Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 58:

Forslag til lov om ændring af lov om godskørsel og lov om buskørsel. (Ændring af bødesatser).

Af transportministeren (Pia Olsen Dyhr).

(Fremsættelse 31.10.2013).

Forhandlingen er åbnet. Jeg giver først ordet til Venstres ordfører, hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Tak for det. Med lovforslag nr. L 58 har vi her et eksempel på et lovforslag, der simpelt hen rammer ved siden af skiven, og den påstand vil jeg naturligvis gerne begrunde. Lovforslaget indebærer, at bøderne for brud på godskørselsloven og buskørselsloven forhøjes dramatisk til 5.000 kr. for mindre forseelser, 15.000 kr. for alvorlige forseelser og 35.000 kr. for meget alvorlige forseelser. Ved særligt skærpende omstændigheder kan bøderne overstige 35.000 kr., f.eks. ved ulovlig kørsel gennem længere tid, eller når der er tale om gentagne overtrædelser. De nuværende bødesatser ligger på mellem 1.000 kr. og 25.000 kr. Venstre kan ikke støtte en sådan skærpelse, som vi ikke kan se har nogen som helst begrundelse i virkeligheden, som den ser ud ude på de danske veje.

For det første blev bødesatserne for brud på godskørselsloven og buskørselsloven hævet markant så sent som i 2012. Venstre undrer sig over, at regeringen vil hæve satserne igen allerede nu frem for at lade de nye bøder få lov til at virke i praksis i en rimelig tid. Vi har ikke set bevis for, at de danske lastbilvognmænd eller busvognmænd i det seneste halvandet år har brudt loven i forøget omfang, og hvorfor så denne nye straffeaktion? Vognmænd skal naturligvis overholde love og regler, så vi har en fair konkurrence og sikkerhed på vejene, men jeg forstår ikke behovet for at hæve hele bødeniveauet så kort tid efter den seneste skærpelse; det rammer simpelt hen ved siden af skiven.

For det andet mener Venstre, at de foreslåede bødesatser er helt ude af proportioner i forhold til de konkrete forseelser. Vi savner en ekstra kategori af sanktioner i de tilfælde, hvor en vognmand eller en chauffør utilsigtet kommer til at begå en bagatelagtig forseelse. I sådanne tilfælde kunne politiet passende give en advarsel, en tilrettevisning eller en lille bøde på f.eks. 1.000 kr.

For det tredje rammer regeringen ved siden af i forhold til målet om at forebygge ulovlig cabotagekørsel. Venstre vil også bekæmpe ulovlig cabotagekørsel, men det skal ske ved, at risikoen for at blive afsløret ved en af vejkontrollerne bliver stor. Vi hilser det derfor velkommen, at politiets vejkontroller er blevet styrket de seneste år, og det ser ud til at have en afskrækkende effekt, eksempelvis er det kun en forsvindende lille del på omkring 2 pct. af de kontrollerede lastvogne, der har brudt reglerne om cabotagekørsel. De to procent inkluderer vel at mærke alt fra småforseelser og op til store, alvorlige forseelser – det har vi ikke noget sikker statistik på. Men spørgsmålet melder sig: Hvorfor nu hæve bøderne dramatisk igen frem for at lade de skærpede vejkontroller have deres virkning? Det rammer ved siden af skiven.

For det fjerde er Venstre af den klare opfattelse, at den foreslåede generelle hævelse af bøderne i særlig grad vil ramme danske lastbilvognmænd og danske busvognmænd. Det kan ikke undre nogen, at der i høringssvarene spores en dyb skepsis over for lovforslaget. Eksempelvis er det komplet uforståeligt for de danske busvognmænd, at de som en følgevirkning af cabotagedebatten skal udsættes for en dramatisk generel forøgelse af bøderne på helt op til 400 pct., og det blot halvandet år efter, at de seneste forøgelser blev vedtaget her i Folketinget. Regeringen lægger simpelt hen op til at skyde gråspurve med kanoner.

