1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at opdatere rammerne for administration afinternetdomæner, der særligt tildeles eller på anden vis er tilknyttet Dan-mark, så den internationale udvikling på området kan rummes inden forlovgivningen. Blandt andet skal loven kunne omfatte andre internetdo-mæner end ”.dk”. Samtidig lægges der op til at ændre modellen for rettentil administrationen af ”.dk”, således at ministeren fremover løbende kanvælge enten at forlænge en eksisterende tilladelse eller konkurrenceud-sætte på ny ved udbud.Lovforslaget er sendt i høring den 24. juni 2013 med høringsfrist 5. au-gust 2013 til i alt 161 organisationer, foreninger m.v., jf. afsnit 3. Der ermodtaget 16 høringssvar med bemærkninger.De væsentligste bemærkninger fra de berørte parter til de enkelte emner ilovudkastet gennemgås og kommenteres nedenfor. Der er endvidere fore-taget lovtekniske ændringer på baggrund af drøftelser med Justitsministe-riet. I den forbindelse er § 7, stk. 3, § 8, stk. 2, § 34 og § 48, stk. 9 udgåetaf det udkast, som har været sendt i høring. Ligeledes er § 6, stk. 3, § 18,stk. 4, blevet tilføjet lovforslaget.

2. Bemærkninger til lovforslaget

2.1. Generelle bemærkninger

Høringen afspejler, at der generelt er positiv tilslutning til lovforslaget.DIFO, DI, FDIH, Dansk Erhverv, IT-Branchen og TI bifalder den nyestruktur i lovforslaget, samt processen i forbindelse med udarbejdelsen aflovforslaget.Danske Medier finder det positivt, at domæneloven justeres i lyset afICANN’s beslutning om at indføre nye topdomæner, og anbefaler, at Er-hvervsstyrelsen mfl. arbejder på, at rammerne for dansk indflydelse pågeografiske topdomæner udvides. Endvidere bemærkes, at forslaget omen forudgående høring i forbindelse med beslutningen om udbud ellerforlængelse giver en regelmæssig vurdering af, om administrationen afinternetdomæner sker på en forsvarlig og effektiv måde.DKregistrar og Larsen Data finder det positivt, at administrator forpligtestil at fremme internetudviklingen i samfundet.

Danske Idebaserede Lokale Elektroniske Medier (DILEM) bemærker, atforeningen glæder sig over, at internetdomæner, der særligt tildeles Dan-mark, tilhører staten, at administrator skal være forankret i internetsam-fundet og drives som en non-profit virksomhed, samt at værdien af do-mænenavne findes via udbud.Region Midtjylland bemærker, at lovforslaget sikrer, at regionen som in-teressent bliver inddraget i udformningen af reglerne vedrørende inter-netdomæner, der på anden vis er tilknyttet Danmark.Campingrådet bemærker, at rådet ikke kan støtte op om ICANN’s beslut-ning om at åbne op for internetdomæner med geografiske navne.Rettighedsalliancen bemærker, at de ikke kommenterer lovforslaget i de-taljer, men understreger, at den straffeprocessuelle status for domæne-navne kan være vigtig i forbindelse med den strafferetlige efterforskningog håndhævelse af immaterielle rettigheder.KommentarFor så vidt angår de straffeprocessuelle aspekter af domæneområdet børdisse spørgsmål afklares i dialog mellem administrator, politi- og ankla-gemyndigheder samt andre relevante interessenter. Det vurderes ikke atvære hensigtsmæssigt at regulere sådanne aspekter i lovforslaget, da det-te kun har en afledt tilknytning hertil, samt at lovforslaget i øvrigt ikkeindeholder straffebestemmelser for tredjepart.Det bemærkes, at man fra dansk side ikke har indflydelse på ICANN’s be-slutning om at åbne op for muligheden for ansøgning om registrering afnye topdomæner, herunder geografiske.De indkomne bemærkninger giver således ikke anledning til ændringer aflovforslaget.

2.2 Lovforslagets almindelige bemærkninger

DIFO, FDIH, Dansk Erhverv, IT-Branchen og TI bemærker, at ulemperved en udbudsmodel bør anføres i afsnit 2.1.3 i de almindelige bemærk-ninger.DIFO, FDIH, Dansk Erhverv, IT-Branchen og TI bemærker, at formule-ringen i de almindelige bemærkninger om, at lovforslaget vil medføremarginale administrative konsekvenser for administrator bør modificeres.DI foreslår, at DIFO en gang for alle bør udpeges som administrator afinternetdomænet .dk.KommentarFor så vidt angår spørgsmålet om beskrivelse af ulemper ved en udbuds-model skal det bemærkes, at afsnit 2.1.3 i lovforslagets almindelige be-mærkninger indeholder en beskrivelse af gældende ret, mens lovbemærk-ningerne til § 4, indeholder en nærmere beskrivelse af de relevante hen-syn.

For så vidt angår beskrivelsen af de administrative omkostninger for ad-ministrator, herunder bl.a. på baggrund af det ændrede krav til admini-strator om opslag i CPR-registret for at afgøre, hvilke registranter somhar ret til hemmeligholdelse af oplysninger i lovforslagets § 18 omWHOIS-databasen, bemærkes, at omkostningerne skal afvejes overforhensynet om at sikre korrekte oplysninger. Konsekvenserne vurderes idette perspektiv at være af marginal karakter, ikke mindst i et samfunds-økonomisk perspektiv.For så vidt angår spørgsmålet om udpegning af en administrator skal detbemærkes, at det er hensigten med loven at skabe fleksible og gennemsig-tige rammer for administrationen af de internetdomæner, der har tilknyt-ning til Danmark, med henblik på at kunne imødegå krav om løbende om-stilling og tilpasning. Det vurderes på denne baggrund ikke at være hen-sigtsmæssigt at udpege DIFO som administrator en gang for alle.De indkomne bemærkninger giver således ikke anledning til ændringer aflovforslaget.

2.3. Retten til et domænenavn (§ 3)

DIFO, FDIH, Dansk Erhverv, IT-Branchen og TI bemærker, at det børpræciseres, at registranter alene opnår en brugsret til domænenavne.KommentarDet er en konsekvens af lovforslagets § 3, at registranter alene opnår enbetinget brugsret. Dette fremgår af bemærkningerne til § 3. Det vurderes,at bemærkningerne er dækkende i forhold til den foreslåede præcisering.De indkomne bemærkninger giver således ikke anledning til ændringer aflovforslaget.

2.4. Ministerens beslutning om forlængelse eller udbud (§ 4, stk. 1)

Dansk IT og Forbrugerrådet bemærker, at der alene bør afholdes udbud,hvis den nuværende administrator ikke har den fornødne opbakning frainternetsamfundet.DIFO, FDIH, Dansk Erhverv, IT-Branchen og TI bemærker, at der børlægges vægt på, om potentielle tilbudsgivere i høringen har den fornødneopbakning i internetsamfundet, og at forlængelse af en tilladelse bør værehovedreglen ud fra et hensyn til stabilitet.DIFO, FDIH, Dansk Erhverv, IT-Branchen og TI bemærker endvidere, atdet bør uddybes, hvilke kriterier der vil blive lagt vægt på i forbindelsemed en afklarende høring, herunder hvilken vægt høringssvarene vil blivetillagt, samt at der også bør lægges vægt på andre kriterier end de nævnte,herunder støtten i internetsamfundet til udbud eller forlængelse samt for-dele og ulemper ved et administratorskifte.DI bemærker, at det bør uddybes, hvilke kriterier der vil blive lagt vægtpå i forbindelse med en afklarende høring.

