L 63 - 2013-14 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser

Kommenteret høringsnotat om forslag til Lov om ændring af lov omhvervsakademier for videregående uddannelser og lov omler for videregående uddannelser (Opfølgning på evaluering afdemistrukturen mv.)Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser har den 11.september 2013 sendt ovennævnte udkast til lovforslag i høring blandt relevanteinstitutioner og organisationer. Herudover har høringen været offentliggjort påHøringsportalen.Ved høringsfristens udløb den 8. oktober 2013 er der indkommet 39 høringssvar.I dette notat gives et kort resumé af de væsentligste bemærkninger til lovforslagetog de ændringer, der er foretaget i lovforslaget på baggrund heraf.Overordnede bemærkninger til lovforslagetEn lang række høringsparter finder det positivt, at der med forslaget lægges op tilen konsolidering af erhvervsakademierne med ret til selvstændigt at udbyde tekni-ske og merkantile professionsbacheloruddannelser. Der er endvidere generel til-slutning til ændringer vedrørende sammensætning af bestyrelser og uddannelses-udvalg. En række høringsparter giver dog samtidig udtryk for en bekymring for, atforslaget om, at erhvervsakademier og professionshøjskoler fremover skal varetagepraksis og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsopgaver, vil medføreen uhensigtsmæssig akademisering af sektorerne og afkobling fra praksis. Univer-siteter med flere er desuden bekymrede for en uheldig udvanding af forskningsind-satsen i Danmark.Generelle bemærkninger til lovforslagetFinanssektorens Arbejdsgiverforening(FA)ogDanske Erhvervsakademiergiver ihøringssvaret udtryk for stor tilfredshed med den politiske aftale, der ligger tilgrund for lovforslaget, og dermed stadfæster erhvervsakademiernes selvstændig-hed.Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU)kvitterer forforslagets konsolidering af erhvervsakademierne som selvstændigt institutions- oguddannelsesområde men peger samtidig på, at der efter rådets opfattelse er behovfor en større koordinering i forhold til, hvilke uddannelsesaktiviteter der placeressom højniveauer inden for henholdsvis erhvervsuddannelsesområdet og erhvervs-akademiuddannelsesområdet.Danske Erhvervsskoleropfordrer til, at der udvikles

flere uddannelser på BA-niveau på erhvervsakademierne, så de unge har flere vide-reuddannelsesmuligheder.Ministerenoplyser, at spørgsmålet om, hvilke uddannelser erhvervsakademiernekan udbyde, er reguleret i lovforslaget, hvoraf fremgår, at erhvervsakademierne hartil opgave at udbyde og udvikle videregående uddannelse på det tekniske og mer-kantile område. Et erhvervsakademi kan således udbyde erhvervsakademiuddan-nelser og professionsbacheloruddannelser inden for det tekniske og merkantileområde i overensstemmelse med reglerne om akkreditering og prækvalifikation.Spørgsmålet om adgangen til erhvervsakademiuddannelser for personer med enerhvervsuddannelse er ikke reguleret i loven, men i forbindelse med udspillet til enerhvervsskolereform har regeringen bl.a. sat fokus på mulighederne for at bliveoptaget på en videregående uddannelse for personer med en erhvervsuddannelse.Regeringen foreslår således, at alle erhvervsuddannelser af mindst tre års varighedbliver adgangsgivende til samtlige erhvervsakademiuddannelser, forudsat at despecifikke adgangskrav er opfyldt. Det kræver et tæt samarbejde og koordineringmellem de to uddannelsesområder.I forbindelse med den aktuelle revision af lovgivningen ønskerUniversity CollegeNordjylland (UCN)at gøre opmærksom på, at de finder det uhensigtsmæssigt, atprofessionshøjskolerne efter de gældende regler ikke har samme rettigheder somuniversiteterne til at drive kollegievirksomhed. De ønsker desuden, at hjemlen tilinternationalt samarbejde justeres, så professionshøjskolerne får mulighed for atlave juridiske selvskabskonstruktioner i udlandet.Ministerenoplyser, at nærværende lovforslag fremsættes som opfølgning på afta-len om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen. Det ligger såle-des uden for forslagets rammer at justere reglerne om campusmiljøer og mulighe-den for selskabsdannelser. Ministeriet har noteret sig UCN’s synspunkt, og det vilindgå i ministeriets videre overvejelser om dette emne.Udbud af erhvervsakademiuddannelser og tekniske og merkantile professi-onsbacheloruddannelserRådet for Erhvervsakademi- og Professionsbacheloruddannelser(Rådet)noterersig, at såvel erhvervsakademiernes som professionshøjskolernes regionale uddan-nelsesforpligtelse er uændret.Danske Regionerbemærker, atregionsrådene i dag inddrages angående placering afprofessionsuddannelser og ungdomsuddannelser og mener, at denne rolle også børomfatte erhvervsakademier. Særligt understreges behovet for en dialog med regio-nerne, hvis der inden for det tekniske og merkantile område udvikles nye uddan-nelser rettet mod sundhedssektoren.Ministerenoplyser, at lovforslaget ikke indebærer nogen ændring af regionernesrolle i forhold til placering af erhvervsrettede uddannelser. Ved udvikling af nyeuddannelser har erhvervsakademierne de samme forpligtelser som øvrige videregå-ende uddannelsesinstitutioner til løbende og systematisk at inddrage de centraleinteressenter, herunder aftagersiden, i dialog om uddannelserne. Regionerne vilsom centrale aftagere skulle inddrages for så vidt angår eventuelle tekniske ogmerkantile uddannelser, der sigter mod beskæftigelse i sundhedssektoren.Side2/13

