Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 6:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Revision af visumregler, akkrediteringsordning for udenlandske virksomheder, justering af karensregler, afslagskompetence til danske repræsentationer, beregning af kortvarige ophold m.v.).

Af justitsministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 02.10.2013).

Mødet er genoptaget.

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er fru Inger Støjberg, Venstre. Værsgo.

De sidste 2 år har jeg stået mange gange på den her talerstol for at kritisere lovforslag fra regeringen, der lempede på kravene i udlændingepolitikken, og selv om fru Zenia Stampe fra Det Radikale Venstre for nylig på Det Radikale Venstres landsmøde sagde, at De Radikale ikke havde fået hele tag selv-bordet af lempelser endnu, skal jeg da ellers lige love for, at man har taget for sig af retterne i buffeten: Reglerne for familiesammenføring er blevet lempet; asylansøgere har fået lov til at flytte ud af asylcentrene og arbejde; det er i det hele taget blevet sværere at udvise kriminelle udlændinge; og det er blevet lettere at få statsborgerskab – og jeg kunne blive ved og ved.

I Venstre går vi ind for en udlændingepolitik, der tiltrækker dygtige og velkvalificerede udlændinge. Derfor glæder det mig faktisk også, at der nu endelig dukker et fornuftigt lovforslag op på området – et lovforslag, der ikke handler om f.eks. at lukke op for endnu flere familiesammenføringer, men derimod gøre danske virksomheders samarbejde med dygtige udlændinge lettere. Med lovforslaget bliver visumproceduren hurtigere og mere smidig til fordel for dansk erhvervsliv. Vi skal skabe flere arbejdspladser i Danmark, og det hjælper det her lovforslag efter vores mening med til. Derfor er vi også fra Venstres side positive over for det.

Lovforslaget består af flere elementer, der medfører lettelser af ansøgningsproceduren for visum til Danmark:

For det første indføres der en akkrediteringsordning. Det betyder, at udenlandske virksomheder, der samarbejder med danske virksomheder, får adgang til en mere smidig visumansøgningsprocedure. Danske virksomheder skal sikres de bedste vilkår i en international konkurrence. Vi vil ikke have, at vi skal have rigide regler, som gør det sværere for virksomhederne, og akkrediteringsordningen gør efter vores betragtning, at det bliver både nemmere og mere fleksibelt for danske virksomheder, og dermed bliver der også mulighed for at øge produktiviteten.

For det andet får danske ambassader ret til at afvise visumansøgninger. Tidligere har afvisninger kun kunnet gives af Udlændingestyrelsen, men med den her ændring vil ambassaderne få fulde rettigheder til at behandle visumansøgninger. Også det ser vi positivt på. Der er ingen grund til at bruge ressourcer i Udlændingestyrelsen, hvis sagen kan klares på ambassaden.

For det tredje justeres karensreglerne. Karensreglerne blev indført af VK-regeringen for at sikre mod misbrug af visum. Karensreglerne betyder f.eks., at hvis man ikke forlader Danmark, når ens visum er udløbet, bliver man idømt en karantæne på mellem 3 og 5 år, hvor man så ikke kan få et visum. Det har dog desværre vist sig, at karensreglerne i enkelte tilfælde har haft negative konsekvenser for virksomheder. Vigtige projekter er blevet standset, fordi udenlandske forretningspartnere kom til at opholde sig nogle ganske få dage for længe i Danmark og derfor ikke længere kunne få visum. Derfor bliver reglerne nu gjort mere fleksible, og det ser vi positivt på.

Så fra Venstres side støtter vi naturligvis, at danske virksomheder kan få den dygtige udenlandske arbejdskraft, der er nødvendig, men at der jo stadig væk er hånd i hanke med tingene. Samlet set støtter vi fra Venstres side lovforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen, der ønsker ordet. Så er det næste ordfører, hr. Ole Hækkerup, Socialdemokraterne. Værsgo.

Tak også til den forrige ordfører for den positive tilgang til regeringens politik også på dette område.

