L 60 - 2013-14 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

BemærkningerAdvokatrådet hilser det velkomment, at der vedforslaget tages skridt til at sikre pensionsopsparer-nes retsstilling i forhold til behovet for en senerebevisførelse vedrørende opsparingsordningensskatteretlige kvalifikation, og dette uanset omindbetalingerne til ordningen sker i et dansk ellerudenlandsk pensionsselskab.Endvidere hilser Advokatrådet det velkomment, atdet ved forslaget tydeliggøres, at tjenestemands-pension ikke skal opfylde kravet om lige storeløbende ydelser, jf. pensionsbeskatningsloven.Advokatrådet har herudover ingen bemærkningertil det foreliggende forslag.I lovudkastet lægges der kun op til, at der vil blivetaget højde for omlægninger fra gennemsnitsren-teprodukter til markedsrenteprodukter. I nogle afAC pensionskasserne – og en række andre pensi-onskasser så vidt vides – er der i de senere år sketomlægninger fra gennemsnitrenteprodukter tilnye gennemsnitsrenteprodukter. Akademikerne vilderfor foreslå, at også denne type omlægningeromfattes af loven.Derudover omfatter forslaget i § 1, stk.7, aleneomtegningsbonus, der er tilskrevet de pensionsbe-rettigedes depoter. Akademikerne foreslår dæk-ningen udvidet således, at også midler givet somindividuelle særlige bonushensættelser omfattes.

Foreningen har ingen bemærkninger.Dansk Erhverv har ingen bemærkninger.Danske Advokater hilser det velkomment, atregeringen med det påtænkte lovforslag ønsker attilvejebringe større sikkerhed for de skattepligtigeborgere, således at det bliver muligt at få enafgørelse, der definitivt fastslår, at borgeren ikkehavde adgang til at kunne fradrage pensionsindbe-talinger, således at borgeren på tidspunktet forudbetalingen af pensionen ikke bliver mødt medyderligere krav om dokumentation for skattefrihe-den.Forslaget om, at kravet om lige store, årlige pensi-onsindbetalinger ikke skal gælde tjenestemands-pensioner, har Danske Advokater ikke bemærknin-ger til.Danske Advokater hilser det endvidere velkom-ment, at der nu bliver udtrykkelig hjemmel til attilbagebetale ikke-fradragsberettigede indbetalin-ger eller overføre disse til en anden pensionsord-ning i indbetalingsåret. Danske Advokater finder,at det er et rigtigt princip at gøre op med en forstor indbetaling så hurtigt som muligt, således atden tilbageføres med virkning for samme ind-komstår eller overføres til en anden pensionsord-ning med virkning for samme indkomstår. DanskeAdvokater kan tilslutte sig, at tilbagebetaling iindbetalingsåret fra en arbejdsgiveradministreretratepensionsordning kun kan finde sted til denpågældende arbejdsgiver, der har foretaget indbe-talingen på ordningen.

Forslaget indeholder endvidere forslag om, atnogle nærmere angivne institutter, som er skatte-pligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven, kanoverføre negativ skat til en særlig konto for nega-tiv skat, der forrentes indtil det tidspunkt, hvorden negative skat er udlignet eller kommer tiludbetaling. Den negative skat er opstået som følgeaf omtegning af ordninger med ret til rentebonustil ordninger uden ret til rentebonus (markedsren-teordninger). Den negative skat kan højst udgøreet beløb svarende til indkomstårets positive betal-te skat af den omtegningsbonus, som forsikrings-selskabet har tilskrevet de pensionsberettigedesdepoter.Forslaget er begrundet med, at det skal gøre detnemmere for selskaberne at tilbyde de pensions-berettigede at gå fra ordninger med lovet tilskriv-ning af rente til ordninger alene med tilskrivning afmarkedsrente.Allerede i dag udgør omtegninger af pensionsord-ninger til markedsrente en lettelse for institutter-ne, ikke mindst i forhold til egenkapitalkravene tilinstitutterne.Umiddelbart kan det forekomme som en overflø-dig begunstigelse at skulle lette adgangen tilomtegning yderligere ved også at yde en rente-mæssig kompensation til institutterne af dennegative fremførselsberettigede skat, som opstårsom følge af institutternes allerede eksisterendeinteresse i kundernes omtegning. Den negativeskat svarer til et fremførbart underskud, men deter vist ikke tidligere set, at fremførselsberettigedeunderskud forrentes eller opskrives som følge afmanglende mulighed for at udnytte underskudde-ne med det samme.Danske RegionerDatatilsynetDanske Regioner har ingen bemærkninger.Tilsynet forudsætter, at enhver behandling afpersonoplysninger i forbindelse med de i lovfors-laget beskrevne aktiviteter skal ske under behørigiagttagelse af persondataloven og bekendtgørelserudstedt i medfør heraf.Tilsynet bemærker for en god ordens skyld, at detfølger af persondatalovens § 57, at der ved udar-bejdelse af bekendtgørelser, cirkulærer ellerlignende generelle retsforskrifter, der har betyd-ning for beskyttelse af privatlivet i forbindelse medbehandling af personoplysninger, skal indhentesen udtalelse fra Datatilsynet.Tilsynet et forudsætter, at tilsynet bliver hørt overde bekendtgørelser, der skal udstedes i medfør afloven, i det omfang disse har betydning for beskyt-telse af privatlivet i forbindelse med behandling afpersonoplysninger.DIFinansrådetDI har ingen umiddelbare bemærkninger.Finansrådet hilser generelt enhver lempelse ogforenkling på pensionsbeskatningsområdet vel-kommen. Udkastet til lovforlag rummer flere godetiltag, der vil være til fordel for pensionskunder,pensionsselskaber og SKAT.Finansrådet kan klart se det formålstjenelige i, atder hurtigst muligt skabes klarhed over, hvor storen del af en pension, der kan udbetales skattefrit.Finansrådet vil gerne påpege, at bankerne har etproblem med udbetaling fra ordninger, hvor en delskal udbetales skattefri, mens resten er skatteplig-tig. Denne problemstilling ser Finansrådet gerneafklaret i forbindelse med dette lovforslag.Ved påbegyndelsen af udbetalingen af en rateopsparing opgørSKAT det skattefrie beløb af udbetalingen og meddeler bankenbeløbet til brug for skatteindeholdelsen.Det opgjorte skattefriebeløb anvendes som grundlag for skatteindeholdelsen underrateopsparingens udbetalingsforløb og fordeles over udbeta-lingsforløbet som et årligt fast beløb eller som en årlig fast andelaf udbetalingen, idet LIFO-princippet ikke finder anvendelse forratevise udbetalinger af ratepensioner.Persondatalovens bestemmelser vurderes ikke at være proble-matiske i forhold til lovforslaget.Skatteministeriet har noteret sig, at Datatilsynet skal høres, i detomfang bekendtgørelser m.m. har betydning for beskyttelsen afprivatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger.Formålet med forslaget er at fremme omtegning til markedsren-teprodukter mv.Som Danske Advokater rigtigt påpeger, indebæ-rer sådanne omtegninger allerede i sig selv en fordel for institut-tet – og også for kunderne– da institutterne får en solvenslem-pelse og får mulighed for at føre en bedre investeringsstrategi.På trods af denne indbyggede fordel, er der imidlertid stadigpensionsinstitutter, der ikke har tilbudt deres kunder at omteg-ne til markedsrenteprodukter mv.Forslaget skal således ses somet yderligere incitament for institutterne til at tilbyde sådanneomtegninger til deres kunder.

Problemet er følgende: En skattefri del kan ikkeudskilles på en separat konto, fordi afkastet herafskal beskattes (PAL/indkomstbeskatning). Banker-ne kan heller ikke håndtere en løbende udbetalingmed både skattefrie og skattepligtige beløb (pga.krone-for krone-princippet/LIFO). Dette vil krævebekostelige ændringer i omfattende it-systemer.Sammenholdt med at det er en forholdsvis lillegruppe kunder, der er omfattet, er det derforFinansrådets opfattelse, at enten må SKAT selvstyre beskatningen af udbetalinger fra omfattedeordninger via kundernes årsopgørelse, eller ogsåmå SKAT fravige LIFO-princippet i denne situation.Finansrådet kan pege på en løsning, hvor der forratepensioner gives samme mulighed for udbeta-ling som gælder for kapitalpensioner efter § 21A,stk. 1.For Finansrådet er bestemmelserne i udkastets §2, nr. 6 om ændring af PBL § 21A, hvorefter tilba-gebetaling eller overførsel kan ske i samme ind-komstår som indbetalingen, administrativ oghæftelsesmæssigt problematisk. Det er Finansrå-dets opfattelse, at bankerne formentlig kun vilmedvirke til denne mulighed, i det omfang at entilbagebetaling alene er baseret på indbetalingertil ordninger i banken/koncernen.I de 2 eksempler beskrevet i udkastets bemærk-ninger til de enkelte bestemmelser, hvor der enten

