Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 64:

Forslag til lov om ændring af postloven. (Ændringer i vilkår for varetagelsen af befordringspligten og præciseringer af lovens anvendelsesområde, post til døren m.v.).

Af transportministeren (Pia Olsen Dyhr).

(Fremsættelse 13.11.2013).

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver først ordet til hr. Flemming Damgaard Larsen, der er ordfører for Venstre.

Dette lovforslag fra regeringen har til formål at udmønte aftalen af den 26. juni 2013 mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om ændringer i vilkårene for opfyldelse af befordringspligten hos Post Danmark. Der er jo over længere tid sket en markant nedgang af postmængden i Danmark og dermed en nedgang i indtægten for Post Danmark. Dette betyder, at Post Danmarks udgiftspres også må reduceres, så vi undgår, at Post Danmark skal på finansloven og skatteyderne dermed skal betale. Med ændringer i postservicen skal der således findes en balance mellem, at Post Danmark fortsat kan hvile i sig selv og hensynet til befordringspligten, så alle husstande i Danmark kan få samme postbesørgelse til samme pris, uanset hvor husstanden befinder sig. Det er en rigtig god solidarisk ordning.

Med den politiske aftale af juni 2013 ændres organiseringen af postbetjeningsbutikker, således at de posthuse og postbutikker, som Post Danmark selv driver, reduceres, men at der i stedet oprettes en række såkaldte postshopper , der kan tilbyde grundlæggende postservice. Der er også tale om, at ministeren med tilslutning fra aftalepartierne kan reducere antallet af omdelingsdage, ligesom der kan ske en justering af serviceniveauet for B-breve.

Der er en særlig udfordring ved betjening af mindre øer. Egentlig burde der ikke laves negative særregler i forhold til andre husstande i landet, men det bedste, der kunne opnås i aftalen, var differentiering i forhold til, hvor mange husstande der er på en ø, og til de steder, der ikke tilbydes samme service som resten af landet, ydes der en økonomisk kompensation.

Men på sigt bør alle husstande, også uanset om det er en husstand på en lille ø, have samme postbesørgelse. Med aftalen og de ændringer, der er heri, sikres, at Post Danmark i perioden 2014-2016 fortsat kan varetage den landsdækkende befordringspligt og altså uden offentlige tilskud. Venstre kan således støtte lovforslaget.

Tak til Venstres ordfører. Så er det tid til Socialdemokraternes ordfører, hr. Rasmus Prehn.

Denne her gang må jeg hellere huske at nævne, at jeg også taler på vegne af Socialistisk Folkeparti, som desværre er blevet forhindret i at deltage.

Som også Venstres ordfører har været inde på, er der tale om et meget bredt forlig, og vi Socialdemokrater er meget glade for, at det er lykkedes at samle partierne bredt om at sikre det, som skal være fremtidens postvæsen, nemlig at man kan holde fast i det, som også Venstres ordfører meget flot omtaler som en rigtig god solidarisk ordning, nemlig befordringspligten. Det er flotte ord fra en Venstremand . Vi Socialdemokrater er glade for, at ligegyldigt hvor man bor i det danske rige, kan man simpelt hen regne med at få samme postbetjening. Det er positivt.

Udfordringen er jo den, og det kender vi alle sammen hjemmefra, at vi simpelt hen sender færre breve, end vi gjorde tidligere. Jeg var for nylig af sted på efterårsferie, og jeg foreslog mine døtre, at vi skulle sende postkort hjem til bedstemor og bedstefar, og de sagde: Jamen far, kan vi ikke bare sende en mms med et billede? Det er simpelt hen den nye måde, vi kommunikerer på. Vi sender ikke så mange breve, som vi gjorde tidligere. Vi sender flere tekstbeskeder, vi sender e-mails, og det er også den måde, flere og flere virksomheder vælger at arbejde på.

Hvis det er, at vi vil have et postvæsen, der også er rentabelt i fremtiden, så er vi selvfølgelig nødt til at tage bestik af det, og det er det, som det her lovforslag lægger op til, nemlig at Post Danmark får mulighed for at justere arbejdsforholdene, så de passer bedre til nye udfordringer. Som det er blevet nævnt, er der jo muligheden for, at man kan arbejde med 5 omdelingsdage, men godt nok med 6 servicedage. Der bliver mulighed for, at de såkaldte B-breve, som vi alle sammen kender – man sender et brev, og det er ikke så vigtigt, om det kommer frem den ene eller den anden dag – kan være lidt længere undervejs. Man betaler en lavere pris, men det er ikke så hurtigt fremme, og det ved man. Det er positivt, at man får den mulighed. Det gør, at man fra Post Danmarks side kan køre en mere rentabel forretning.

Som også Venstres ordfører var inde på, lægger man om, så man i stedet for at have de store posthuse arbejder mere med postshopper, som har de faciliteter, der er nødvendige i hverdagen. Det er også sådan, at de er fordelt pænt rundtomkring i det danske samfund.

Endelig er det sådan, hvad også Venstres ordfører var inde på, at vi har været særlig opmærksomme på det med øsamfund og mindre tæt befolkede områder. Jeg vil gerne her på Folketingets talerstol sådan indrømme, at vi har et partiinternt anliggende. Når vi har drøftet nogle af de her ting om øsamfund og andet, som vi er meget optaget af – også fordi mystiske forskere har været ude at sige, at man bare kan lukke øerne og sådan noget, hvad vi synes er noget mærkeligt noget – så har det været sådan, at en indikator for, om tingene var i orden, har været den såkaldte hr. Flemming Damgaard Larsen-faktor. For det er sådan, at Venstres ordfører er en, der virkelig kerer sig meget om øsamfundene, og vi kan høre på den måde, han talte så varmt om det på, at når hr. Flemming Damgaard Larsen har sagt god for det, er det i orden. Det har altså været sådan, at når der har været kritiske spørgsmål i vores folketingsgruppe, har både den tidligere transportminister hr. Henrik Dam Kristensen og jeg selv kunnet berolige folk med, at Venstres meget engagerede ordfører på det her område, hr. Flemming Damgaard Larsen, har sagt god for det, og så har folk vidst, at så er der styr på det, og så er der ingen, der bliver efterladt med dårlig service.

Så det skal være de afsluttende ord: Det her lever simpelt hen op til selveste hr. Flemming Damgaard Larsens standard. Øsamfundene kan være trygge og glade.

Så kan han ikke nå højere. En kort bemærkning fra hr. Henning Hyllested.

Så kunne man jo fortsætte i samme spor og sige, at det dog er fantastisk, at det er hr. Flemming Damgaard Larsen, som er kvalitetsstempel her for Socialdemokraterne. Tillykke med det.

Jeg vil sige efter at have set høringssvaret fra Sammenslutningen af Danske Småøer, at jeg ikke tror, deres synspunkt er i overensstemmelse med hr. Flemming Damgaard Larsens. Så jeg ved ikke lige, om hr. Flemming Damgaard Larsen i virkeligheden er et kvalitetsstempel.

