bede beskæftigelsesregionen om at kontakte den pågældende kommune for at understøtte, at opfølgningen i kommunen forbedres. Vi mener nemlig, at det er vigtigt at være opmærksom på, at der stadig væk er kommuner, der ikke formår at varetage opgaven, og disse kommuner skal der føres nødvendig kontrol med, så vi sikrer, at mennesker på sygedagpenge får opfølgende samtaler, og vi sikrer, at de kommuner, der ikke formår at varetage opgaven, får mulighed for at forbedre sig.

På den baggrund støtter Venstre lovforslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Leif Lahn Jensen som socialdemokratisk ordfører.

Tak for det. Med fare for at nævne mange af de ting, som Venstres ordfører lige har gjort, er der i hvert fald nogle ting, jeg lige vil pege på, og som for os Socialdemokrater er meget, meget vigtige.

Vi ved alle sammen, at den her sygedagpengelov gør, at en kommune ikke kan få refunderet udgifter til sygedagpenge i en sag, hvor kommunen ikke har fulgt op på sagen til tiden. Formålet med det var netop at sikre, at sygemeldte netop får den opfølgning, som de har krav på, og at vi netop også sørger for, at de her sygemeldte får et ordentligt sygdomsforløb, så de kommer videre og tættere på arbejdsmarkedet. Det virker jo ganske fornuftigt, men reglen om bortfald af refusion har jo også haft den uheldige konsekvens, at kommunerne netop har fokuseret på, om det er gjort til tiden, og måske ikke har fokuseret så meget på hjælpen til den sygemeldte. Det har aldrig nogen sinde været ideen med det.

Derfor har man de sidste 4 år jo netop suspenderet denne regel for at afprøve, om kommunerne vil følge op i de her dagpengesager uden at have en trussel om bortfald af refusion hængende over hovedet. Her har det vist sig, at kommunerne samlet set har overholdt deres opfølgningspligt. På den baggrund foreslås det nu, at reglen helt afskaffes. Her er jeg nødt til at sige, at det skal stå klart, at sygemeldte borgere selvfølgelig stadig væk skal have en rettidig opfølgning. Det skal også stadig væk være en god opfølgning. Det synes jeg også kommunerne har vist de kan levere uden den her trussel fra staten.

Arbejdsmarkedsstyrelsen vil selvfølgelig løbende følge udviklingen, og hvis en kommune gennem flere måneder ikke overholder opfølgningspligten, vil kommunen blive kontaktet af beskæftigelsesregionen, som i samarbejde med kommunen vil sikre sig, at opfølgningsindsatsen i kommunen forbedres. På den måde, som også ordføreren for Venstre sagde, afbureaukratiserer vi her. Det er fornuftigt, men samtidig sikrer vi også, at de her sygemeldte borgere får en god og ordentlig indsats.

Derfor synes vi, det er sund fornuft, og derfor støtter Socialdemokraterne forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Bent Bøgsted som Dansk Folkepartis ordfører.

Tak, formand. Det lovforslag her er forholdsvis enkelt. Der blev indlagt en straf af de kommuner, der ikke levede op til opfølgningskravet i sygedagpengesager. Hvis de lå for lavt, kunne de miste refusionen.

Den regel blev suspenderet igennem årene 2010-13, og den suspension var der bred enighed om i Folketinget. Det har så vist sig, at kommunerne lever op til opfølgningskravet, og de ligger faktisk på 92 pct.s opfyldelse af opfølgningskravet. De sidste 8 pct. kan skyldes andre tiltag end manglende opfølgning fra kommunens side. Der kan være mange årsager til, at man ikke lige kan følge op i sager om folk, der er syge.

Derfor synes vi også i Dansk Folkeparti, at det er rimeligt, at man fjerner den straffebestemmelse for kommunen. Der er ingen grund til at have en straffebestemmelse, når de lever op til kravene. Og skulle der være en enkelt, der kommer lidt for langt ned, bliver der også fulgt op på det af den kommunale revision, og der bliver set på, hvad det egentlig er, der sker i den kommune.

Men generelt lever kommunerne op til det, vi har forlangt af dem, og derfor kan vi i Dansk Folkeparti støtte, at den straffebestemmelse om refusion bliver fjernet, så det ikke hænger over kommunernes hoved, hvis de lige skulle svigte en enkelt gang.

Så med de ord kan Dansk Folkeparti støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Jeg ser ikke nogen radikal ordfører, men jeg ser hr. Eigil Andersen som SF's ordfører.

Jeg ved ikke rigtig, om man kan kalde det her for en ordførertale. Det er nok mere korrekt at kalde det for en ordførerbesked. Beskeden er, at SF stemmer for lovforslaget. De foregående ordførere har brugt udmærkede argumenter for at stemme for. De argumenter behøver jeg ikke at gentage. Der er såmænd gentagelser nok her i Folketingssalen.

Tak til SF's ordfører. Hr. Joachim B. Olsen. Undskyld, det er hr. Jørgen Arbo-Bæhr. Det er, fordi jeg havde kradset ned på min seddel, at der var blevet skiftet ordfører. Men det er Enhedslisten. Hr. Jørgen Arbo-Bæhr som Enhedslistens ordfører.

