Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 65:

Forslag til lov om letbane på Ring 3.

Af transportministeren (Pia Olsen Dyhr).

(Fremsættelse 13.11.2013).

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver ordet til Venstres ordfører, hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Tilbage i starten af 2009 blev der dannet en Infrastrukturfond med knap 100 mia. kr., som i en bred forligskreds siden er blevet fordelt til en lang række vigtige projekter rundtomkring i landet. Broderparten af de næsten 100 mia. kr. er gået til kollektiv trafik, så man må sige, at der under den tidligere regering virkelig blev sat gang i historiske investeringer inden for den kollektive trafik.

Et af de projekter, der i den forbindelse nød fremme, var, at vi i januar 2009 aftalte at afsætte 1,5 mia. kr. som statsligt bidrag til en forbedring af den kollektive trafik i Ring 3-korridoren vest for København. Med trafikaftalen fra juni 2013 blev der – igen i den brede kreds – afsat yderligere 252 millioner statslige kroner til anlæggelse af en letbane i korridoren. Desuden er der nu indgået en aftale om letbanens anlæg og drift imellem Transportministeriet – som repræsentant for staten – Region Hovedstaden og hele 11 kommuner på Vestegnen: Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Herlev, Rødovre, Glostrup, Albertslund, Brøndby, Høje Taastrup, Hvidovre, Vallensbæk og Ishøj.

Regionen bidrager med 991 mio. kr. til anlæggelse af letbanen, mens de involverede kommuner tilsammen bidrager med 1,3 mia. kr. Dermed bidrager staten med 40 pct. af anlægsudgifterne, regionen bidrager med 26 pct., og de 11 kommuner bidrager med tilsammen 34 pct. Der er altså tale om et tiltrængt og meget bredt funderet projekt, der vil gavne rigtig mange borgere i form af et bedre kollektivt trafiktilbud på tværs af fingrene i Københavns fingerplan.

Den 27 km lange letbane med 27 stationer vil desuden give mulighed for mindre trængsel på Vestegnens befærdede veje, ved at flere af de rejsende af egen fri vilje – og det er vigtigt – kan vælge den kollektive transport, og det er et attraktivt tilbud. Letbanen vil også skabe grobund for fornyelse af en række byrum med bedre og mere attraktive forhold for både de bløde trafikanter og de handlende i hele Ring 3-korridoren.

Med lovforslaget her, L 65, oprettes et interessentskab, der hedder Ring 3 Letbane I/S, som nu skal projektere, anlægge og drive letbanen. Kort sagt: Vi giver med dette lovforslag Folketingets godkendelse og startskuddet til det store projekt. Tilsvarende projekter er på bedding i Odense og Aalborg, hvor der også passagermæssigt er grundlag for letbaner. Det samme gælder jo i Aarhus, hvor man er endnu længere fremme i processen.

Med hensyn til anlægsarbejdet i Ring 3 vil Venstre kraftigt opfordre til, at der planlægges med den kortest mulige anlægsperiode, altså med optimal fremdrift i arbejdet. Desuden er det vigtigt, at anlægsarbejdet tilrettelægges, så trafikken på vejene i området generes mindst muligt. Det er i øvrigt et generelt princip, som vi bør forfølge ved alle fremtidige trafikale anlægsprojekter samt i forbindelse med ledningsarbejder, der berører vejnettet; vi skal forstyrre trafikken på vejene mindst muligt. En stor del af trængslen i f.eks. København skyldes jo alt, alt for langvarige gravearbejder, der optager vejbanerne, og som derved skaber unødig trængsel og tidsspilde. Sammenfattende vil jeg sige, at letbanen i Ring 3-korridoren er et tiltrængt og visionært projekt, der vil være til glæde og gavn for rigtig mange mennesker, når banen forventeligt åbner i 2020. Det anslås jo, at hele 13-14 millioner passagerer om året vil tage letbanen.

Venstre støtter lovforslaget.

Tak til Venstres ordfører. Så er det Socialdemokraternes ordfører, hr. Rasmus Prehn.

Nu havde Dansk Folkeparti ganske vist et ganske udmærket kommunalvalg, men Socialdemokratiets gik jo heller ikke helt så dårligt, som nogle havde spået, så det er stadig væk os, der er det næststørste parti her i Folketinget – endda med udsigt til at blive større endnu. Det er positivt. Den her gang skal jeg huske at understrege, at jeg også taler på vegne af Socialistisk Folkeparti, som desværre ikke kan være til stede.