Jeg vil gerne anholde den bemærkning, som ordføreren kom med, om, at vi nu med det her lovforslag sikrer, at der alle steder i det danske rige er samme postbetjening. Gælder det også for de der småøer over det hele? Sådan er mit spørgsmål til hr. Rasmus Prehn.

Ordføreren.

Som jeg startede med at sige, er vi fra Socialdemokraternes side rigtig glade for, at det helt grundlæggende, nemlig befordringspligten, er noget, der kan videreføres. Det er en god, solidarisk ordning, der betyder, at uanset hvor man bor henne i Danmark, kan man regne med, at man kan få post og man kan sende breve.

Det er klart, at der er forskel på at bo lige midt i København eller på en ø, og derfor har man jo været nødt til at tage nogle helt særlige hensyn til øerne. Det har været sådan, at vi i et tæt samarbejde – også med repræsentanterne for de her øer – har prøvet at finde en løsning. Det har været sådan, at Venstres ordfører på området, hr. Flemming Damgaard Larsen, har været meget aktiv med at varetage de her interesser.

Så kan det godt være, at det kunne blive en endnu bedre service. Nu vil jeg heller ikke holde mig tilbage fra at rose Enhedslistens dygtige ordfører på det her område, for vi ved, at hr. Henning Hyllested ikke er bleg for at ønske noget, der er endnu bedre, selv om man har en meget god ordning. Det kender vi jo fra Enhedslisten: Selv om der virkelig er opnået en god service, vil de gerne have det lidt bedre. Det er jo med til hele tiden at holde os til ilden, så vi ikke sidder og sygner hen og glemmer at fokusere på kvalitet. Enhedslisten er der altid til at bide os bagi og sikre en bedre service, så også stor ros til hr. Henning Hyllested for det.

Henning Hyllested.

Det er rigtigt, at vi altid er der til at foreslå nogle forbedringer. Er hr. Rasmussen Prehn ikke enig med mig i, at med det her forslag er der faktisk tale om serviceforringelser i forhold til den ordning, vi kender i dag?

Ordføreren.

Der, der er tale om i det her forslag, er, at man kigger realistisk på, hvilke vilkår der er. Og ud fra de forudsætninger prøver man at skrue noget sammen, som er bedst tænkeligt. Der er vi fra socialdemokratisk side glade for, at befordringspligten stadig væk gælder, og at der tilsyneladende er bred opbakning i Folketinget til det her forslag.

Tak til Socialdemokraternes ordfører. Så er det Dansk Folkepartis ordfører, hr. Kim Christiansen.

Jeg er indkaldt som reserve i sidste øjeblik, da vores normale ordfører på området, hr. Morten Marinus, måtte melde forfald i dag.

Det er jo kendt stof, det er forligsstof, og derfor er Dansk Folkeparti selvfølgelig en del af det, og vi bakker også op om forslaget. Det gør dog ikke, at vi ikke synes, at det her måske godt kunne have været en endnu bedre aftale, men som andre har været inde på, var det nok det højest opnåelige inden for de rammer, vi har.

Vi har i de senere år set faldende brevmængder på grund af øget digitalisering, og det er selvfølgelig med til at fjerne noget af indtægtsgrundlaget for Post Danmark. Det har været nødvendigt med de her justeringer, selv om vi som flere andre også godt kunne have tænkt os, at man havde fået en endnu bedre postbetjening, men vi mener, det her er tåleligt.

Med hensyn til øsamfundene har vi haft et stort ønske om, at de også blev tilgodeset, så de stadig væk har god kontakt med omverdenen i form af fornuftig betjening på brevområdet.

Så alt i alt er det en aftale, der gør, at Post Danmark kan fortsætte og stadig væk drive en forhåbentlig sund og god forretning til glæde for de mange medarbejdere, som er i Post Danmark. Så må vi så leve med, at det måske kunne have været en endnu bedre aftale, men som sagt er det en afvejning af de muligheder, der var. Så Dansk Folkeparti støtter naturligvis den her aftale.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Andreas Steenberg for Det Radikale Venstre.

Danskerne er rigtig gode og er blevet rigtig gode til at bruge internettet, skrive sms'er, være på Facebook og alt muligt andet. De nye medier giver en masse muligheder for at kommunikere og have interaktion på andre måder. Med det her lovforslag står vi så lidt med bagsiden af det. Siden 2010, hvor vi lavede den nuværende postaftale, er mængden af breve faldet med over 10 pct. Formentlig vil der komme endnu færre breve i de kommende år, fordi danskerne og det offentlige og virksomhederne vil bruge internettet endnu mere på bekostning af gammeldags post.

Derfor er Post Danmark en virksomhed, som vi hele tiden skal skære til og lave om for at få økonomien til at hænge sammen. I den forbindelse vil jeg gerne benytte lejligheden til at rose fagforeningerne og ledelsen i Post Danmark. Min opfattelse er, at man løser udfordringerne i samarbejde og på en konstruktiv måde. Det synes jeg er flot, og det vil jeg gerne give ros for.

Det her lovforslag giver transportministeren mulighed for at ændre servicen på en række områder frem mod 2016. For det første udvides omdelingstiden for såkaldte B-breve fra 3 til 4 dage. For det andet kan Post Danmark få lov til ikke at uddele post til husholdninger om mandagen. For det tredje mindskes antallet af selvstændige posthuse. I stedet laves såkaldte postshopper , hvor man f.eks. i forbindelse med et supermarked også har postbetjening.

Der er ingen grund til at lægge skjul på, at hvis de her muligheder tages i brug frem mod 2016, er det en serviceforringelse, men det er det, der skal til, for at Post Danmarks økonomi hænger sammen, og for at vi stadig væk kan have befordringspligt, så alle danskere kan få post i brevsprækken. Alternativet er, at Post Danmark kommer i økonomisk uføre, og baggrunden for det er som sagt, at folk sender meget mindre post end tidligere, og det har selvfølgelig en konsekvens for, hvad der er råd til af service i Post Danmark.

Samlet set kan Radikale Venstre støtte den aftale, vi har været med til at lave, og dermed også om det her lovforslag.

Tak til den radikale ordfører. Så er det hr. Henning Hyllested for Enhedslisten.

Lovforslaget her, L 64, udmønter jo en politisk aftale, som er indgået mellem regeringen, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti. Det kan man så mene om, hvad man vil, og det gør jeg.