Det er jo rigtigt, som det allerede er fremgået, at det her lovforslag handler om revision af reglerne for visum, herunder særlig ved forretningsbesøg og turistbesøg. Det skyldes jo en arbejdsgruppe, som regeringen har nedsat netop for at se på, om regler og praksis var fornuftige. Både turisme og forretninger er jo gode for Danmark, og alene af den grund støtter vi selvfølgelig også forslaget.

Det fremgår da også af bemærkningerne til forslaget, at der er en række af de ændringer, der handler om at gøre det smidigere, og som ikke nødvendigvis betyder lovændringer. Derudover gennemføres der også med det her lovforslag en forordning, der betyder en ny beregning af kortvarige ophold.

For Socialdemokraterne handler visumpolitik om, at vi skal leve i en mere og mere international verden, hvor der selvfølgelig er flere og flere, der krydser landegrænserne, når det handler om turisme, og når det handler om forretninger. Samtidig skal vi selvfølgelig undgå ulovlig indvandring og misbrug af visum. Vi skal kort sagt være åbne for handel, ikke for svindel. En ordning med at kunne akkreditere udenlandske virksomheder kan sikre en mere smidig behandling, og samtidig lægges der op til tilsvarende at gøre ordningen med forhåndsgodkendelse af danske virksomheder enklere.

Alt i alt er det altså udmærket, og på den baggrund skal jeg selvfølgelig anbefale forslaget til vedtagelse.

Ja tak. Og der er heller ikke her nogen, der stiller spørgsmål til det. Så er det hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Da jeg sad og læste det her lovforslag, tænkte jeg, at det da lyder meget fornuftigt, at det bliver mere fleksibelt for erhvervsfolk og turister at komme til Danmark. Når man så dykker ned i lovforslaget, så begynder man at stille sig selv spørgsmålet, hvad meningen egentlig er med det her. Hvorfor er det egentlig, at man vedtager den her lovændring, hvis det altså bliver vedtaget? Der står jo på side 5 i bemærkningerne til lovforslaget, og nu citerer jeg:

»Sammenligning af dansk praksis med praksis i andre Schengenlande har bl.a. vist, at de danske myndigheder har en relativt lav afslagsprocent på visumansøgninger (4,5 pct. i 2012), ligesom de danske myndigheder også har en kort sagsbehandlingstid for ansøgninger om forretningsvisa og turistvisa (gennemsnitligt 5 dage i 2012).«

Her beskriver man faktisk fra Justitsministeriets side, af de danske regler er rigtig gode. De er rigtig effektive, folk der søger, og som har lovligt ærinde, får faktisk behandlet deres sag på 5 dage. Det vil jeg mene er hurtigt.

Så hvad er egentlig baggrunden for det her lovforslag, når Danmark sammenlignet med andre lande faktisk gør det godt på det her område? Det får man så indblik i, når man læser videre i lovforslaget, hvor der står, at der har været nedsat en arbejdsgruppe, hvor der har siddet en masse kloge mennesker – sådan er det jo tit med arbejdsgrupper, der sidder altid en masse kloge mennesker der – som er nået frem til, at der er nogle myter i udenlandsk presse om de danske visumregler. Der er altså nogle myter. Der bliver skrevet og sagt nogle ting i udenlandsk presse, som ikke er rigtige, og det er så baggrunden for, at vi ændrer lovgivningen i Danmark. Det synes jeg nu nok er en lidt tynd baggrund – for ikke at sige en meget tynd baggrund – for at ændre dansk lovgivning.

Men derfor skal man jo alligevel kigge på, hvad der er af substans i det. Det kan være positivt, at ambassader udeomkring i den store verden får nemmere ved at give afslag, for hvis det er fuldstændig åbenlyst, at der skal gives afslag, så lad der endelig blive givet et hurtigt afslag. Men man kan også stille spørgsmål om, hvorvidt vi risikerer, at kvaliteten af sagsbehandlingen bliver forringet, når det ikke længere skal forbi Udlændingestyrelsen. Det er bl.a. noget af det, vi vil spørge ind til i udvalgsbehandlingen.