DIFO, FDIH, Dansk Erhverv, IT-Branchen TI og DI bemærker, at der børindføres en dobbelthøringsprocedure mhp. at give administrator mulighedfor at tage til genmæle over for eksempelvis påståede problemstillinger,som administrator ikke kan genkende.KommentarFor så vidt angår spørgsmålet om afvejningen af hensyn mellem forlæn-gelse af en eksisterende tilladelse eller udbud bemærkes det, at høringenskal bidrage til at belyse opbakningen til den gældende administrator, af-dække en mulig, konkret interesse for afholdelsen af udbud samt give mu-lighed for at tilkendegive holdninger til administrationen af .dk. Det erhensigten at lade internetsamfundets tilkendegivelser om disse emnerindgå som en væsentlig del af ministerens beslutningsgrundlag. Det vur-deres derfor ikke at være hensigtsmæssigt for ministerens beslutning påforhånd at fastsætte en hovedregel om forlængelse ud fra hensyn til stabi-litet eller at indskrænke høringen til primært at afdække opbakningen tilden gældende administrator i internetsamfundet.Formålet med høringen er at klarlægge internetsamfundets holdning tilspørgsmålet om udbud eller forlængelse, herunder afdække en mulig,konkret interesse for afholdelsen af udbud. Det er ikke hensigten alleredei forbindelse med høringen at foretage en nærmere analyse af potentielletilbudsgiveres kvalifikationer i forhold til at varetage administrationen afinternetdomænet ”.dk”. Det ville endvidere være svært foreneligt med enefterfølgende gennemførelse af et udbud, hvis der allerede forud for ud-buddet var taget stilling til tilbudsgivernes kvalifikationer.For så vidt angår spørgsmålet om dobbelthøring fremgår det af bemærk-ningerne til § 4, stk. 1, at det er hensigten at offentliggøre høringssvar.Ingen er således afskåret fra at kommentere på de afgivne høringssvar,og der ses bl.a. af den grund ikke behov for i § 4, stk. 1, at fastsætte etkrav om dobbelthøring.På baggrund af bemærkningerne om udbud eller forlængelse er lovfors-laget præciseret således, at det fremgår af bemærkningerne til § 4, stk. 1,vedrørende ministerens beslutning, at der ikke på forhånd er formodningfor en beslutning frem for en anden, eksempelvis om udbud frem for for-længelse.På baggrund af bemærkningerne om vægtning af høringssvar er lovfors-laget præciseret således, at det fremgår af bemærkningerne til § 4, stk. 1,at internetsamfundets tilkendegivelser i høringen vil indgå som en væ-sentlig del af grundlaget for ministerens beslutning. Ydermere er be-mærkningerne til § 4, stk. 1, præciseret således, at ministeren skal ind-drage økonomiske hensyn for såvel det offentlige som for internetsamfun-det i sin beslutning.

2.5. Erhvervsstyrelsens fastsættelse af regler for gennemførelse af

udbud (§ 5)

DIFO, FDIH, Dansk Erhverv, IT-Branchen og TI bemærker, at det så vidtmuligt bør defineres i bemærkningerne til bestemmelsen, hvilken kompe-tence henholdsvis ministeren og Erhvervsstyrelsen tildeles ved fastsættel-se af regler for udbud, så kompetencedelingen fremgår klart.KommentarFor så vidt angår spørgsmålet om kompetencefordeling skal det bemær-kes, at kompetencedelingen mellem ministeren og Erhvervsstyrelsen erdefineret i § 5 om styrelsens kompetence i forbindelse med udbud, hvordet blandt andet fremgår, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler omudbudsformen, herunder udbudsmateriale, gennemførsel af udbuddet ogregler om forudsætninger for deltagelse i udbuddet. Tilsvarende fremgårdet af § 4, stk. 2, at ministeren kan fastsætte regler i forbindelse med etudbud om hvilke internetdomæner, der skal være omfattet af udbuddet,udpegningens varighed og midlertidig forlængelse af tilladelsen, samt dekriterier, der kan tillægges vægt ved vurderingen af de indkomne tilbud.De indkomne bemærkninger giver således ikke anledning til ændringer aflovforslaget.

2.6. Erhvervsstyrelsens administration af et internetdomæne (§ 6)

DIFO, FDIH, Dansk Erhverv, IT-Branchen og TI bemærker, at det ikkeer indlysende, hvorfor § 24 om fremme af internetudviklingen i samfun-det ikke finder anvendelse, hvis Erhvervsstyrelsen overtager administra-tionen.KommentarFor så vidt angår spørgsmålet om forholdet mellem § 24 og Erhvervssty-relsens administration af et internetdomæne forudsættes det, at Erhvervs-styrelsens eventuelle overtagelse af administration af internetdomæner,der særligt tildeles Danmark, er af midlertidig karakter, og administrati-onen i den periode vil derfor alene fokusere på at sikre driften af sådanneinternetdomæner, indtil en ny administrator er udpeget og har overtagetadministrationen. På grund af den midlertidige karakter vil det ikke værehensigtsmæssigt at gøre hensynet til fremme af internetsamfundet efter §24 gældende overfor Erhvervsstyrelsen.De indkomne bemærkninger giver således ikke anledning til ændringer aflovforslaget.

2.7. Ministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler (§ 8)

DIFO, FDIH, Dansk Erhverv, IT-Branchen og TI bemærker, at de nær-mere processuelle forhold omkring gennemførelsen af ændringer i en al-lerede eksisterende tilladelsesperiode bør præciseres.

DIFO, FDIH, Dansk Erhverv, IT-Branchen og TI bemærker endvidere, atdet bør præciseres, at bestemmelsen ikke kan anvendes til at ændre tilla-delsesperiodens varighed.DIFO, FDIH, Dansk Erhverv, IT-Branchen og TI bemærker endeligt, atder ønskes en stillingtagen til, hvorvidt bestemmelsen tænkes anvendt tilat ændre i repræsentationen i administrators øverste ledelsesorgan og be-slutningsprocesser.KommentarFor så vidt angår spørgsmålet om ændringer i en eksisterende tilladelseskal det bemærkes, at det fremgår af bemærkningerne til § 8, at ændrin-ger af regler i en tilladelsesperiode forudsættes drøftet med administra-tor, ligesom administrator gives en rimelig frist til at kunne opfylde evt.krav. Der er foretaget enkelte sproglige præciseringer i bemærkningernetil § 8.Med hensyn til tilladelsesperiodens varighed fremgår det af lovforslaget,at fastsættelsen sker i henhold til den foreslåede § 4, stk. 2, nr. 2, i for-bindelse med afholdelse af et udbud samt i henhold til regler fastsat imedfør af § 4, stk. 3, i forbindelse med forlængelse af en eksisterende til-ladelse. Det er på denne baggrund ikke muligt at anvende bemyndigelseni § 8 til at fastsætte regler om ændring af varigheden af tilladelsesperio-den.For så vidt angår spørgsmålet om at ændre i repræsentationen i admini-strators ledelse, er formålet med § 8 at indføre en øget fleksibilitet i fast-sættelsen af regler med henblik på at kunne sikre, at administrationensker i internetsamfundets interesse – også i perioderne mellem ministe-rens beslutning om udbud eller forlængelse. Rammerne for anvendelsenaf § 8 er lovens formål og principper, herunder administrators forankringi internetsamfundet, gennemsigtighed og non-profit. Ministeren kan fast-sætte regler om repræsentationen i administrators øverste ledelsesorganog beslutningsprocesser for at sikre, at administrationen udøves i over-ensstemmelse med disse rammer.De indkomne bemærkninger giver således ikke anledning til ændringer aflovforslaget.

2.8. Administrators forankring i internetsamfundet (§ 9)

Jth.net, DKregistrar og Larsen Data bemærker, at det bør præciseres, attilbudsgiver i en udbudssituation ikke behøver at have støtte på forhånd.DI bemærker, at det bør præciseres, hvad der skal til for at repræsentereinternetsamfundet.Dansk IT bemærker, at det er uklart, hvilken form for forankring somkræves af administrator, samt at interessenterne bør defineres som dem,der har interesse i domæneområdet.

DIFO, FDIH, Dansk Erhverv, IT-Branchen, TI og Forbrugerrådet be-mærker, at det bør fremgå, at private brugere, professionelle brugere oginternetbranchen (leverandører) skal være repræsenteret.DIFO, FDIH, Dansk Erhverv, IT-Branchen, TI og Dansk IT bemærker, atdet bør fremgå af loven, at den brede repræsentation skal have bestem-mende indflydelse.KommentarFor så vidt angår spørgsmålet om støtte til en tilbudsgiver skal det be-mærkes, at der med reglen om administrators forankring i internetsam-fundet sikres internetsamfundet indsigt i og indflydelse på administratorsvirke i et sådant omfang, at det ikke vurderes relevant at stille krav omdokumenteret forudgående opbakning i internetsamfundet. Det er ikkehensigten i medfør af § 4, stk. 2, nr. 3, at opstille krav om forudgåendestøtte til en tilbudsgiver i forbindelse med eventuelt fremtidigt udbud, li-gesom det var tilfældet ved udbuddet i 2009.For så vidt angår definition af internetinteressenter skal det bemærkes, atdet er forudsat, at internetsamfundet er dynamisk, og at interessenternevil kunne afgrænses forskelligt over tid. Det er med dette udgangspunktsåledes ikke hensigtsmæssigt at definere præcist, hvem og hvad der skaltil for at kunne repræsentere internetsamfundet.På baggrund af bemærkningerne vedrørende repræsentation er § 9 præ-ciseret således, at det fremgår, at den brede repræsentation af interessen-ter skal have bestemmende indflydelse i administrators ledelsesorgan.Desuden er private brugere, professionelle brugere og internetbranchenblevet indskrevet i bemærkningerne til § 9 som eksempler på internetinte-ressenter.