Danske Erhvervsakademierer overordnet set tilfreds med, at der sker en klar græn-sedragning mellem erhvervsakademierne og professionshøjskolerne, men finderimidlertid ikke, at grænsedragningen er helt så klar som forventet, da den egentligeafgrænsning af områderne er foretaget i bemærkningerne til loven. De finder, at detville styrke loven, hvis den kom til at indeholde klare bestemmelser om afgræns-ningen.Danske Erhvervsakademierforeslår, at det anføres, at sektorerne fortrinsvisleverer til hver sit arbejdsmarked. Det foreslås tillige, at lovteksten eksplicit opli-ster de faglige hovedområder, indenfor hvilke hver sektor kan udbyde sine uddan-nelser.Danske Erhvervsakademieropfordrer således til en justering af lovbemærk-ningerne, så aftalens intentioner om en tydeligere arbejdsdeling tydeliggøres.Danske Professionshøjskolerfinder det positivt og afgørende, at professionshøj-skolerne både principielt og i praksis får ret til og mulighed for at udbyde erhvervs-akademiuddannelser og dertil knyttede efter– og videreuddannelse inden for alle deområder, der ikke er teknisk/merkantile, og professionshøjskolerne bør – i lighedmed erhvervsakademiernes fortrinsret på det teknisk/merkantile område - entydigtopnå fortrinsret til udbud af de erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannel-ser, der ikke er teknisk/merkantile.Danske Professionshøjskolerforeslår desudenen uddybning af bemærkningerne om, at erhvervsakademierne ikke kan opnå for-trinsret til udbud af erhvervsakademi- eller akademiuddannelser inden for andreområder (end de teknisk/merkantile), der allerede dækkes af andre uddannelsesin-stitutioner.Ministerenoplyser, at erhvervsakademiernes opgave efter lovforslagets § 1 bliverat udbyde og udvikle videregående uddannelser på det tekniske og merkantile om-råde. Der er alene tale om en afgrænsning efter faglige hovedområder og ikke efterdet aftagende arbejdsmarked. Erhvervsakademierne vil således i lighed med pro-fessionshøjskolerne kunne udbyde uddannelser såvel til det private som til det of-fentlige arbejdsmarked i det omfang, der er behov for tekniske og merkantile ud-dannelser. Aftaleteksten giver imidlertid ikke grundlag for herudover at ændre ellerspecificere afgrænsningen af de øvrige videregående uddannelsesinstitutionersfaglige områder, fx i form af en eksplicit oplistning af hovedområder.Det erDanske Erhvervsakademiersopfattelse, at der fremadrettet vil blive udvikletnye blandingsuddannelser, som har et større eller mindre teknisk eller merkantiltelement. Det bør derfor i loven kræves, at nye uddannelser, der går på tværs afsektorernes fagområder, skal udbydes i fælles forståelse på tværs af sektorerne.Ministerenoplyser, at erhvervsakademiernes fortrinsret begrænser sig til uddan-nelser, som efter sit mål for læringsudbytte og erhvervssigte placerer sig inden fordet tekniske eller merkantile hovedområde. I tvivlstilfælde vil der i forbindelsemed prækvalifikation skulle tages stilling til, hvorvidt en ny uddannelse omfattes aferhvervsakademiernes fortrinsret. En dokumenteret fælles forståelse på tværs afsektorerne vil styrke grundlaget for vurdering af den enkelte ansøgning.KL, Dansk ErhvervogDIfinder det positivt, at lovforslaget lægger op til en struk-tur, hvor erhvervsakademierne får ret til selvstændigt at udbyde tekniske og mer-kantile professionsbacheloruddannelser og efter – og videreuddannelser i tilknyt-ning hertil.KLfinder det ligeledes positivt, at der med forslaget fremmes en ar-bejdsdeling, hvor erhvervsakademierne vil fokusere på de teknisk-merkantile vide-Side3/13

regående uddannelser på erhvervsakademi- og professionsbachelorniveau, mensprofessionshøjskolerne vil koncentrere sig om de øvrige uddannelser på erhvervs-akademi- og professionsbachelorniveau, da uddannelserne dermed primært vilblive udbudt på de institutioner, hvor de faglige forudsætninger er stærkest.DanskByggeribemærkeri den forbindelse, at det er centralt, at de professionshøjskoler,der allerede udbyder tekniske uddannelser, får grundlag for at bibeholde et stærktstudiemiljø af høj kvalitet.SIMACbemærker, at det i forbindelse med prækvalifi-ceringens kriterier er væsentligt, at udbuddet placeres, hvor de bedste forudsætnin-ger er til stede.FTFgiver i høringssvaret udtryk for, at der er en uklarhed i formuleringen om er-hvervsakademiernes fortrinsret til at udbyde videregående uddannelser inden fordet merkantile og tekniske område særligt i forhold til VIA’s nuværende udbud.FTFfinder det således beklageligt, hvis VIA efter lovændringen får frataget udvik-lingspotentialet i forbindelse med udvikling og udbud af nye uddannelser indenfordet tekniske og merkantile