vil det således være oplagt, at der kan tilbagebeta-les kr. 10.000 til kunden, da der utvivlsomt erindbetalt for meget, og de fornødne oplysningerherom findes internt i banken/koncernen.Hvis kunden derimod eksempelvis har indbetalt kr.20.000 til en privat rateopsparing i banken, menoplyser at der er indbetalt kr. 40.000 til en ar-bejdsgiveradministreret ordning i andet pensions-institut (hvor der i indbetalingsåret typisk ikkeforeligger en opgørelse, men kun lønsedler) vil entilbagebetaling kræve udveksling af oplysningermellem banken og det andet pensionsinstitut (derkan eventuelt være flere end 2 institutter involve-ret). Dette vil typisk være en manuel og dermedressourcetung proces. Der vil skulle sikres fornø-den dokumentation for de forskellige ordninger,og det skal mellem de forskellige pensionsinstitut-ter aftales, hvem der tilbagebetaler/overførerikke-fradragsberettigede beløb. Hvis noget går galti dette forløb, vil en bank kunne komme til athæfte for afgiften efter PBL § 29.Ingen bank vil ønske at skulle gennem en sådanadministrativ proces og tilmed påtage sig enhæftelsesrisiko. Det er derfor Finansrådets opfat-telse, at bankerne vil begrænse deres medvirkentil de tilfælde, hvor en tilbagebetaling/overførselalene er grundet i indbetaling til ordninger i denpågældende bank/koncern.Særligt for selvstændige erhvervsdrivende omfat-tet af PBL § 18, stk. 5 (30 pct.s-ordningen) er detsvært at se, hvordan bankerne på nogen måde skalkunne sikre sig den fornødne dokumentation.Da årets resultat ikke er endeligt kendt i indbetalingsåret, vil detvære hensigtsmæssigt at vente til det følgende indkomstår medat foretage tilbagebetaling eller overførsel. I øvrigt bemærkes,at 30 pct.s-reglen for så vidt angår ratepensioner kun gælder til

Årets resultat vil ikke være (endeligt) kendt iindbetalingsåret. Finansrådet skal derfor anmodeom, at Skatteministeriet i lovforslaget tager stillingtil, hvordan bankerne kan sikre den fornødendokumentation. Allerede i dag oplever bankerne ijanuar og februar en del henvendelser om tilbage-betaling af indbetalinger vedrørende det forudgå-ende år. I disse tilfælde er bankerne meget tilba-geholdne med at tilbagebetale, hvilket kan givediskussioner med kunderne (og deres revisorer).Uanset lovforslaget er der således i dag et behovfor at afklaret dokumentationskravet. Nogleerhvervsdrivende indbetaler løbende gennem åretfor ikke at risikere at stå uden penge til pensions-indbetaling ved årets udgang. Disse vil efter lov-forslaget kunne anmode om tilbagebetaling i f.eks.december måned. Lovforslaget vil således, hvis detvedtages, yderligere øge behovet for afklaringen affornøden dokumentation.For så vidt angår indberetning anføres det i udka-stet, at der skal ske indberetning af såvel denoprindelige indbetaling og overførslen. At håndte-re dette i indbetalingsåret vil kræve ændringer ibankernes it-systemer. Finansrådet foreslår derfor,at dette ændres til, at der alene skal indberettesnettoindbetalingen til ratepensionen. Finansrådeter opmærksom på, at SKAT kan have et ønske omat kontrollere, at der ikke sker tilbagebetalingudover ikke-fradragsberettigede beløb, og/eller atder først tilbagebetales/overføres fra privateordninger, men dette hensyn må kunne varetagesved SKATs kontrolbesøg hos bankerne.FinanstilsynetForsikring & Pension(F&P)Finanstilsynet har ingen bemærkninger.VedrørendepensionsafkastbeskatningslovenF&P’s bemærkninger kommer primært ind påfølgende:at forslaget, formentlig utilsigtet, ikke omfat-ter omdannelse fra gennemsnitsrentepro-dukter med højt garantiindhold til gennem-snitsrenteprodukter med lavere garantiind-hold.•at reguleringen af den renteberettigedenegative skat ved hjælp af et loft baseret påskyggeberegninger af individuel PAL er kom-pliceret og administrativt tung langt ud over,hvad formålet (at beregne et korrekt rente-beløb) kan bære. Her vil en mere enkel me-tode være at foretrække, også selv om dener mindre præcis.•at den valgte rente til brug for rentekompen-sationen er i den absolut lave ende – muligvissom følge af at der – fejlagtigt – fokuseres påen 5-års horisont som basis.Dertil kommer bemærkninger af mere tekniskkarakter.Dette skal dog ikke overskygge, at F&P er megettilfredse med, at regeringen med forslaget har vistforståelse for problemet og vilje til at løse det.Forslagets rækkevidde - omdannelsessituationerLovforslaget, jf. forslagets § 1, nr. 7, omfatter kun”omtegningsbonus, som forsikringsselskabet m.v.har tilskrevet de pensionsberettigedes depotersom følge af omtegning af ordninger med ret tilrentebonus til ordninger uden ret til rentebonus”af forslaget.Forslaget bør imidlertid også omfatte omdannelseaf produkter med højt garantiindhold (typiskgennemsnitsrenteprodukter) til produkter med etlavere garantiindhold, hvor der i den forbindelse•

frigøres et beløb fra de kollektive kundemidler,som tilskrives kunderne individuelt.Omdannelse til et egentligt markedsrenteprodukthelt uden garantier udgør yderpunktet i denneforbindelse. Men omdannelse til et (nyt) gennem-snitsrenteprodukt med mere begrænset garanti-indhold er også blandt de modeller, som anvendesaf pensionsinstitutterne, og som medfører detproblem, som søges løst med forslaget.Formålet med lovforslagets afgrænsning er natur-ligvis at sikre, at kun negativ institut-PAL, som kanhenføres til en ”produktomdannelsesbegivenhed”opnår forrentning.F&Ps forslagF&P foreslår, at lovforslagets udgangspunkt bliveral udlodning af omdannelsesbonus, som kanhenføres til nedsættelse af et produkts garantiind-hold, uanset det konkrete start- og slutpunkt. Detafgørende er jo udlodningen, som skaber ennegativ institut-PAL.Vi stiller os gerne til rådighed for at drøfte, hvor-dan lovforslaget på dette afgørende punkt flugtermed intentionerne.Forslagets opgørelse af negativ skat, der kanforrentesI F&Ps henvendelse af 12. januar 2012 til dendaværende skatteminister foreslog vi som denmest enkle løsning at forrente negativ institut-PAL,der kunne henføres til individuel udlodning afbeløb som følge af produktomdannelse, indtil dennegative PAL var retur hos pensionsinstituttet,senest efter 5 år, hvor den efter gældende reglerkan udbetales.Den enkle løsningSom udgangspunkt havde vi blot forestillet os –men ikke beskrevet nærmere i henvendelsen - atman teknisk blot opgjorde skatteværdien af insti-tutfradraget efter PAL § 7 hhv. 8 for udlodningen,og så førte et kontosystem, hvor skatteværdienblev opført og siden nedskrevet i takt med løben-de modregning inklusive udlodningsåret, og ende-lig udbetaling efter 5 år. Indeståendet på dennekonto skulle så forrentes.Forslaget var naturligvis motiveret af, at det sam-lede udloddede beløb som udgangspunkt princi-pielt kom til beskatning individuelt hos pensions-opsparerne allerede i udlodningsåret – hvorvedder opstod en uforrentet samlet skatteforskydningi statens favør.Ingen grund til at komplicere tingeneVi havde imidlertid ikke forestillet os, at man ipraksis ud fra ovennævnte motivation skullebegrænse den ”forrentningsberettigede” negativeskat til den betalte PAL, som udlodningen isoleretset genererede på individniveau, jf. loftsberegnin-gen i forslagets § 1, nr. 7.Det lægger lovforslagsud-kastet op til - og det er en forkert tilgang.•Formålet er at give en rentekompensationfor en ”bruttoficeringseffekt”, der på insti-tutniveau kan aflæses som en midlertidig ne-gativ skat. Den modsvarende positive skat påindividniveau matcher af mange grunde ikkenødvendigvis dette beløb eksakt, men somhovedregel er den negative skat på institut-niveau en god tilnærmelse til rentebereg-ningsformålet.•Rentekompensationen fremkommer som

