Tak for det.
Da jeg sad og læste det her lovforslag, tænkte jeg, at det da lyder meget fornuftigt, at det bliver mere fleksibelt for erhvervsfolk og turister at komme til Danmark.
Når man så dykker ned i lovforslaget, så begynder man at stille sig selv spørgsmålet, hvad meningen egentlig er med det her.
Hvorfor er det egentlig, at man vedtager den her lovændring, hvis det altså bliver vedtaget?
Der står jo på side 5 i bemærkningerne til lovforslaget, og nu citerer jeg:
»Sammenligning af dansk praksis med praksis i andre Schengenlande har bl.a.
vist, at de danske myndigheder har en relativt lav afslagsprocent på visumansøgninger (4,5 pct.
i 2012), ligesom de danske myndigheder også har en kort sagsbehandlingstid for ansøgninger om forretningsvisa og turistvisa (gennemsnitligt 5 dage i 2012).«
Her beskriver man faktisk fra Justitsministeriets side, af de danske regler er rigtig gode.
De er rigtig effektive, folk der søger, og som har lovligt ærinde, får faktisk behandlet deres sag på 5 dage.
Det vil jeg mene er hurtigt.
Så hvad er egentlig baggrunden for det her lovforslag, når Danmark sammenlignet med andre lande faktisk gør det godt på det her område?
Det får man så indblik i, når man læser videre i lovforslaget, hvor der står, at der har været nedsat en arbejdsgruppe, hvor der har siddet en masse kloge mennesker – sådan er det jo tit med arbejdsgrupper, der sidder altid en masse kloge mennesker der – som er nået frem til, at der er nogle myter i udenlandsk presse om de danske visumregler.
Der er altså nogle myter.
Der bliver skrevet og sagt nogle ting i udenlandsk presse, som ikke er rigtige, og det er så baggrunden for, at vi ændrer lovgivningen i Danmark.
Det synes jeg nu nok er en lidt tynd baggrund – for ikke at sige en meget tynd baggrund – for at ændre dansk lovgivning.
Men derfor skal man jo alligevel kigge på, hvad der er af substans i det.
Det kan være positivt, at ambassader udeomkring i den store verden får nemmere ved at give afslag, for hvis det er fuldstændig åbenlyst, at der skal gives afslag, så lad der endelig blive givet et hurtigt afslag.
Men man kan også stille spørgsmål om, hvorvidt vi risikerer, at kvaliteten af sagsbehandlingen bliver forringet, når det ikke længere skal forbi Udlændingestyrelsen.
Det er bl.a.
noget af det, vi vil spørge ind til i udvalgsbehandlingen.
Grundlæggende synes vi i Dansk Folkeparti, at det skal være fleksibelt og så smidigt som muligt for erhvervsfolk og turister at komme til Danmark.
Men jeg synes, det er dårligt, at lovforslaget ikke i nævneværdig grad forholder sig til snyd med visumreglerne.
Det synes jeg ikke rigtig man har nogen svar på i det lovforslag, som fremsættes, medmindre man antager, at hver gang der er en, der indgiver en visumansøgning for at komme til Danmark for at lave forretninger, er det som udgangspunkt rigtigt.
Det synes jeg måske også er lidt naivt.
Man henviser til den hollandske erfaring med den her Red Carpet-model, efter hvilken en række virksomheder og foreninger og organisationer i udlandet bliver akkrediteret, så personer, der er tilknyttet de her virksomheder og foreninger og organisationer – vi vil selvfølgelig også spørge ind til, hvilke foreninger og organisationer der kan være tale om – får en særlig hurtig ordning ved ansøgning om visum til Danmark.
Men hvorfor skal de have det, når det i forvejen gennemsnitligt tager 5 dage at behandle en ansøgning?
Det er jo hurtigt.
Hvad er egentlig erfaringerne fra Holland med de her ordninger?
For selv om det selvfølgelig lyder fint, at der er nogle forretningsfolk, der hurtigere kan komme til Danmark, skal vi jo også kigge på, om der er blevet snydt med den hollandske ordning.
Er der et hul i udlændingelovgivningen, som vi risikerer at lukke op for?
Så er der spørgsmålet om karensreglerne, som bliver ændret.
Jeg synes jo grundlæggende, at det er fornuftigt at have nogle karensregler, for hvis du kommer til Danmark på et visum og får at vide, at du rejser ind der og du rejser ud der, har du lavet en aftale med de danske myndigheder, og den aftale skal du selvfølgelig overholde.
Hvis du så kan se, at du skal rejse hjem på mandag, men først rejser hjem på torsdag, fordi du tænker, at det jo nok går, er det i dag sådan som udgangspunkt, at du får karantæne på 3-5 år, som også fru Inger Støjberg var inde på.
Men hvorfor i alverden skal det ikke gælde, hvis udlændinge kommer og besøger en dansk virksomhed?
De skal vel også overholde de aftaler, som de har lavet med de danske myndigheder?
Det synes jeg nu nok man bør holde fast i.
Så jeg synes, at der er ting, man kan sætte spørgsmålstegn ved.
Overskriften og meget af det, der står i bemærkningerne lyder fornuftigt, men at ændre dansk lovgivning på baggrund af nogle myter om dansk lovgivning i udenlandsk presse er jeg ikke sikker på er den rigtige indgangsvinkel til at lave lovgivning i det danske Folketing.
Hvis man generelt lavede lovgivning på udlændingeområdet ud fra det, kunne man jo få nok at se til.
Så udgangspunktet kan være positivt nok, men vi vil stille nogle spørgsmål, og så håber vi, at svarene på dem vil gøre os klogere, inden vi skal stemme om lovforslaget ved anden- og tredjebehandlingen.