område.FTFvil generelt opfordre til, at lovgivningenpræciseres for så vidt angår erhvervsakademiernes og professionshøjskolernes nu-værende udbud af uddannelser på overlappende områder. OgsåKonstruktør For-eningen (KF)finder det beklagelig og kontraproduktivt, hvis VIA får frataget situdviklingspotentiale.Ministerenoplyser, at professionshøjskolernes eksisterende uddannelser viderefø-res på baggrund af godkendelser, der er givet i medfør af gældende lovgivning. Detbetyder, at professionshøjskolerne fortsat skal sikre, at de videreførte uddannelses-udbud løbende tilpasses den samfundsmæssige udvikling og ændrede behov på detdanske arbejdsmarked. Tilpasningen vil som udgangspunkt skulle foregå inden forrammerne af de eksisterende godkendelser, da professionshøjskolerne efter forsla-get forventes kun at kunne blive godkendt til at udbyde nye tekniske eller merkan-tile uddannelser, hvis det eller de erhvervsakademier, der deler dækningsområdemed den givne professionshøjskole, ikke har eller er ved at udvikle et tilstrækkeligtbæredygtigt uddannelsesmiljø til udbud af den pågældende uddannelse.Forslaget indebærer således, at placering af nye udbud af tekniske og merkantileprofessionsbacheloruddannelser med tilhørende efter- og videreuddannelser på enprofessionshøjskole forudsætter en drøftelse herom mellem professionshøjskolenog det eller de erhvervsakademier, der har fortrinsretten til nye tekniske og mer-kantile uddannelser inden for professionshøjskolens dækningsområdeUniversity College Nordjylland (UCN)bemærker, at lovforslaget efterlader usik-kerhed med hensyn tilUCN’smulighederfor fremadrettet at kunne ansøge om ud-bud af tekniske og merkantile uddannelser på lige vilkår med erhvervsakademier.De ønsker lovbemærkningerne præciseret, så det klart fremgår, atUCN,der blevdannet gennem fusion af regionens professionshøjskole og erhvervsakademi i2009, fremadrettet har mulighed for udbud af tekniske og merkantile uddannelserpå lige vilkår med erhvervsakademierne.Ministerenoplyser, at UC Nordjyllands status som professionshøjskole er uændret,samt at UCN fortsat har rettigheder som et erhvervsakademi for så vidt angår ud-vikling og udbud af tekniske og merkantile uddannelser. Dette vil blive præciseret ibemærkningerne.

Danmarks Medie- og Journalisthøjskolepåpeger, at der med den nuværende for-mulering af lovforslaget, der giver erhvervsakademierne ret til et selvstændigt ud-bud af tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser, vil kunne opståtvivl om afgrænsningen mellem medie- og journalisthøjskolens uddannelsesområ-der og erhvervsakademiernes.Professionshøjskolerneunderstøtter i deres hørings-svar Danmarks Medie- og Journalisthøjskolesforslag om at undtage uddannelses-områderne journalistik, kommunikation, grafisk design, medieproduktion, medie-ledelse og tilgrænsende områder fra erhvervsakademiernes fortrinsret i lighed meddiplomingeniøruddannelserne og den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse HD.Ministerenoplyser, at ordlyden i lovbemærkningerne vil blive bragt i overens-stemmelse med ordlyden i § 3 i lov om medie- og journalisthøjskolen. Da Medie-og Journalisthøjskolens uddannelsesområde i modsætning til diplomingeniørud-dannelserne og HD ikke er placeret inden for tekniske eller merkantile hovedområ-de, vil der fortsat være tale om en tydeliggørelse af afgræsningen og ikke en undta-gelse fra erhvervsakademiernes fortrinsret. Det vil således blive tydeliggjort, aterhvervsakademiernes fortrinsret afgrænses i forhold til Medie- og Journalisthøj-skolens uddannelsesområde, som omfatter uddannelser inden for journalistik,kommunikation, grafisk design, medieproduktion og medieledelse. Erhvervsaka-demier, der allerede er godkendt til uddannelser inden for et af disse områder, vilkunne videreføre og udvikle disse uddannelser, men vil ikke på baggrund herafkunne påberåbe sig fortrinsret til nye uddannelser inden for disse områder. Er-hvervsakademiernes fortrinsret til tekniske og merkantile uddannelser forventessåledes ikke at have negative konsekvenser for Danmarks Medie- og Journalisthøj-skole. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole får i øvrigt i lighed med øvrige pro-fessionshøjskoler med forslaget udvidet deres muligheder for – inden for egne fag-lige områder - at blive godkendt til uddannelser på erhvervsakademi- og akademi-niveauet, hvor erhvervsakademierne hidtil har haft fortrinsret.Danmarks Tekniske Universitet (DTU)ogIDAkonstaterer, at forslaget om er-hvervsakademiernes fortrinsret til udbud af tekniske og merkantile professionsba-cheloruddannelser og efter- og videreuddannelse i tilknytning hertil ikke vil omfat-te universitetets udbud af diplomingeniøruddannelser og heller ikke vil påvirkeuniversitetets eksisterende udbud af diplomuddannelser.IDAser gerne, at det præ-ciseres yderligere, at fortrinsretten til at udbyde diplomingeniøruddannelser børligge hos de institutioner, der i dag udbyder uddannelserne, så de faglige miljøerikke udvandes.Aarhus Universitethar noteret sig, at der ikke med forslaget