2.9. Administrators indretning af registreringsprocessen (§ 13)

Jth.net, DKregistrar og Larsen Data bemærker, at der bør være krav om,at administrator giver registratorerne adgang til registreringsprocessen,herunder formidling af ansøgninger, fornyelser og ændringer på vegne afansøgere og registranter.DI bemærker, at der bør være krav om, at administrator skal sørge for, atregistranter altid kan registrere domænenavne direkte hos administrato-ren.KommentarFor så vidt angår spørgsmålet om indretning af administrators admini-stration er det hensigten med lovforslaget, at den nærmere tilrettelæggel-se af administrationen, herunder den nærmere tilrettelæggelse af regi-streringsprocessen varetages af administrator. Det er udtryk for en fort-sættelse af det princip om selvregulering, der har været gældende sidenadministrationen af .dk påbegyndtes. Princippet om selvregulering erfastsat i den foreslåede § 9, hvorefter internetinteressenterne i samfundetkan få indflydelse på fastsættelsen af de nærmere vilkår for administrati-

onen, herunder i hvilket omfang registratorer skal stå for den praktiskeog tekniske administration af registreringsprocessen.De indkomne bemærkninger giver således ikke anledning til ændringer aflovforslaget.

2.10. Administrators forretningsorden og vilkår (§ 14)

DIFO, FDIH, Dansk Erhverv, IT-Branchen og TI bemærker, at det børpræciseres, at de af administrator fastsatte suspensionsregler kan effektu-eres uden forudgående afgørelse fra klagenævnet eller domstolene.Jth.net, DKregistrar og Larsen Data bemærker, at ministeren bør godken-de administrators forretningsbetingelser og vilkår for at sikre moduønskede vilkår.Klagenævnet for domænenavne bemærker, at der er usikkerhed om ræk-kevidden af administrators beføjelser i henhold til bestemmelsen som føl-ge af ændrede bemærkninger til bestemmelsen set i forhold til den gæl-dende lov.Klagenævnet for domænenavne bemærker ydermere, at den gældendelovs § 11, stk. 4, indeholder en bestemmelse om, at administrator alenekan indføre brugspligt for allerede registrerede domænenavne med virk-ning 5 år frem i tiden. Klagenævnet bemærker i den forbindelse, at derbør indføres en tilsvarende beskyttelse af allerede eksisterende registran-ters mulighed for at indrette sig på administrators eventuelle fastsættelseaf vilkår om ibrugtagning.DIFO, FDIH, Dansk Erhverv, IT-Branchen og TI bemærker, at det børpræciseres i bemærkningerne, at en aftale mellem administrator og regi-strant kan ophæves ved misligholdelse.Klagenævnet for domænenavne bemærker, at administrators mulighed forat udforme generelle regler om god domænenavnsskik er uklar, samt atadministrator bør fratages muligheden for gennem sine generelle vilkår atnormere indholdet af god domænenavnsskik.KommentarFor så vidt angår spørgsmålet om suspenderingsregler fastsat af admini-strator skal det bemærkes, at det fremgår af bemærkningerne til § 14, stk.1 og stk. 2, at administrator som et udtryk for selvreguleringsprincippetkan fastsætte forretningsbetingelser og vilkår om eksempelvis suspension,og at administrator uden forudgående afgørelse fra klagenævnet ellerdomstolene kan effektuere sådanne regler. Dette skal endvidere ses isammenhæng med, at det af bemærkningerne til § 14, stk. 1, nr. 3, frem-går, at administrator ikke af egen drift kan beslutte, hvorvidt den foreslå-ede § 25 om god domænenavnsskik og videresalg er overtrådt, men at af-gørelsen af, om reglerne i den foreslåede § 25 er overtrådt, påhviler kla-genævnet og domstolene.For så vidt angår spørgsmålet om ministerens godkendelse af administra-tors forretningsbetingelser skal det bemærkes, at lovens selvregulerings-model bygger på et princip om, at internetsamfundet sikres indsigt i og

indflydelse på administrators virke. På denne baggrund er der ikke behovfor at indføre krav om ministerens godkendelse af forretningsbetingelserog vilkår fastsat af administrator med henblik på at sikre mod uønskedevilkår.For så vidt angår spørgsmålet om rækkevidden af administrators beføjel-ser skal det bemærkes, at § 14 - udover indholdet af stk. 3 vedrørendeforholdet til god domænenavnsskik – udelukkende opstiller et krav til ad-ministrator om at fastsætte forretningsbetingelser. Herudover fremgårdet alene af § 14 og bemærkningerne hertil, hvad administrator kan fast-sætte af forretningsbetingelser og vilkår. Administrators beføjelser bliversåledes afgrænset og udledt af selve forretningsbetingelserne og ikke §14.For så vidt angår spørgsmålet om brugspligt skal det bemærkes, at afvej-ningen af modstående hensyn ved en eventuel fastsættelse af vilkår omibrugtagning bedst varetages af administrator i kraft af princippet omselvregulering. Bemærkningerne til § 14, stk. 1, nr. 1, angiver en rækkerelevante forhold, som administrator i den forbindelse bør tage hensyntil.På baggrund af bemærkningen vedrørende forholdet til god domæne-navnsskik er lovforslaget justeret således, at § 14 er tilføjet et nyt stk. 3,der fastsætter, at administrators forretningsbetingelser og vilkår ikke måvære i strid med god domænenavnsskik. Af bemærkningerne til § 14, stk.1, nr. 3, er det præciseret, at god domænenavnsskik har forrang i forholdtil forretningsbetingelser eller vilkår fastsat af administrator.På baggrund af bemærkningerne vedrørende ophævelse ved mislighol-delse er lovforslaget præciseret således, at det i bemærkningerne til § 14,stk. 1, nr. 2, er angivet, at aftalen mellem administrator og registrant og-så kan ophæves ved misligholdelse.

2.11. Princippet om gennemsigtighed (§ 15)

DIFO, FDIH, Dansk Erhverv, IT-Branchen og TI bemærker, at der børsikres en implementeringsfrist ved indførelsen af nye krav i en gældendetilladelsesperiode.Jth.net, DKregistrar og Larsen Data bemærker, at princippet om gennem-sigtighed bør konkretiseres.KommentarFor så vidt angår spørgsmålet om en frist for implementering skal detbemærkes, at det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede § 8, atændringer af regler i en tilladelsesperiode forudsættes drøftet med admi-nistrator, ligesom administrator gives en rimelig frist til at kunne opfyldenye krav.

For så vidt angår spørgsmålet om konkretisering af princippet om gen-nemsigtighed skal det bemærkes, at det fremgår af bemærkningerne til §15, at formålet med § 15 med hensyn til gennemsigtighed er at sikre, atadministrators virke i sin helhed giver internetsamfundet mulighed for atfå indsigt i administrationen, eksempelvis gennem krav om offentliggørel-se af prisbenchmarks og beskrivelser af administrative procedurer.De indkomne bemærkninger giver således ikke anledning til ændringer aflovforslaget.

2.12. Gennemsigtighed i administrators beslutningsgrundlag (§ 17)

Jth.net, DKregistrar og Larsen Data foreslår, at ordet gennemsigtighedudgår fra bestemmelsens ordlyd.KommentarFor så vidt angår spørgsmålet om en sproglig ændring af § 17 skal detbemærkes, at det vil medføre en uhensigtsmæssig indsnævring af admini-strators muligheder for at sikre gennemsigtighed i grundlaget for beslut-ninger af principiel karakter i administrators øverste ledelsesorgan, så-fremt ordet gennemsigtighed udgår fra lovteksten.De indkomne bemærkninger giver således ikke anledning til ændringer aflovforslaget.

2.13. Oplysninger i WHOIS-databasen (§ 18, stk. 1)

Jth.net, DKregistrar og Larsen Data bemærker, at oplysninger om e-mailadresser og udløbsdato for registreringer bør indgå i databasen.KommentarFor så vidt angår spørgsmålet om e-mailadresser og udløbsdato skal detbemærkes, at formålet med § 18, stk. 1, er at sikre, at det er muligt forenhver at se, hvem der står bag registreringen af et domænenavn. Oplys-ninger om e-mailadresse og udløbsdato vil ikke bidrage yderligere til op-fyldelse af dette formål. Hertil kommer, at medtagelse af e-mail-adresseri en offentligt tilgængelig database vil medføre en betydelig risiko for, atregistranterne i databasen vil blive udsat for spam som følge heraf.De indkomne bemærkninger giver således ikke anledning til ændringer aflovforslaget.

