Transportudvalget har i brev af 15. januar 2014 stillet mig følgende spørgsmål96 vedrørende L 64 - Forslag til lov om ændring af postloven. (Ændringer ivilkår for varetagelsen af befordringspligten og præciseringer af lovens anven-delsesområde, post til døren m.v.), som jeg hermed skal besvare.

Spørgsmål nr. 96:

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 14. januar 2014 fra Dansk Er-hverv, jf. L64 – bilag 12.

Svar:

Dansk Erhverv kommenterer den henvendelse af 20. december 2013 fra For-brugerrådet TÆNK, jf. L 64 – bilag 8, som jeg selv har kommenteret i mit svarpå Transportudvalgets spørgsmål 65.Anledningen til Dansk Erhvervs kommentar er, at Forbrugerrådet TÆNK me-ner, at det aktuelle lovforslag om ændring af postloven indebærer en forringel-se af forbrugerbeskyttelsen i forbindelse med leveringen af de såkaldte kon-traktpakker (pakker leveret på baggrund af en kontrakt mellem den virksom-hed, som leverer pakkerne, og afsenderen).Jeg hæfter mig især ved, at Dansk Erhverv bekræfter, at dens medlemsvirk-somheder til fulde respekterer købelovens bestemmelser i forbindelse medderes pakkevirksomhed. Organisationen fremhæver, at forbrugerne allerede ertilstrækkeligt sikret gennem købelovens bestemmelser om, at varen ikke kananses for at være leveret, før den er kommet modtageren i hænde.Jeg har selv i mit svar på udvalgets spørgsmål 65 med kommentarer til hen-vendelsen fra Forbrugerrådet TÆNK nævnt det samme forhold.Herefter er der efter min opfattelse alene tilbage at overveje, hvorvidt købelo-vens regler er en tilstrækkelig beskyttelse af forbrugerne, når de f.eks. købervarer på Internettet, eller om der er behov for supplerende bestemmelser ipostloven.Som L 64 er udformet nu, er pakkebefordring på grundlag af kontrakt ikke om-fattet af postloven.

Dette har baggrund i den politiske aftale af 4. april 2011. Ifølge denne skullepostloven udmøntes således, at virksomheder, der befordrer pakker på grund-lag af en kontrakt, ikke skal være omfattet af lovens tilladelseskrav.Som jeg tidligere har redegjort for, jf. svar på spørgsmål 65, er tilladelseskraveten meget central bestemmelse i postloven. Efter Transportministeriets vurde-ring skaber det derfor uklarhed, når en virksomhed ikke er pligtig til at søge omtilladelse til postbefordring, samtidig med at dens pakkeaktiviteter skal væreomfattet af postlovens øvrige bestemmelser. Derfor indebærer L 64, at dennævnte pakkebefordring i henhold til kontrakt ikke er omfattet af postloven.Skulle forligskredsen imidlertid være af den opfattelse, at købelovens reglerikke yder tilstrækkelig forbrugerbeskyttelse, er jeg åben for at drøfte dette.Jeg ser disse muligheder for mig:1. At det lægges til grund, at købelovens regler giver den fornødne sikkerhed forforbrugeren. En pakke anses som nævnt ikke for at være leveret, før den erkommet modtageren i hænde. Dette medfører opretholdelse af bestemmelsen iL 64, jf. § 1, nr. 1 – altså ingen ændring af L 64.2. At opfattelsen er, at der er behov for yderligere forbrugerbeskyttelse i kraft afen bestemmelse i postloven. Der kan i så fald fremsættes et ændringsforslag tilL 64, hvorefter de nævnte pakkeaktiviteter på grundlag af kontrakt omfattesfuldt ud af postloven, herunder tilladelseskravet, posthemmeligheden, ordens-mæssige bestemmelser om omdelingen, udligningsordningen samt betaling afbidrag til finansiering af Trafikstyrelsens tilsynsvirksomhed og udstedelse aftilladelser.Som nævnt er jeg åben for en drøftelse, men opretholder mit forslag i L 64, jf.model 1 ovenfor, indtil andet måtte blive ønsket af forligskredsen.De øvrige forhold, som Dansk Erhverv nævner, bl.a. konkurrenceforhold ogmomsforhold, har jeg for nærværende valgt ikke at kommentere, idet forholde-ne ikke vedrører det aktuelle lovforslag. Yderligere følger de nævnte momsfor-hold af anden lovgivning end postloven.