tilsigtes ændringer iuniversitetets mulighed for at udbyde professionsbacheloruddannelser.SyddanskUniversitetfinder det uhensigtsmæssigt, at universiteternes muligheder for i frem-tiden at udvide deres udbud af diplomuddannelser potentielt bliver reduceret aferhvervsakademiernes fortrinsret til udbud af teknisk og merkantil efteruddannelse.Ministerenoplyser, at det er alene er diplomingeniøruddannelserne med tilknyttedeingeniørfaglige diplomuddannelser og HD, der er undtaget fra erhvervsakademier-nes fortrinsret. Universiteternes muligheder for fortsat at udvikle og udbyde di-plomingeniøruddannelser og ingeniørfaglige diplomuddannelser i tilknytning hertilsamt HD-uddannelser ændres ikke af forslaget. Aftaleteksten giver imidlertid ikkegrundlag for at give universiteterne fortrinsret til udbud heraf. Erhvervsakademier-nes fortrinsret inden for den øvrige del af det tekniske og merkantile område vilSide5/13

ikke kun berøre professionshøjskolernes muligheder, men også universiteternes forså vidt angår oprettelse af nye tekniske og merkantile professionsbacheloruddan-nelser og diplomuddannelser. Hvad angår universiteternes muligheder for at opretteprofessionsbacheloruddannelser og diplomuddannelser uden for det teknisk-merkantile område, videreføres gældende ret. For så vidt angår allerede eksisteren-de uddannelsesudbud inden for det tekniske og merkantile erhvervsrettede uddan-nelsesområde vil universiteterne i lighed med professionshøjskolerne kunne videre-føre og -udvikle deres eksisterende udbud inden for rammerne af de givne godken-delser.Erhvervsakademierne og professionshøjskolernes bidrag til tilførsel af ny vi-den i uddannelser og på arbejdsmarkedetDanske Professionshøjskolerfinder det positivt, at forskningsaktiviteter beskrivessom en integreret del af professionshøjskolernes arbejdsopgaver, og at intentioner-ne i gældende lov ift. forsknings- og udviklingsaktiviteter fastholdes, og at er-hvervsakademier og professionshøjskoler bliver underlagt samme krav om anven-delsesorienterede forskningsaktiviteter.Danske UniversiteterogCopenhagen Business School (CBS)finder det problema-tisk, at det med lovforslaget lægges op til, at erhvervsakademi og professionsba-cheloruddannelserne skal være baseret på forsknings- og udviklingsviden indenforde relevante fagområder. Det er deres opfattelse, at der i praksis vil være flere, dervil forveksle denne formulering med, at erhvervsakademi- og professionshøjskole-uddannelserne gøres forskningsbaserede i lighed med universitetsuddannelserne.Danske UniversiteterogCBSfinder, at denne udvikling er uhensigtsmæssig, daerhvervsakademier og professionshøjskoler ikke på nuværende tidspunkt har dennødvendige forskningskapacitet.Syddansk Universitetvurderer, at der er behov for, at erhvervsakademier og profes-sionshøjskoler varetager praksisnære forsknings- og udviklingsaktiviteter, menfinder ikke, at der for nærværende er stabile og bæredygtige forskningsmiljøer påprofessionshøjskolerne og erhvervsakademierne. Disse forsknings- og udviklings-aktiviteter bør derfor udføres sammen med relevante forskningsmiljøer på universi-teterne.Aalborg Universitetudtrykker modvilje mod, at erhvervsakademier og professi-onshøjskoler nu gøres til forskningsinstitutioner. De finder det uheldigt specielt i entid, hvor forskningsmidler stagnerer for institutioner med forskningsbaserede ud-dannelser.Danmarks Forskningspolitiske råd (DFR)anerkender, at professionshøjskoler ogerhvervsakademier har et ikke opfyldt behov for viden og dokumentation, der kanomsættes i forhold til de praksisnære udfordringer i såvel uddannelserne som desektorer, uddannelserne retter sig imod, menDFRmener, at det vil være uheldigt,hvis det medfører, at der fremover udvikles en række underkritiske og umodneforskningsinstitutioner med en kvalitet under den nationale standard.DFRanbefa-ler, at lovbemærkningernes mere nuancerede fokus på samarbejde og omsætning afviden klarere bør fremgå af selve lovteksten.Danske Universiteter,CBS og DFRbemærker, at der gennem det seneste årti erbrugt mange ressourcer på at fusionere universiteter og sektorforskningsmiljøerSide6/13

med det formål at skabe bæredygtige forskningsmiljøer, der kan matche den inter-nationale konkurrence. En spredning af forskningsressourcerne vil være en bevæ-gelse i den modsatte retning, som potentielt kan svække Danmarks position påcentrale forskningsområder. Hvis der vurderes, at der er et udækket behov for”praksisnære forsknings- og udviklingsaktiviteter” inden for erhvervsakademi- ogprofessionshøjskolernes kernefaglige områder, bør det tydeliggøres i lovforslaget,at sådanne aktiviteter bør ske i samspil med universiteternes forskningsmiljøer.DFRbemærker, at den fremragende forskning i Danmark bør prioriteres, og at detmed de relativt få midler, der er afsat til udviklings- og evidensbasering af er-hvervsakademier og professionshøjskoler ikke vil være muligt at opdyrke selv-stændige forsknings- og udviklingsmiljøer.DFRmener derfor, at det vigtigt atunderstøtte samarbejdet mellem eksisterende