2.14. Offentliggørelse af oplysninger (§ 18, stk. 2)

Jth.net, DKregistrar og Larsen Data bemærker, at det bør præciseres,hvem der er pålagt at sikre retvisende oplysninger i databasen.KommentarFor så vidt angår spørgsmålet om, hvem der skal sikre retvisende oplys-ninger, skal det bemærkes, at pligten til at sikre, at oplysningerne i data-basen er retvisende, påhviler i henhold til lovforslagets § 18, stk. 2, alene

administrator, hvilket fremgår af lovteksten og bemærkningerne. Uansetom administrator i praksis eksempelvis lader registratorer stå for at vali-dere oplysninger, vil forpligtelsen i henhold til loven udelukkende påhvileadministrator.De indkomne bemærkninger giver således ikke anledning til ændringer aflovforslaget.

2.15. Undtagelse af oplysninger fra offentliggørelse (§ 18, stk. 3)

DIFO, FDIH, Dansk Erhverv, IT-Branchen, TI, jth.net, DI, DKregistrarog Larsen Data finder ikke, at de forøgede administrative konsekvensersom den foreslåede ændring vil pålægge administrator samt de ulemper,der påføres registranterne, står mål med fordelene ved ændringen af be-stemmelsen.DIFO, FDIH, Dansk Erhverv, IT-Branchen og TI bemærker, at det børpræciseres, om der med bestemmelsen lægges op til en ændret praksisomkring validering af oplysninger.DI foreslår, at registranter, der af særlige grunde ikke ønsker at få offent-liggjort data, kan anmode om at få dem blændet fra offentligheden.KommentarFor så vidt angår spørgsmålene om hensigtsmæssigheden af ændringenaf § 18, stk. 3, samt validering af oplysninger skal det bemærkes, at lov-forslaget indeholder et krav til administrator om at sikre, at oplysningerom registranters navn, adresse og telefonnummer ikke gøres offentligttilgængelige, hvis oplysningerne er undtaget fra offentlighed i henhold tilanden lovgivning. I den gældende lov skal administrator efter anmodningfra registranten sikre undtagelsen af oplysningerne, hvis de er undtagetfra offentlighed i henhold til anden lovgivning.Formålet med ændringen af § 18, stk. 3, er at sikre, at registranter mednavne- og adressebeskyttelse samt hemmeligt telefonnummer ikke får of-fentliggjort disse oplysninger i WHOIS-databasen. Endvidere vil det nyekrav til administrator danne grundlag for en kontinuerlig opdatering afdatabasen i forhold til, hvilke registranter, der har opnået beskyttelse ihenhold til anden lovgivning, og hvem der har mistet denne ret til ano-nymisering. § 18, stk. 3, regulerer ikke direkte spørgsmålet om valideringaf oplysninger, men i praksis får ændringen den betydning, at det løbendetjek af oplysninger i de offentlige registre medfører en generel forbedretvalidering af oplysninger om registranter, der er bosiddende i Danmark.Det er i den forbindelse væsentligt at have effektive procedurer, som kansikre navne- og adressebeskyttelse. Dette hensyn til registranterne er ikkesikret i tilstrækkelig grad med den gældende bestemmelse. Ændringen af§ 18, stk. 3, vurderes at stå i et rimeligt forhold til omkostningerne.For så vidt angår spørgsmålet om undtagelse af særlige grunde skal detbemærkes, at adgangen i praksis til at få undtaget oplysninger fra offent-

liggørelse i databasen er ikke reguleret direkte i lovforslaget, idet der i §18, stk. 3, henvises til hemmeligholdelse i medfør af anden lovgivning. Enændring af domæneloven, der giver adgang til hemmeligholdelse ud frasærlige grunde, kan medføre en række problemstillinger, herunder ikkemindst, hvem der skal stå for vurderingen af, hvilke kriterier der skal lig-ge til grund samt afvejningen af hensynet til hemmeligholdelse i forholdtil offentlighedens interesse i at vide, hvem der er ansvarlig for domæne-navnet. Det er på denne baggrund hensigtsmæssigt, at spørgsmålet ikkereguleres direkte i lovforslaget, men at der henvises til anden lovgivning,hvori der varetages væsentlige hensyn.De indkomne bemærkninger giver således ikke anledning til ændringer aflovforslaget.

2.16. Udlevering af oplysninger (§ 18, stk. 4)

DIFO, FDIH, Dansk Erhverv, IT-Branchen og TI foreslår, at det i forbin-delsen med politiets anmodning om oplysninger angives, at oplysninger-ne skal anvendes i forbindelse med efterforskning.DIFO, FDIH, Dansk Erhverv, IT-Branchen og TI bemærker, at bemærk-ningerne til bestemmelsen bør angive nærmere retningslinjer vedrørendeudleveringssituationen i medfør af persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 7 omvideregivelse af oplysninger uden den registrerede forbrugers samtykke.Klagenævnet for domænenavne bemærker, at det kan overvejes, om kla-genævnets adgang til e-mailadresser m.v. bør reguleres i loven.Klagenævnet for domænenavne bemærker, at administrators mulighed forat opbevare historiske WHOIS-oplysninger bør reguleres i lovforslaget.DIFO, FDIH, Dansk Erhverv, IT-Branchen og TI bemærker, at det eruklart i bemærkningerne, om ikke-offentliggjorte oplysninger kan videre-gives til andre med en berettiget interesse, også at der er en specifik be-rettigelse til dette i medfør af anden lovgivning.KommentarFor så vidt angår spørgsmålet om udlevering af oplysninger til politietskal det bemærkes, at § 18, stk. 4, ikke pålægger administrator at udleve-re oplysninger, men giver derimod administrator mulighed for at kunneudlevere de pågældende oplysninger. Det forekommer ikke hensigtsmæs-sigt at opstille bestemte kriterier i loven, der skal være opfyldt før, at op-lysninger fra databasen, der ellers ikke er offentlige, kan videregives tilpolitiet i tilfælde af en anmodning om udlevering af oplysninger. Politietsmuligheder for at anmode om oplysninger er reguleret i anden lovgiv-ning.For så vidt angår spørgsmålet om beskrivelse af udleveringssituationenvedrørende persondataloven skal det bemærkes, at administrators udle-vering af oplysninger under alle omstændigheder skal ske i overensstem-melse med reglerne i persondataloven. Det vurderes i den forbindelse ik-ke at være hensigtsmæssigt at medtage en redegørelse for gældende retvedrørende persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 7, i lovforslaget.

For så vidt angår spørgsmålet om klagenævnets adgang til e-mailadresser skal det bemærkes, at på nær spørgsmålet om adgang tilhemmeligholdte oplysninger om navn, adresse og telefonnummer er ad-gangen til at videregive oplysninger ikke reguleret i lovforslaget. Videre-givelse af andre oplysninger, såsom e-mail-adresse, følger således per-sondatalovens almindelige regler om videregivelse.For så vidt angår spørgsmålet om opbevaring af historiske oplysningerskal det bemærkes, at administrators opbevaring af historiske oplysnin-ger om registranter ikke er reguleret i lovforslaget. Der ses i den forbin-delse ikke at være et væsentligt hensyn til at sikre adgangen til historiskeoplysninger, som kan godtgøre en fravigelse af persondatalovens almin-delige regler herom.På baggrund af bemærkningen om videregivelse af ikke-offentliggjorteoplysninger er bemærkningerne til § 18, stk. 4, præciseret, så det frem-går, at oplysningerne kun skal kunne videregives til klagenævnet og an-dre, der er berettiget hertil i medfør af anden lovgivning.

2.17. Princippet om ikke-diskrimination (§ 23)

Klagenævnet for domænenavne bemærker, at det bør præciseres, at be-stemmelsen alene pålægger administrator at undgå usaglig diskriminationog ikke omfatter alle former for diskrimination.KommentarPå baggrund af bemærkningen om usaglig diskrimination er bemærknin-gerne til § 23 præciseret således, at det fremgår, at § 23 alene finder an-vendelse på usaglig diskrimination, således at forbuddet mod diskrimina-tion eksempelvis ikke finder anvendelse på en registreringspolitik baseretpå et princip om først-til-mølle.