Da vi havde debatten om letbanen ved Aarhus, refererede jeg til, at det er over 40 år siden, vi havde sporvogne i de største byer i Danmark. Og jeg refererede til den fantastiske gamle klassiker af en film med Ove Sprogø og Dirch Passer, som synger det her med, at der kommer altid en sporvogn og en pige til. Det vækker jo gode minder, og der er ikke nogen tvivl om, at sporvogne – og altså også letbaner, som jo er fremtidens sporvogne – er en af de mere attraktive kollektive trafikformer. Det sikrer en rigtig god mobilitet, at flere vælger at køre fra a til b kollektivt. Det er noget, der styrker miljø og klima, når folk vælger at køre kollektivt frem for at tage bilen, og så er det altså også med til at minimere trængslen. Der kan jo være, hvad der svarer til rigtig, rigtig mange bilpassagerer i sådan en letbane – det er rigtig, rigtig positivt.

Så fra socialdemokratisk side og også fra Socialistisk Folkepartis side kan vi nu glæde os over, at Folketinget kan bakke op omkring det her bredt funderede forslag, som ikke er noget, vi kun arbejder med her på Christiansborg, men som er et samarbejde – sådan er det jo, når folkestyret og politik er bedst – mellem de involverede kommuner, regionen og så os her på Christiansborg, hvor vi vælger at sætte gang i et projekt, så der kommer en letbane fra Lundtofte og så ned til Ishøj i syd. Og det er rigtig, rigtig positivt, at det bliver sat i gang.

Der har været et spørgsmål i den her sag med hensyn til Danmarks Tekniske Universitet, DTU, som har været bekymret over, at man ikke får det optimale ud af det, fordi letbanen ikke slår et sving ind forbi DTU. Det har vi fra socialdemokratisk side været i meget tæt kontakt med DTU om, og derfor er vi glade for, at man med loven her lægger an til, at der er den mulighed. Men hvis det skal kunne lade sig gøre, er det altså op til kommunerne at finde den her finansiering, og det går vi og krydser fingre for og håber på er noget, der kan lade sig gøre. For vi tror fra socialdemokratisk side, at hvis man ikke laver det her smut inden om DTU, vil det være en ting, man så efterfølgende vil gå og ærgre sig gul og grøn over, at man ikke fik gjort. Så det er altså vigtigt lige at få understreget.

Men desværre kan vi altså ikke bare lige knipse med fingrene og finde pengene til det herfra. Det er jo krisetider, og derfor må vi vende hver en øre, før vi bruger den. Men vi er glade for det her projekt i det hele taget.

En sidste ting, jeg skal nå at understrege, for den tidligere ordfører har jo allerede været igennem mange af de tekniske ting, er, at vi fra socialdemokratisk side – og jeg er sikker på, at jeg også taler på Socialistisk Folkepartis vegne – lægger meget vægt på, at der bliver brugt sociale klausuler, når man går i gang med det her. Det var jo et emne, der også var meget oppe at vende i kommunalvalgkampen, men det her handler altså om, at når man går i gang med anlægsfase og andet og skal ud at lave kontrakter med entreprenører, så vil vi have en kontrakt, hvor man sikrer sig, at dem, der får arbejdet, har taget lærlinge ind, praktikanter ind, men også at der bliver arbejdet på danske løn- og arbejdsvilkår, sådan at vi ikke får social dumping. Vi bruger det med at lave store offentlige investeringer til at sikre en ordentlig udvikling også på det område.

Så alt i alt er det en helt fantastisk positiv sag at have i Folketinget i dag. Det er noget, vi glæder os over. Og så lad os da lige igen mindes Ove Sprogø og Dirch Passer: Der kommer altid en sporvogn og en pige til.

Tak til Socialdemokraternes ordfører. Og så er det ikke en sporvogn, men hr. Kim Christiansen, der har ordet.

Tak for det, hr. formand. Jeg anerkender naturligvis, at Socialdemokratiet er større end Dansk Folkeparti – endnu i hvert fald. Så derfor var det helt rimeligt, at hr. Rasmus Prehn fik lov at få ordet først.