Da vores ordfører ikke kan komme i dag, er jeg blevet bedt om at sige følgende:

Jeg vil meddele, at Enhedslisten hele vejen igennem har støttet suspensionen af denne bestemmelse. Vi kan derfor også støtte, at den helt bliver ophævet. Vi er overbevist om, at det ville have en negativ virkning, hvis man fastholdt bestemmelsen. Det ville højst sandsynligt presse kommunerne til at se mere på rettidighed end på den enkelte sygemeldtes behov for opfølgning med det resultat, at flere og flere ville blive frataget deres sygedagpenge, da kommunerne ellers ville blive straffet økonomisk. Da vi i øvrigt går ind for, at der ydes 100 pct. refusion til kommunerne for udgiften til sygedagpenge, kontanthjælp osv., kan vi kun tilslutte os lovforslaget.

Vi vil dog ligesom FTF efterlyse, at der kommer meget mere fokus på at skabe gode regler og økonomiske rammer for kommunerne, som kan medføre, at kommunerne i højere grad tager udgangspunkt i den sygemeldtes behov for god opfølgning.

Og så venter vi stadig væk mere og mere utålmodigt på, at regeringen indfrier løftet fra regeringsgrundlaget om at afskaffe varighedsbegrænsningen for sygedagpengeydelser. Det må være sådan, som regeringspartierne og Enhedslisten var enige om før valget, at man skal bevare retten til sygedagpenge, indtil man er rask nok til at arbejde eller syg nok til at blive tilkendt førtidspension. Det har ikke umiddelbart noget med dette lovforslag at gøre, men det er nødvendigt at understrege, da regeringsgrundlaget nu er 2 år gammelt, uden at løftet er blevet indfriet. Det er endnu mere nødvendigt at understrege, fordi beskæftigelsesministeren i stedet for at indfri regeringsgrundlaget har indledt forhandlinger med højrefløjen om en dramatisk forringelse af sygedagpengereglerne ved at skære perioden for sygedagpenge ned fra 52 til 26 uger.

Med disse kommentarer støtter vi lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Joachim B. Olsen som ordfører for Liberal Alliance.

Liberal Alliance kan også støtte det her forslag. Ligesom de andre partier anser vi det også som et opgør med unødvendigt bureaukrati. Det eneste, vi vil tilføje, er, at når vi nu kan konstatere, at kommunerne følger op i 92 pct. af tilfældene, som de skal – altså overholder loven i 92 pct. af tilfældene, og det er jo rigtig godt – så så vi gerne, at man måske havde sat grænsen for, hvornår der skal tages kontakt til kommunerne, til 90 pct., og ikke til 80 pct. Det mener vi kunne sikre at der fortsat er en meget høj kvalitet. Men det kan vi måske få ministerens svar på, når hun går op på talerstolen lidt senere.

Men vi kan som sagt støtte lovforslaget.

Tak for det. Fru Benedikte Kiær som konservativ ordfører.

Det er altid dejligt, når man kan fjerne regler og bureaukrati, som egentlig ikke giver nogen merværdi for borgerne. Her har vi et lovforslag, hvor man har suspenderet en regel i 2010, 2011, 2012 og 2013, for ligesom at kunne følge udviklingen på området, med hensyn til om kommunerne egentlig overholdt det, de skulle, og derved har man så kunnet ophæve den her regel om, at man ikke giver dem statsrefusion, hvis de ikke følger op i sygedagpengesager. Det viser sig, at kommunerne faktisk laver en fin opfølgning – der er en rigtig god statistik på området – så derfor kan vi jo sige, at det er overflødigt at have den her regel om, at man kan tage statsrefusionen fra kommunerne. Derfor er det godt, at man kan fjerne den her regel og samtidig også sørge for at hjælpe de kommuner, der så har problemer med opfølgningen, hvor vi af den undersøgelse, der er lavet, kan se, at det heldigvis er få kommuner, der her er tale om.

På den baggrund kan Det Konservative Folkeparti støtte det her lovforslag. Det er skønt, når vi kan fjerne bureaukrati, og det giver god mening for borgerne at gøre det i dette tilfælde.

Tak til ordføreren. Beskæftigelsesministeren.

Tak for behandlingen; man får jo lyst til at foreslå Folketinget, at den type behandling kunne danne præcedens for behandlingen af andre lovforslag. Vi er enige på tværs af traditionelle skel, og jeg skal ikke forlænge diskussionen meget, men blot erklære mig enig i de ord, der allerede er faldet, om, at det er snusfornuft at gennemføre lovforslaget her; kommunerne kan faktisk godt få den gældende lovgivning til at fungere på en ordentlig måde, og reglerne om strafrefusionen har været suspenderet i en årrække, uden at det har betydet, at borgerne har fået en for sen opfølgning.

Så derfor er det her jo et lille lovforslag, vil jeg gerne sige, men ikke desto mindre et skridt i retning af en beskæftigelsespolitik, der i højere grad bygger på resultater og mål i stedet for på middel og proces, og det vil jeg gerne takke alle Folketingets partier for at bakke op om. I forhold til de faldne kommentarer fra Liberal Alliance vil jeg sige, at vi nu skal have lovforslaget til at virke. Hvis vi hen ad vejen vurderer, at der er behov for at reagere hurtigere og i flere sager, så skal Arbejdsmarkedsstyrelsen selvfølgelig gøre det. Så der er et tilsagn fra min side om, at vi følger det her tæt, og skulle tingene udvikle sig negativt, set med borgernes briller, altså også hvad angår retssikkerhed, så har jeg ikke nogen stærke følelser over for tallet 80 pct. og heller ikke over for tallet 90 pct.

Så mit forslag vil være, at vi også over for Folketinget anviser det: Hvordan udvikler det her sig? Og så kan vi sammen tage en drøftelse af, på det rigtige tidspunkt, om der er behov for at stramme op, hvad angår opfølgningen fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, over for beskæftigelsesregionerne og derefter kommunerne. Så der er et tilsagn om det.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet i denne sag, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.