Grundlæggende synes vi i Dansk Folkeparti, at det skal være fleksibelt og så smidigt som muligt for erhvervsfolk og turister at komme til Danmark. Men jeg synes, det er dårligt, at lovforslaget ikke i nævneværdig grad forholder sig til snyd med visumreglerne. Det synes jeg ikke rigtig man har nogen svar på i det lovforslag, som fremsættes, medmindre man antager, at hver gang der er en, der indgiver en visumansøgning for at komme til Danmark for at lave forretninger, er det som udgangspunkt rigtigt. Det synes jeg måske også er lidt naivt.

Man henviser til den hollandske erfaring med den her Red Carpet-model, efter hvilken en række virksomheder og foreninger og organisationer i udlandet bliver akkrediteret, så personer, der er tilknyttet de her virksomheder og foreninger og organisationer – vi vil selvfølgelig også spørge ind til, hvilke foreninger og organisationer der kan være tale om – får en særlig hurtig ordning ved ansøgning om visum til Danmark. Men hvorfor skal de have det, når det i forvejen gennemsnitligt tager 5 dage at behandle en ansøgning? Det er jo hurtigt. Hvad er egentlig erfaringerne fra Holland med de her ordninger? For selv om det selvfølgelig lyder fint, at der er nogle forretningsfolk, der hurtigere kan komme til Danmark, skal vi jo også kigge på, om der er blevet snydt med den hollandske ordning. Er der et hul i udlændingelovgivningen, som vi risikerer at lukke op for?

Så er der spørgsmålet om karensreglerne, som bliver ændret. Jeg synes jo grundlæggende, at det er fornuftigt at have nogle karensregler, for hvis du kommer til Danmark på et visum og får at vide, at du rejser ind der og du rejser ud der, har du lavet en aftale med de danske myndigheder, og den aftale skal du selvfølgelig overholde. Hvis du så kan se, at du skal rejse hjem på mandag, men først rejser hjem på torsdag, fordi du tænker, at det jo nok går, er det i dag sådan som udgangspunkt, at du får karantæne på 3-5 år, som også fru Inger Støjberg var inde på. Men hvorfor i alverden skal det ikke gælde, hvis udlændinge kommer og besøger en dansk virksomhed? De skal vel også overholde de aftaler, som de har lavet med de danske myndigheder? Det synes jeg nu nok man bør holde fast i.

Så jeg synes, at der er ting, man kan sætte spørgsmålstegn ved. Overskriften og meget af det, der står i bemærkningerne lyder fornuftigt, men at ændre dansk lovgivning på baggrund af nogle myter om dansk lovgivning i udenlandsk presse er jeg ikke sikker på er den rigtige indgangsvinkel til at lave lovgivning i det danske Folketing. Hvis man generelt lavede lovgivning på udlændingeområdet ud fra det, kunne man jo få nok at se til.

Så udgangspunktet kan være positivt nok, men vi vil stille nogle spørgsmål, og så håber vi, at svarene på dem vil gøre os klogere, inden vi skal stemme om lovforslaget ved anden- og tredjebehandlingen.

Tak for det. Og den næste ordfører er fru Marlene Borst Hansen, Det Radikale Venstre.

Det har i rigtig mange år været et radikalt ønske at lette adgangen til Danmark, både for turister, men især for de udlændinge, som dansk erhvervsliv har brug for kommer hertil og arbejder i en periode. Det har hidtil været meget bøvlet og bureaukratisk, ja, nogle gange har det faktisk været helt pinligt, når virksomheder har bedt en dygtig udenlandsk person om hjælp til en given arbejdsopgave, at den pågældende så i proceduren for visumansøgning er blevet mødt med mistillid eller sådan helt perfide krav til efterlevelse, blot fordi vedkommende kom fra et forkert land. Det lovforslag, som vi behandler i dag, er et skridt i den rigtige retning, og Radikale Venstre hilser det velkommen.

Regeringen ønsker med den her lovændring at signalere over for omverdenen, at Danmark er et tilgængeligt land, som er åben over for samhandel med udlandet. Det foreslås med lovforslaget at indføre en akkrediteringsordning, som går ud på, at danske repræsentationer skal kunne akkreditere udenlandske virksomheder, hvorefter virksomhedernes medarbejdere vil få adgang til en særlig smidig visumprocedure, fordi deres integritet og pålidelighed som udgangspunkt vil anses for godtgjort i kraft af deres forbindelse til den akkrediterede virksomhed.