Det, som vi godt kan være meget betænkelige ved, er, at transportministeren jo også bliver bemyndiget til – i virkeligheden uden om Folketinget i form af ændringer af bekendtgørelser og den slags ting – at udmønte fremtidige politiske aftaler. Jeg kan godt se, at Trafikstyrelsen i høringsnotatet beroliger om, at det selvfølgelig kommer i en høringsproces, men der er jo i bund og grund tale om, at transportministeren bemyndiges til at udmønte politiske aftaler – hvordan de så end måtte se ud, og hvilke flertal der måtte indgå dem – uden om Folketinget. Det synes vi er demokratisk betænkeligt. Det er trods alt sådan, at vi politisk beslutter, hvilket serviceniveau der skal være på postbefordringsområdet, og derfor synes Enhedslisten faktisk, at det bør foregå efter forhandlinger i Folketinget.

Vi taler jo netop om postbefordring, og Enhedslisten anser postbefordring for at være en del af et lands infrastruktur. Det er så at sige en slags forsyningsvirksomhed, og det er jo også derfor, man har befordringspligten, som gør, at alle danskere kan få post på nogle rimelige vilkår. Vi skal jo så diskutere, hvad det er for en postbefordring, vi vil have i det her land. Det bør besluttes politisk og ikke bare udmøntes af transportministeren ud fra en eller anden politisk aftale.

Jeg bemærker selvfølgelig også med hensyn til befordringspligten, at Post Danmark jo skal drive virksomheden nu og frem til 2016 uden offentligt tilskud – uden offentligt tilskud – og at befordringspligten og virksomheden i det hele taget skal varetages på fuldt kommercielle vilkår. Jeg kan godt se, at den socialdemokratiske ordfører glæder sig over, at befordringspligten fortsætter. Ja, det kan man så sige er hele kernen i Post Danmark, men når den fortsætter på de her vilkår, er det jo problematisk. Og så kan jeg godt forstå, man glæder sig over, at den fortsætter, for det er nok i virkeligheden kun et spørgsmål om tid.

Det er rigtigt, at der jo er en tilbagegang i postmængderne, som gør, at det jo giver problemer rent økonomisk for en virksomhed, som skal overleve på kommercielle vilkår, og som ikke må modtage offentlige tilskud. Med de brevmængder, der er, er det efter vores mening efterhånden helt illusorisk at drive Post Danmark på kommercielle vilkår. Vi mener faktisk, at det er et offentligt ansvar at drive postvæsen af høj kvalitet for alle borgere i det her land, herunder også de ældre mennesker, som ikke er på internettet, som ikke er i stand til at bruge den fagre nye digitale verden. Det fremgår af høringssvaret fra Ældre Sagen, at af de over 65-årige er der 300.000, der ikke er på nettet. Af de over 75-årige er det halvdelen, der ikke har prøvet at være på nettet. Det synes vi er altså er et stort problem.

Det gælder også betjeningen af vores øsamfund, som nogle har været inde på. Jeg er ikke helt sikker på, at man måske er helt i overensstemmelse med dem, der bor på øerne, når man bruger hr. Flemming Damgaard Larsen som kvalitetsstempel, og siger, at det her bare er i orden, når han siger det. Det er det efter vores mening ikke, og jeg synes, at man går i helt små sko, når man kan begynde at foreslå, at beboerne på øerne selv skal betale de brevkasseanlæg, der skal opstilles, hvis de ønsker sådan et opstillet på kajen. Det er godt nok at gå i små sko. Det er ikke kvalitet, vil jeg sige til hr. Flemming Damgaard Larsen.

Der er med det her lovforslag tale om serviceforringelse. Der er tale om, at A-breve til private først skal omdeles tirsdag, hvis de er indleveret lørdag eller søndag. B-breve får en dags længere ekspeditionstid, antallet af betjeningssteder reduceres – i hvert fald Post Danmarks egne posthuse og postbutikker – og man erstatter dem så et vist omfang med 700 nye postkiosker, som jeg foretrækker at kalde dem.

Men hvordan er det lige, hvis man sætter supermarkeder og andre til at betjene posten? Vil man stille krav til personalet? Der er jo posthemmelighed, og der er også tavshedspligt i forhold til, hvad det er for noget post folk modtager. Bliver der i den forbindelse stillet krav til personalet de steder, hvor man har tænkt sig at lave de her postkiosker?

Så er der hele post til døren-ordningen, hvor jeg også synes, man er ude at gå i rigtig små sko, hvis man vil sige, at folk kun kan få post til døren på folkeregisteradressen. Det vil sige, at hvis de bor i deres sommerhus i en 3, 4, 5 måneders periode, kan de ikke længere få post til døren, på trods af at de stadig væk har den manglende mobilitet, eller hvad det nu kan være, der gør, at de har ret til post til døren. Jeg synes, at man også der går i små sko.

Det er tydeligt, at befordringspligten koster. Den kræver jo, at man har et stort apparat stående. Det er også derfor, man siger, at Post Danmark nu skal forbedre sit resultat med 800 mio. kr. om året, og det er efter vores mening illusorisk, hvis man vil have en befordringspligt og have et stort apparat stående. Man kommer til at diskutere, om ikke det offentlige skal ind og understøtte den her virksomhed, hvis vi vil have postbefordring af høj kvalitet til alle danskere i alle dele af riget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Flemming Damgaard Larsen.

Tak for de rosende ord fra den socialdemokratiske ordfører før, selv om jeg er lidt betænkelig ved det, når jeg bliver rost af en socialdemokrat, men det er godt nok.

Jeg vil bare lige spørge hr. Henning Hyllested om noget, for han refererer mig helt forkert og tillægger mig nogle synspunkter, jeg slet ikke har og heller ikke kan have givet udtryk for. Jeg vil gerne spørge hr. Henning Hyllested, om han kan bekræfte, hvad jeg sagde fra talerstolen, nemlig følgende:

Der er en særlig udfordring med betjeningen af mindre øer. Egentlig burde der ikke laves negative særregler i forhold til andre husstande i landet, men det bedste, der kunne opnås i aftalen, var en differentiering i forhold til, hvor mange husstande der er på øen. Og hvor der ikke tilbydes samme service som i resten af landet, ydes der økonomisk kompensation. Men på sigt bør alle husstande, også uanset om det er en husstand på en lille ø, have samme postbesørgelse.

Kan hr. Henning Hyllested bekræfte, at jeg sagde sådan på talerstolen under min ordførertale?

Ordføreren.

Det kan jeg naturligvis bekræfte, når nu Venstres ordfører citerer fra sin egen ordførertale. Så det er klart, at jeg næsten ikke kan gøre andet end at bekræfte det, og det er fuldstændig rigtigt. Men det ændrer jo ikke ved, at Venstre her har indgået en aftale, som ikke løser det problem, som Venstre eller hr. Flemming Damgaard Larsen gerne vil løse på lidt længere sigt.

Hvis man skal se perspektiverne i det, går det vel egentlig den modsatte vej. Der er med det her lovforslag tale om serviceforringelser, som jo egentlig viser det, som jeg kalder en nedadgående tendens for Post Danmark, eller hvad man skal sige, for der bliver stillet krav til Post Danmark om, at virksomheden absolut skal drives på kommercielle vilkår og uden offentlige tilskud.