Kontosystemet er OKVi er enige i det foreslåede kontosystem, blot meddet udgangspunkt, at den ”forrentningsberettige-de” negative skat bestemmes på en mere enkelmåde uden anvendelse af det foreslåede loftbaseret på individuel PAL-virkning af udlodningen.I praksis kunne man tage udgangspunkt i skatte-værdien af den udloddede omtegningsbonus, ogherefter fastlægge det forrentningsberettigedebeløb som dette beløb, dog maksimalt den negati-ve PAL efter § 7 hhv. 8, som samlet opstår i ind-komståret.Herefter kan lovforslagets foreslåede kontosystemanvendes.Dette bygger i øvrigt på, at forrentningsberettigetnegativ skat anses for modregnet efter et sidst ind– først ud princip.Den forventede afviklingsprofil for negativ skat iforbindelse med produktomdannelse, hvor stør-stedelen af beløbet forventes udbetalt efter 5 år,gør at valget af princip (FIFO eller LIFO) har be-grænsede økonomiske konsekvenser.Det foreslåede system vil være administrativtenkelt og i tråd med lovforslagets – trods alt –begrænsede sigte.Muligvis kan man udforme en teknisk mere enkelbestemmelse med samme økonomiske virkning,som ikke griber ind i den gældende FIFO-modregningsrækkefølge for negativ PAL i § 17 somfølge af, at der skal ske renteberegning med afvik-ling af forrentningsberettiget negativ PAL efter etLIFO-princip. Det bør efter vores opfattelse over-vejes.Loftet skal væk – beregningsmæssige/økonomiskeudfordringerDet er til gengæld afgørende, at loftsberegningentages ud af forslaget.Det er ikke beregningsteknisk entydigt og vil ikkefungere som ønsket. Og det vil efter implemente-ring udgøre en administrativ belastning i mange årfrem, der ikke kan retfærdiggøres af sigtet meddet: at ramme den positive PAL på individniveauhelt præcist.Loftet skal væk – administrative udfordringerAdministrativt kræver forslaget, at pensionsinsti-tutterne udvikler et system til den krævede margi-nalberegning til brug for loftet.Forslaget er imødekommet således, at loftet i stedet foreslåsopgjort som skatteværdien af den udloddede omtegningsbonustil pensionsafkastskattepligtige ordninger. Herved bliver den delaf instituttets negative skat, der svarer til udlodning af omteg-ningsbonus, der er skattefri for opspareren, fordi pensionsord-ningen er oprettet før 1982, også forrentet. Denne løsning erimidlertid valgt, da loftsreglen, ifølge F&P, vil medføre storeadministrative omkostninger for branchen, som vil hæmmeformålet med forslaget om atfremme omtegninger til markeds-renteprodukter m.v.Bestemmelsen er udformet så enkelt som mulig inden for denøkonomiske ramme, der er angivet i lovforslaget.

Hvor længe dette system skal kunne køre, afhæn-ger af, om loftsberegningen for det indkomstår,hvor udlodning finder sted, laves en gang for alleog herefter låses, eller om der løbende skal skejusteringer som følge af fejlrettelser, genoptagelsemv af ansættelser efter PAL §§ 4 og 4 a. Men selv iførstnævnte fald er det tale om forholdsvis omfat-tende nye beregninger. Inkluderes løbende korrek-tioner efter PAL §§ 4 og 4 a skal disse gentages i optil ca. 8 år (som udgangspunkt 5 år + genoptagel-sesfristen på 3 år).Forrentningen er for lavLovforslagsudkastet anvender renten i 5-års punk-tet på Finanstilsynets rentekurve.Denne rente er i skrivende stund 1,4 pct. p.a.Valget begrundes i lovforslagsudkastet med, at”Renten er den rente som pensionsinstitutterneanvender ved opgørelsen af deres pensionshen-sættelser og afspejler i nogen grad de nuværenderentevilkår på markedet”.Imidlertid er pensionsinstituttets og kundernesafkasttab reelt højere.Set fra pensionsinstituttets og kundernes sidemedfører de nye PAL-regler et ”udlån” af negativPAL til SKAT i op til 5 år, hvorefter beløbet kommerretur.Den tabte forrentning hos pensionsinstituttetafhænger af, hvorledes beløbet ville være placeretbedst muligt (idet afkastet heraf renses for evt.risikopræmie). Her er en 5-årig horisont udenrelevans, idet beløbet som udgangspunkt må sessom et udlån fra pensionsinstituttets gennem-snitsportefølje.Hvis instituttet måtte have 5-årige obligationer(lidt løst formuleret) i sin portefølje er det somudgangspunkt for at matche en allerede eksiste-rende forpligtelse, eller som komponent i enaktivstrategi med et bestemt aktivmiks, og disseobligationer ville så være bundet til dette formål.Det er intuitivt nærliggende at matche forrentnin-gen af den negative skats placering hos SKAT medrenten af et 5-årigt (risikofrit) udlån – men dennesammenligning er altså forkert. Desuden er 5-årsrenten i rentekurven ikke en rente for en 5-årigplacering, men en marginalrente for en placeringfra starten til slutningen af år 5. Den gennemsnitli-ge rente for en placering (fra nu) i 5 år skal såledesi givet fald bestemmes ved en beregning overrentepunkterne frem til år 5.I vores henvendelse af 12. januar 2012 foreslog viat tage udgangspunkt i PAL § 27, stk. 5, renten, dersiden realrenteafgiftslovens indførelse har væretanvendt til forrentning af PAL-mellemværendermellem staten og pensionsinstitutterne.I slutningen af 2012 blev lovforslag L 67 fremsat ogvedtaget. Heri ændrede man beregningsmetodenfor PAL § 27, stk. 5, renten som led i en størreomlægning af SKATs opgørelse af en række rente-satser som følge af, at datagrundlaget for degældende beregningsregler ville borfalde på sigt.Sigtet med lovforslaget var alene en moderniseringaf beregningsgrundlaget, jf. bemærkningerne:”Herved sikres et robust og fremtidsholdbartberegningsgrundlag for rentesatserne, der tagerudgangspunkt i de renter, almindelige selskaberkan opnå på pengemarkedet”Formålet med forslageter som før nævnt at fremme omtegnin-ger til markedsrenteprodukter m.v.Det har således aldrig væretintentionen, at renteniveauet skulle afspejle en krone for kronekompensation for den skatteforskydning, der kan ske som følgeaf, at opsparerne i visse tilfælde beskattes af omtegningsbonus-sen før, instituttet kan nå at udnytte den negative skat vedudlodning af omtegningsbonussen.F&Ps præmis om, at SKAT må anses for at have lånt den uudnyt-tede negative skat, som skyldes omtegning, af instituttet, fordiinstituttet ikke i alle tilfælde vil kunne udnytte hele dennenegative skat før den udbetales efter 5 år kan ikke tiltrædes. Derer således ikke unormalt, at andre skattepligtige f.eks. selskabs-skattepligtige, heller ikke kan udnytte deres skattemæssigeunderskud med det samme - hvis de fx har underskud flere år itræk, eller hvis de efterfølgende års skattemæssige overskud erfor små – uden at dette medfører, at deres skattemæssigeunderskud skal forrentes.

Vi skal fastholde vores oprindelige forslag, om atforslagets forrentning tager udgangspunkt i PAL §27, stk. 5 renten, der anvendes til at regulere PAL-mellemværender generelt ).Såfremt man mener, at den rente som almindeligeselskaber kan opnå på pengemarkedet, og somaltså anvendes i PAL generelt, er for høj til netoplovforslagets formål, kan man foretage et eksplicitpolitisk bestemt fradrag heri, hvorved den politiskvalgte kompensationsgrad tydeliggøres.OvergangsbestemmelsenOvergangsbestemmelsen er så vidt set tilstræbt atkunne give forrentning, med tilbagevirkende(begunstigende) virkning fra udlodningsåret fornegativ skat af allerede udloddede midler, der er ispil, jf. lovforslagets omtale af de økonomiskekonsekvenser.Det er vi meget tilfredse med, men bestemmelsenskal justeres for helt at opfylde sigtet. Det skyldes,at lovforslaget kun giver 4 års forrentning fornegativ skat af omdannelser, der har fundet sted i2012. Vi tillader os at gå ud fra, at dette ikke ertilsigtet.Præcisering af institutbeskatning af pensionskas-serVi har ingen bemærkninger til den foreslåedepræcisering i lovforslagsudkastets § 1, nr. 1, som vier enig i.Afsluttende bemærkningerVi skal benytte lejligheden til at udtrykke tilfreds-hed med, at regeringen nu har besluttet, at PAL-fradraget for formueforvaltning bevares, og atregeringen i stedet lader forhøjelsen af PAL-satsenmed 0,3 pct. point være permanent.Med denne løsning får regeringen det provenu,som en fjernelse af fradraget ville give. At fjernefradraget ville efter vores opfattelse have haftstore administrative konsekvenser og have med-ført skadelige adfærdseffekter. De er undgået medden valgte enkle løsning, en stramning af PAL-skatten med ca. 0,5 mia. kr. årligt.Regeringen har i denne forbindelse valgt at gøreen planlagt, midlertidig nedsættelse af ratepensi-onsloftet permanent. Permanentgørelsen kan, påbasis af ændringsforslaget, som den blev fremsatmed i 2011, anslås at medføre en varig beskatningaf pensionsopsparerne på ca. 40 mio. kr. årligt, derfremkommer gennem konvertering af pensionsop-sparing til fri opsparing og dermed forbundet øgetafkastbeskatning.Vi skal for en ordens skyld derfor oplyse, at viuanset dette fortsat mener, at der samlet er taleom en fornuftig løsning – set i forhold til at fjernefradraget.Vi skal for fuldstændighedens skyld bemærke, atforhøjelsen af PAL-skattesatsen med 0,3 pct. pointfor det nu afsluttede indkomstår 2012 kan anslåsat have givet staten en PAL-indtægt på ca. 0,8 mia.kr.Det er ca. 0,3 mia. kr. mere end regeringens bud-getterede indtægt for indkomståret 2012 af atgennemføre sit eget forslag om at fjerne PAL-fradraget.F&Ps forslag er ikke imødekommet, da formålet med forslaget,som før nævnt, er atfremmeomtegning til markedsrentepro-dukter m.v. Omtegninger, der er foretaget før 2013,eralleredeforetaget, og bør derfor som udgangspunkt ikke omfattes afforslaget. Alligevel er det valgt også at begunstige disse omteg-ninger, således at uudnyttet negativ skat som følge heraf ogsåforrentes fra og med indkomståret 2013. Herved får alle pensi-onsinstitutter med uudnyttet negativ skat som følge af omteg-ning til markedsrenteprodukter m.v. forrentet den uudnyttedenegative skat fra og med indkomståret 2013.