Det her er jo en glædens dag. Det er endnu et sporvognsprojekt, vi skal vedtage. Man er godt i gang i Aarhus, der er gode projekter på undersøgelsesstadiet i Aalborg, og man er også i Odense meget langt med nogle planer. Jeg kan jo huske kampen i 2009, hvor Dansk Folkeparti kæmpede for at få 700 mio. kr. til letbanen i Aarhus. Siden hen er der mange, der gerne har villet tage ejerskab til de her letbaner, og det glæder kun Dansk Folkeparti, at så mange nu efterhånden har set, at det her er et rigtig godt transportmiddel. Der er ingen tvivl om, at vi med den her bane i Ring 3-korridoren i København fra Lundtofte til Ishøj får bundet alle S-togsfingrene sammen, og at det vil give den kollektive trafik et enormt løft og forhåbentlig også tage noget af biltrafikken væk fra Ring 3. Det her vil jo gøre, at man ikke nødvendigvis skal ind og vende inde på hovedbanegården hver gang, og det tror jeg vil give den kollektive trafik et rigtig stort løft.

Jeg håber også, det her blot er starten på et større letbanenet i København, så vi kan få sporvognene tilbage i de store danske byer og få nogle af busserne ud på den måde. Det her er i hvert fald en god begyndelse, som Dansk Folkeparti naturligvis bakker fuldt op om.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Og vi går straks til den radikale ordfører, hr. Andreas Steenberg.

Radikale Venstre har i mange år, især lokalt i ringbyerne, haft en letbane i Ring 3 som mærkesag. Letbanen binder S-togslinjerne sammen på tværs og forbinder Danmarks Tekniske Universitet, Herlev Hospital og Glostrup Hospital med S-togsnettet.

Som det fremgår af lovforslaget, vil den samlede bane få mellem 13 og 14 millioner passagerer om året. Der står også, at det tal kan stige til 18 millioner passagerer, hvis kommunerne laver byudvikling langs letbanen og dens stationer. På den måde vil letbanen give et løft til udviklingen i ringbyerne og hovedstaden som sådan. Den vil mindske trængslen, den vil skabe en bedre sammenhæng mellem S-tog, regionaltog, metro og busser, fordi den udfylder et hul for de mange, der skal rejse på tværs af ringbyerne, og som i dag i princippet skal ind og vende på Københavns Hovedbanegård eller andre steder, når de skal tage toget.

Letbanen koster 3,44 mia. kr. Staten betaler knap 1,8 mia. kr., mens kommunerne og regionen betaler resten. Det betyder også, at kommunerne har interesse i projektet og i at byudvikle langs banen. Hvis vi skal have flere over i den kollektive trafik, er det afgørende, at den kan konkurrere med bilen tidsmæssigt, og at folk kan bo, arbejde, hente børn, købe ind osv. i nærheden af en station. Derfor er jeg rigtig glad for, at kommunerne har planer om at udbygge erhverv og boliger langs letbanen, for det vil få endnu flere til at bruge letbanen og bruge det øvrige kollektive trafiknet.

Processen herfra er, at der bliver lavet en såkaldt VVM-undersøgelse, og når den er færdig, skal vi vedtage en anlægslov her i Folketinget. I den her VVM-undersøgelse bliver der lavet en analyse af et tilkøb omkring Danmarks Tekniske Universitet, hvor der efter radikal mening kan laves en meget bedre linjeføring. Partierne bag aftalen har aftalt, at vi får undersøgt den alternative linjeføring, og så må vi senest i 2015 tage stilling til, om vi vil lave den ændring. Det er Radikale Venstre meget positive over for, og vi er også positive over for lovforslaget.

Tak til den radikale ordfører. Vi går straks til hr. Henning Hyllested fra Enhedslisten. Og hvis det glider lige så let, bliver vi færdige med dette forslag før frokost.

Det var en fin lille hentydning til, at Tingets medlemmer skal holde deres mund efter min tale.

Jamen jeg vil jo på Enhedslistens vegne også slutte mig til det jublende og glade kor, fordi vi omsider – kan man næsten sige – kan se fremsættelsen af det her lovforslag, som Enhedslisten snart har ventet på i årtier. Det har været en lang og indimellem træls proces, hvor skiftende transportministre enten har sagt ja eller nej til det her helt indlysende projekt. Der har været brugt en del energi på at forhindre en letbane på Ring 3, og et gennemgående tema i argumentationen har været, at letbanen endelig ikke måtte tage plads fra bilerne.

Men skal den kollektive trafik udbygges og kunne udfolde sig, kan det ikke undgås, at den i hvert fald i en vis udstrækning vil tage noget af den plads, som bilerne boltrer sig på. Og vel skal der være plads til alle trafikformer – husk nu, at jeg har sagt det – men det skader nu ikke, at bilerne for en gangs skyld kommer om ikke bagest, så i hvert fald rykker lidt tilbage.