Jeg kunne jo retorisk spørge hr. Flemming Damgaard Larsen, og det ved jeg godt at man måske ikke skal, når man står talerstolen: Tror hr. Flemming Damgaard Larsen selv på, at man får vendt udviklingen i Post Danmark og får en ordentlig postbetjening af de små øer i Danmark?

Flemming Damgaard Larsen.

Det, jeg gerne vil spørge hr. Henning Hyllested om, er, om hr. Henning Hyllested, som er en del af regeringens parlamentariske grundlag, vil være med til at sikre, at der fuldt ud bliver taget hensyn til de danske småøer næste gang, der skal laves et eller andet, så husstandene der får nøjagtig samme betjening som andre husstande her i Danmark.

Ordføreren.

Det kan jeg love hr. Flemming Damgaard Larsen for at jeg meget gerne vil. Det kræver, at Enhedslisten bliver inviteret med til forhandlingerne om postloven, for nu har man jo altså fået den konstruktion, at man laver politiske aftaler et eller andet sted for lukkede døre, og så bliver de udmøntet af transportministeren uden om Folketinget i form af bekendtgørelser. Men vi kommer gerne til en række forhandlinger om det her og vil gerne sætte ind for at sikre, at de danske småøer får fuld postbetjening som andre steder i landet.

Hr. Mike Legarth for en kort bemærkning.

Det er sådan set ikke et spørgsmål, det er bare lige en høflig oplysning, og det vil jeg så bede hr. Henning Hyllested tage med i finanslovsforhandlingerne: Nu står hr. Henning Hyllested jo på vegne af Enhedslisten og siger, at han vil give fuldstændig den samme postbetjening på øerne, som andre steder i landet, og han undskylder sig med, at han ikke var med til forhandlingerne. Men det forslag kan bringes ind i finanslovsforhandlingerne, og så forventer vi, at det bliver opfyldt.

Ordføreren.

Det ved jeg jo ikke om det kan. Men jeg kan bare konstatere, at jeg så næsten kan forvente, at samtlige partier bortset fra Enhedslisten jo vil stemme imod, fordi man har lavet en politisk aftale, som går frem til 2016, og som vel ikke, så vidt jeg kan se, giver mulighed for at ændre på postbetjeningen af de små øer, i og med at de faktisk er omfattet af den her aftale, man har lavet.

Mike Legarth.

Jeg kan da forsikre dem, der bor på øerne, om, at vi gerne vil sikre dem så god en postbetjening som overhovedet muligt. Men det er jo kendt, at når man deltager i aftaler og laver forlig, kan man ikke få alt opfyldt. Men her vil vi da bakke fuldstændig op om det forslag fra Enhedslisten, når nu det krav bliver præsenteret i finansloven.

Ordføreren.

Så må jeg opfordre til, at man åbner den politiske aftale, man har lavet, igen, og så tager vi en ny forhandling om det. Det må være det mest rimelige, at vi er med i de der forhandlinger, og så tager vi den snak der. Så det er op til de forligspartier, som har udmøntet den her aftale.

Tak til Enhedslistens ordfører. Så er det Liberal Alliances ordfører, hr. Villum Christensen.

Forligspartierne bag postloven er nu blevet enige om at styrke det tidligere statsmonopol og sikre en plads på markedet for den delvis statsejede og klart dominerende spiller, nemlig Post Danmark. Det sker ved at skubbe konkurrenterne lidt længere væk og gøre plads, så Post Danmark kan blive mere effektivt. Alle andre virksomheder må selv tilpasse sig. De må optimere deres drift, finde på nye produkter, gøre sig lækre over for kunderne, holde omkostningerne i ro, tænke nyt og langsigtet osv. Det kender vi jo alle sammen.

Men dette gælder tilsyneladende ikke Post Danmark, der heldigvis har forligspartierne til at lave en skræddersyet ramme for virksomheden, så den ikke selv behøver at arbejde lige så effektivt og lige så konkurrencedygtigt som alle andre virksomheder.

Jeg er simpelt hen blevet i tvivl om, om Post Danmark deler breve ud, eller om Post Danmark deler reklamer ud. Når Post Danmark beder om 4 dage til at dele B-breve ud, virker det unægtelig, som om vi er gået fra, at postbuddet deler breve ud og tager reklamerne med, til, at postbuddet deler reklamer ud og tager brevene med. Derfor er jeg lidt nysgerrig efter at få vide, om ministeren egentlig ikke er enig i, at det må være alle forsendelser, der bidrager til omkostningsbilledet af Post Danmarks helt enestående og landsdækkende distributionsnet.

Med dette lovforslag bliver portoen jo sat op. Fremover skal fru Hansen betale 6,5 kr. for et B-brev og 9 kr. for et A-brev. Samtidig kan jeg forstå, at Post Danmark gerne bringer sine adresseløse forsendelser ud for omkring 30 øre. Fru Hansen skal altså betale 20 gange mere, end der skal betales for den adresseløse forsendelse, for at få bragt sit B-brev ud sammen med den adresseløse forsendelse, og det er den adresseløse forsendelse, der bestemmer, hvornår fru Hansen får sit brev.

Når vi så lægger til, at Dansk Erhverv har påvist, at priserne for en almindelig pakke på 1-2 kg er mellem 10 og 36 pct. højere end i landene omkring os, og at Produktivitetskommissionen har vist, at der er et produktivitetspotentiale på op til 10-20 pct., hvis der skabes bedre konkurrence, ja, så mener vi faktisk, at billedet af den fraværende konkurrence er så tydeligt, at vi har vanskeligt ved at støtte forslaget.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Så er det den konservative ordfører, hr. Mike Legarth.

Tak, hr. formand. Der er jo ikke nogen tvivl om, at når man går ind til forhandlingerne om en aftale som den her, skal man forholde sig til, at Post Danmark er en statslig virksomhed forstået på den måde, at den har en særlig forpligtelse til at levere breve og pakker til befolkningen og ikke fungerer helt på de konkurrencevilkår, som jeg som konservativ egentlig gerne ville have at den gjorde. Så der er nogle ting der.

Men det gør jo, at ledelsen og vi som det politiske system må sørge for, at Post Danmark bliver så effektivt og rationelt drevet som overhovedet muligt, at de konkurrenceudsættes så meget som muligt, sådan at de får tilkæmpet sig de gevinster i en almindelig sund konkurrence med andre virksomheder rundt omkring dem. Så som den forrige ordfører er vi nu også meget store tilhængere af det.