Disse 0,3 mia. har afsat sig som en tilsvarendeforbedring af de offentlige finanser i 2013.Med regeringens nuværende skøn for PAL-skattenfor indkomståret 2013, jf. Økonomisk Redegørelsefra august 2013, kan – med den betydelige usik-kerhed der ligger i disse forudsætninger, når maner midt i indkomståret – forventes et tilsvarendebidrag til de offentlige finanser på 0,2 mia. kr. for2014.Til sammenligning vurderer regeringen, at nærvæ-rende PAL- forslag indeholder en samlet rente-kompensation på 230 mio. kr. i alt fordelt overårene 2013 – 18.Vedr. pensionsbeskatningslovenF&P har bemærkninger til to overordnede emner iforslaget:1.Godkendelsesordning vedr. dokumentationfor manglende udenlandsk fradragsret og2.Præcisering af overløbsregler fra ratepensi-oner.F&P har desuden nogle forslag af ren korrektur-mæssig karakter som vedhæftes i bilagsform.1. Godkendelsesordning for dokumentation afmanglende fradragsret1.1. Indbetalinger til danske fradragsberettigedeordningerForsikring & Pensions har været i dialog medSkatteministeriet gennem længere tid for at findeen håndterbar løsning for personer, der har indbe-talt på en dansk fradragsberettiget ordning, mensde har været udstationeret.Hvis personer ikke har haft fradrags- eller bort-seelsesret for disse indbetalinger i den udenland-ske indkomst, kan udbetalinger, der modsvarerindbetalingerne, udbetales uden skat eller afgift,jf. PBL § 20, stk. 4 og § 32. Det har dog væretganske vanskeligt for disse personer at dokumen-tere den manglende fradragsret på pensionsudbe-talingstidspunktet. Der er ofte gået mange år fraindbetalingen er sket og kommunikation om gamleforhold med udenlandske skattemyndigheder erhverken nemt eller billigt.F&P vil gerne kvittere for, at dette område nuendelig har fundet en god løsning.I forslagets § 2, nr. 8, lægges op til, at SKAT kangodkende dokumentationen på et hvert tidspunkt,efter indbetalingen er foretaget, og at SKAT harpligt til at opbevare oplysninger om godkendteindbetalinger. Det er vi glade for.Vi forventer, at forslaget vil medføre en lettelse forpersoner, der i perioder arbejder i udlandet. Ogdem regner vi med, at der bliver flere af, i taktmed at arbejdsmarkedet internationaliseres.1.2. Indbetalinger til ikke-fradragsberettigedeordningerI forbindelse med godkendelsesordningen er vidog meget bekymrede over at se, at ordningenudstrækkes til også at omfatte dokumentation forindbetalinger til danske ikke-fradragsberettigedeordninger. Dette kunne nemlig indikere, at en hverudstationering medfører dokumentationspligt formanglende fradrag for indbetalinger til § 53 Aordninger (herunder de meget almindelige ikke-fradragsberettigede gruppelivsforsikringer) ellerDer vurderes ikke at være grundlag for F&Ps bekymring.Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, er det etgenerelt princip i pensionsbeskatningsloven, at udbetalinger,der kan henføres til indbetalinger, der ikke har været fradrags-ret eller bortseelsesret for ved opgørelsen af den skattepligtigeindkomst enten her i landet eller i udlandet, ikke skal medreg-nes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst eller pålæg-ges afgift.

aldersforsikringer.Hvis det er hensigten at indføre et dokumentati-onskrav for manglende fradragsret ved indbetalin-ger til danske ikke-fradragsberettigede ordninger,vil der være tale om en helt ny belastning, sommedfører en stor økonomisk og administrativbyrde for den enkelte pensionskunde.Der skal ikke via godkendelsesordningen indføreset sådant krav.Det er ikke utænkeligt, at udenlandske skattereg-ler giver fradrag i indkomsten, når den udstatione-rede indbetaler til en danskfradragsberettigetordning. Derfor er dokumentationspligten, sombeskrevet ovenfor i afsnit 1.1., i orden.Der findes dog efter Forsikring & Pensions videningenlande, der indrømmer fradrag for pensions-indbetalinger, der ikke engang ville give fradrag iordningens hjemland. Et krav om fradragsret iordningens hjemland findes også i de danskeskatteregler, hvor PBL § 15 D, stk. 1, nr. 1, netop eret udtryk for det.Det bør derfor rettes i bemærkningerne, når detpå side 10, 4. afsnit, fremgår, at der gælder enformodning for, at en udstationeret medarbejderhar haft fradrag eller bortseelsesret for sin pensi-onsindbetaling i sin udenlandske indkomst. Denneformodning er ikke korrekt, hvis der indbetales tilikke-fradragsberettigede danske ordningerI forbindelse med høringen over L41 ”Forslag til lovom ændring af pensionsafkastbeskatningsloven ogpensionsbeskatningsloven” i 2008 udtalte Skatte-ministeriet da også følgende i et fornuftigt svar påForsikring & Pensions bemærkninger:”Skatteministeriet skal dog bemærke, at selskabetm.v. ikke forinden enhver udbetaling skal under-søge, hvorledes dets kunder er blevet skattemæs-sigt behandlet i udlandet af de indbetalinger, derer sket til selskabet. Skatteministeriet finder, atdet praktiske udgangspunkt bør være, at selska-bet, når det foretager udbetaling fra en § 53 A-ordning, lægger til grund, at indbetalingerne ikkehar været fradrags- eller bortseelsesberettigede,med mindre det er positivt bekendt med, at derhar været foretaget fradrag eller der har væretbortseelsesret i udlandet for indbetalinger tilordningen.”Vi vil bede ministeriet bekræfte, at citatet stadig erudtryk for ministeriet opfattelse, og at den erdækkende for såvel § 53 A-ordninger (herunderdanske ikkefradragsberettigede gruppelivsforsik-ringer) og de nye sumudbetalte pensioner (alders-opsparing, aldersforsikring og supplerende en-gangssum).Hvis citatet stadig er udtryk for ministeriets hold-ning, kan det som sådan være fint nok, at nervøsekunder tilbydesmulighedenfor at få blåstemplet,at deres indbetaling ikke har været fradragsberet-tiget i udenlandsk indkomst. Det må blot ikkekunne opfattes som et krav for udbetaling (udenskattepligt), at denne dokumentation er indhentet,når der er tale om en dansk ikke-fradragsberettiget ordning. Det bør præciseres ibemærkningerne.1.3. Indbetalinger fra Færøerne til danske ordnin-ger

Det kan bekræftes, at det anførte i høringsskemaet til et hø-ringssvar fra F&P til lovforslag nr. L 41, Folketinget 2008-09,vedrørende § 53 A-ordninger fortsat er Skatteministerietsopfattelse afgældendepraksis. Det er nu anført i bemærknin-gerne i det fremsatte lovforslag under beskrivelsen af gældenderet, at det praktiske udgangspunkt for pensionsinstitutterne er,at de lægger til grund, at der ikke har været fradrags- ellerbortseelsesret i udlandet, medmindre de positivt er bekendtmed, at der har været fradrags- eller bortseelsesret i udlandet.Dette praktiske udgangspunkt for pensionsinstitutterne illustre-rer imidlertid, at der kan opstå usikkerhed om, hvordan konkre-te indbetalingertil en § 53 A-ordning for mange år siden skatte-mæssigt er blevet behandlet i et andet land. Den foreslåedeordning har netop til formål at fjerne denne usikkerhed, der kanopstå på udbetalingstidspunktet, hvilket vil være en fordel forsåvel pensionsinstituttet, pensionsopspareren som SKAT.Det er ikke et krav for udbetaling uden skat eller afgift fra en §53 A-ordning, at SKAT har truffet en afgørelse i henhold til denforeslåede godkendelsesordning. Det er heller ikke et absolutkrav, at der er indhentet dokumentation for, at indbetalingenhar været uden fradrags-eller bortseelsesret i udlandet. Men fordet første kan såvel SKAT som pensionsinstituttet blive usikkerpå, hvordan en indbetaling til en § 53 A-ordning foretaget formange år siden skattemæssigt er behandlet. Denne usikkerheder netop baggrunden for den foreslåede godkendelsesordning.Og for det andet må det forventes, at SKAT og pensionsinstitut-terne fremover vil tillægge det stadigt større vægt, at fraværetaf fradrags- eller bortseelsesret for indbetalinger i udlandet erdokumenteret ved en afgørelse fra SKAT, hvilket er hensigtenmed forslaget.Dermed kan hverken pensionsinstituttet eller pensionsopspare-ren efter indførelsen af godkendelsesordningen forlade sig på,at der fremover aldrig vil være behov for på udbetalingspunktetat skulle dokumentere, at indbetalingerne har været udenfradrags- eller bortseelsesret.