forskningsmiljøer og institutioner ogerhvervsakademier og professionshøjskoler.Finanssektorens Arbejdsgiverforeningen(FA)ogDIer uenige i, at erhvervsakade-mierne skal have en forskningsret/forskningsforpligtelse. Det er universiteternesopgave at forske og levere uddannelser med direkte forskningsbasering, og i lysetaf Danmarks størrelse serFAogDIikke nogen grund til at sprede forskningsaktivi-teterne yderligere. Ydermere finderFA, DIogDansk Byggeri,at det eksplicitteforskningskrav kan føre til en uheldig binding på erhvervsakademier og professi-onshøjskoler og føre til en unødig akademisering af de faglige miljøer på bekost-ning af udvikling af praksisnær og brancherelevant viden.KLogRådet for erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser (REP)kon-staterer, at erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne med lovforsla-get tilnærmes de forskningsbaserede universitetsuddannelser, og at dette udgør enrisiko for, at erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelsernes særligepraksisnære profil svækkes.KL lægger i den forbindelse vægt på, at uddannelserneikke akademiseres og også fremover bevarer den nære tilknytning til professioner-nes praksis og arbejdsmarkedets behov.REP læggeri forlængelse heraf stor vægtpå, at de fastansatte undervisere tilsvarende forpligtes på et tæt samarbejde medpraksis, og at dette samspil vægtes lige så højt som deltagelse i forsknings- og ud-viklingsaktiviteter. OgsåKLbemærker, at det bør indgå som et krav, at fastansatteundervisere fremover besidder et solidt kendskab til kommunernes virkelighed ogprofessionspraksis.LOpeger ligeledes på, at anvendelsen af forskningsbegrebetikke må føre til en skævridning af uddannelsers og institutioners fokus, ogLOerbekymret for, at den overordnede forpligtelse gennem fx stillingsstrukturen knytteran til en alt for traditionel og akademisk orienteret forståelse af, hvad et anvendel-sesorienteret forsknings- og udviklingsbegreb kan rumme.Danmarks Optikerforeninganerkender behovet for en stærk og selvstændig er-hvervsakademisektor for at opfylde de forskellige uddannelsers krav indenforforskning og for at sikre praksisnær viden ind i uddannelserne og ud i virksomhe-derne. Tilsvarende tilslutter de sig professionshøjskolernes konsolidering som regi-onale uddannelses- og videninstitutioner med et nationalt og internationalt udsyn.Akademikerneunderstreger, at forskning som begreb bliver et endog meget rum-meligt og elastisk begreb, hvilket for så vidt også er i tråd med Frascati-manualensdefinition af forsknings- og udviklingsaktiviteter, hvortil der henvises i lovbe-mærkningerne. Det forhold, at det nu eksplicit fremgår af formålsparagraffen, atSide7/13

institutionerne skal varetage forskningsaktiviteter, skaber iAkademikernesøjne etbehov for en klar italesættelse og beskrivelse af ambitionsniveauet for institutio-nernes forskningsaktivitet. Der henvises i øvrigt til forskellene i de forventede til-skud fra forskningsreserven til erhvervsakademierne og professionshøjskolerne.Akademikernehar endvidere noteret, at der i lovbemærkningerne henvises til dennationale kvalifikationsramme, hvor videnbasen for erhvervsakademi- og professi-onsbacheloruddannelser beskrives som ”erhvervs- og professionsbaseret samt ud-viklingsbaseret”.FTFstøtter forslaget om, at erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser-ne skal være baseret på forsknings- og udviklingsviden og understeger samtidigvigtigheden af, at aktiviteterne knyttes til de problemstillinger og behov, som harrelevans for de fagområder, som institutionerne uddanner til, og at forsknings- ogudviklingsaktiviteten konkret medvirker til, at udvikle uddannelsernes kvalitet.FTFser gerne en understregning heraf i loven, herunder også at viden fra universi-teternes forskning mv. som hidtil skal indgå i uddannelserne.DIundrer sig over, at udkastet til loven går så vidt i rammerne for forsknings-ret/forpligtelse, da det i den politiske aftale alene beskrives, at kravet til videnpro-duktion på erhvervsakademier og professionshøjskoler kan indebære aktiv involve-ring i forsknings- og udviklingsaktivitet.DIfinderdermed, at lovforslaget læggerop til at gøre institutionerne selvstændige forskningsinstitutioner, hvor aftalen læg-ger op til, at institutionerne kan involvere sig i forskningsaktiviteter.Ministerenoplyser, at hensigten med lovforslagets bestemmelser om erhvervsaka-demiernes og professionshøjskolernes vidensproducerende og vidensomsættenderolle er at tydeliggøre disse institutioners ansvar for at sikre erhvervsakademi- ogprofessionsbacheloruddannelsernes videngrundlag, kvalitet og relevans samt insti-tutionernes bidrag til udvikling, innovation og vækst i de erhverv og professioner,som uddannelserne er rettet mod.Med forslaget lovfæstes og præciseres erhvervsakademiernes og professionshøj-skolernes varetagelse afpraksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og ud-viklingsaktiviteter inden for de relevante fagområder, som institutionerne i henholdtil deres formål har til opgave at forsyne med uddannet arbejdskraft og ny viden.Erhvervsakademiernes og professionshøjskolernes aktive involvering i relevantepraksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter forven-tes at foregå i tæt samspil med det aftagende arbejdsmarked og i vidt omfang ikonkrete samarbejder med eksisterende forskningsmiljøer på universiteter og øvri-ge forskningsinstitutioner. Dette ses allerede på flere fagområder, f.eks. inden forgrundskoleområdet i form af bl.a. praksisnære ph.d.