På samme måde som udenlandske virksomheder kan forhåndsakkrediteres, foreslås det nu, at forhåndsgodkendelsesordningen for virksomheder i Danmark udvides, så det ikke kun er erhvervsvirksomheder, men også uddannelsesinstitutioner, foreninger og organisationer, som kan godkendes.

Endvidere foreslår man, at de danske repræsentationer får kompetence til at give afslag i de sager, der kan oplyses tilstrækkeligt på stedet, samt mindre justeringer af karensreglerne.

I høringssvarene kan vi meget tydeligt se, at både erhvervslivet og turistbranchen er meget, meget glade for de ændringer, som regeringen her lægger op til. Det er Radikale Venstre også, og vi støtter derfor lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Karina Lorentzen Dehnhardt, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Politiken havde en artikel for ikke så lang tid siden, som kunne fortælle, at hver sjette danske virksomhed havde problemer med visumansøgninger, bl.a. når de skulle have forretningsforbindelser på besøg. 12,4 pct. af vores eksport går faktisk til visumpligtige lande, og det kan jo ikke være rigtigt, at vores virksomheder ikke kan få forretningsfolk på besøg eller eksperter eller rådgivere, eller hvad pokker det nu kan være, man har brug for for at drive forretning. Så derfor er det godt, synes jeg, at vi får kigget nærmere på det.

Vi kunne bl.a. læse om et lille jysk firma, som faktisk havde brugt et helt år på at få nogle irakere fra nogle entreprenørvirksomheder på besøg, og det må nok siges at ligge i den besværlige ende, når man skal drive virksomhed. Så jeg synes, det er rigtig fornuftigt, at vi nu får lavet en lettere adgang, så vores erhvervsliv kan fungere.

Samtidig gør vi det også lidt nemmere for turister. Vi skal jo være opmærksomme på, at turister også lægger penge i Danmark, og vores erhverv er skrantende lige nu, så vi kan sagtens have bruge for, at flere får lyst til at besøge vores dejlige land og fortælle om det ude i verden, så de også har lyst til at komme her.

Hele lovforslaget er jo blevet til, fordi man har nedsat en arbejdsgruppe, som også rummer dele af erhvervslivet og turisterhvervet. Man kan også se af høringssvarene, at der er stor tilfredshed med det her lovforslag, som nu sikrer forskellige ordninger – hvilket andre har været inde på – som gør det nemmere for virksomheder, som skal drive handel, og for søfolk.

Så jeg synes, det her lovforslag er i tråd med, at regeringen på mange andre områder prøver at sørge for, at vi har gode og fornuftige rammevilkår for vores virksomheder, så vi kan få sat gang i væksten og sikre danske arbejdspladser. Så selvfølgelig kan SF stemme for det her forslag.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti, værsgo.

Tak. Jeg kan jo godt se, at det her bliver ren jubel ... [lydudfald]. Jeg mener bare, der sådan var lidt grund til, at man dykkede lidt ned og også kiggede på, hvad erfaringerne er på andre områder.

Vi har jo ordninger, som skal tiltrække højtuddannet udenlandsk arbejdskraft, hvor vi har undersøgelser, der viser, at f.eks. greencardordningen slet ikke fungerer, at nogle af dem er arbejdsløse i Danmark osv. Det er selvfølgelig noget lidt andet, fordi der er tale om en opholdstilladelse. Men set i det lys, altså når vi ved, at der tidligere har været holdt jubeltaler fra Folketingets talerstol om, hvor vigtigt det er med udenlandsk arbejdskraft, og at de hurtigt og nemt kan komme til Danmark, og vi så kan se, at det er gået galt, så burde man i lovforslaget måske også i større grad beskæftige sig med, hvordan man undgår, at de f.eks. snyder med visumreglerne.

Men jeg ved ikke, om det er noget, som ordføreren har gjort sig nogle tanker om, altså om Socialistisk Folkeparti ikke synes, at man også i højere grad skal have fokus på, at der ikke er folk, der snyder med visumreglerne. Det er jo alt andet lige sådan, at jo nemmere du gør det at komme ind i Danmark på forskellig vis, jo mere lukker du også op for snyd i et eller andet omfang.