Men det handler jo i forhold til det her lovforslag om, at vi vil have en befordringspligt uden offentlig støtte. Vi vil gerne have, at Post Danmark er selvfinansierende, og man kan konstatere, at der er en 10 pct.s nedgang i de fysiske brevforsendelser, hvilket jo altså skyldes e-mails, elektronisk post, digitalisering, internet, Facebook osv. Vi vil gerne have, at man kan få leveret et brev, uanset hvor man bor i Danmark, og at man betaler den samme pris for det uanset hvor. Det er en fair løsning, og det er en solidarisk model.

Den her aftale handler om, at B-brevene i forhold til i dag, hvor de bliver leveret efter maks. 3 dage, bliver forsinket med en ekstra dag, altså så det bliver 4 dage, og så får ministeren en mulighed for – jeg håber ikke, det bliver nødvendigt – at kunne inddrage uddeling af private breve om mandagen, det gælder altså ikke virksomheder, sådan at de private først får brevene om tirsdagen.

Det betyder også, at der rundtomkring i landet kommer færre Post Danmark-posthuse, som har alle ydelser og faciliteter. Dem bliver der færre af. Til gengæld kommer der flere miniposthuse – såkaldte postshopper, altså ind- og udleveringssteder – rundtomkring og godt geografisk fordelt. Så vi mener ikke, der er udfordringer med, at man bliver ringere stillet i bestemte områder.

Øerne har vi også været grundigt omkring, og vi har forsøgt at sikre, at de øboere, der er, får en så god betjening som muligt. Den bliver lidt forringet, fordi der er den her nedgang i omsætningen i Post Danmark og dermed lidt færre penge at gøre godt med. Men jeg synes, det er en god og ansvarlig løsning, der er fundet, og vi vil da gerne medvirke til at gøre den endnu bedre, hvis Enhedslisten som påstået her fra talerstolen kan finde nogle penge, så den problemstilling kan løses. Det må vi se.

Jeg vil gerne slutte af med at sige, at konkurrenceelementet er vigtigt for os, og at det er vigtigt, at Post Danmark er transparent i alle deres forhold inklusive økonomi, så andre virksomheder og vi som politikere kan følge med, herunder at den reelle økonomi, der er forbundet med de forskellige forretningsområder, lægges frem, og at tallene opgøres, så de afspejler virkeligheden på det marked, som Post Danmark dækker.

Vi gør jo det her, fordi vi kan konstatere en udvikling med et dramatisk fald i brevmængderne, ingen tvivl om det. Men det korte af det lange er, at Post Danmark på et marked uden eneret bør klare sig ved effektivitetsforbedringer og innovation, præcis som alle mulige andre aktører gør på et liberaliseret marked, og det får de også mulighed for med den her revision af postloven, som vi Konservative støtter.

Der er en kort bemærkning fra hr. Henning Hyllested.

Jeg vil spørge hr. Mike Legarth, om han er parat til nu her i forbindelse med lovbehandlingen at genåbne forhandlingerne i den forligskreds, som hr. Mike Legarth deltager i, med henblik på at sikre en bedre postbetjening af småøerne. Det spørger jeg selvfølgelig om for at få at vide, om hr. Mike Legarth vil være parat til at anerkende, at det nok vil kræve et tilskud til Post Danmark og dermed være et opgør med dogmet om, at Post Danmark skal drives på kommercielle vilkår og ikke må få offentlige tilskud. Eller vil en bedre postbetjening af de danske småøer kræve, at man så forringer servicen på andre områder af postbetjeningen?

Ordføreren.

Jeg synes helt klart, at Post Danmark skal drives uden offentligt tilskud, og jeg synes, at Post Danmark skal konkurrenceudsættes til det yderste, altså mest muligt, for netop at skærpe prisen. For vi ved jo, at konkurrenceudsættelse er det, der gør, at man får mere for hver krone, man bruger. Så det tiltag støtter jeg op om. Jeg synes ikke, jeg hørte, at det var det, Enhedslisten mente.

Så hvis Enhedslisten kan finde et politisk flertal her i Folketinget, som kommer til mig i samlet trop og spørger, om De Konservative også vil medvirke, jamen så vil vi gerne det. Og så kan der flyttes rundt på de penge, man har fordelt i den her aftale. Det vil vi gerne give et tilsagn om at støtte.

Henning Hyllested.

Det vil hr. Mike Legarth, på trods af at der er lavet en politisk aftale, som jo udmøntes med det her lovforslag. Vil hr. Mike Legarth så også garantere, at de øvrige forligspartier i forligskredsen har en lige så velvillig indstilling til det, jeg i hvert fald kalder en ny forhandling?

Det er jo meget godt at stå og sige, at det er Enhedslisten, der skal finde pengene, men hvordan man end vender og drejer det, vil det jo blive et tilskud til Post Danmark under alle omstændigheder. Jeg forstår, at det vil hr. Mike Legarth af rent principielle grunde ikke være med til, da hr. Mike Legarth jo mener, at Post Danmark skal drives på kommercielle vilkår uden offentlige tilskud.

Ordføreren.

Jamen jeg forstår slet ikke den her snak, vil jeg sige til hr. Henning Hyllested. For Enhedslisten er parlamentarisk grundlag for regeringen, og der er finanslovsforhandlinger i gang. Jeg formoder, at de genoptages, straks efter at vi har haft en timeout på grund af kommunalvalget. Og der kan Enhedslisten da bare bruge sine mandater og sige: Vi vil have, at der bliver ydet en bedre postservice til øerne. Det er et krav for, at vi kan lave en finanslovsaftale.

Så kan borgerne jo også bedømme, om de rent faktisk får noget for det, Enhedslisten går og siger, eller om det bare er en ordflom.

Tak til den konservative ordfører. Så er det transportministeren.

Jeg vil gerne starte med at takke ordførerne for den positive modtagelse af lovforslaget. Baggrunden for lovforslaget er den politiske aftale, som Folketingets partier med undtagelse af Enhedslisten indgik den 26. juni 2013, og som er et tillæg til aftalen tilbage fra 2010 om en sikring af befordringspligten på et liberaliseret postmarked. Aftalen er optrykt som bilag til lovforslaget – hvis det skulle interessere nogen.

Der er tale om små ændringer af postloven, som har til formål at tilpasse loven til udviklingen på postmarkedet, herunder ikke mindst sikre, at den befordringspligtige virksomhed, Post Danmark A/S, kan varetage den landsdækkende befordringspligt i perioden 2014-2016 uden offentligt tilskud, hvilket også indgik i debatten lige før. Herunder er der nogle mindre ændringer og præciseringer i postloven.

Med lovforslaget tydeliggøres postlovens bemyndigelse til transportministeren til at fastsætte vilkår for opfyldelse af befordringspligten. Med forslagets bemyndigelsesbestemmelse er det hensigten, at transportministeren fremover administrativt skal kunne udmønte nye politiske aftaler – og politiske aftaler indgås af politiske partier i Folketinget – om en opfyldelse af befordringspligten, forudsat at den udmøntning holdes inden for lovens rammer.

