Transportministeriet
15. februar 2014
Postdirektiv/regnskabsreglement
I samrådsspørgsmål E hævdes det, at regnskabsreglementets § 4, stk. 3, litra
c., er i modstrid med postdirektivets artikel 14, stk. 3, litra B (iv).
På den baggrund skal jeg oplyse følgende:
Regnskabsreglementets § 4, stk. 3 litra c, lyder:
”ved
fastlæggelsen af omkostningsfordelingen under litra a) og litra b) skal
omkostninger, som det er nødvendigt at afholde som følge af befordringspligten,
henføres til den enkelte befordringspligtige tjeneste henholdsvis en gruppe af
befordringspligtige tjenester”
Postdirektivets artikel 14, stk. 3, litra b (iv), lyder:
”…
fællesomkostninger, der er nødvendige for at levere både tjenester, der er
omfattet af befordringspligten, og tjenester, der ikke er omfattet af
befordringspligten, fordeles på passende måde; der skal anvendes samme
omkostningsfaktorer på henholdsvis tjenester, der er omfattet af befordringspligten,
og tjenester, der ikke er omfattet af befordringspligten.”
De to bestemmelser vedrører således to forskellige omkostningstyper.
Bestemmelsen
i regnskabsreglementet § 4, stk. 3, litra c vedrører omkostninger, der er nødvendige
for at opretholde befordringspligten, mens bestemmelsen i postdirektivet artikel 14,
stk. 3, litra B (iv), vedrører omkostninger, der er fælles for befordringspligten og
tjenester udenfor befordringspligten.
Den i samrådsspørgsmålet nævnte artikel 14, stk. 3, litra b (iv), om fordeling af fælles
omkostninger er indarbejdet i regnskabsreglementets artikel 4, stk. 3, litra f, som
lyder:
”… fællesomkostninger, der er nødvendige for at levere både tjenester, der er
omfattet af befordringspligten, og tjenester, der ikke er omfattet af befordringspligten
(ikke-henførbare
fællesomkostninger), fordeles på passende måde; Der skal anvendes samme
omkostningsfaktorer på henholdsvis tjenester, der er omfattet af befordringspligten
og tjenester, der ikke er omfattet af befordringspligten.”