Tak. Ordføreren.

Selvfølgelig skal man være opmærksom på snyd, men det her er jo kommet til på baggrund af, at erhvervslivet har haft seriøse problemer; det er jo derfor, vi har nedsat en arbejdsgruppe med dem og også med turisterhvervet.

Jeg synes ikke, det kan nytte noget, at vi spænder ben for vores virksomheder. Jeg synes ikke, det er rimeligt, at det kan tage op til et år at få sine forretningsforbindelser til landet. Altså, det er job og vækst og danske arbejdspladser, det her handler om. Så jeg synes, at der er god fornuft i det her, og det er lavet i samarbejde med dem, som også har behovet for det. Så jeg synes, det er fint, at vi nu får lavet nogle særlige ordninger, så det bliver lidt nemmere for de virksomheder, som meget ofte har forretningsforbindelser i lande, hvor det kan være en anelse besværligt. 12,4 pct. af vores eksport hentes jo netop fra de visumpligtige lande, så det er jo ikke en ubetydelig del af vores eksport, som kommer derfra.

Tak. Hr. Martin Henriksen.

Jamen det er jo forkert, når ordføreren siger, at danske virksomheder har betydelige problemer med at få f.eks. forretningsforbindelser til Danmark. Altså, det er forkert, for der står jo noget andet i lovforslaget. Der står faktisk i lovforslaget, at Danmark gør det rigtig godt, at det fungerer rigtig godt, og at sagsbehandlingstiden, når folk søger om at komme til Danmark, i gennemsnit er 5 dage. Ja, det kan jo godt være, at det bare er mig, der synes det, men det synes jeg da er ret effektivt. Og spørgsmålet er, om man kan gøre det hurtigere, hvis man vil bevare sådan et minimum af kontrol med dem, der kommer.

Så jeg forstår simpelt hen ikke, at ordføreren siger, at dansk erhvervsliv har betydelige problemer, medmindre ordføreren siger, at det, der står i lovforslaget, er forkert. Men det mener ordføreren måske er sådan det hænger sammen?

Tak. Ordføreren.

Jeg tror, der er forskel på de lande, hvor de kommer fra. Der er jo altså visse steder i Mellemøsten, hvorfra det har været lidt besværligt at hente sine forretningsforbindelser herop. Det kan vi nu rette op på med det her lovforslag, og det synes jeg er ganske fornuftigt. Det her handler om danske arbejdspladser, og det handler om vores eksport, og det skal vi selvfølgelig værne om, for det er rigtig vigtigt i en tid, hvor mange ufaglærte står uden job, at de her virksomheder så kan afsætte varer til udlandet.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere, der vil stille spørgsmål. Den næste ordfører er hr. Nikolaj Villumsen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Da vores ordfører på området, fru Johanne Schmidt-Nielsen, ikke kan være til stede, skal jeg på hendes og Enhedslistens vegne sige følgende:

Et rødbedefarvet dansk pas er et af de pas, der giver mulighed for at rejse visumfrit til flest lande i hele verden. Med 172 lande, som danske statsborgere kan besøge uden visum, ligger Danmark i den absolutte top på den seneste opgørelse, det såkaldte Visa Restriction Index fra firmaet Henley & Partners.

Men når danskerne rejser visumfrit ud og bliver gæstfrit modtaget, skal de passe på med at invitere på genvisit. Der er nemlig stor risiko for, at deres værter i udlandet ikke får samme mulighed for at blive modtaget som gæster i Danmark – i hvert fald ikke, hvis de kommer fra et af de lande, hvorfra der kommer mange asylansøgere og indvandrere. I mange tilfælde vil de få afslag på visum til Danmark.