I forbindelse med udbetalinger fra danske pensi-onsordninger til personer, der under indbetalinghar været omfattet af reglerne om pensionsskatpå Færøerne, har vi brug for at høre, hvordanSkatteministeriet opfatter disse indbetalinger.Personer med færøske arbejdsgivere har princi-pielt set – under en række betingelser - fradragsretpå Færøerne for arbejdsgiverens indbetalinger tildanske ordninger, men betaler en fast pension-sionsskat på 40 pct. af deres indbetaling. Kundenstilles altså reelt som om, der ikke havde væretfradragsret for indbetalingen. Der er endeligt gjortop med pensionsskatten allerede på indbetalings-tidspunktet. Ved udbetaling er der på Færøernetale om en skattefri pension.Vil indbetalinger fra Færøerne eller indbetalingerfra lande med tilsvarende systemer (vi kender dogumiddelbart ikke nogen på nuværende tidspunkt)anses for fradragsberettigede eller ikke fradrags-berettigede? Spørgsmålet er relevant både for såvidt angår udbetalinger af fradragsberettigedeordninger og ikke-fradragsberettigede ordninger,der har modtaget denne type indbetalinger.2. Overløb fra ratepensioner2.1. Udkastets beskrivelse af gældende retRegler om ”overløb” er regler for, hvad kunder ogpensionsselskaber kan gøre med en indbetaling,der overskrider skattereglernes beløbsgrænser forfradragsberettigede indbetalinger på bestemtepensionsordninger. Dvs. hvad der kan gøres, hviskunden indbetaler mere end 50.000 kr. til rate-pension eller ophørende livrente, hvad kan dergøres, hvis kunden indbetaler mere end 27.600 kr.til aldersforsikring, og hvad der kan gøres, hvis enkunde indbetaler mere end 0 kr. på en gammel-dags kapitalpension. Reglerne medfører, at over-skydende indbetaling (”overløb”) kan flyttes til enanden pensionstype, som kan give fradrag. Kapi-talpension- eller aldersforsikringsoverløb kanflyttes til en ratepension eller en livsvarig livrenteog ratepensionsoverløb kan flyttes til livsvariglivrente.Reglerne er indført for at hjælpe pensionsindbeta-lere, der kommer til at indbetale for meget på enordning, hvor fradragsretten begrænses med etindbetalingsloft. Når først pengene er indsat på enbestemt pensionstype, er de nemlig låst og kankun hæves med en strafafgift.Skatteministeriet annoncerede allerede i forbin-delse med behandlingen af overløbsregler for denye aldersopsparinger i L196 A fra sidste år, atministeriet også ville se nærmere på reglerne foroverløb fra ratepensioner. Behovet opstod, fordibemærkningerne til de nye regler for overløb fraaldersopsparing gav anledning til fortolknings-spørgsmål om de eksisterende overløbsregler forratepensioner i § 21 A. Forsikring & Pension aftaltemed Skatteministeriet, at dette spørgsmål måtteudskydes til senere behandling, hvilket vil sige i detforeliggende lovforslag.Det fremgår af ministeriets beskrivelse af gælden-de ret i det foreliggende udkast, at det er nogetnyt, at selskaberne gives mulighed for at korrigereindbetalingerne allerede i indbetalingsåret. Detfremgår også af bemærkningerne, at pensions-branchen har efterlyst denne mulighed. Det er viikke enige i.Det fremgår ikke af de eksisterende regler, at

Så vidt Skatteministeriet har forstået, er sigtet med den relativt nyefærøske lovgivning på pensionsbeskatningsområdet at fremrykkebeskatningen af bidrag til pensionsordninger til indbetalingstidspunk-tet.Arbejdsgiveren indeholder pensionsbidraget i lønnen, og sender60 pct. til den danske pensionsudbyder og 40 pct. i pensionsskat til defærøske skattemyndigheder (TAKS). Der er altså tale om indbetalin-ger til pensionsordningen med beskattede midler, idet der betales 40pct. i skat til TAKS på indbetalingstidspunktet.I det omfang disse beskattede midler indbetales til en fradragsberet-tiget pensionsordning, er det Skatteministeriets opfattelse, at disseindbetalinger til sin tid vil kunne udbetales skattefrit krone til krone,jf. pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 4. Krone til krone-princippetbetyder, at afkastet af midlerne vil være skattepligtigt, når det til sintid udbetales. I det omfang de beskattede midler i stedet vælgesindbetalt til en ikke fradragsberettiget ordning, vil udbetalingerne tilsin tid være skattefri. Undervejs beskattes afkastet som kapitalind-komst, hvis den pensionsberettigede er fuldt skattepligtig til Dan-mark.

Efter reglerne om ”overløb” i pensionsbeskatningslovens § 21 Ahar pensionsopspareren for overskydende indbetalinger i perio-den 1987 til 2002 alene haft mulighed for at ansøge skattemyn-digheden om at få overskydende beløb tilbagebetalt uden afgift,hvis særlige omstændigheder gjorde sig gældende. Pensionsop-spareren skulle anmode told-og skattemyndighederne om at fåen tilladelse til at få det overskydende beløb tilbagebetalt. Nårtilladelsen fra skattemyndighederne forelå, kunne pensionsinsti-tuttet tilbagebetale beløbet.For indbetalinger foretaget i 2003 og senere blev reglerneændret og objektiveret for overskydende beløb (overløb).Pensionsopspareren fik ret til at få tilbagebetalt et overskyden-de beløb, uden at der forelå særlige omstændigheder, og udenen tilladelse fra SKAT.Samtidigt fik pensionsopspareren en valgmulighed mellem at fådet overskydende beløbet tilbagebetalt eller få det overført tilen anden pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslo-vens kapitel 1 med fradragsmæssig virkning for det indkomstår,hvor den oprindelige indbetaling var sket. Derved kunne pensi-onsopspareren opretholde sin bortseelses- eller fradragsret.Ved indførslen af muligheden for overførsler af overskydendebeløb indbetalt fra og med 2003, jf. lov nr. 457 af 9. juni 2004,var der hverken i lovteksten eller forarbejderne til denne, jf.lovforslag L60,Folketinget 2003-04, tilkendegivet, hvornår entilbagebetaling eller overførsler tidsmæssigt kunne finde sted,hvilket har kunnet give tvivl herom.Udgangspunktet for, at et overskydende beløb kan tilbagebeta-les eller overføres til en anden pensionsordning med bortseel-ses- eller fradragsret er, at det kan konstateres, hvilke indbeta-linger, der har været foretaget i løbet af indkomståret af ar-bejdsgiveren og pensionsopspareren selv, og hvilke af disseindbetalinger, der har oversteget beløbsgrænserne, og derforikke er bortseelses- eller fradragsberettigede.Ved årsopgørelsen for et indkomstår underretter SKAT pensi-onsopspareren om størrelsen og omfanget af de rate- og kapi-talpensionsindbetalinger, der på det foreliggende grundlag efterSKATs opfattelse ikke er omfattet af bortseelses- eller fradrags-ret, og derfor kan tilbagebetales eller overføres til en andenordning. Årsopgørelsen bruges derfor i vidt omfang som grund-lag for pensionsinstitutternes tilbagebetaling og overførsler afoverskydende beløb.