Aktuelt vil bestemmelsen efter lovens vedtagelse danne grundlag for, at man administrativt kan foretage ændringer i postbetjeningen i form af færre omdelingsdage, justering af serviceniveauet for B-breve og ændringer i nettet af postbetjeningssteder – som de tidligere ordførere har været inde på – og det er alt sammen for, at Post Danmark kan varetage befordringspligten, så borgerne og erhvervslivet fortsat har adgang til en landsdækkende postservice, hvor der ikke ydes tilskud fra det offentlige.

Derudover fastsættes de allerede gældende principper for postbetjeningen for øsamfund, hvilket bl.a. indebærer, at også beboerne på de mindste øer fremtidigt er sikret økonomisk kompensation for begrænsningerne i postservicen. De øvrige forhold, som behandles i lovforslaget, er en bestemmelse om, at loven ikke finder anvendelse på befordring af pakker, der sker i henhold til en forudgående kontrakt. Det er for at imødekomme de indvendinger, som er modtaget i forbindelse med den offentlige høring, vi har været ude i, og det er helt konkret høringssvaret fra Dansk Erhverv.

Desuden foreslås det belagt med straf, hvis postvirksomheder og distributionsvirksomheder ikke overholder de ordensmæssige krav til omdeling af deres forsendelser. I forbindelse med behandlingen her i Folketinget udtrykte bl.a. Det Radikale Venstre ros til Post Danmarks ledelse og fagforeningerne for at bakke op om det her og for at have gjort det muligt, at vi kan lave de her ændringer, og jeg deler helt hr. Andreas Steenbergs tilgang til det. Det arbejde, fagbevægelsen og Post Danmark har lagt i at finde på gode løsninger, også for medarbejderne i Post Danmark, er imponerende.

I forhold til Enhedslistens bemærkninger under behandlingen vil jeg sige, at det ikke er muligt for transportministeren i en ruf at ændre bestemmelserne via en bekendtgørelse uden om Folketinget, for hvis man skal ændre de rammer, vi har sat, forudsætter det jo, at forligspartierne – og det er næsten alle Folketingets partier – skal indkaldes og være nødt til at lave et nyt politisk forlig.

Jeg noterer mig også, at Enhedslistens ordfører synes, vi går i meget små sko, når der er mange ting, vi fortsat ikke kan levere. Der vil jeg sige, at vores udfordring jo er, at mængden af breve er voldsomt faldende. Der er selvfølgelig stadig væk folk, der har brug for breve til døren, deriblandt ældre mennesker, som jo ikke på samme måde er med på den digitaliserede verden, hvad der også er yngre mennesker, der ikke er – nu skal jeg ikke gøre ældre til en større gruppe, der ikke er klar til at være på internettet. Men vi kan se, at der er nogle, der er udfordret i forhold til digitaliseringen, og derfor har vi også stadig væk – og det er jo det, vi ønsker at fastholde – en landsdækkende befordringspligt. For vores udvikling går i stigende grad mod digitalisering, og der må man sige, at danskerne bare har været ufattelig gode til at kaste sig ind i den digitaliserede verden, og derfor er der også færre breve. Hvis vi skal forholde os til de økonomiske omstændigheder, må der også være nogle begrænsninger.

Jeg synes sådan set, det har været udmærket at få postkassen hjemme hos mig selv ud i skellet. Jeg kan godt hente min post i skellet ud til vejen, og det er jo en af de ting, som er blevet ændret. Kunne man ikke få posten ind ad døren? kan man spørge, men det har betydet en enorm effektivisering og måske også en aflastning for de postbude, der er ude at dele breve ud. Så jeg synes ikke, vi går i små sko, vi prøver at geare Post Danmark til den fremtid, de går i møde, så vi stadig væk har et Post Danmark, der sørger for, at alle kan få post i Danmark.

Til sidst vil jeg gerne igen takke for alle de positive bemærkninger, der har været fra de forskellige, og som jeg håber bliver fastholdt under vores udvalgsarbejde, i et omfang så vi kan sørge for, at der er et bredt flertal for lovforslaget.

Der er korte bemærkninger. Først er det fra hr. Brian Mikkelsen.

Vores ordfører har klart og præcist gjort rede for partiets holdning til forslaget her, men jeg har nogle spørgsmål omkring den erhvervsmæssige del af forslaget. Jeg forventer jo klart, at ministeren sørger for, at Post Danmark holder sig inden for konkurrencelovgivningens rammer, og dermed også sørger for, at alle forsendelser bærer en del af de samlede omkostninger.

Der vil jeg godt spørge ministeren, om ministeren er enig i, at det skal være alle forsendelser, der tager del i at betale omkostningerne ved postens sådan helt enestående landsdækkende distributionsnet, og at der derfor ikke er grund til, at ministeren lader Post Danmark bede Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om lov til at gå under eget omkostningsniveau.

Ministeren.

Jeg er ikke helt sikker på, jeg forstår spørgsmålet. Hvis spørgeren stiller mig det spørgsmål, om Post Danmark har bedt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om at gøre noget, der er ulovligt, så er svaret: Nej, det må Post Danmark sådan set ikke. Hvis det spørgsmål, spørgeren stiller mig, er, om Post Danmark skal konkurrere på lige vilkår, så må jeg svare, at der jo er en grund til, at vi har en postlov, og at der er visse betingelser, som Post Danmark selvfølgelig skal leve op til, hvad der måske i nogle tilfælde gør, at de står anderledes end deres konkurrenter.

Jeg vil yderligere sige i forhold til erhvervslivet, at man skal være opmærksom på en af de bemærkninger, Dansk Erhverv er kommet med omkring pakker, nemlig at vi jo i virkeligheden sørger for, at Post Danmark i forhold til levering af pakker har yderligere krav end dem, der bliver stillet til deres konkurrenter. Så der er Post Danmark jo stillet i en forholdsvis ulige situation i forhold til nogle andre. Så jeg tror, man lige skal være opmærksom på, at der er nogle spilleregler omkring Post Danmark. Men Post Danmark skal selvfølgelig overholde loven.

Brian Mikkelsen.

Ja, selvfølgelig skal de overholde loven, ellers får vi jo en ny ministersag relativt hurtigt. Men her har vi jo at gøre med et Post Danmark, som ligger og konkurrerer med private firmaer, og der må det være statsmagtens opgave og også ministerens opgave at sørge for, at der er fair og lige konkurrencevilkår. Derfor var mit spørgsmål helt klart stillet i forhold til, at ministeren skulle være med til at sørge for, at der var fair og lige konkurrencevilkår.

Altså, man kan jo være i tvivl om, hvad Post Danmark er for en virksomhed – de deler breve ud, ja, men de deler også reklamer ud. De beder om lov til at have 4 dage til at dele B-breve ud, samtidig med at de deler direct mails ud og alle mulige andre ting. Så derfor er det meget vigtigt, at ministeriet er obs på, at der er en fair og lige konkurrence, så man ikke fra postens side udkonkurrerer private distributionsfirmaer, som ikke får støtte.