Derfor hilser Enhedslisten naturligvis forslaget velkommen, som jeg sagde, og vi støtter det selvsagt. Vi ser det som det første af flere kommende letbaneprojekter i hovedstadsregionen, som det også er foreslået af Region Hovedstaden, og vi håber, at snart flere vil følge efter, bl.a. en letbane i Nordvestkorridoren , som man kalder den, midt på Amager og til Holmen og andre steder.

Der er på nuværende tidspunkt tvivl om linjeføringen ved DTU. Vi kan helt tilslutte os de bemærkninger, som den socialdemokratiske ordfører og også De Radikales ordfører har nævnt her. Vi synes, det er godt, at der bliver set på det. Vi anbefaler, at letbanen føres ind igennem universitetsområdet for derved at øge passagergrundlaget betragteligt med adskillige tusinde studerende og ansatte, mens passagergrundlaget ved en linjeføring på Lundtoftevej er langt lavere, og dermed får letbanen også en dårligere indtjening. Og vi vil også her henvise til det materiale, som DTU har tilsendt udvalget, og som jeg kan forstå at mange heldigvis har studeret nærmere. Vi håber virkelig på, at man får lavet det slag ind i selve universitetsområdet, som er foreslået.

Vigtigt er det også, at letbanen kommer tættest muligt på de S-togsstationer, der passeres undervejs, og heldigvis er det lykkedes at få letbanen ført tæt på Glostrup Station. Men vi kan se, at der i Herlev er forholdsvis langt mellem letbanen og stationen, og den udfordring mener jeg man skal prøve at se nærmere på.

I planlægningen skal tillige indgå den bedst mulige koordination med fremtidige letbaneprojekter. Det gælder bl.a. den kommende letbane i Nordvestkorridoren. Ligeledes er det vigtigt at indtænke de kommende stoppesteders design, således at der er plads til et stort antal cykler, så de kan parkeres forsvarligt og gerne i aflåste og overdækkede cykelstalde. Det bliver i hvert fald nødvendigt ved mange af stoppestederne.

Også vi er meget optaget af, at der ved anlæggelsen bruges sociale og arbejdsmæssige klausuler, og efterhånden er det jo noget, der går igen over alt, og det tror jeg da udmærket at vi her i Tinget kan blive enige om. Men det er i hvert fald et must for Enhedslisten, således at anlægget etableres på danske løn- og arbejdsvilkår, og at man får ansat et antal lærlinge i projektet, som jo er et ret stort projekt.

Vi kan sådan set kun finde et problem med lovforslaget, nemlig – måske ikke overraskende – at Metroselskabet indsættes som administrator. Og vi finder faktisk, at med de dårlige erfaringer, der er med Metroselskabet, gælder det om at begrænse Metroselskabets aktiviteter mest muligt. Selskabet har simpelt hen ikke haft nogen heldig hånd med de opgaver, det hidtil har skullet løse, og vi skal derfor anbefale, at letbanen i stedet overlades til f.eks. Movia, hvad der vil være meget oplagt, eftersom den jo er beliggende i Movias dækningsområde. Vi håber, at ministeren kan give en meget god begrundelse for at overlade letbanen til Metroselskabet, for vi kan altså ikke få øje på den ihukommende de problemer, som Metroselskabet har med dårlig ledelse og i det hele taget med det metroprojekt, som man er ved at gennemføre, altså Cityringen.

Enhedslisten har en række spørgsmål til projektet, som vi vil rejse i udvalget. Men som forslaget ligger her, støtter vi det – bortset fra Metroselskabets tilstedeværelse.

Tak til Enhedslistens ordfører. Og så er det Liberal Alliances ordfører, hr. Villum Christensen.

Som aftalepartner kan Liberal Alliance naturligvis støtte dette lovforslag, der medfører oprettelse af et interessentskab for letbane på Ring 3. I Liberal Alliance er vi enige i, at etableringen af letbanen er et afgørende element i løsningen af trængselsudfordringerne omkring København, og vi ser frem til at følge fremskridtet i dette projekt.