selskaberne ikke har kunnet få overløbskorrektio-nerne på plads allerede inden selskaberne foreta-ger første ordinære indberetning til skattemyndig-hederne. Det vi har efterlyst - siden spørgsmåletkom op i efteråret 2012 - er en bekræftelse på, afat den praksis, der har været anvendt siden slut-ningen af 80’ere, ikke er i strid med reglerne. Vihar også drøftet med ministeriet, at det ville værehensigtsmæssigt, hvis det fremgik direkte af reg-lerne, at der ikke må ske udbetaling til medarbej-deren men kun til arbejdsgiveren, når der er taleom en arbejdsgiverindbetaling.Vi er altså meget uenige i beskrivelsen af gælden-de ret. De relevante afsnit bør skrives om, såledesat skatteministeriet ikke i bemærkningerne tildenne lov med tilbagevirkende kraft afviser enpraksis, der har været til stor gavn for både kunderog selskaber - og efter vores opfattelse ogsåmyndighederne - siden overløbsreglerne blevindført i forlængelse af indbetalingslofterne.De gode argumenter for denne praksis fremføresmeget dækkende i afsnit 3.4.2 i de almindeligebemærkninger:”Pensionsbranchen begrunder ønsket med hensy-net til, at der hurtigst muligt efter, at indbetalin-gerne er sket, kan foretages de nødvendige kor-rektioner af den enkelte pensionsopsparers pensi-onsforhold. Hertil kommer, at det i mange situati-oner kan være uforståeligt for den enkelte pensi-onsopsparer, at korrektionerne først kan foretagespå et tidspunkt, der kan ligge op til et år eftertidspunktet for indbetalingen, når det i øvrigt stårklart, at der ikke er fradrags- eller bortseelsesretfor den. Endelig vil en korrektion allerede i indbe-talingsåret betyde, at ændringen indgår korrekt ipensionsopsparerens årsopgørelse for indbeta-lingsåret, og at en korrektion af denne ikke længe-re er nødvendig.”Som nævnt er det ikke begrundelser for et ønske,men blot forklaringen på, hvorfor det har været tilfordel for kunder, branche og skattemyndigheder,at vi lovmedholdeligt har foretaget disse korrekti-oner, siden der indførtes loft over indbetalinger tilkapitalpension i 1987. Det kan ikke have væretuden ministeriets vidende.2.1.1. Udbetaling til kunden i indbetalingsåretSom nævnt fremgår det ikke i det eksisterenderegelsæt, at selskaberne ikke må udbetale detoverskydende beløb til kunden, hvis der er tale omen arbejdsgiveradministreret ordning. Det erfornuftigt, at dette præciseres i § 21 A, stk. 1. Hvisselskabet kunne udbetale penge til kunden udenom den arbejdsgiver, der har indbetalt pensionen -med bortseelsesret i medarbejderens løn - villepengene forsvinde ud af indberetningssystemet ogville ikke blive beskattede, hvis kunden ikke selvvar opmærksom på at selvangive.Dette har nu aldrig været et praktisk problem.Både fordi selskaberne har været opmærksommepå, at udbetalingen i så fald forsvinder ud af detellers så fintmaskede indberetningsnet – men ogsåfordi der som hovedregel hverken i medfør afoverenskomster eller private pensionsaftaler kanske udbetaling, hvis ikke der indtræder en forsik-ringsbegivenhed. Dette gælder både i indbeta-lingsåret og i de efterfølgende år frem til pensi-onsalderen.

Det er derfor ikke vurderingen, at bemærkningerne til forslagetikke udtrykker gældende ret, herunder SKATs praksis, idetbemærkningerne dog er præciseret.Tilbagebetaling eller overførsel af indbetalinger i indkomståret2013 eller senere til kapitalpensioner, der overstiger be-løbsgrænsenpå 0 kr.(2013-niveau) i pensionsbeskatningslovens§ 16, stk. 1, kan overføres eller tilbagebetales i samme ind-komstår, hvori indbetalingen er sket eller senereindkomstår.Det fremgår eksplicit af pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk.1, 2. pkt., der har virkning for indbetalinger foretaget i ind-komståret 2013 og senere.Denne eksplicitte mulighed for overførsel eller tilbagebetalingudstrækkes med nærværende lovforslag til indbetalinger tilratepension, der overstiger fradragsloftet på 50.000 kr. tilratepension og ophørende alderspension. Med lovforslagets §2, nr. 6, fastlægges således entydigt, at tilbagebetalinger ogoverførsler af overskydende beløb kan finde sted i indbetalings-året eller senere.

Derfor er det heller ikke helt retvisende, når der ibemærkningerne nederst på side 16 står:”I praksis foretager pensionsinstitutterne ikketilbagebetaling af indbetalinger til en arbejdsgiver-administreret kapitalpension allerede i indbeta-lingsåret, men først når der foreligger en årsopgø-relse for indbetalingsåret, der dokumenterer, atindbetalingerne, der nu er en del af den ansattesskattepligtige løn, er blevet beskattet.”Dette bør efter vores opfattelse tilføjes, at detlangt fra altid er muligt overhovedet at foretage entilbagebetaling eller udbetaling. Tilsvarende kor-rektion bør tilføjes på side 31, 3. afsnit, hvor detfremgår at udbetaling sker direkte til pensionsop-sparer. En udbetaling i dette år forudsætter også,at det overhovedet er en mulighed efter overens-komst eller pensionsaftale.2.2. Indberetning om § 21 A-rettelser i indbeta-lingsåretSkatteministeriet beskriver i bemærkningerneproceduren for at foretage korrektioner i indbeta-lingsåret. Det fremgår bl.a., at pensionsselskaber-ne skal foretage rettelsesindberetninger i forbin-delse med disse korrektioner.I dag indberetter selskaberne rettelser med særli-ge rettekoder, når en ordning korrigeresefteratselskabet har foretaget årets ordinære indberet-ning til SKAT. Rettekoderne sikrer, at det er dekorrekte beløb, der indgår i årsopgørelsessyste-met, at kunden får sit korrekte fradrag og at SKATkan sende korrekte statistiske oplysninger videretil Nationalbanken mfl.Det er dog efter branchen opfattelse unødvendigtat indberette rettekoderne, når den ordinæreindberetning ikke er foretaget. Så er der jo ikkenoget at rette.I dag summerer selskaber og pensionskasserændringerne fra indbetalingsåret op, således atdisse indgår i den ordinære indberetning.Det at selskaberne allerede i dag anvender rette-koder til § 21 A-korrektioner efter ordinær indbe-retning, er ikke det samme, som at det er lige til atgenerere det samme datamateriale ved dette nyeindberetningskrav. Der lægges op til at rettelsenskal komme sammen med den ordnære indberet-ning. Vi antager derfor, at den ordinære indberet-ning ikke skal afspejle rettelsen (i så fald påvirkerden jo årsopgørelsen 2 gange). Der skal dermedsystemudvikling til at sikre, at en korrektion ikkeslår igennem på den ordinære indberetning.Tilkendegivelser fra branchen indikerer, at densystemudvikling, der skal til for at kunne gennem-føre de nye indberetninger i indbetalingsåret, vilmedføre, at mange selskaber vil være nødt til atophøre med at tilbyde det.Det forslag som - efter det angivne formål - netopskal åbne mulighed for rettelser i indbetalingsåretender altså med i stedet at kunne stoppe dem. Istedet vil alle overløb skulle rettes efter årsskiftetmed risiko for, at langt flere årsopgørelser erufuldstændige, når de frigives.Vi er af den opfattelse, at rettelser foretaget iindbetalingsåret, skal indberettes som hidtil – dvs.akkumuleret i årets ordinære indberetning.De nævnte tilføjelser er indføjet i bemærkningerne.

Siden indførelsen af reglerne i pensionsbeskatningslovens § 21A har der ud over pensionsinstitutternes ordinære indberet-ningspligt af årets indbetalinger på pensionsordninger væretsærskilt pligt for pensionsinstitutterne til at indberette beløb,der er tilbagebetalt eller overført til en anden pensionsordningefter bestemmelsen.I perioden 1987-2009 har pensionsinstitutterneskriftligt skulletunderrette SKAT om tilbagebetaling eller overførslerefter pensi-onsbeskatningslovens § 21 A senest4 uger efter tilbagebetalingeller overførslen er sket, jf. senest kapitel 8 i bekendtgørelsenr.662 af 16.juni 2006 om pensionsordninger.For indberetninger vedr. indkomståret 2010 er de skriftligeindberetninger om tilbagebetalinger og overførsler efter pensi-onsbeskatningslovens § 21 A afløst af digitale indberetninger, jf.senest§ 19, stk. 2, nr. 9 og 10, og §29, stk. 2, nr. 11 og 12, ibekendtgørelse nr. 1148 af 26. september 2013om indberetnin-ger efter skattekontrolloven.Indberetning om tilbagebetalingeller overførsel of overskydende beløb efter udløbet af det år,hvor indbetalingen oprindeligt er sket, skal dog først ske senest1 måned efter tilbagebetalingen eller udbetalingen har fundetsted, jf. bekendtgørelsens § 19, stk. 3 og 29, stk. 3.Forslaget indeholder ikke ændringer i reglerne om indberet-ningspligt efter skattekontrolloven.