På denne baggrund må jeg konkludere, at dette lovforslag rammer ved siden af skiven. Det er simpelt hen et overflødigt lovforslag, og det er ude af proportioner. Vi skal i stedet fortsætte med effektive vejkontroller, så vi afslører de brodne kar i branchen, danske som udenlandske, der helt bevidst omgår reglerne for at tilrane sig konkurrencefordele.

Venstre kan ikke støtte lovforslaget, men hvis den situation skulle opstå, at ministeren under udvalgsbehandlingen ønsker en forhandling om fjernelse af tidsler i det her lovforslag, så møder vi naturligvis gerne op.

Tak til Venstres ordfører. Så går vi til socialdemokraternes ordfører, hr. Rasmus Prehn.

Fra socialdemokratisk side er vi rigtig glade for det her lovforslag, fordi det er med til at sikre mere ordentlighed, mere sikkerhed og bedre overholdelse af de regler, der gælder på vejene. Venstres ordfører giver udtryk for, at det rammer uden for skiven – at det er ude af proportioner. Vi mener fra socialdemokratisk side, at det netop rammer inden for skiven, og at der er proportionalitet i det her forslag.

Sagen er jo den, at dem, der skulle finde på at køre uden for reglerne, dem, der skulle finde på at snyde med køre-hvile-tids-bestemmelser og andet, skal have en straf. Og da vi ændrede lovgivningen for et års tid siden, var det sådan, at reglerne ikke var blevet ændret siden 1980, tror jeg det var. Det var et skridt i den rigtige retning, men det har vist sig, at der fortsat bliver begået mere eller mindre systematisk snyd. Derfor har man altså fra regeringens side fundet anledning til at skærpe de her straffe, ved at sikre proportionalitet. Den proportionalitet, som Venstres ordfører siger at der ikke er, er der jo netop, al den stund at man meget mere går ind og skelner imellem, hvad der er mindre alvorlige, hvad der er alvorlige, og hvad der er meget alvorlige sager, sådan at det bliver en mere rimelig bøde, afhængigt af hvad for en forseelse der er blevet lavet.

Netop cabotagespørgsmålet har der været meget stor diskussion om. Det forhold, at der kommer underbetalte udenlandske chauffører ind og kører ulovlig cabotagekørsel, er medvirkende til, at danske chauffører mister arbejdet, og betyder, at det bliver umuligt for danske vognmænd at holde liv i deres forretning. Der skal det være sådan, at de aftalte regler, der er om cabotage, i hvert fald bliver overholdt.

Der er vi selvfølgelig fra socialdemokratisk side rigtig glade for Venstres kvittering for, at vi har gjort noget i form af en øget politiindsats. Ja, det er et skridt i den rigtige retning; det er noget, den her regering har sikret; det er godt. Men der skal altså også være et ordentligt værktøj, som politiet kan bruge, nemlig nogle bøder, som folk har respekt for. For situationen har været, at folk ikke har haft respekt for det bødeniveau, og det er det, vi tager alvorligt nu. Så vi gør noget ved det her, og vi kommer altså alt i alt med et rigtig godt forslag, som sikrer større trafiksikkerhed på vejene, og som sikrer, at vi kommer ulovlig cabotagekørsel til livs.

Forslaget er inden for skiven, og der er proportioner i det, så fra socialdemokratisk side stemmer vi for det her forslag med meget stor glæde og begejstring.

Tak til socialdemokraternes ordfører. Så er det Dansk Folkepartis ordfører, hr. Kim Christiansen.

Der er ingen tvivl om, at Dansk Folkeparti støtter, at når der begås ulovligheder, skal der også være en straf. Vi har ikke som Venstre det store problem med, at vi har meget høje bøder. Dels har det en præventiv effekt, dels skal bøderne have en karakter, så det ikke kan svare sig at snyde.

Dansk Folkeparti vil være med til at bekæmpe ulovlig cabotagekørsel, og vi vil modsat Venstre også gerne være med til at bekæmpe organiseret cabotagekørsel. Det tager det her lovforslag slet ikke stilling til. Det tager ikke stilling til, om man skal ændre cabotageforordningen, hvad der måske kunne være noget, der virkelig kunne bruges som redskab til at undgå, at vi havde så mange udenlandske lastbiler til at ligge og køre organiseret cabotagekørsel i Danmark.