Vi håber rigtig meget – vi har allerede været inde på det – at vi får en sløjfe ind omkring DTU, og der kan jeg måske bidrage med et eksempel fra Slagelse, selv om det er i mindre omfang. Da universitetet blev lagt ned til banen, steg studenterantallet med langt over 50 pct. Det kunne jo være, at også DTU var interesseret i at udvide tilgængeligheden for de studerende. Det vil sige, at kundegrundlaget simpelt hen stiger voldsomt for universitetet, og jeg ved, disse universiteter nogle gange er i besiddelse af større pengekasser.

Som altid når et lovforslag giver en minister ret til at foretage ekspropriationer, vil Liberal Alliance være optaget af, at det sker inden for gældende regler. Det ligger os meget på sinde, at de berørte lodsejere kompenseres i nøje overensstemmelse med lovgivningen. I den forbindelse forventer vi naturligvis, at det også bliver efterlevet i denne sag.

Med disse ord vil jeg meddele, at vi kan støtte forslaget.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Så er det den konservative ordfører, hr. Mike Legarth.

Tak, hr. formand. Det Konservative Folkeparti kan også støtte det her lovforslag. Det er jo en aftale, der har været på vej rigtig lang tid. Det startede i 2009, og i den sidste del har de 11 kommuner været involveret i processen, og nu er der opbakning også derfra. Nu får vi en meget bedre kollektiv trafik, og det er vi jo optaget af i Det Konservative Folkeparti, for det gør jo, at vi får flyttet nogle væk fra gader og stræder, altså fra vejene. Så bliver der mere plads til dem, som er afhængige af deres bil, så alene det er jo positivt, og den kollektive trafik bliver bundet meget bedre sammen. S-togene bliver bundet sammem med metroen, de regionale tog og busstationerne, så samlet set er det en rigtig god idé med letbane på Ring 3.

Der er så nogle ændringsforslag, nogle ønsker rundtomkring, vi skal se på. En af de ting, der er blevet bragt frem, er DTU-svinget, hvis man kan kalde det det, men lokalt er der også andre relevante bekymringer og udfordringer, som vi bør se på, så vi ikke får gennemført en letbane, som nogle steder giver nogle problemer og udfordringer, som ikke var tilsigtede og hensigten. Med de ord støtter vi det her lovforslag.

Tak til den konservative ordfører og til alle ordførerne. Og så er det transportministeren til slut.

Jeg skal takke alle ordførerne for den meget positive behandling af lovforslaget om etableringen af en letbane på Ring 3. Altså, for mig er det virkelig en glædens dag at få muligheden for at fremsætte lovforslaget i Folketinget. Jeg er født ude i det område og har masser af gange transporteret mig i busser på tværs af Ring 3, og en letbane vil betyde et kvantespring for den kollektive trafik et sted, hvor man i den grad har været afhængig af bustrafik. Det vil også betyde, at nogle af de mennesker, der i dag benytter sig af bilen på arbejde – f.eks. i Ejby, et af de store industriområder, der ligger på ruten – vil få et alternativ, som de ikke har haft før. Det vil reelt betyde, at nogle af de pendlere, vi har pendlende fra Kalundborg til København, og som så skal videre ud til industriområderne i Ejby eller Glostrup, jo har muligheden for at tage toget ind, skifte og benytte letbanen videre. Det er først i 2020, 2021, men jeg synes, det vidner om den vision, regeringen har, om en øget kollektiv trafik, og at vi sådan set også leverer på den.

Når det er sagt, skal vi selvfølgelig kigge på spørgsmålet om lærlinge, sociale klausuler, så vi sikrer, at det her foregår på ordentlige lønvilkår, danske løn- og arbejdsvilkår, og at der også bliver lærlinge. Det, man skal være opmærksom på, er, at det nogle gange er lidt udfordrende med de mange underleverandører, men jeg er helt enig i den hensigt, som Enhedslisten, men også Socialdemokraterne nævner i deres indlæg: at selvfølgelig skal vi sørge for det.

Jeg er glad for, at den grønne trafikforligskreds bakker op om det her. Første gang, vi diskuterede det, var tilbage i 2009 under den tidligere regering, og der var et generelt ønske om at levere i forhold til en letbane på Ring 3, og nu leverer vi så endelig 4 år efter. Der er 11 kommuner involveret, og det er staten og regionen, der er i gang med anlægsfasen. Og her vil jeg gerne understrege, at det jo er anlægsfasen, staten er involveret i. Når det efterfølgende bliver til drift, overgår det jo til kommune og region. Så det bliver ikke staten, der skal stå for driften efterfølgende. Og det er også et svar til Enhedslisten på det her spørgsmål om, om det skulle være Movia eller Metroselskabet. Det, vi må erkende, er, at Metroselskabet jo har erfaringen med anlæg af stor størrelse, hvor Movia jo hovedsagelig har driftsansvar. Der er også nogle anlægsopgaver i Movia, men hovedsagelig driftsansvar. Der er tale om to forskellige størrelser, og derfor er det Metroselskabet, vi foreslår.