2.2.1. Ingen opnår uberettigede fradrag vedrettelser i indbetalingsåret uden rettelses-indberetningIndberetninger om rettelser foretaget i indbeta-lingsåret vil i sagens natur give skattemyndighe-derne et indblik i, hvilke rettelser der er sket. Menda korrektionerne ikke giver pensionsindbetalernemuligheder for at omgå skatteregler og dermedsikre sig uberettigede fradrag, er der ingen risikofor provenutab ved at undlade at indføre denneadministrative byrde.Følgende eksempler illustrerer at skatteprovenuetikke påvirkes af, at der ikke indberettes rettelser,der er foretaget før den ordinære indberetning:Eksempel 1En arbejdsgiver indbetaler 60.000 kr. til en rate-pension for en medarbejder. Medarbejderenønsker dette rettet, således at 10.000 kr. overførestil en livsvarig livrente.Med forslagetskal selskabet sende en ordinærindberetning på 60.000 kr. til en ratepension og enrettekode på +10.000 kr. til livsvarig livrente og -10.000 kr. til ratepensionen.I dagindberettes ordinært 50.000 kr. på rate og10.000 kr. på livsvarig livrente.I begge scenarier vil der på årsopgørelsen være50.000 kr. på rate og 10.000 kr. på livsvarig livren-te. I begge scenarier har arbejdsgiveren givetbortseelse i medarbejderens løn på 60.000 kr.Eksempel 2En person indbetaler selv 60.000 kr. på en privatratepension. Han ønsker dette rettet, således at10.000 kr. overføres til en livsvarig livrente.Med forslagetskal selskabet sende en ordinærindberetning på 60.000 kr. til en ratepension og enrettekode på +10.000 kr. til livsvarig livrente og -10.000 kr. til ratepensionen.I dagindberettes ordinært 50.000 kr. på rate og10.000 kr. på livsvarig livrente.I begge scenarier vil der på årsopgørelsen være50.000 kr. på rate og 10.000 kr. på livsvarig livren-te. I begge scenarier får personen et samlet fra-drag på 60.000 kr.Eksempel 3En arbejdsgiver indbetaler 60.000 kr. til en rate-pension for en medarbejder. Medarbejderenønsker dette rettet, således at kun 50.000 kr.spares op til pension, og de overskydende 10.000kr. udbetales.Selskabet må ikke udbetale direkte til kunden. Hvisselskabet efter pensionsaftalen har mulighed fordet, kan der sendes 10.000 kr. tilbage til arbejdsgi-veren.Med forslagetskal selskabet sende en ordinærindberetning på 60.000 kr. til en ratepension og enrettelsesindberetning på -10.000 kr. til ratepensio-nen.I dagindberettes 50.000 kr. på ratepension.I begge scenarier vil der være 50.000 kr. på årsop-gørelsen. De sidste 10.000 kr. vil der være inde-Skattemyndighederne har af flere grunde behov for, at der skalske indberetninger af tilbagebetalte eller overførte beløb. Bl.a.kan nævnes opgørelse af pensionsinstitutternes arbejdsmar-kedsbidragsgrundlag, jf. lovforslagets § 2, nr. 4 og 7, idet indbe-talingerne og indeholdelsen af arbejdsmarkedsbidraget heraf vilblive separeret i disse situationer. Hertil kommer, at SKAT skalvære i stand til at foretage korrekte skatteansættelser forpensionsopsparerne ved f.eks. overførsler. De af F&P nævnteeksempler er forholdsvist enkle situationer, hvor både indbeta-linger, overførsler og tilbagebetalinger kan styres af et enkeltpensionsinstitut. Mange pensionsopsparere har imidlertid flerepensionsleverandører og har såvel arbejdsgiveradministreredesom private ordninger. Overførsler sker derfor fra ordninger hosen pensionsleverandør til ordninger hos andre pensionsleve-randører. Der er derfor ofte ikke et enkelt pensionsinstitut, derhar det samlede fulde overblik over pensionsopsparerensindbetalinger, tilbagebetalinger og overførsler i indkomståret.SKAT har brug for oplysninger om transaktionerne for at kunnesikre pensionsopsparerne korrekt regelanvendelse og dermedrigtige skatteopgørelser i disse situationer.

hold A-skat af, når arbejdsgiveren udbetaler demtil medarbejderen. I begge scenarier er der givetbortseelse i medarbejderens løn på 50.000 kr.Eksempel 4En person indbetaler selv 60.000 kr. på en privatratepension. Han ønsker dette rettet, således atkun 50.000 kr. spares op til pension.Med forslagetskal selskabet sende en ordinærindberetning på 60.000 kr. til en ratepension og enrettelsesindberetning på -10.000 kr. til ratepensio-nen.I dagindberettes 50.000 kr. på ratepension.I begge scenarier vil der være 50.000 kr. på rate.Og i begge tilfælde vil personen få et fradrag på50.000 kr.3. Bemærkninger af korrekturmæssig karakterSide 9, sidste afsnit:Skal sidste sætning ikke være”For pensionsordninger medfradrags- eller bort-seelsesret indebærer krone-for-krone princippet,at udbetaling af afkastet af ikke-fradragsberettigede eller ikke bortseelsesberetti-gede indbetalinger skal indkomstbeskattes ellerpålægges afgift.”?Side 11, 2. afsnit:Henvisning til Afsnit IIASide 11, 3. afsnit, sidste sætning: Er sætningenmuligvis kopieret med fra et tidligere afsnit. § 15 Dordninger bliver til § 53A ordninger.

2 x side 15, 1 x side 32, 2 x side 33:Vi plejer athenvise til ”ratepensionsordning eller ophørendelivrente” og altså ikke blot ratepension.Side 31, 3. afsnit sidste punktum.Der kan vel ogsåske udbetaling via arbejdsgiver i året efter indbeta-ling. I så fald er det så arbejdsgiver, der skal korri-gere løn mm. for indbetalingsåret.Side 32, til nr. 6:Er det ikke mere korrekt med et”og” i denne sætning. ”[…]fordi beløbsgrænsen forindskud på ratepension og ophørende alderspen-sion (50.000 kr. i 2013-niveau) er overskredet, ogsom skal medregnes ved opgørelsen af den skat-tepligtige indkomst, overføres til en anden fra-dragsberettiget pensionsordning […].Side 34, sidste afsnit:samme som ovenfor.Side 36, sidste afsnit:Formuleringen skal ligeovervejes, da der for § 53 A-ordninger, hvor krone-for-krone princippet anvendes omvendt – altså tilbeskatning.Side 37, 2. afsnit:Afsnittet omtaler ”de nye ord-ninger fra 2012”. Det er jo korrekt at reglerne forordningerne er vedtaget i 2012, men de har førsthaft virkning i 2013. Formuleringen kan muligvisvære lidt mere præcis af hensyn til læsevenlighe-den for senere brugere.1. Ændring af pensionsafkastbeskatningsloven1.1 Præcisering af § 7, stk. 2, nr. 7FSR har ingen kommentarer, da der er tale om enpræcisering af, at fradraget gælder såvel for udbe-taling af indkomstårets formueafkast som foropsparet formueafkast fra tidligere indkomstår.

1.2 Negativ institut-PALFSR skal indledningsvist udtrykke sin tilfredshedmed, at denne problemstilling nu bliver taget op,da den har givet et asymmetrisk og uhensigtsmæs-sigt resultat qua individuel beskatning i omteg-ningsåret og uudnyttet negativ institut- PAL tilfremførsel til efterfølgende indkomstår, og hvorden negative PAL-skat på institutniveau efterføl-gende vanskeligt kan udnyttes og ultimativt skaludbetales som uudnyttet negativ PAL-skat efter 5år.Den foreslåede løsning indebærer en forrentningaf den uudnyttede negative PAL-skat.Hvem gælder fradraget for – ny ordlyd af § 17,stk. 2Det følger af bestemmelsen, at forrentningengælder for skattepligtige efter § 1, stk. 2, nr. 1, 2,7, 8 og 10. Det kan i denne forbindelse undre, atnr. 12 om administrationsboer for livsforsikrings-selskaber ikke medtages, men det er for så vidtallerede et spørgsmål i den eksisterende affattelseaf § 17, stk. 2. FSR skal dog foreslå, at der rettes oppå dette med nærværende forslag.§ 1, nr. 7 – konto for negativt institut-PAL for”omtegningsbonus”Der foreslås alene indført forrentning af negativinstitut-PAL, der er opstået som følge af udbetalin-gen og beskatningen af en omtegningsbonus for atskifte fra gennemsnitsrente til markedsrente. Detbør overvejes, hvorvidt der kan være andre situa-tioner, der kunne berettige til en tilsvarendeforrentning.IkrafttrædenLovændringen skal have delvis tilbagevirkendekraft, idet den i henhold til ikrafttrædelsesbe-stemmelsen i § 5, stk. 2 også skal gælde for negativinstitut- PAL, der er realiseret i perioden 2010 –2012. Negativ PAL-skat realiseret i tidligere ind-komstår end 2013, skal først kunne forrentes fraog med indkomståret 2013. På grund af den væ-sentlig asymmetriske beskatning og de heraføkonomiske konsekvenser burde det overvejes atgive adgang til forrentning tilbage til realisations-året.2. Ændringer til pensionsbeskatningsloven2.1 Bindende svarFSR ser positivt på indførslen af en ordning, hvor-efter den enkelte pensionsopsparerfår mulighedfor i forbindelse med indbetalingen til en pensi-onsordning at få en afgørelse fra SKAT om, atindbetalingerne, herunder til udenlandske pensi-onsinstitutter, ikke har været fradragsberettigetved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.Ordningen skal imødekomme problemer med atdokumentere den manglende fradrags- ellerbortseelsesret på udbetalingstidspunktet. SKATskal efter lovudkastet opbevare oplysningerne,mens det kun fremgår af forarbejderne, atde ogsåskal anvendeafgørelserne ved den skattemæssigebehandling af de fremtidige udbetalinger.FSR skal foreslå, at denne dobbelte pligt medtagesdirekte i den foreslåede nye bestemmelse i PBL §48, stk. 2, så det klart fremgår, at SKAT skal opbe-vare oplysningerne og af egen drift anvendeafgørelserne ved ligningen.Rådet har ingen bemærkninger.Foreningen har ingen bemærkninger.