Vi vil gerne være med til at diskutere, om der ikke skal være en bagatelgrænse i det her lovforslag. Hvis en dansk vognmand f.eks. har glemt sin tilladelse, skal det så koste den vognmand 5.000 kr.? Det mener vi ikke at det skal, og der er en række situationer, hvor man måske kunne sige, at 5.000 kr. rammer uden for skiven, som jeg tror det var Venstres ordfører der gav udtryk for.

Men der, hvor der så virkelig er tale om ulovligheder, som er konkurrenceforvridende, og som måske skaber en økonomisk gevinst for den enkelte, som snyder, er vi helt på det rene med, at vi skærper sanktionsniveauet i form af nogle meget høje bøder. Men det er noget, som vi forhåbentlig kan diskutere under udvalgsarbejdet.

Med hensyn til busvognmændene, som også er taget med i det her, og som andre ordførere også har været inde på, mener Dansk Folkeparti, at det måske er en lille smule ude af proportioner, i og med at cabotagekørsel for busser vel er ikkeeksisterende. Lov om buskørsel er jo reguleret i en anden EU-forordning, og det er noget af det, vi også gerne være med til at kigge på under det fortsatte udvalgsarbejde, altså om det egentlig er rimeligt, at vi overhovedet har busserne med i den del af lovforslaget.

Så Dansk Folkeparti er positive over for regeringens bestræbelser på at bekæmpe ulovlig cabotagekørsel. Det er vi helt enige i at man skal. Vi mener måske ikke, at det her lovforslag helt løser problemet. Det løser problemet i forhold til at give nogle meget høje bøder til dem, der snyder – det er vi med på – men jeg håber også, at ministeren under udvalgsarbejdet vil være med til, at vi kigger lidt på bagatelgrænserne i forhold til danske vognmænd. Det er jo ikke dem, vi ønsker at straffe med det her lovforslag.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Da jeg ikke kan se den Radikale ordfører og heller ikke Socialistisk Folkepartis ordfører, vil jeg nu anmode hr. Henning Hyllested om at holde sin ordførertale for Enhedslisten. Så kan det jo være, at de andre dukker op.

Den socialdemokratiske ordfører hvisker mig lige i øret, at han i sit ordførerindlæg glemte at sige, at han også talte på vegne af den radikale ordfører og SF's ordfører. Det er så grunden til, at de ikke er mødt op.

Enhedslisten støtter som udgangspunkt og helt overordnet det her lovforslag. Vi mener faktisk, at det vil medvirke til at rydde op i underskoven af useriøse vognmænd og chauffører, som jo påfører deres kolleger en unfair konkurrence, og som langt hen ad vejen også deltager i en form for løndumping på de danske landeveje. Vi mener i høj grad, at lovforslaget vil have en præventiv og afskrækkende effekt, i og med at man nu forhøjer nogle af bødestørrelserne. Men vi mener selvfølgelig også, at det skal følges op af en effektiv kontrolindsats i stil med den, som vi jo i Enhedslisten sammen med regeringen har besluttet for området for cabotagekørsel, hvor vi har afsat to gange 10 mio. kr. plus 7 ½ mio. kr. for årene 2012 og 2013.

Det, vi måske synes, vi mangler i lovforslaget, er en indsats mod speditørerne, som jo høj grad er dem, som systematiserer vognmændenes mange gange ulovlige kørsel, ikke mindst med hensyn til cabotagekørsel, men som jo slipper fri og, om jeg så må sige, næsten vasker deres hænder, når vognmændene eller chaufførerne bliver taget ude på landevejene for ulovlig kørsel.