-forløb og skoleudviklingspro-jekter.Universiteternes forskningsforpligtelse er af en mere grundlæggende karakter ogadskiller sig således fra erhvervsakademiernes og professionshøjskolernes. Er-hvervsakademiernes og professionshøjskolernes forsknings- og udviklingsaktivite-ter har entydigt til formål at udvikle uddannelsernes kvalitet og relevans samt bi-drage til løsninger på konkrete udfordringer i erhverv og professioner i både denprivate og den offentlige sektor.Ovenstående er præciseret i lovbemærkningerne.Side8/13

Nye krav til bestyrelsessammensætningerFinanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)ogFTFfinder det positivt, at der medforslaget er gjort op med uhensigtsmæssige bindinger på sammensætningen af be-styrelser, som hidtil har svækket erhvervsakademiernes handlefrihed, og at lovensikrer, at et flertal i bestyrelserne er udefrakommende.FTFfinder det ligeledes positivt, at det eksplicit fremgår, at arbejdsmarkedets par-ter skal være repræsenteret i bestyrelserne.FAfinder, at det bindende krav om lokal og regional tilknytning er utidssvarende,og at bestyrelsernes sammensætning bør afspejle, at erhvervsakademiernes og pro-fessionshøjskolernes uddannelser retter sig mod et nationalt arbejdsmarked. Deanbefaler derfor, at udpegningen af bestyrelsesmedlemmer sker gennem landsdæk-kende organisationer. OgsåDIogRådet for erhvervsakademi- og professionsba-cheloruddannelseranbefaler, at der ved sammensætningen af bestyrelserne læggesbetydeligt vægt på, at de udpegende organisationer og institutioner har et netværkog fokus, der rækker ud over det lokale og regionale.Danske RegionerogKLopfordrer til, at de med deres indsigt i det lokale og regio-nale arbejdsmarked sikres en fast repræsentation i erhvervsakademiernes bestyrel-ser.Ministerenoplyser, at det med forslaget er forudsat, at de nærmere regler for be-styrelsens sammensætning skal fastsættes i vedtægten for den enkelte institution.Erhvervsakademierne får med forslaget en større frihed til at sammensætte besty-relser, der afspejler det enkelte erhvervsakademis uddannelsesudbud. For at sikreden tætte tilknytning og samspil med det aftagende arbejdsmarked er det dog for-udsat, at der skal udpeges medlemmer, der repræsenterer lokal- og regionalområ-det. Også arbejdsmarkedets parter skal være repræsenteret, men det er bestyrelsen,der med udgangspunkt i de konkrete forhold og institutionernes uddannelsesudbudbeslutter, om og i hvilket omfang kommunale og regionale interesser skal værerepræsenteret i bestyrelserne.FTFopfordrer til, at bestyrelsernes mulighed for selvsupplering præciseres, og atder lægges et loft over antallet af selvsupplerende medlemmer.Ministerenoplyser, at det fortsat skal være op til den enkelte bestyrelse at beslutte,om og i hvilket omfang der skal være mulighed for at udpege eksterne medlemmerved selvsupplering. Selvsupplering giver bestyrelsens medlemmer mulighed for attilføre bestyrelsen specifikke og efterspurgte kompetencer, men det er med forsla-get forudsat, at udpegning ved selvsupplering skal ske i et begrænset omfang.FA, DIogDansk Byggerifinder det problematisk, at fire pladser i bestyrelserne påbåde erhvervsakademier og professionshøjskoler er reserveret til to medarbejdereog to studerende. De finder, at pladserne er bedre brugt på at sikre de rette kompe-tencer og aftagerhensynet i bestyrelserne. De foreslår derfor, at antallet af medar-bejder- og studenterrepræsentanter i bestyrelsen reduceres til en fra hver gruppe –evt. med mulighed for endnu et medlem uden stemmeret.Ministerenoplyser, at lovforslaget fremsættes som opfølgning på aftalen af 4. juni2013 om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen, og det følgerSide9/13

af aftaleteksten, at man fortsat finder det hensigtsmæssigt, at medarbejdere og stu-derende også fremover skal være repræsenteret i bestyrelserne med hver to med-lemmer.Særligt om vedtægtsudvalgFTF, KFogLOopfordrer ministeriet til, at der i forbindelse med fastlæggelsen afvedtægtsudvalgets arbejde foretages en nærmere præcisering af, hvem de eksterneparter skal være, hvilke opgaver de skal varetage, og dermed hvilke kompetencerde må forventes at besidde.DIpåpeger vigtigheden af, at de eksterne parter har etsolidt kendskab til det arbejdsmarked, akademierne skal spille sammen med, og atdette kendskab rækker væsentligt ud over de lokale interesser. OgsåDansk Erhvervpåpeger vigtigheden af, at de eksterne parter repræsenterer aftagersiden.Ministerenoplyser, at de eksterne parter af vedtægtsudvalgene godkendes efterindstilling fra formændene for erhvervsakademiernes bestyrelser, da det er væsent-ligt, at institutionerne sikres en effektiv overgang til de nye bestyrelser. Der kanfastsættes regler om nedsættelse af vedtægtsudvalg og vedtægtsudvalgets opgaver.UddannelsesudvalgeneKL, Rådet, LOogFAfinder det positivt, at repræsentationen af det aftagende ar-bejdsmarked styrkes i udvalgene.LOogFTFforeslår, at det præciseres, at de fag-lige organisationer også er repræsenteret i uddannelsesudvalgene, ogFTFforud-sætter, at de faglige organisationer får repræsentation i alle relevante uddannelses-udvalg.Rådet, KF, FTFogKLfinder det tillige positivt, at udvalgene mere tydeligtskal inddrages i rådgivningen om uddannelsernes kvalitet og relevans.Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK)tilslutter sig initiativer, der styrkertilknytningen mellem uddannelse og erhverv og finder det væsentlig, at dette ind-skrives i institutionernes vedtægter.Ministerenoplyser, at der i lovforslaget ikke anvendes begrebet faglige organisati-oner, men begrebet aftagerrepræsentanter. Begrebet aftagerrepræsentanter omfatterogså arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer. Ministeren oplyser, at dette præ-ciseres i lovbemærkningerne.KF, FTFogDansk Byggerivurderer, at der med krav om, at uddannelsesudvalgeneskal afspejle regionale behov, ikke i tilstrækkelig grad er taget hensyn til, at nogleuddannelser uddanner til et arbejdsmarked, der rækker ud over det regionale.FTFvurderer, at der ikke bør stilles krav om, at alle eksterne udvalgsmedlemmer har enspecifik regional tilknytning.Dansk Byggeriforeslår, at de lokale uddannelsesud-valg erstattes af et nationalt uddannelsesudvalg.Dansk Byggerianser ikke forskel-len på kompetencebehovet i de danske regioner for at være så stort, at der kræves etselvstændigt uddannelsesudvalg for hvert udbudssted, og det er deres vurdering, atnationale uddannelsesudvalg vil kunne løfte drøftelserne til et højere niveau.Ministerenoplyser, at uddannelsesudvalgene fortsat skal rådgive i forhold til denregionale uddannelsesdækning for at sikre, at erhvervsakademierne også fremadret-tet varetager regionale behov, hvorfor kravet om regionalt forankrede uddannelses-udvalg fastholdes. Der er ikke noget til hinder for, at de regionale uddannelsesud-valg samarbejder på tværs af institutioner i de tilfælde, hvor det vurderes at væreSide10/13Ministeriet for Forskning,Innovation og VideregåendeUddannelser

hensigtsmæssigt. Ministeren oplyser endvidere, at der ikke med lovforslaget læg-ges op til, at alle eksterne udvalgsmedlemmer har en specifik regional tilknytning.Da udvalgenes primære opgave er at sikre kvalitet og relevans gennem dialog medaftagerne, finderFAogDI,at kravet om medarbejder- og studenterrepræsentantermed fordel kan udelades eller reduceres til en repræsentant for hver gruppe. Ende-lig finderFA, DIogDansk Byggeri,at kravet om tillidsmandsbeskyttelse af med-arbejderrepræsentanter i uddannelsesudvalg er uhensigtsmæssigt og unødvendigt,da udvalget alene er rådgivende.Ministerenoplyser, at kravet om medarbejder- og studenterrepræsentanter fasthol-des, herunder tillidsmandsbeskyttelse af de medarbejderudpegede medlemmer afudvalget.Danske Professionshøjskolerstøtter forslagets nye bestemmelser om uddannelses-udvalgenes sammensætning. Dog finderDanske Professionshøjskoler,at den nu-værende kobling mellem funktionsperioden for bestyrelsen og uddannelsesudval-gene er uhensigtsmæssig. De foreslår derfor, at der i loven åbnes op for en tids-mæssig forskydning af hhv. bestyrelsernes og uddannelsesudvalgenes funktionspe-rioder.UCNforeslår, at fleksibiliteten for institutionernes organisering af uddannelsesud-valgene videreføres i forbindelse med en kommende revision af standardvedtægten,således at bestyrelsen tillægges kompetencen til at nedsætte og godkende uddan-nelsesudvalgene.Ministerenoplyser, at det fastholdes, at den tiltrædende bestyrelse nedsætter ud-dannelsesudvalgene efter indstilling fra rektor, og det forudsættes, at uddannelses-udvalgene fungerer frem til nedsættelsen af nye udvalg. I forbindelse med revisio-nen af standardvedtægten vil det blive overvejet om eller i hvilket omfang, der erbehov for godkendelse af uddannelsesudvalgene.UCNfinder, at lovbemærkningerne bør justeres, så det fremgår, at uddannelsesud-valgene kun skal inddrages ved udvikling af nye undervisnings- og prøveformer,der er af væsentlig betydning.FTF og KFanbefaler, at bestemmelsen om udviklingaf nye uddannelser præciseres, således at der er sikkerhed for, at alle nye uddannel-ser udvikles med inddragelse af et eller flere (beslægtede) uddannelsesudvalg.Ministerenoplyser, at det må være op til det enkelte uddannelsesudvalg at beslutte,hvornår det skal inddrages i forhold til udvikling af nye undervisnings- og prøve-former. I forhold tilFTFs og KFsanbefalingom inddragelse ved nye uddannelser,så fremgår det allerede af lovforslaget, at uddannelsesudvalg skal inddrages vedudvikling af nye uddannelser. Det vil være op til den enkelte institution at sikre, atdette sker.FTFogKFbemærker, at der i praksis er betydelig forskel på, hvordan erhvervs-akademier og professionshøjskoler nedsætter uddannelsesudvalg, ogFTFfinder, atdet er uklart, hvad der ligger i det foreslåede begreb ”uddannelsesområde”, og hvortæt indbyrdes faglig sammenhæng der skal være mellem uddannelserne. Det erKFsogFTFsopfattelse,at monofaglige udvalg er bedre fungerende end flerfagligeuddannelsesudvalg, og de mener derfor ikke, at en lovændring, der åbner op forSide11/13Ministeriet for Forskning,Innovation og VideregåendeUddannelser