Hvad angår linjeføringen ved DTU, som flere ordførere har været inde på, vil jeg sige, at der bliver lavet VVM på begge løsninger. Det er jo ud fra et ønske om at se nærmere på, hvad det her vil betyde. Vi er klar over, at der er rigtig mange studerende på DTU, der gerne vil kunne komme frem til universitetet.

Sidst, men ikke mindst, vil jeg til det, Enhedslisten nævner om, at det er vigtigt, at den kommer tæt på S-togsstationerne, sige, at det er jeg enig i. Og derfor kommer der også en ved Lyngby Station og en ved Glostrup Station. Så er der en udfordring i forhold til Herlev Station, men som jeg kan se på noget af det, der er lagt frem, kan det betyde, at hvis man bare vender stationen i Herlev, kan man også levere stationsnærhed i forhold til Herlev Station. Det må vi jo kigge på efterfølgende. Det er ikke en billig opgave, vil jeg lige gøre opmærksom på. Det vil jo kræve, at projektet bliver yderligere fordyret.

Liberal Alliance nævner ekspropriationer, og selvfølgelig skal vi overholde loven. Vi er selvfølgelig heller ikke interesseret i, at borgere bliver taget som gidsel i den her proces, og derfor er det også sådan et vigtigt princip for regeringen, at vi ikke går i gang med VVM'er, medmindre vi har finansieringen til efterfølgende også at levere en færdiggørelse af projektet. For vi ved godt, at folk ellers kommer i klemme.

Hr. Henning Hyllested for en kort bemærkning.

Mener ministeren ikke, at Metroselskabet har nok at gøre med det, de står midt i, om jeg så må sige, altså at de har rigeligt med problemer til ikke også at skulle forestå et nyt letbaneprojekt på Ring 3, og at de derfor ikke burde være det naturlige førstevalg? Man kunne jo også, hvis man ikke skulle pege på Movia, pege på f.eks. Banedanmark til anlæg af banelegemet derude.

Ministeren.

Metroselskabet har erfaringer med at bygge metroer, og metroer og letbaner minder jo lidt om hinanden. Metroen befinder sig under jorden, mens letbanen befinder sig over jorden. Vi har ikke tilsvarende selskaber, der har viden om den form for anlæg, som Metroselskabet har. Så derfor er Metroselskabet den oplagte aktør i forhold til etableringen af en letbane på Ring 3.

Henning Hyllested.

Men Metroselskabet har vel ikke demonstreret – hvad skal man sige – overordentlig dygtig ledelse og gennemførelse af det Cityringprojekt, man er i gang med, stadig væk i henseende til de problemer, man står midt i og er rendt ind i, af forskellig karakter, og hvor alt på nuværende tidspunkt tyder på, at Metrocityringen forsinkes voldsomt med en deraf følgende fordyrelse af projektet.

Ministeren.

Som jeg har fået det oplyst, er Metrocityringen jo ikke forsinket i forhold til den politiske aftale om, at den skal være færdig i 2018. Men når det er sagt, er der jo nogle usikkerhedselementer som bl.a. det, at Københavns Kommune har ændret praksis, i forhold til hvilken lovgivning man bruger. Det har de gjort for at skabe åbenhed, give klagemuligheder til borgerne osv. Men det betyder jo også, at man kan se, at der sker forsinkelser. At der sker forsinkelser, i forhold til at klagerne bliver inddraget, er ikke nødvendigvis Metroselskabets ansvar. Men det synes jeg ligesom hører til et andet sted. Og når det er sagt, er det dem, der har erfaring med det her med at bygge metroer. Jeg vil gerne have en letbane på Ring 3, og derfor vil jeg også gerne have nogle, der har erfaring med det og viden om, hvad man kan løbe ind i af udfordringer. Det må man sige at Metroselskabet har.

Tak til transportministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, heller ikke hr. Henning Hyllested, så forhandlingen er afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Transportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Jeg skal her afbryde mødet. Mødet genoptages kl. 13.00.

Mødet er udsat. (Kl. 12:08).