Så jeg vil godt bede ministeren svare på, hvad ministeren kender til Post Danmarks prisfastsættelse på adresseløse forsendelser, og så vil jeg også godt høre, om ministeren kan være enig i, at alle forsendelser selvfølgelig skal tage lige del i omkostningerne ved Post Danmarks landsdækkende distributionsnet, når der prisfastsættes. Det er ekstremt vigtigt, at en regering sørger for lige vilkår for alle i det her samfund.

Ministeren.

Jeg tror, man skal være meget opmærksom på det, jeg understregede to gange i min tale, nemlig at Post Danmark drives uden tilskud; at befordringspligten sådan set skal løbe rundt i sig selv. Og man må sige, at det er den store udfordring – ikke mindst for Post Danmark, der i modsætning til deres konkurrenter skal levere til bopælen.

Hvis man kigger på nogle af deres konkurrenter, f.eks. på pakkeområdet, vil man se, at de jo ikke skal levere ind til døren – de kan f.eks. vælge at levere i en butik eller noget andet, så det er et andet distributionsnet, Post Danmark har. Det at sikre en fair og lige konkurrence er jeg sådan set meget indforstået med, når hr. Brian Mikkelsen nævner det, men det, man også skal være opmærksom på, er, at Post Danmark ofte er i en ulige konkurrence, fordi der er blevet stillet nogle krav til dem, som deres konkurrenter ikke i samme omfang lever med.

Omkring prisfastsættelse vil jeg sige, at det ikke er noget, vi gør i Folketinget, ud over for B-breve. Der er Post Danmark en privat virksomhed, og det er op til Post Danmark at prisfastsætte deres forskellige takster.

Hr. Henning Hyllested for en kort bemærkning.

Jeg er meget glad for den sidste del af ministerens svar til hr. Brian Mikkelsen, hvor ministeren jo klart gør opmærksom på, at det i virkeligheden er Post Danmark, der langt hen ad vejen er udsat for unfair konkurrence, og at mange af de private distributører jo har muligheden for at gå ind og tager lunserne der, hvor det er nemt, der, hvor der bor mange mennesker, der, hvor der er tæt bebyggelse, altså i byerne, hvorimod Post Danmark jo altså er udstyret med befordringspligten og skal komme og uddele post i selv den yderste afkrog på den mindste lille ø. Så jeg vil sige rigtig mange tak til ministeren for den bemærkning.

Men det, jeg vil spørge om, er selvfølgelig lidt i forlængelse af den disput, vi har haft her i salen i dag. Jeg vil bare spørge ministeren, om hun er parat til igen at åbne den aftale, som ligger til grund for det her lovforslag, og som udmønter aftalen. For jeg kan jo forstå, at nogle af forligsparterne er ved at få kolde fødder i forhold til postbefordringen på de små øer og det serviceniveau, man har lagt sig fast på der.

Ministeren.

Vi har jo i den politiske aftale også haft fokus på småøerne og netop derfor økonomisk kompenseret småøerne for, at de på en måde er blevet lidt skævt fordelt i forhold til os, der bor i tættere bebyggede områder. Og nej, jeg er ikke villig til at åbne den politiske aftale, medmindre selvfølgelig et af forligspartierne kommer og siger, at vi er nødt til at åbne og diskutere aftalen. Det er jo præmisserne for det lovforslag, jeg fremsætter i Folketingssalen.

Henning Hyllested.

Jamen så vil jeg da bare bruge min anden mulighed her til at opfordre et eller flere af forligspartierne til at henvende sig til ministeren og bede om at få aftalen genåbnet, så vi kan få diskuteret postbefordringen på de små øer. For måske er der i virkeligheden mulighed for at forbedre den i overensstemmelse med de krav, man har på de små øer.

Ministeren.

Jeg synes, det er rigtig vigtigt, at hele Danmark har en sikkerhed for, at de kan få leveret post. Det, vi lægger op til med de små ændringer, vi laver af postloven den her gang, er at gøre Post Danmark robust, så man også i fremtiden kan få post alle steder i Danmark. Der er en ulighed, som vi jo er kommet i møde ved at give økonomisk kompensation til øerne, for vi er opmærksomme på, at de ikke er i samme situation som andre – slet ikke, hvis man bor på en af de helt små øer.

Jeg mener, at der er taget stilling til det i det forslag, vi fremsætter, og at det er balanceret, men samtidig sørger vi for, at vi også har et Post Danmark i fremtiden. Og det synes jeg sådan set er det vigtige med det her forslag. Men tak til alle for kommentarerne.

Hr. Villum Christensen for en kort bemærkning.

Tak. Det er nok lidt i det samme spor, som hr. Brian Mikkelsen var i før, for jeg forstod ikke helt svaret. Jeg vil egentlig gerne spørge lidt mere præcist: Synes ministeren, at det her er en rigtig måde at organisere det på, når det kan lade sig gøre, at postvæsenet kan skrue rigtig meget op for prisen på brevforsendelser, så den altså kan blive op til 9 kr. for et A-brev, og så samtidig kan dumpe prisen på de adresseløse forsendelser, således at det, som jeg sagde i min ordførertale, koster 20 gange så meget at sende et brev som at sende en adresseløs forsendelse? For så siger det sig selv, at man skubber nogle af de private distributører ud af markedet.

Er det rimeligt at forestille sig, at man kan have så stor en forskel? For det er jo spørgsmålet, om man går ud med breve og så tager en forsendelse med eller omvendt, som jeg også sagde i min ordførertale. Er der ikke grænser for, hvor stor forskel der skal være, hvis postvæsenet skal kunne putte med sin omkostningsberegning, når man markedsfører sig på det her felt?

Ministeren.

De andre partier har ligesom Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance indgået en aftale, og det er den aftale, der ligger til grund for den behandling, vi har i Folketinget.

Det, vi som Folketing har en mulighed for at forholde os til, er reguleringen af prisen på B-breve, og det er jo et fokus, vi har, fordi vi stiller nogle særlige krav til udbringning af B-breve. Ellers er det op til Post Danmark at regulere sine takster som enhver anden virksomhed, fordi de selvfølgelig er i konkurrence med andre. Samtidig stiller vi jo nogle krav til Post Danmark, som vi ikke på samme måde kan stille til andre private virksomheder, om, at de skal levere postbefordring til hele Danmark. Jeg tror, at man vil kunne finde flere eksempler på, at deres konkurrenter ikke gør det.

Villum Christensen.

Ikke desto mindre strammer man altså skruen der, hvor der er en monopollignende situation, og dumper – nu ved jeg, at man i Socialistisk Folkeparti er meget mod social dumping – priserne et andet sted. Men lad det nu være.

I forhold til konkurrencelovgivningen kan man så stille et meget præcist spørgsmål: Mener ministeren, at Post Danmark indtager en dominerende stilling, eller mener man det ikke?

Ministeren.

Der er jo ingen tvivl om, at Post Danmark er en stor virksomhed i Danmark. De bringer post ud til rigtig mange danskere, og hvis vi sammenligner med en anden stor leverandør, kan vi se, at f.eks. Tele Danmark i hvert fald i gamle dage også var en af dem, der sad tungt på markedet. Så jo, Post Danmark leverer til rigtig mange danskere.

Samtidig stiller vi en del krav til Post Danmark, da det er en virksomhed, som staten ejer. Vi stiller krav til, hvornår de skal bringe breve ud, at de skal gøre det til døren osv., hvilket vi ikke kræver af private leverandører.

Flemming Damgaard Larsen for en kort bemærkning.

Det er af samme skuffe, for det er jo således, at Post Danmark udnytter sin monopolstilling på områder af markedet til at sætte prisen højt op for så at bruge provenuet på at dumpe priserne på det frie marked. Det, jeg godt vil spørge ministeren om, er, om ministeren vil gribe ind over for det forhold, således at der bliver en fair konkurrence med den her monopolvirksomhed på det frie marked.

Ministeren.

Nej, jeg vil ikke gribe ind, i forhold til om Post Danmark har ret til at dele B-breve ud. Jeg har heller ikke noteret mig, at nogen af deres konkurrenter er interesseret i at dele B-breve ud. Men jo, det er rigtigt, at Post Danmark har monopol på udbringning af B-breve, men jeg har endnu ikke noteret mig nogen, der har vist interesse i at udbringe B-breve. Man kan også se, at antallet af B-breve er hastigt faldende i Danmark, og det gør måske også, at deres konkurrenter ikke ser den store forretningsmodel i at byde ind på eventuelt at skulle overtage B-brevene.

Derudover er det jo samtlige partier – også Venstre – der har sagt, at det er en god idé, at vi har et Post Danmark, der har befordringspligt i hele Danmark.

Flemming Damgaard Larsen.

Skal jeg forstå det således, at ministeren fuldstændig afviser at gå ind i en nærmere undersøgelse af, om Post Danmark misbruger deres monopolstilling på visse områder til at udkonkurrere andre på det frie marked?

Ministeren.

Post Danmark skal selvfølgelig overholde reglerne, og det gælder sådan set alle regler, også konkurrencereglerne. Det er en privat virksomhed.

Når det gælder B-breve, stiller vi jo nogle krav til Post Danmark, som vi ikke kan stille til nogen andre, fordi det er en statsejet virksomhed og vi forventer, at de udbringer B-breve, og fordi der ikke er andre, der er interesseret i at overtage udbringningen af dem.

Når det så er sagt, synes jeg altså også, man skal være opmærksom på, at der hviler nogle særlige pligter på Post Danmark. Det har vi et stort flertal i Folketinget der er interesseret i, fordi vi kan se, at det er godt, at alle danskere har adgang til posten. Det betyder jo egentlig, at de er stillet ulige i konkurrencen med deres konkurrenter, der kan vælge kun at fokusere visse steder, nemlig der, hvor der i virkeligheden er en god forretning.

Så selvfølgelig skal Post Danmark overholde reglerne, men jeg synes sådan set ofte, at de er ulige stillet i forhold til deres konkurrenter.

Hr. Mike Legarth for en kort bemærkning.

Tak for det. Vil ministeren være med til at indføre, at Post Danmark laver et særskilt regnskab for det monopolarbejde, man har med hensyn til postudbringning? Det vil altså sige, at man i regnskaberne skal kunne se, hvad indtægterne ved postudbringning er – og nu taler vi A- og B-breve. Derudover vil vi gerne have særskilt regnskab for adresseløse forsendelser og andre ting.

For det, debatten går på, og det, der er vores ønske, er at sikre, at de private brev- og pakkedistributører ikke udkonkurreres af et Post Danmark, der bruger et overskud fra monopolvirksomhed til at sælge billigere produkter – altså uddeling af andre breve, adresseløse forsendelser, reklamer og lignende – og med penge tjent ved monopoludbringningen af A- og B-breve udkonkurrerer private virksomheder.

Ministeren.

Altså, nu er der jo ikke monopol på A-breve. Der er sådan set andre, der også leverer breve på almindelig vis i Danmark. Det, man kan sige der decideret er monopol på, hvor Post Danmark har en særlig pligt, og hvor vi som Folketing er optaget af det, er udbringningen af B-breve. Det skal man være opmærksom på.

Hvis det nu var sådan, at der var rigtig mange virksomheder, som kom og sagde, at de godt kunne tænke sig at overtage den forretning, så kunne vi da kigge på det. Men mit syn på det er sådan set, at jeg ikke har oplevet nogen, der er interesseret i det. Det er en dårlig forretningsmodel. Men det er jo noget, vi som Folketing har sagt at vi gerne vil sørge for alligevel. Vi vil gerne have, at alle danskere får adgang til post.

Jeg kan godt blive lidt bekymret over tilgangen fra de borgerlige partier, som næsten lyder, som om det ikke er så vigtigt, om alle kan få post, når bare der er nogle få, der kan få en billig post. Der må jeg sige at vores tilgang fra regeringens side er meget klar: Vi ønsker, at alle danskere skal have adgang til post. Det forudsætter, at Post Danmark kan drives på ordentlige vilkår, herunder også, at det kan betale sig at udbringe B-breve.

Mike Legarth.

Jamen ministeren misforstår fuldstændig den position, jeg har. Det, jeg taler om, er, at vi skal have et Post Danmark, og indtil videre er det Post Danmark, der har befordringspligten, og det betaler vi – ikke som stat, for det er uden tilskud, men som borgere – nogle penge for. Men der skal altså et monopol til, at man kan kræve, er det 7,30 kr. for at bringe et A-brev ud og 5,40 kr. for et B-brev?

Ministeren må da kunne se, at det er et åbenlyst konkurrencemæssigt problem, hvis nu Post Danmark tjener gode penge på den del og bruger dem til at sælge andre ydelser billigt i konkurrence med andre virksomheder. Jeg har ikke sagt, at det er sådan. Jeg har bare sagt, at jeg gerne vil have gennemskuelighed, jeg vil gerne have transparens, jeg vil gerne have, at offentligheden kan se de regnskaber, Post Danmark har, og se, at den overflytning af overskud ikke sker. Det er da et simpelt budskab og ønske at have.

Ministeren.

Jeg synes, at ordføreren siger det på en meget kløgtig måde, og jeg vil derfor gerne kigge på, hvad vi kan gøre i forligskredsen. Næste gang, vi mødes, kan vi vende den kommentar, som ordføreren kom med.

Tak til transportministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Transportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.