2.18. Fremme af internetudviklingen i samfundet (§ 24)

DIFO, FDIH, Dansk Erhverv, IT-Branchen og TI bemærker, at bemærk-ningerne til bestemmelsen bør indeholde en nærmere beskrivelse af detforventede omfang af oplysningsforpligtelsen.Jth.net bemærker, at bestemmelsen fremstår som en delmængde af lov-forslagets § 1, og at den bør udgå eller formuleres med et mere konkretindhold.KommentarFor så vidt angår spørgsmålet om det forventede omfang af oplysnings-forpligtelsen skal det bemærkes, at § 24 har til formål at sikre, at admini-strator i sit virke skal arbejde for at fremme internetudviklingen i sam-fundet. I overensstemmelse med selvreguleringsprincippet vil det være optil administrators ledelse at fastsætte det nærmere omfang for aktiviteter ihenhold til § 24. Dog vil det være muligt for erhvervs- og vækstministeren

i medfør af lovforslagets § 8 at opstille konkrete krav til administratorsarbejde på området.For så vidt angår spørgsmålet om formuleringen af § 24 skal det bemær-kes, at der ikke er nogen direkte relation mellem lovens formålsbestem-melse i § 1 og det eksplicitte krav til administrator i § 24. Der er såledesikke tale om, at § 24 er en delmængde af § 1.De indkomne bemærkninger giver således ikke anledning til ændringer aflovforslaget.

2.19. God domænenavnsskik (§ 25, stk. 1)

Klagenævnet for domænenavne bemærker, at det er uklart, om de ret-ningslinjer, som er angivet i forarbejderne til den gældende lovs § 12, stk.1, fortsat skal være gældende.Klagenævnet for domænenavne bemærker, at det er uklart, om det skalvære muligt for klagenævnet og domstolene at censurere de af admini-strator fastsatte forretningsbetingelser.Klagenævnet for domænenavne foreslår, at der bedst kan tages afstand fraden gældende lovs forudsætninger om administrators forretningsbetingel-sers forrang i forhold til god domænenavnsskik ved, at der enten tages af-stand til dette i bemærkningerne i § 14, eller ved at der medtages en be-stemmelse om, at administrator ikke kan udforme retningslinjer for goddomænenavnsskik i sine forretningsbetingelser.DKregistrar og Larsen Data foreslår, at det skal fremgå i lovteksten, at etdomænenavn skal kunne registreres i realtid uden unødig forsinkelse.Jth.net, DKregistrar og Larsen Data foreslår, at det skal fremgå i lovtek-sten, at et domænenavn kan registreres for en periode fra 1 til 10 år.DI foreslår, at det af lovteksten skal fremgå, at administrator skal sikre, atde fastlagte forretningsbetingelser er i overensstemmelse med god do-mænenavnsskik.DIFO, FDIH, Dansk Erhverv, IT-Branchen og TI bemærker, at det eruklart, om der med lovforslaget tilsigtes egentlige ændringer i god do-mænenavnsskik som udmøntet i gældende praksis.DI bemærker, at det bør fremgå af bestemmelsen, at klagenævn og dom-stole i deres vurdering af god domænenavnsskik skal lægge vægt på denretspraksis og de principper, der er udviklet inden for øvrige forretnings-kendetegn.KommentarFor så vidt angår spørgsmålet om gyldigheden af den gældende lovs ret-ningslinjer skal det bemærkes, at det fremgår af bemærkningerne til § 25,stk. 1, at klagenævnet og domstolene i vurderingen af god domænenavns-skik kan overveje og balancere forskellige hensyn. En række forskelligemulige hensyn er angivet i lovforslagets bemærkninger til § 25, stk. 1,som eksempler på hensyn, der kan lægges vægt på i vurdering af god do-mænenavnsskik, herunder eksempelvis muligheden for at ytre sig, densamfundsmæssige værdi af anvendelsen samt sammenhængen mellem

domænenavnet og den faktiske anvendelse heraf. Det er hensigten med §25, stk. 1, at de angivne hensyn i bemærkningerne ikke er udtømmende,idet god domænenavnsskik ikke er en fast størrelse. Endvidere vil det væ-re muligt at inddrage principper og hensyn fra tilstødende retsområder idet omfang, at klagenævnet og domstolene vurderer, at det falder indenfor anvendelsesområdet af § 25, stk. 1. Det er således ikke hensigten medlovforslaget, at den gældende lovs bemærkninger til § 25, stk. 1, fortsatskal finde anvendelse og være normerende for udmøntningen af god do-mænenavnsskik i praksis.For så vidt angår de konkrete forslag til registreringsperiode og varighedaf registreringsproces samt registrering i realtid, skal det bemærkes, atdisse forhold som udgangspunkt ligger inden for selvreguleringsprincip-pet. Det vurderes, at der ikke er behov for en fravigelse af udgangspunk-tet om selvregulering, idet forholdene er væsentlige for administratorsmulighed for at fastsætte og eventuelt justere sin prispolitik.På baggrund af bemærkningen om tilgængeligheden af formuleringerne ibemærkningerne til § 25, stk. 1, er lovforslaget præciseret således, at be-skrivelsen af det tidsmæssige aspekt vedrørende god skik-vurderingen eruddybet i bemærkningerne til § 25, stk. 1.På baggrund af bemærkningen om forrangen af § 25 er lovforslagets §14 justeret således, at det fremgår af § 14, stk. 3, at administrators for-retningsbetingelser og vilkår ikke må være i strid med god domæne-navnsskik, hvorved god domænenavnsskik opnår en forrang frem for ad-ministrators forretningsbetingelser og vilkår.

2.20. Sammensætning af klagenævnet for domænenavne (§ 27)

DIFO, FDIH, Dansk Erhverv, IT-Branchen, TI og Dansk IT bemærker, atder fortsat bør være krav om, at højesterets- eller landsretsdommere skalbesætte positionerne som formand og næstformand.Klagenævnet for domænenavne bemærker, at der savnes en begrundelsefor, at de hensyn, der fremgår af bemærkningerne til den gældende lovvedrørende kravet om højesterets- eller landsretsdommer, ikke længeregør sig gældende.Jth.net, DKregistrar og Larsen Data foreslås, at en repræsentant fra do-mænebranchen bør indgå i klagenævnets sammensætning.Klagenævnet for domænenavne bemærker, at det ikke er nyt, at der er ennæstformand i klagenævnet.Klagenævnet for domænenavne bemærker, at det ikke er nyt, at repræsen-tanter for forbruger- og erhvervsinteresser deltager i principielle sager.Klagenævnet for domænenavne foreslår, at erhvervs- og vækstministerengives bemyndigelse til at udpege yderligere næstformænd og suppleanterfor en tidsbegrænset periode.Kommentar

For så vidt angår spørgsmålet om dommernes kvalifikationer skal detbemærkes, at klagenævnets sammensætning i lovforslaget udgøres af enrække medlemmer med specialiserede kompetencer. Dommerne har somgeneralister erfaring med konflikt- og tvistløsning, hvilket gør sig gæl-dende for alle dommere, uanset hvilken ret de er beskæftiget ved. De hartil opgave at lede klagenævnet og sørge for juridisk sikring af sagsbe-handlingen i bred forstand. Det er således ikke forudsat, at dommerne iklagenævnet skal være kyndige indenfor netop de konkrete retsområder,som klagenævnet beskæftiger sig med. Den snævre faglighed i sagsbe-handlingen, herunder afgørelsesvirksomheden, sikres derimod af de me-nige medlemmer, der netop er udpeget som medlemmer ud fra deres storeerfaring med de relevante retsområder. Disse medlemmer har som fx pro-fessorer og advokater både stor praktisk og teoretisk erfaring med speci-aliserede områder. Samlet set sikrer lovforslagets sammensætning af kla-genævnet fortsat både retssikkerhed, generel faglighed, specialiseret fag-lighed og ikke mindst uafhængighed. På denne baggrund ses det ikkenødvendigt at opretholde et krav om, at formanden og næstformanden iklagenævnet skal være enten højesterets- eller landsretsdommer. Denkonkrete udpegning sker på baggrund af indstilling fra Domstolsstyrel-sen.For så vidt angår ønsket om at ændre på den nuværende sammensætningaf klagenævnet ved tilføjelse af et medlem fra domænebranchen bemær-kes, at registratorer efter den foreslåede § 28, stk. 2, kan indklages fordomæneklagenævnet. Der henvises til, at klagenævnet tiltrædes af repræ-sentanter for forbruger- og erhvervsinteresser i principielle sager såvelsom sager om ikke-kommerciel anvendelse af domænenavne. Disse re-præsentanter sikrer generelle erhvervs- og forbrugermæssige interesser isagsbehandlingen og sørger for varetagelsen af væsentlige hensyn. Detvurderes således ikke at være hensigtsmæssigt at ændre på den nuværen-de sammensætning af klagenævnet ved tilføjelse af et med-lem/repræsentant fra domænebranchen.For så vidt angår spørgsmålet om, at det ikke er nyt, at der er en næst-formand i klagenævnet, skal det bemærkes, at den gældende lov foreskri-ver, at klagenævnet består af 3 medlemmer og 3 suppleanter, samt atformanden udpeges af erhvervs- og vækstministeren. Det er herved ikkefastlagt, hvem af suppleanterne der i givet fald vil være fungerende for-mand i tilfælde af formandens fravær. Som noget nyt er det derfor indførti lovforslaget, at formandens suppleant er næstformanden.For så vidt angår spørgsmålet om, at det ikke er nyt, at repræsentanterfor forbruger- og erhvervsinteresser deltager i principielle sager, skal detbemærkes, at lovforslaget fastslår, at forbruger- og erhvervsrepræsentan-terne deltager i principielle sager samt sager vedrørende ikke-kommerciel anvendelse af domænenavne. Dette er ikke nyt, og det frem-går derfor heller ikke af bemærkningerne, at dette skulle være nyt.