Danmark har en meget stram visumpraksis, også når man sammenligner med de andre nordeuropæiske lande, der ligesom Danmark ligger højest på det omtalte indeks. Derfor er det i princippet glædeligt, når regeringen taler om at rulle den røde løber ud og gøre det lettere at få visum til Danmark. Men når man nærstuderer det foreliggende lovforslag, bliver det hurtigt klart, at det skal hjælpe rige forretningsfolk og turister. Dér, hvor det kan gavne dansk erhvervsliv, lemper man på visumpraksis. Men hundredtusindvis af herboende borgere med udenlandsk baggrund, heraf mange med dansk statsborgerskab, får fortsat ikke mulighed for at få det længe ønskede besøg af familiemedlemmer fra deres gamle lande, og det synes vi er trist.

Regeringen har ikke lagt skjul på, at det forholder sig sådan. Da Enhedslisten i marts 2012 spurgte justitsministeren, om ikke Dansk Flygtningehjælp og forskellige indvandrerorganisationer ville blive indbudt til forberedelserne af det lovforslag, sådan at flygtninges og indvandreres interesse i familiebesøg kunne tilgodeses, var svaret, at man kun ville indbyde erhvervslivet, eftersom regeringen ikke havde planer om at revidere reglerne om visum med henblik på familie- og privatbesøg, lød det.

I lovforslaget tages der spæde skridt til at lempe på de strenge regler om visumkarens. Det er de regler, som indebærer, at en person, der har visum til Danmark, og som tillader sig at søge familiesammenføring, eller som bliver i landet nogle få dage efter visummets udløbsdato, får pålagt en karensperiode på nogle år, før hun eller han igen kan få visum til Danmark. Egentlig er det en helt overflødig regel. Også før visumkarens blev indført i 2004, havde de danske myndigheder naturligvis mulighed for ud fra en konkret vurdering at give afslag til en visumansøger, hvis de ikke mente, at han eller hun ville overholde reglerne og forlade landet i tide.

Lovforslaget lægger op til, at myndighederne skal være lidt mere tilbageholdende med at pålægge visumkarens. Det er naturligvis et fremskridt, selv om det havde været enklest at afskaffe den helt overflødige regel. Lovforslaget rummer altså nogle skridt, som gør det lettere at få visum – mest for velhavende forretningsfolk og turister, naturligvis, men alligevel.

Ud fra princippet om, at vi stemmer for den mindste forbedring og siger nej til den mindste forringelse, burde Enhedslisten altså kunne støtte lovforslaget, selv om det er et slag i ansigtet på de mennesker, hvis ønske om et familiebesøg man nægter at tage hensyn til. Når Enhedslisten alligevel tøver med at give sin fulde opbakning til lovforslaget, skyldes det ændringen af reglerne om de danske repræsentationers kompetence til at give afslag på visum.

Ændringen betyder, at ansøgeren får en mindre udførlig begrundelse for et afslag. Som Advokatrådet, Institut for Menneskerettigheder og Foreningen af Udlændingeadvokater påpeger i deres høringssvar, giver et afslag, der ikke er udførligt begrundet, ringe muligheder for at skrive en begrundet klage over afslaget. Først når klageinstansen, Udlændingestyrelsen, har stadfæstet afslaget, kommer der en egentlig begrundelse, men på det tidspunkt har visumansøgeren udtømt sine klagemuligheder. Der skal nemlig ifølge lovforslaget ikke være mulighed for at klage til justitsministeren over Udlændingestyrelsens afslag på visum. Der ligger et retssikkerhedsmæssigt problem.

På den baggrund vil Enhedslisten under udvalgsarbejdet stille en række spørgsmål til lovforslaget og vil, når vi har læst svarene, nøje overveje vores stillingtagen. Men i øjeblikket hælder vi til ikke at støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål. Og den næste ordfører er fru Mette Bock, Liberal Alliance, værsgo.

Tak for det. Vi er i Liberal Alliance generelt positive over for forslagene til ændringer i L 6. I Liberal Alliance ønsker vi generelt en udlændingepolitik, der indebærer, at vi kan invitere mennesker til Danmark, som både kan og vil arbejde og forsørge sig selv og dermed bidrage til det danske samfund, og at vi samtidig sikrer, at vi kan lukke dørene for dem, som hverken kan eller vil.