Ad forrentning af negativ institutskat – oprettelseaf særlig konto med forrentning af negativ PALudløst af omvalgsbonusDet fremgår af forslagets § 1, nr. 7 – ny PAL § 17,stk. 6, 3. pkt., at:”Den overførte negative skat efter 1. pkt. kan højstudgøre et beløb svarende til indkomstårets positi-ve betalte skat efter §§ 4 eller 4 a af den omteg-ningsbonus, som forsikringsselskabet m.v. hartilskrevet de pensionsberettigedes depoter somfølgeaf omtegning af ordninger med ret til rente-bonus til ordninger uden ret til rentebonus,jf. dog4. pkt.” (KPMGsfremhævelse).Bemærkningerne uddyber dette med, at der skalske omvalg fra gennemsnitsrenteordninger tilmarkedsrenteordninger.Med denne formulering vil forslaget efter KPMGsopfattelse ikke få den tilsigtede effekt, da om-valgsordningen i mindst ét tilfælde ikke er sket tilmarkedsrenteordninger, men til gennemsnitsren-teordninger med nul-garanti.I bindende svar af 24. januar 2012 overgik med-lemmerne i en pensionskasse fra deres daværendeydelsesgaranti på op til 4,25 pct. til en ydelsesga-ranti på 0 pct. med virkning fra 1. januar 2012.Uanset garantien lyder på en 0-forrentning er derikke tale om overgang til en markedsrenteordning,da enhver garanti bringer ordningen ind i et gen-nemsnitsrentemiljø.For at sikre, at også pensionskasseordninger, somde i det bindende svar omhandlede, omfattes afmuligheden for at forrente den tilgodehavendenegative PAL-skat, forslås i stedet formuleringen:”Den overførte negative skat efter 1. pkt. kan højstudgøre et beløb svarende til indkomstårets positi-ve betalte skat efter §§ 4 eller 4 a af den omteg-ningsbonus, som forsikringsselskabet m.v. hartilskrevet de pensionsberettigedes depoter somvederlag for bortfald af forsikringsselskabets m.v.garantiforpligtelser, jf. dog 4. pkt.”Ad ikke-fradragsberettigede pensionsordninger -godkendelsesordningI forslagets § 2, nr. 8 (ny PBL § 48) foreslås engodkendelsesordning, hvorefter SKAT kan ”træffeafgørelse om, at indbetalinger til pensionsordnin-ger omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I,§ 53 A eller § 53 B, ikke er fradragsberettigedeeller bortseelsesberettigede ved opgørelsen af denskattepligtige indkomst hverken her i landet eller iudlandet […]”.SKAT foreslås endvidere at få en pligt til at opbeva-re oplysningerne om godkendte ikke-fradragsberettigede indbetalinger som dokumen-tation ved en senere krone-for-krone regulering afden skattepligtige udbetaling, jf. PBL § 20, stk. 4.Der lægges i forslaget op til, at pensionskun-den/pensionskassemedlemmet skal kunne indhen-te dokumentation for den manglende fradragsretfra eksempelvis skattemyndighederne i det land,hvorfra pensionsindbetalingen er foretaget.I relation til Færøernes nyligt vedtagne pensionsre-form, hvor beskatningen af pensioner er fremryk-ket til indbetalingstidspunktet, er der imidlertid enrisiko for, at forslaget ikke får den tilsigtede effekt,da det fremgår af den færøske lagtingslov ombeskatning af renteforsikringer, m.v. § 11 a, stk. 1,Forslaget er ændret, så det også omfatter omtegning til ugaran-terede gennemsnitsrenteprodukter, gennemsnitsrenteproduk-ter med 0 pct.s ydelsesgaranti og gennemsnitsrenteproduktermed betingede garantier uden en tilknyttet ubetinget garantiover 0 pct. Der henvises i øvrigt til kommentaren til F&P.

3. pkt., at ”For personer med fuld skattepligt tilFærøerne omfattes indbetaling til en pensionsord-ning fortsat af bortseelsesret henholdsvis fradrags-ret i den skattepligtige indkomst.”Dermed må det lægges til grund, at det ikke vilkunne bekræftes, at der er manglende fradragsretfor indbetalingerne.Imidlertid betyder den fremrykkede beskatning afpensionerne og indeholdelse af pensionsskat påindbetalingerne, at pensionskun-den/pensionskassemedlemmet reelt stilles somom der ikke var fradragsret.Skatteministeriet bedes derfor bekræfte, at så-danne lokale tiltag efter dansk ret vil blive betrag-tet som værende en reel ophævelse af fradragsret-ten for indbetalingerne.LO ser lovforslaget som en forbedring, der retterop på en mangel i lovgivningen. Iøjeblikket stillespensionsopsparerne skattemæssigt ringere, når devælger at omtegnetil et markedsrenteprodukt,hvilket ikke er rimeligt.LO hæfter sig ved, at adgangen til forrentning afnegativ institutskat er afgrænsettil omtegning afgennemsnitsrenteprodukter til markedsrentepro-dukter. Imidlertidsker der også omtegning afgennemsnitsrenteprodukter til produkter med etlaveregaranti-niveau. Disse situationer burde ogsåomfattes af lovforslaget.LO henleder opmærksomheden på, at effekten aflovforslaget vil variere mellempensionsinstitutter,der har valgt at omtegne, alt afhængig af hvornåromtegningen harfundet sted. Det resulterer i entilfældig forskelsbehandling.Afslutningsvis vil LO gerne opfordre Skatteministe-riet til at se på konsekvenserne afopdelingen afPAL-beskatningen i et institut- og individgrundlagfor de medlemsejedepensionsselskaber. Det børanalyseres, om beskatningen reelt er skærpet efteromlægningen. Det stemmer i givet fald ikkeoverens med målsætningen om provenuneutrali-tetved omlægningen af PAL-skatten i 2007.LO har ingen bemærkninger til lovforslagets øvrigeelementer.Foreningen har ingen bemærkninger.Ældre Sagen har ikke bemærkninger til de frem-sendte forslag, der dels letter omvalg fra rentega-ranti til markedsrente, dels giver administrativeforenklinger.Ældre Sagen har dog bemærket den foreslåedeændring af PBL § 2, stk. 1, hvorefter tjeneste-mandspensioner ikke skal være omfattet af kravetom, at pensionsordninger med løbende udbetalingskal gå ud på at sikre pension i form aflige storeløbende ydelser.Ældre Sagen er enig i, at tjenestemandspensionenikke kan være omfattet af dette krav, da tjeneste-mandspensionen stiger i takt med lønudviklingen.Fra et pensionspolitisk synspunkt er der imidlertidhelt generelt hensigtsmæssigt, hvis pensionsudbe-talingerne er stigende med tiden, således at pensi-onisternes levestandard ikke forringes, når leve-omkostningerne løbende stiger.Efter Ældre Sagens opfattelse bør pensionsbeskat-ningslovens § 2 ændres, så en pension med løben-de ydelser skal gå ud på at sikre pensioni form afVed lige store løbende ydelser forstås i pensionsbeskatningslo-ven, at beregningsgrundlaget ved påbegyndelsen af udbetalin-gen forventes at medføre lige store ydelser over hele ordnin-gens udbetalingsperiode. Det følger af pensionsbeskatningslo-vens § 2, stk. 2.Ved beregningen af ydelserne kan der dog maksimalt benyttesen rente, der tager udgangspunkt i den til Finanstilsynet senestmeddelte nyplaceringsrente for obligationer og pantebreve. Detfølger også af pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 2, og er enhjælperegel til brug for afgørelsen af, om kravet om lige storeydelser er opfyldt. Er hjælpereglen opfyldt, vil kravet om ligeDer henvises til kommentaren til F&P.

lige store eller stigende løbende ydelser.Den særlige undtagelse for kravet omlige storeydelserfor tjenestemandspensioner, og bemærk-ningerne til lovforslaget om, at kravet om ligestore ydelser er opfyldt, ”hvis pensionsinstituttetsberegningsgrundlag på det tidspunkt, hvor udbeta-lingen af ydelserne starter, forventes at medførelige storeydelser over hele ordningens udbeta-lingsperiode,” kan give anledning til den fejlagtigeopfattelse, at livsvarige pensioner, hvis bereg-ningsgrundlag ikke forventes at medføre lige store,men derimod stigende udbetalinger over ordnin-gens udbetalingsperiode, ikke er omfattet afpensionsbeskatningslovens § 2, og dermed ikke erfradragsberettigede.De fleste pensionsordninger har historisk væretudformet, så udbetalingerne forventedes at værestigende over tiden, og også nye pensionsordnin-ger som fx PensionDanmarks markedsrentepensi-on er udformet, så ydelserne på det tidspunkt,hvor udbetalingen af ydelserne starter, forventesat stige med tiden.Ældre Sagen mener, at det bør stå helt klart, atsådanne ordninger opfylder betingelserne i pensi-onsbeskatningslovens § 2 og dermed er fradrags-berettigede.