For så vidt angår spørgsmålet om mulighed for udpegning af medlemmerfor en midlertidig periode skal det bemærkes, at det på nuværende tids-punkt udelukkende er internetdomænet .dk, der er relevant i forhold tilklager til klagenævnet. Det forventes ikke, at Danmark får særligt tildeltyderligere internetdomæner inden for en overskuelig fremtid. Der ses så-ledes hverken at være et aktuelt eller forventeligt fremtidigt behov, derkunne begrunde indføjelse af en bemyndigelse om midlertidig udpegningaf flere næstformænd og suppleanter.De indkomne bemærkninger giver således ikke anledning til ændringer aflovforslaget.

2.21. Klagenævnets kompetence (§ 28)

DIFO, FDIH, Dansk Erhverv, IT-Branchen og TI foreslår, at klagenævnetskal kunne træffe afgørelse om blokering af et domænenavn.Klagenævnet for domænenavne bemærker, at blokeringen bør være tids-begrænset, hvis klagenævnet skal kunne træffe afgørelse om blokering.Klagenævnet for domænenavne bemærker, at det er uklart, hvad der for-stås ved en registrator, samt at registratorer ikke bør kunne være part i enklagesag ved klagenævnet.Klagenævnet for domænenavne foreslår, at erhvervs- og vækstministerenbemyndiges til at fastsætte regler om, at administrators beslutninger ihenhold til regler fastsat i medfør af § 8 kan indbringes for klagenævnet.Klagenævnet for domænenavne bemærker, at opremsningen af reakti-onsmuligheder i bestemmelsen bør fremstå som ikke-udtømmende, så-fremt klagenævnet skal kunne tage stilling til klager over administratorssagsbehandling eller kunne tilsidesætte administrators forretningsbetin-gelser.Klagenævnet for domænenavne bemærker, at det bør overvejes, om derer den fornødne sammenhæng mellem, hvad der kan klages over og næv-nets reaktionsmuligheder.Klagenævnet for domænenavne bemærker, at administrator bør kunneindbringe en sag for klagenævnet.Klagenævnet for domænenavne bemærker, at det er uklart, om der er sketen udvidelse af klageberettigede parter i bestemmelsen.Klagenævnet for domænenavne bemærker, at det bør fremgå klart af be-stemmelsen, såfremt klagenævnet skal kunne tilsidesætte administratorsforretningsbetingelser og vilkår.DIFO, FDIH, Dansk Erhverv, IT-Branchen og TI foreslår, at ordet ”ind-drage” bør erstattes med ordet ”slettes” i lovforslaget.KommentarFor så vidt angår spørgsmålet om blokering skal det bemærkes, at et do-mænenavn ved en blokering fjernes fra navnerummet, så det pågældendedomænenavn hverken er tilknyttet en registrant eller kan registreres afandre. En sådan reaktionsmulighed for klagenævnet og domstole eruhensigtsmæssig, fordi man derved fjerner adgangen til domænenavnetfor alle potentielle registranter, uanset om de måtte have en berettiget in-

teresse heri. Udover dette aspekt kommer ligeledes de praktiske aspekter,såfremt det skulle gøres muligt at blokere et domænenavn. Det vil bl.a.være relevant at afklare, hvilke hensyn der skulle kunne godtgøre en blo-kering, og i hvor lang tid en blokering skulle vare. Der ses ikke i hørings-svarene at være redegjort for, hvilke hensyn der skulle kunne godtgøre enfjernelse af et domænenavn fra navnerummet. I tilfælde af at en registre-ring af et domænenavn er i strid med god domænenavnsskik, ved at dereksempelvis foreligger en klar forvekslingsrisiko, kan de i lovforslagetindeholdte reaktionsmuligheder, herunder overdragelse, anvendes til atløse tvisten med et tilfredsstillende resultat for den skadelidte part. Detskal i den forbindelse bemærkes, at politikken for registrering af domæ-nenavne fastlægges af administrator i henhold til selvreguleringsprincip-pet, og reguleres dermed ikke direkte af lovforslaget. Det vurderes pådenne baggrund, at der ikke er et behov for at kunne blokere et domæne-navn set i forhold til de allerede foreliggende reaktionsmuligheder.For så vidt angår spørgsmålet om registratorer og klagenævnet skal detbemærkes, at der i lovforslaget er taget højde for, at administrator kanvære indrettet som et shared registry. I et shared registry kan det væreoverladt til registratorer at stå for den praktiske og tekniske administra-tion i forhold til registranter. I et sådant tilfælde vil det være registrato-ren og ikke administrator, der træffer beslutninger i henhold til forret-ningsbetingelserne for internetdomænet. Det er på denne baggrund rele-vant, at registratorer kan være parter i en tvist eller klagesag vedrørendeen beslutning i henhold til forretningsbetingelserne. Idet der desuden erflydende grænse mellem administrationsformerne sole registry og sharedregistry, er det ikke muligt at definere begrebet registrator mere præcistog konkret end det fremgår af lovforslaget, idet registratorernes rollereksempelvis kan være forskellige fra et shared registry til et andet sharedregistry, hvilket også ses i praksis i andre lande.For så vidt angår spørgsmålet om klagenævnets reaktionsmulighederskal det bemærkes, at der bl.a. bliver åbnet op for muligheden for at ned-lægge påstand om erstatning i forbindelse med klagenævnets behandlingaf en sag, hvis klagenævnets reaktionsmuligheder ikke afgrænses udtøm-mende i § 28, stk. 4. En sådan mulighed er ikke i tråd med klagenævnetsformål som et enkelt, hurtigt og effektivt tvistløsningsmulighed uden tungproces som ved domstolene. Det er således mest hensigtsmæssigt, at kla-genævnets reaktionsmuligheder er klart afgrænset i § 28, stk. 4, såledesat det for lovgiver på forhånd er muligt at overskue konsekvenserne afreaktionsmulighederne.For så vidt angår administrators indbringelse af sager for klagenævnetskal det bemærkes, at administrator med den gældende lov har mulighedfor at indbringe en sag for klagenævnet, herunder med påstande om an-vendelse af domænenavne i strid med god domænenavnsskik. Denne mu-lighed er imidlertid ikke videreført i lovforslaget, idet den vurderes hver-ken at være nødvendig eller hensigtsmæssig. Det er eksempelvis ikke hen-

sigtsmæssigt, at administrator har mulighed for at indgive en klage i re-lation til god domænenavnsskik, medmindre administrator har individuelog væsentlig interesse i sagens udfald. I dette tilfælde vil administratorvære klageberettiget, som omfattet af begrebet tredjepart i lovforslaget.Endvidere er det ikke nødvendigt eller hensigtsmæssigt for administratorat kunne indbringe en sag for klagenævnet i relation til administratorsegne forretningsbetingelser. Det vil være muligt inden for selvregulerin-gens rammer, at administrator på baggrund af forretningsbetingelsernegiver sig selv adgang til at foretage ændringer af egne tidligere afgørel-ser, eksempelvis som følge en af afgørelse fra klagenævnet i en individuelsag. Administrator er fuldt ud kompetent i henhold til lovforslaget til atkunne håndtere de problemstillinger, der i givet fald kunne indbringes forklagenævnet af administrator i henhold til den gældende lovs bestemmel-ser.På baggrund af bemærkningen om den anvendte terminologi i lovforsla-get er lovforslaget justeret således, at ordet ”inddrage” er blevet erstattetmed ordene ”slette registreringen af” [et domænenavn] alle relevantesteder i lovforslaget.På baggrund af bemærkningen om indbringelse af administrators beslut-ninger i medfør af § 8 er lovforslaget justeret således, at § 28 tilføjes etnyt stk. 5, der giver erhvervs- og vækstministeren bemyndigelse til at fast-sætte regler om, at administrators beslutninger i henhold til regler fastsati medfør af § 8 kan indbringes for klagenævnet.På baggrund af bemærkningen vedrørende klageberettigede parter er §28 justeret således, at der for klagenævnet kan indbringes tvister mellemregistranter og tredjeparter samt klager over administrators og eventuel-le registratorers beslutninger i henhold til administrators forretningsbe-tingelser og vilkår.Det skal desuden bemærkes, at lovforslaget er justeret således, at klage-nævnet i medfør af den indføjede § 14, stk. 3, har kompetence til at kunnetilsidesætte forretningsbetingelser og vilkår for registranter, der er i stridmed god domænenavnsskik. Dette kan være relevant både i tvister mellemregistranter og tredjeparter såvel som i sager vedrørende klager overadministrators eller registratorers beslutninger.

2.22. Vedtægt for klagenævnets virksomhed (§ 29)

Klagenævnet for domænenavne foreslår, at det skal fremgå af bestem-melsen, at vedtægten skal indeholde bestemmelser om elektronisk offent-liggørelse af klagenævnets afgørelser.KommentarPå baggrund af bemærkningerne er § 29 justeret således, at klagenæv-nets vedtægt skal indeholde bestemmelser om offentliggørelse af klage-nævnets afgørelser i elektronisk form.

2.23. Retsvirkning af klagenævnets afgørelser (§ 30)

Klagenævnet for domænenavne foreslår, at det kommer til at fremgå ud-trykkeligt af bemærkningerne til bestemmelsen, at en part, der ønsker atindbringe klagenævnets afgørelse for domstolene, skal sagsøge den andenpart, idet dette følger af almindelige regler.DIFO, FDIH, Dansk Erhverv, IT-Branchen, TI, og Klagenævnet for do-mænenavne bemærker, at klagenævnet fortsat bør have adgang til at til-lægge indbringelse af en afgørelse for domstolene opsættende virkning.Klagenævnet for domænenavne bemærker, at der kan være behov for atomtale i bemærkninger til bestemmelsen, at klagenævnets afgørelser ikkeer til hinder for, at hver af parterne på et nyt grundlag kan indgive en kla-ge til nævnet vedrørende det samme domænenavn.KommentarFor så vidt angår spørgsmålet om rette sagsøgte i forbindelse med ind-bringelse af klagenævnets afgørelser for domstolene bemærkes det, at detnødvendigvis må være klagenævnet, der er rette sagsøgte, idet der er taleom en afgørelse fra en forvaltningsmyndighed, der påklages. Det er væ-sentligt, at det er de almindelige regler i retsplejeloven, der følges i for-bindelse med indbringelse af klagenævnets afgørelser for domstolene, ogat der ikke tilvejebringes særregler vedrørende retspleje i domæneloven.Derudover vil det stå parterne i sagen frit for at sagsøge hinanden i over-ensstemmelse med reglerne i retsplejeloven.For så vidt angår spørgsmålet om opsættende virkning er der i lovforsla-get taget højde for, at det i sager, der indbringes for domstolene, er uhen-sigtsmæssigt, at det ikke er det prøvende organ – domstolene – der harkompetencen til at tillægge en indbringelse opsættende virkning. Dettestår i modsætning til den gældende bestemmelse, der tillægger klagenæv-net kompetencen til at give egne afgørelser opsættende virkning, hvis dis-se indbringes for domstolene. Det skal i den forbindelse bemærkes, atdomstolene under alle omstændigheder vil kunne tillægge indbringelse afen afgørelse opsættende virkning.På baggrund af bemærkningerne er § 30 dog justeret således, at detfremgår eksplicit af lovforslagets § 30, stk. 3, at indbringelse af en afgø-relse for domstolene som udgangspunkt ikke har opsættende virkning,men at domstolene kan tillægge indbringelsen opsættende virkning, hvissærlige omstændigheder taler derfor. Det er endvidere indføjet i be-mærkningerne til § 30, stk. 1, at klagenævnets afgørelse ikke er til hinderfor, at en ny klage på et nyt grundlag kan indgives til klagenævnet.

2.24. Afholdelse af udgifter til klagenævnet (§ 31)

Klagenævnet for domænenavne bemærker, at det bør præciseres, at ve-derlag til klagenævnets medlemmer fastsættes efter de til enhver tid gæl-dende regler herom.

Klagenævnet for domænenavne bemærker, at der kan være behov for atklargøre, at administrator hæfter for erstatningsansvar, der bliver pålagtklagenævnet, samt at denne situation bør overvejes i forhold til et admini-stratorskifte.Klagenævnet for domænenavne bemærker, at det ikke er klart, hvorvidtadministrator fortsat skal stille sekretariatsbistand til rådighed for klage-nævnet.KommentarFor så vidt angår spørgsmålet om at stille sekretariatsbistand til rådig-hed bemærkes det, at administrator i henhold til lovforslaget ikke er for-pligtet til at stille sekretariatsbistand til rådighed for klagenævnet. Medændringen i forhold til den gældende lov er klagenævnet ikke længerebundet til en lovbestemt struktur for sekretariatet, hvilket kan være et væ-sentligt element i forhold til sikring af klagenævnets uafhængighed. For-målet med ændringen er således at give klagenævnet råderum i relationhertil.På baggrund af bemærkningerne om hæftelse for erstatningsansvar ogvederlag til klagenævnets medlemmer er § 31 præciseret således, at detfremgår af bemærkningerne til § 31, at administrator alene er forpligtettil at finansiere klagenævnet, herunder et eventuelt pådraget erstatnings-ansvar for klagenævnet. Hertil kommer en præcisering af, at vederlag tilklagenævnets medlemmer fastsættes efter de til enhver tid gældende reg-ler herom.

2.25. Administratorskifte (§ 32)

DIFO, FDIH, Dansk Erhverv, IT-Branchen, TI, Jth.net, DKregistrar ogLarsen Data bemærker, at det vil påføre administrator mange administra-tive udfordringer, hvis administrator er begrænset til kun at kunne opkræ-ve gebyr for registrering af domænenavne for en periode, der ligger indenfor udpegningsperioden.Jth.net, DKregistrar og Larsen Data bemærker, at det bør være en del afet administratorskifte, at der udarbejdes en refusionsopgørelse mellemden nye administrator og den tidligere.KommentarFor så vidt angår spørgsmålet om refusionsopgørelse bemærkes det, atder i forbindelse med et administratorskifte skal udarbejdes en refusions-opgørelse i henhold den gældende lov således, at betaling for registreringaf domænenavne, som rækker ind i en ny udpegningsperiode, overføres tilden nyudpegede administrator. Imidlertid vil registranternes forventningtil den forudbetalte registreringsperiode ikke kunne opretholdes medmin-dre, at begge administratorer vil have præcis det samme omkostningsni-veau og dermed pris for registreringen af et domænenavn. Med ændrin-gen af dette forhold i lovforslaget sikres det, at både den nye administra-tor og den tidligere administrator behandles ens ved dels at afskaffe refu-

sionen mellem administratorerne og samtidig give den nye administratormulighed for at opkræve gebyr fra overtagelsesdagen.På baggrund af bemærkningen om opkrævning af gebyrer udover udpeg-ningsperioden er § 32, stk. 5, justeret således, at det fremgår af bemærk-ningerne, at § 32, stk. 5, ikke er til hinder for, at administrator kan haveen politik for gebyrer, der gør registrering af domænenavne billigere vedbetaling for en periode på flere år frem for kun et enkelt.

2.26. Fastsættelse af regler vedrørende internetdomæner, der på an-

den vis er tilknyttet Danmark (§ 37)

DI bemærker, at det ville være hensigtsmæssigt, hvis andre internetdo-mæner end geografiske blev omtalt i bestemmelsens bemærkninger.DI bemærker, at internetdomæner med navne på brands ikke bør væreomfattet af bestemmelsens anvendelsesområde.DI bemærker, at det synes bekymrende, at der ikke fastsættes overordne-de regler for ikke-indsigelse.Larsen Data foreslår, at det skrives ind i bemærkningerne til bestemmel-sen, at Erhvervsstyrelsen eller ministeriet på et tidligt tidspunkt inddragerde relevante interessenter og potentielle ansøgere i regelfastsættelsen kortefter, at ansøgningsreglerne er offentliggjort af ICANN.KommentarFor så vidt angår omtalen af andre internetdomæner end geografiske ibemærkningerne til § 37 bemærkes det, at anvendelsesområdet for § 37ikke er begrænset til kun at omfatte geografiske internetdomæner. Bag-grunden for, at det kun er geografiske internetdomæner, der er nævnt ibemærkningerne til § 37, er, at Danmark i den første ansøgningsrunde i2012 kun var tillagt indflydelse for denne type internetdomæner. Det skali den forbindelse bemærkes, at det ikke er til at forudsige, hvilke internet-domæner Danmark kan tænkes at blive tillagt indflydelse på i fremtiden,og hvilken grad af indflydelse der vil være tale om.For så vidt angår indføjelsen af en hensigtserklæring om inddragelse afinteressenter samt fastsættelse af regler om ikke-indsigelse vurderes detikke at være hensigtsmæssigt at indføje hensigtserklæringer eller på nu-værende tidspunkt at fastsætte regler for ikke-indsigelse. Dette skyldes, atde processuelle aspekter i tilknytning til ICANN’s eventuelle beslutningherom, herunder de eventuelle muligheder for at udforme danske regler,er ukendte på nuværende tidspunkt.For så vidt angår en afgrænsning af anvendelsesområdet for § 37 til ikkeat omfatte navne på brands er det væsentligt, at lovforslaget kan favne al-le typer af internetdomæner, som Danmark kan tillægges indflydelse påfremadrettet, og at det ikke på forhånd defineres mere præcist, hvilke in-ternetdomæner der falder inden for anvendelsesområdet og opstillesnærmere kriterier i lovforslaget.

De indkomne bemærkninger giver således ikke anledning til ændringer aflovforslaget.

2.27. Erhvervsstyrelsens mulighed for at pålægge tvangsbøder (§ 46)

DIFO, FDIH, Dansk Erhverv, IT-Branchen og TI bemærker, at der børsikres klarhed over omfanget og indholdet af de regler, som administratorkan pålægges tvangsbøder i medfør af.KommentarPå baggrund af bemærkningen vedrørende tvangsbøder er § 46 justeretsåledes, at det fremgår eksplicit af § 46, hvilke bestemmelser i lovforsla-get der er omfattet af muligheden for at kunne pålægge tvangsbøder.

2.28. Overgangsbestemmelser (§ 48)

DIFO, FDIH, Dansk Erhverv, IT-Branchen og TI bemærker, at det er be-tænkeligt, at loven tillægges tilbagevirkende kraft i forbindelse med alletyper retssager.DIFO, FDIH, Dansk Erhverv, IT-Branchen og TI bemærker, at der børindsættes bestemmelser om en egentlig overgangsperiode for nye lov-krav.KommentarPå baggrund af bemærkningerne er § 48, stk. 5, justeret således, at detkun er sager vedrørende god domænenavnsskik, der er anlagt før lovensikrafttræden, som skal afgøres efter reglerne i lovforslaget. Alle andre ty-per sager vil skulle afgøres efter reglerne i den gældende lov. Hertilkommer at lovforslaget er justeret således, at det fremgår i § 48, stk. 2 og4, at lovforslagets § 18 vedrørende WHOIS-databasen først træder i kraftden 1. marts 2015. Der er således fastsat en overgangsperiode på 1 år fordet nye krav i § 18. I forhold til andre nye krav i lovforslaget er det vur-deret, at ændringerne reelt ikke vil være af omfattende karakter ellermedfører nævneværdige byrder for administrator, hvorfor der ikke er be-hov for overgangsperioder for indførelsen af disse krav.

3. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder mv.

Advokatfirmaet Bruun & Hjejle, Advokat Peter Schønning, Advokatfir-maet Horten, Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Bech-Bruun, Beredskabsstyrelsen, Beskæftigelsesministeriet, Bolignetforenin-gen, Boligselskabernes Landsforening, Brancheorganisationen for For-bruger Elektronik, British American Tobacco, Broadcom, Budde SchouA/S, Campingrådet, CBS, Center for Kommunikation, Medier og Infor-mationsteknologier, Aalborg Universitet, ComX Networks, DanmarksMeteorologiske Institut, Danmarks Rederiforening, Danmarks TekniskeUniversitet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Bredbånd, Dansk ElForbund, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk InternetForum, DANSK IT, Dansk Management Råd (DMR), Dansk Metal (Itsekretariat), Dansk Metal, Hovedkontor, Dansk Musiker Forbund, DanskStandard, Danske Advokater, Danske Handicaporganisationer, Danske

Mediers Forum, Danske Regioner, Datatilsynet, De Samvirkende Invali-deorganisationer, Den Kristne Producentkomite, Det Centrale Handi-capråd, Digital Marketing Support, Digitaliseringsstyrelsen, DKregistrar,DKUUG, DLG Tele, Domstolsstyrelsen, DR, DTU Fotonik, ELRO,End2End Connectivity, Energistyrelsen, Erhvervs- og Byggestyrelsen,Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, FDA, FDIH - Foreningen for Dansk In-ternethandel, Finansministeriet, Finansrådet - Danske PengeinstituttersForening, Finanstilsynet, Fjarskiftiseftirlitid (Færøerne), Forbrugerom-budsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af Danske InternetMedier(FDIM), Foreningen for Open Source Leverandører i Danmark, Forsik-ring og pension, Forsvarskommandoen, Forsvarsministeriet, Frands Mor-tensen - Aarhus Universitet, Færøernes Landsstyre, Fødevarestyrelsen,Føroya Tele, Global Connect, Grønlands Selvstyre, Grønlands Selvstyre,Radioforvaltningen, Handelskartellet i Danmark, Hi3G Denmark ApS,HK Privat, Horesta, Håndværksrådet, IBFO, Inspicos A/S, IT- universite-tet, IT-Brancheforeningen, ITEK/Dansk Industri, Jay.net, Johan SchlüterAdvokatfirma, Jth.net ApS, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Klage-nævnet for domænenavne, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet,Kommunernes Landsforening (KL), Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,Kooperationen, Kulturministeriet, Københavns Energi, KøbenhavnsKommune, Københavns Universitet, Landbrugsraadet, Larsen Data, Le-go, Lind Cadovius, LO - Landsorganisationen i Danmark, Lægemiddel-styrelsen, MAQS Law Firm, Miljøministeriet, Ministeriet for By, Boligog Landdistrikter, Ministeriet for Børn og Undervisning, Ministeriet forForskning, Innovation og Videregående uddannelser, Ministeriet for Fø-devarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse,Mira Internet A/S, Motorola, Net1, Nets, Nianet A/S, Nielsen & Nørager,Patent- og Varemærkestyrelsen, Plesner, Plougmann & Vingtoft, Radio-og tv-nævnet - Mediesektariatet, Realkreditrådet, Region Hovedstaden,Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region Sjælland, Region Syd-danmark, Rettighedsalliancen, Rigspolitiet, Rønne & Lundgren, Rådet forStørre IT-sikkerhed, SEAS-NVE A.M.B.A., Sikkerhedsstyrelsen, SiminnDanmark A/S, Skatteministeriet, Social- og Integrationsministeriet, Stats-advokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, Statsmi-nisteriet, Stofa, Styrelsen for Bibliotek og Medier, Styrelsen for Råd ogNævn, Grønland, Sundhedsstyrelsen, Syddansk Universitet, TDC A/S,TELE Greenland A/S, Tele Post – Grønland, Teleklagenævnet, Tele-kommunikationsindustrien, Telenor, Telestyrelsen, Grønland, Telia A/S,Telogic, Trafikstyrelsen, Transportministeriet, TV 2, TV2 Regionerne,Udenrigsministeriet, UNI-C, YouSee og Økonomi- og Indenrigsministe-riet.

4. Følgende organisationer, myndigheder mv. har haft bemærknin-

ger til lovforslaget som sendt i høring den 24. juni 2013:

Rettighedsalliancen,Danske Idebaserede Lokale Elektroniske Medier (DILEM),Dansk IT, Danske Medier,Dansk Internet Forum (DIFO),

Høringsnotat vedrørende forslag til lov om internetdomæner