Danmark er et lille land, en lille nation, der historisk set har handlet med andre lande og altid har været afhængig af det, og det har gjort os rigere. Vi har en lang kystlinje og generationers tradition for selv at rejse ud. Samtidig har vi også fået opbygget et samfund, som vi alle sammen holder af og skatter. Derfor ønsker vi i Liberal Alliance kun at åbne døren for udlændinge, som kommer hertil for at arbejde og forsørge sig selv og sine. Vi vil ikke være naive og åbne over for skatteyderbetalte goder til mennesker, som ikke har boet og arbejdet i Danmark i en længere periode. Der synes vi faktisk at vi skal stille større krav, end vi gør i dag. Men i forhold til L 6 ser vi det generelt som positivt, at vi justerer visumreglerne, sådan at vi styrker mulighederne for arbejdskraftens bevægelighed og udlændinges mulighed for at komme hertil som turister.

Enkle regler og afbureaukratisering er desuden en hjertesag for Liberal Alliance. Både udlændinge og virksomheder skal helt enkelt og ukompliceret kunne få indsigt i de gældende regler, så kompleksiteten alene ikke bliver en barriere. Vi holder altid et vågent øje med, hvorvidt udlændingereglerne lever op til vores overordnede princip om at åbne dørene for dem, der kan og vil og ønsker at bidrage, men at lukke dørene for kriminelle udlændinge eller udlændinge, som ønsker at gøre brug af vores generøse samfundsmodel. Det vil vi også gøre i denne sag. Men som sagt støtter vi forslaget, da vi ser det som en afbureaukratisering og forenkling af de gældende regler.

Tak til ordføreren. Den sidste ordfører er hr. Tom Behnke, Konservative Folkeparti, værsgo.

Lovforslaget her er jo et lovforslag, som vil styrke dansk erhvervsliv. Det er der slet ingen tvivl om, fordi lovforslaget netop gør det, at der bliver mere fleksibilitet. Det bliver nemmere, og det bliver hurtigere at sørge for de forretningsforbindelser, man har, kan komme hertil. Eller hvis der er en medarbejder fra et datterselskab ude i den store verden, der af den ene eller den anden årsag har behov for at komme til Danmark, kan det komme til at gå hurtigere og mere smertefrit. Man har nemlig mulighed for at gå ind og sige til bestemte virksomheder: Vi har gode erfaringer med, at der i forbindelse med de medarbejdere og de forretningsforbindelser, I får hertil, altid er orden i tingene. Der har aldrig været problemer, og derfor giver man den virksomhed adgang til, at de kan køre den hurtige og nemme vej. Det synes vi faktisk fra konservativ side er rigtig godt.

Vi har som andre partier også fra konservativ side lagt pres på, for at vi netop fik et sådant lovforslag, der gør, at det bliver nemmere at drive erhverv i Danmark, specielt i forhold til udenlandske forretningsforbindelser, og hvis man har udenlandske datterselskaber eller afdelinger, hvor der er behov for den hurtige kommunikation og for at besøge hinanden. Det nytter jo ikke noget, at det tager så lang tid at få visumansøgninger igennem, så det i nogle tilfælde – jeg kender godt gennemsnitstiden – tager så lang tid, at det kursus, man skulle have været på, for længst er forældet. Man har faktisk været nødt til at komme på et nyt kursus, og så måtte man skulle lave en ny ansøgning.

Der har været for meget bøvl i mange situationer, og derfor synes vi, at det er godt, at regeringen fremsætter forslaget her. Vi kan fra konservativ side støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det justitsministeren, værsgo.

Tak for det, og må jeg ikke takke for den meget positive modtagelse, som lovforslaget har fået. Jeg synes på linje med de fleste af ordførerne, at det her lovforslag, selvfølgelig, kan man sige, altså er både positivt og godt. Det er et lovforslag, som tager afsæt i en arbejdsgruppe, som jo bl.a. har haft repræsentanter med fra erhvervslivet og fra turistbranchen, som har lagt stor vægt på, at når det handlede om mulighederne for at styrke turisterhvervet og at styrke danske virksomheders muligheder for samhandel med udlandet, var spørgsmålet om visum og adgang til at få visum helt centralt.

Derfor er der lavet de her tilpasninger, som altså har som hovedsigte at styrke både turisterhvervets og danske virksomheders muligheder for at sætte sig selv i en mere gunstig position, når de skal tiltrække både turister og erhvervsinteresser.