større anvendelse af flerfaglige uddannelsesudvalg, er en god ide.Pædagogstude-rendes Landssammenslutning (PLS)kan ikke støtte forslaget om, at flere uddannel-ser på professionshøjskoleområdet kan samles i et uddannelsesudvalg.LOforeslår,at det klart fremgår af bemærkningerne, at institutionerne fortsat kan nedsætte etuddannelsesudvalg for hver enkelt uddannelse.KLfinder det positivt, at der læggesop til at ændre loven, således at der bliver mulighed for at oprette uddannelsesud-valg for hvert uddannelsesområde.KLvurderer, at det kan understøtte ambitionenom et bredere perspektiv i uddannelsessektoren på tværs af uddannelserne.Ministerenoplyser, at der også fremadrettet vil være mulighed for at etablere mo-nofaglige uddannelsesudvalg, og at der med lovforslaget således alene gives merefrihed for den enkelte institution til at vælge den form, der er mest hensigtsmæssigi forhold til institutionens udbud af uddannelser. Det skal være op til den enkelteinstitution at fastsætte, hvor mange og hvilke uddannelser et uddannelsesudvalgskal dække over. Ministeren henviser til, at det fremgår af lovbemærkningerne, atdet skal kunne begrundes fagligt, hvis flere uddannelser samles under ét uddannel-sesudvalg, ligesom begrebet uddannelsesområde også indebærer, at der skal væreen faglig sammenhæng mellem de uddannelser, som uddannelsesudvalget dækker.FTFogLObemærker, at det er uheldigt, at uddannelsesudvalgene fremadrettet kunfår mulighed for at afgive indstilling om den institutionsspecifikke del af studie-ordningen og foreslår, at bestemmelsen ændres.RådetogKLfinder det uklart,hvordan aftagere og parter får adgang til at rådgive om de dele af studieordningen,som er nationale - eller hvor hele indholdet er nationalt fastsat. De bemærker, at derbør følges op på denne del af lovændringen.LOopfordrer ministeriet til snarestmuligt at tage initiativ til at få løst dette problem.Ministerenoplyser, at det fastholdes, at uddannelsesudvalgene alene skal afgiveindstilling om studieordningernes institutionsspecifikke forhold, som fremgår afstudieordningens institutionsdel, og som udarbejdes enten af den enkelte institutioneller af flere institutioner i fællesskab, der er godkendt til at udbyde uddannelsen.Uddannelsesudvalgene har i henhold til lovforslaget mulighed for af egen drift atrådgive om andre spørgsmål, der vedrører uddannelsesområdet, og et uddannelses-udvalg kan derfor vælge at rådgive om de dele af en studieordning, som er nationa-le. Det præciseres i lovbemærkningerne, at institutionen i så fald vil være forpligtettil at videreformidle uddannelsesudvalgets rådgivning til de øvrige udbydere af denpågældende uddannelse. Ministeren henviser også til, at arbejdsgiver- og arbejds-tagerorganisationer i Rådet for Erhvervsakademi- og Professionsbacheloruddannel-ser kan nedsætte et antal uddannelsesudvalg, der bistår rådet i spørgsmål inden foret eller flere uddannelsesområder.Det bemærkes endvidere, at uddannelsesinstitutionerne i henhold til kriterierne forinstitutionsakkreditering skal sikre, at uddannelserne afspejler arbejdsmarkedetsbehov, at de studerende opnår relevante kompetencer, samt at relevante eksterneinteressenter, herunder aftagersiden og dimittender fra uddannelserne, løbende ogsystematisk inddrages i dialog om uddannelserne, herunder disses mål, indhold ogresultater, og at resultaterne herfra anvendes ved tilpasning af uddannelserne.

Det tydeliggøres i lovbemærkningerne, at erhvervsakademiernes fortrinsret tiludbud af tekniske og merkantile videregående uddannelser afgrænses i forholdtil medie- og journalisthøjskolens uddannelsesområder inden for journalistik,kommunikation, grafisk design, medieproduktion, medieledelse og tilgrænsen-de uddannelsesområder, jf. § 3 i lov om medie- og journalisthøjskolen.Det tydeliggøres i lovbemærkningerne, at Professionshøjskolen UniversityCollege Nordjylland, der er dannet ved fusion med et erhvervsakademi, har rettil udbud af tekniske og merkantile videregående uddannelser, der svarer tiløvrige erhvervsakademier.Det præciseres i lovbemærkningerne, at hensigten med lovforslaget er at lov-fæste og præciseres erhvervsakademiernes og professionshøjskolernes vareta-gelse af praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsakti-viteter inden for de relevante fagområder, som institutionerne i henhold til de-res formål har til opgave at forsyne med uddannet arbejdskraft og ny viden.Det præciseres i lovbemærkningerne, at begrebet faglige organisationer omfat-ter arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer.