Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 66:

Forslag til lov om internetdomæner.

Af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen).

(Fremsættelse 13.11.2013. 3. omtryk).

Mødet er genoptaget.

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver ordet til hr. Michael Aastrup Jensen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Det er ikke verdens største lovforslag, men det gør det jo ikke mindre vigtigt.

Set i bagklogskabens lys må vi sige, at vi jo har haft lidt problemer på området før, bl.a. da der sidst var udbud af det, og heldigvis endte det jo positivt, som vi ved, nemlig med, at DK Hostmaster fik opgaven, som de stadig væk har.

Nu er vi der så igen, da vi nu har mulighed for andre såkaldte topdomæner, og derfor er der lagt op til denne udvidelse fra ministerens side. Overordnet set er vi fra Venstres side meget, meget positive. Vi mener generelt, at det, der lægges op til, er rigtig godt. Vi vil nok i udvalgsbehandlingen spørge lidt mere ind til, hvor det konkret er, ministerens beføjelser og bemyndigelser er, men ellers er vi overordnet positive. Vi synes jo, at konkurrence er sundt, og vi synes, at udbud er rigtig godt, men vi synes også, det er vigtigt, at vi, når vi har et udbud, så også er afklarede, med hensyn til hvilke krav vi stiller, jævnfør det, vi så, senest vi havde et udbud.

Så alt i alt er vi rigtig positive, og vi er også rigtig tilfredse med den måde, som det ligger på nu. Og vi har faktisk ikke andre kommentarer end dem.

Tak til ordføreren. Jeg ser ikke nogen, der har markeret for korte bemærkninger til denne ordfører, så vi fortsætter i rækken, og den næste er fru Karin Gaardsted, Socialdemokraterne. Værsgo.

Tak for det, fru formand. Mange af os har samme forhold til internettet som til et fjernsyn: Nok bruger vi det til daglig, men vi ved ikke helt, hvordan de enkelte dele virker, eller hvad hver dingenot hedder. På samme måde kan man sige, at ikke alle danskere ved, hvad et domænenavn er, men ligesom vi nok kan finde ud af at bruge fjernbetjeningen til tv'et, kan vi også finde ud af at taste et .dk eller et .com på tastaturet.

Udviklingen på internettet går stærkt, og over de sidste år har vi i stigende grad set nye internationale domænenavne som f.eks. .biz eller .eu. Og på internationalt plan er man blevet enige om, at det skal være muligt at søge om og registrere nye domænenavne, f.eks. .jylland. Den udvikling er der ikke taget højde for i dansk lovgivning, og derfor står vi her i dag.

Hvordan de endelige regler og procedurerne for sådanne regler bliver, ved vi ikke helt endnu, men med dette lovforslag vil vi sikre, at den danske lovgivning kan rumme udviklingen, uanset hvordan den bliver. For selvfølgelig skal dansk lovgivning også omfatte andre domænenavne end .dk. Det er sund fornuft.

Den anden ting, som lovforslaget gør, er at sikre rammerne for den fremtidige administration af de danske internetdomæner, altså de domæner, som ender på .dk. Det vil vi gøre ved at give ministeren mulighed for at forlænge en tilladelse til at administrere danske internetdomæner, inden den nuværende tilladelse udløber til juni næste år.

Hvem der skal administrere domænerne, vil naturligvis blive fastlagt efter de gældende regler om udbud og offentlig høring. Det vigtigste er, at vi som politikere og borgere kan være trygge ved, at der er stabilitet og kontinuitet og sikre rammer for administrationen af de danske domænenavne. Og med dette lovforslag er jeg overbevist om at vi vil fremtidssikre de lovgivningsmæssige rammer for internetdomæner i Danmark – i hvert fald i en årrække fremover. Og derfor støtter Socialdemokraterne forslaget.

Tak til ordføreren. Vi fortsætter i rækkefølgen, og den næste er hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Her behandler vi jo som sagt et lovforslag, der skal fastsætte rammerne for administrationen af internetdomæner, som på anden vis bliver tilknyttet Danmark, og det er jo for at følge med den internationale udvikling. I dag er det jo sådan, at det typisk er .dk-domæner, som Danmark håndterer. Fremadrettet kan det, kan vi se i lovforslaget, være domæner som .jylland, .herning eller .ringkøbing, man kommer til at håndtere. Der giver det jo god mening, at lovgivningen rettes til, så det også kan håndteres inden for den, når man nu ikke kan det i dag.

Det er jo sådan, at det er den organisation i USA, det hedder ICANN, der står for at uddelegere de her domæner, og Danmark har sådan set ikke indflydelse på, hvilke nogle man får. Men det er klart, at når der er en lovgivning i Danmark i dag, som ikke kan håndtere, at vi kan få de andre topdomæner, så giver det jo ganske god mening, at vi får lavet en lovgivning, der trods alt kan gøre, at vi kan håndtere det her.

Så derfor kan vi i Dansk Folkeparti støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er fortsat ikke nogen korte bemærkninger, så næste ordfører er hr. Andreas Steenberg, Radikale Venstre. Værsgo.

Det her er en opdatering af loven, så den passer med virkeligheden uden for Christiansborgs mure. Der er to ting i lovforslaget. Den første er, at man får mulighed for at lave andre internetdomæner end .dk – f.eks. kunne man have .københavn eller noget andet – i stedet for den situation, vi har i dag. For det andet forlænger lovforslaget den periode, hvor Erhvervs- og Vækstministeriet kan administrere internetdomæner i Danmark. Der er ikke så meget mere at sige.

Vi kan støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i sagen er fru Pernille Vigsø Bagge. Man behøver ikke at løbe, kom bare roligt herop, vi har tid nok.

Ja, sådan er det, når ordførertalerne er korte. Værsgo.

Internettets popularitet stiger fortsat, og sideløbende hermed har man tilsvarende oplevet en stigning i antallet af internetdomæner, så domænenavnets betydning og værdi for borgere, institutioner og virksomheder er øget. Det skyldes især, at et domænenavn har betydning for, hvor meget trafik en given hjemmeside genererer, uanset om formålet er interaktion, handel eller noget helt tredje.

SF støtter lovforslaget, da vi mener, at der er god ræson i at opdatere og justere rammerne for administrationen af internetdomæner i domæneloven. Ændringerne vil medføre, at dansk lovgivning fremover også vil omfatte andre internetdomæner end .dk, så lovens anvendelsesområde kommer til at gælde for de internetdomæner, som nok er tilknyttet Danmark, men som ikke er blevet særlig tildelt Danmark. Det kunne f.eks. være .jylland, .vesthimmerland eller .vestervig. Vi synes, det giver god mening, at dansk lovgivning i dette tilfælde flugter med den internationale udvikling på området, og SF støtter derfor erhvervs- og vækstministerens lovforslag.

Der er fortsat ingen korte bemærkninger, så vi fortsætter i ordførerrækken, og den næste er fru Stine Brix, Enhedslisten. Undskyld, det var mig, der læste forkert op. Jeg har en rettelse. Det er fru Rosa Lund. Så værsgo.

Tak. Da fru Stine Brix ikke kunne være her i dag, har jeg lovet at læse hendes tale op.

Enhedslisten kan støtte lovforslaget. Vi har dog to bemærkninger. Vi mener, at det kunne være et fremskridt, hvis domænenavne blev omfattet af principperne for gennemsigtighed og grunddata, dvs. fuld transparens om, hvilke domænenavne der er registreret i Danmark, og hvem der ejer dem. Det ville ligge fint i forlængelse af, at et enigt Folketing i december sidste år vedtog en lov om grunddata, som giver offentlig adgang til en lang række data. Det vil vi gerne høre ministerens kommentar til, og det kan for så vidt gerne være skriftligt.

Enhedslistens anden bemærkning er ikke relateret til lovforslagets indhold, men handler mere generelt om, hvordan internettet reguleres i Danmark. Vi er stærkt kritiske over for, at man på områder har lavet særskilt lovgivning, som giver mulighed for at blokere domænenavne.

For det første er det på kanten af reglerne om censur, og for det andet er det fuldstændig uden effekt i forhold til det, som staten ønsker at beskytte borgerne mod at finde på internettet. Blokeringer af DNS kan nemt omgås. Vi er derfor glade for, at vi sidste år fik opbakning til at fjerne muligheden for at blokere hjemmesider, som tidligere var opført i lægemiddelloven. Men der gælder stadig en særskilt regel i spilleloven, som giver mulighed for at blokere ulovlige spil. Kriminalitet, farlige lægemidler, fildeling, varemærkekrænkelser og ulovlige spil bekæmpes ikke ved at blokere for danskernes adgang til hjemmesider. Det bekæmpes i stedet ved at konfiskere ulovlige lægemidler i tolden, ved at fjerne børneporno ved at kontakte dem, som hoster den server, hvor en side ligger, og ved på lignende måde at gå til problemets kilde. DNS-blokeringer er falske løsninger.

Samtidig er det en bekymrende tendens, at det ofte foreslås som et værktøj til at løse problemer med alt lige fra stofmisbrug og varemærkekrænkelse til terrorisme. Internettet skal være frit, og kriminalitet skal bekæmpes konkret, ikke ved at blokere stadig flere hjemmesider. Tak.

Tak til fru Rosa Lund. Den næste taler er ordfører hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance. Værsgo.

Jeg vil også gøre det kort, for der er nok en del, der gerne vil se et pressemøde lige om lidt.

Vi kan tilslutte os de kommentarer, som ordførerne for de forskellige partier har givet heroppefra. Jeg vil også gerne give en cadeau til Enhedslistens ordførertale; vi er også enige i de pointer, som fru Rosa Lund kom med.

Vi kan tilslutte os lovforslaget.

Tak til hr. Joachim B. Olsen. Den næste taler er ordfører hr. Brian Mikkelsen, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Hele området for internetdomæner er jo et område, som er i eksplosiv udvikling; det handler om beskyttelse, det handler om retssikkerhed, det handler om erhvervsudvikling. Så vi opfatter regeringens forslag som rettidig omhu; det er et forslag, som Det Konservative Folkeparti kan støtte.

Tak for det. Der er ikke korte bemærkninger, og så giver jeg ordet til ministeren.

Jeg kan allerede nu oplyse, at jeg godt kan se, at der måske bliver nogle fremmødeproblemer ved næste sag, så er jeg indstillet på, at vi holder en kort pause, indtil de øvrige er mødt frem.

Værsgo til ministeren.

Jeg skal takke mange gange for den overvældende opbakning til forslaget. Venstres ordfører nævnte muligheden for, at man i forbindelse med udvalgsarbejdet fik præciseret, hvilke beføjelser ministeren skulle have, og det medvirker jeg selvfølgelig konstruktivt til at få afklaret, ligesom jeg, hvad angår Enhedslistens spørgsmål om gennemsigtighed og ejerskab, som de bad om at få besvaret skriftligt, også vil sørge for sker.

Men jeg takker for den overvældende opbakning, og så er det jo godt, at dette vigtige lovforslag ikke kommer direkte i karambolage med det pressemøde, som der er her om lidt, for så ville tv jo være alvorligt i tvivl om, hvad der skulle bringes. Men tak for opbakningen.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Det næste punkt på dagsordenen er punkt nr. 8, første behandling af lovforslag nr. L 63.

Jeg skal lige sikre mig, at alle ordførerne er i salen; ministeren er nået frem, og så er tre af ordførerne der.

Så jeg foreslår, at vi tager 5 minutters pause.

Mødet er udsat. (Kl. 13:13).