Det er jo rigtigt nok, som Dansk Folkeparti har sagt her under debatten, at vi sådan set har en udmærket visumpraksis, men det skal jo ikke afholde os fra at gøre det lidt bedre, og det er det, som det her lovforslag er udtryk for.

Så ganske kort: Tak for tilslutningen til lovforslaget. Er der spørgsmål som dem, jeg har hørt der er rejst fra Dansk Folkepartis side, ja, så står vi selvfølgelig til rådighed under udvalgsbehandlingen med besvarelse.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti, værsgo.

Tak for det. Jeg vil høre, om ministeren kunne komme lidt ind på, hvad erfaringerne er fra Holland, idet man jo lægger op til at kopiere den hollandske ordning, hvor personer, hvis de er tilknyttet bestemte virksomheder, organisationer og foreninger i udlandet, så får en særlig adgang til Danmark.

Altså: Hvad er de hollandske erfaringer, i forbindelse med at der bliver snydt med de her visumansøgninger, når de søger ind i Holland? Det var det ene.

Det andet er: Hvilke udenlandske foreninger og organisationer er der tale om?

Tak. Ministeren.

Hvis hr. Martin Henriksen ønsker en nærmere redegørelse for lignende red carpet-ordninger, giver vi selvfølgelig gerne det. Men jeg vil alligevel bare gerne sige til hr. Martin Henriksen, at der er ingen grund til at tro på, at der er tale om nogen som helst form for lempelse i forhold til ansøgere, som i øvrigt vil få afslag i dag, og der er heller ikke grund til at tvivle på, at den kontrol mod misbrug, som finder sted i dag, stadig væk vil være der. Og der vil blive foretaget stikprøvekontroller i de konkrete sager, og det vil ad den vej selvfølgelig blive tjekket, om der bliver begået misbrug. Så det – om man vil – regime bliver selvfølgelig fastholdt. Det skal jo ikke betyde, at vi ikke kan give bedre vilkår for både turisterhvervet og dansk erhvervsliv.

Tak. Hr. Martin Henriksen.

Jamen Dansk Folkeparti er helt med på at give bedre vilkår for erhvervslivet og også for turisterhvervet. Det skal der slet ikke herske tvivl om. Vi skal bare også have styr på, at der så er en ordentlig kontrol med de mennesker, som kommer ind. For man kan jo sagtens sige, at man har en forretningsforbindelse i Danmark, eller at man er turist i Danmark, det kan man jo godt sige, og man kan sådan set også mange steder have dokumentationen i orden for, at det er det, man er, men dokumentation kan man jo anskaffe på mere eller mindre suspekt vis.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge ind til det rent principielle i forhold til det, der danner baggrund for lovforslaget. Synes ministeren, at det skal være praksis fremadrettet, at vi laver lovgivning i Folketinget på baggrund af nogle myter i udenlandsk presse om, hvordan de danske udlændingeregler, i det her tilfælde visumregler, fungerer? For jeg synes, det er lidt tankevækkende, at det er sådan en bærende argumentation for lovforslaget, altså at det er myter i udlandet, der danner baggrund for lovforslaget.

Tak. Ministeren.

Jeg ved ikke, om hr. Martin Henriksen og Dansk Folkeparti har særlige erfaringer i at lave lovgivning på baggrund af myter. Det er ikke det, den her regering bruger mest tid på. Vi har nedsat en stor, bred arbejdsgruppe, som har kigget på det her, og som har set på, hvad man kan lære af andre, hvordan man kan placere Danmark, således at vi også via en ændring af vores visumpraksis på de her områder, få områder, der er tale om her, kan stille danske virksomheder mere gunstigt. Jeg håber, at det står klart for alle, at i tider, hvor vi diskuterer vækst, beskæftigelsesmuligheder for at bringe Danmark fremad, er det klart, at det, der sker uden for landets grænser, er interessant. Der er folk, der har penge og interesser, og som gerne vil investere i Danmark, og dem kan vi selvfølgelig hjælpe til at få lov til det, og det er også det, det her handler om.

Tak for det.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.