Man indfører med lovforslaget tre bødekategorier, nemlig mindre alvorlige, alvorlige og meget alvorlige, og man forhøjer nogle af bødestraffene fra 10.000 kr. til 15.000 kr. og fra 25.000 kr. til 35.000 kr., og så indfører man en ny bødekategori på 5.000 kr. for mindre alvorlige forseelser. Det glæder os selvfølgelig, at ulovlig cabotagekørsel sammen med løn- og arbejdsvilkår for chaufførerne stort set befinder sig i den kategori, der hedder meget alvorlige forseelser. Vi bemærker os også, at det er nævnt i lovforslaget, at med hensyn til cabotage kan bøderne faktisk fordobles eller tredobles i tilfælde med skærpende omstændigheder. Som et, synes jeg, rigtig godt argument, er det også nævnt i bemærkningerne til lovforslaget, at ulovlig cabotage plus en række af de andre forseelser jo virker konkurrenceforvridende over for de ordentlige vognmænd og chauffører i erhvervet.

Når man snakker kontrolindsats, er fragtbrevet jo uhyre vigtigt, og der er vi sådan lidt forundret over bemærkningernes 3,3,5,1 og 3,3,5,2 og bødeniveauet for overtrædelserne på det område. F.eks. kategoriserer man manglende bevis for den igangværende kørsel som en alvorlig forseelse, hvilket det i høj grad også er, men jeg forstår ikke, at den ikke bliver kategoriseret som en meget alvorlig forseelse. For hvis man kører rundt helt uden bevis for det, man er i gang med, så synes jeg godt nok, at der kan være mistanke om, at der foregår alt muligt – ikke mindst ulovlig cabotagekørsel.

Det samme gælder med de bødestørrelser, man fastlægger for nogle af de andre forseelser i det pågældende afsnit i bemærkningerne – bøden er 5.000 kr. for en række overtrædelser. Men hvis der mangler oplysninger om sted og dato for overtagelse af varer, og hvis der mangler oplysninger om nummerpladerne på træk- og sættevogne, kategoriseres det også til 15.000 kr. og i kategorien alvorlig forseelse, selv om man i bemærkningerne skriver, at der må være en

»...større formodning for, at der udføres ulovlig cabotagekørsel, når disse oplysninger ikke fremgår af brevet.« Derfor forstår jeg ikke, at det ikke tilhører kategorien meget alvorlige forseelser og altså takseres til 35.000 kr.

I busloven føres bestemmelserne jo stort set videre med de korrektioner og afvigelser, der nu måtte være, når man snakker buslov. Men vi konstaterer, at man stadig væk kategoriserer overtrædelser af bestemmelserne om ulovlig cabotagekørsel og om løn- og arbejdsvilkår som meget alvorlige forseelser til 35.000 kr., og at man i øvrigt lægger stor vægt på indsatsen mod løndumping og unfair konkurrence, kørsel uden tilladelse, udlejning uden tilladelse, ulovlig anvendelse osv. osv.

Jeg bemærker også, at man i området for buskørsel jo i høj grad lægger vægt på, at der er nogle færdselssikkerhedsmæssige hensyn inde i busloven. Det synes vi er godt. Branchen har jo henvendt sig og diskuterer det her med bagateller meget. Venstres ordfører var også inde på det. Men hvad er egentlig bagateller? Jeg har den oplevelse, at bagateller jo lynhurtigt sættes i system inden for vognmandserhvervet, og jeg vil opfordre regeringen til ikke at bøje af.

Man er jo i høj grad bøjet af over for erhvervet, når det gælder kørselsafgifter og arbejdsudlejning. Jeg vil gerne opfordre regeringen til i hvert fald at stå fast på det her område, så vi får lidt fast grund under fødderne, når vi skal sætte ind mod unfair konkurrence, løndumping osv. Det er det, som det handler om her, og derfor støtter Enhedslisten forslaget.

Tak til Enhedslistens ordfører. Så er det Liberal Alliances ordfører, hr. Villum Christensen.

Det er ikke mere end 20 måneder siden, at der sidst blev skruet opad på bødeknapperne på bus- og godskørselsområdet. Alligevel finder regeringen det med dette lovforslag nødvendigt at give den et hak mere, så bøderammen kommer til at strække sig fra 5.000 kr. til 35.000 kr., som man kan læse.

Det har vi i Liberal Alliance svært ved at se nødvendigheden af – i hvert fald på det generelle plan. Det er muligt, at der skal slås hårdt ned på nogen, men det skal ikke være på alle, sådan som det fremgår af det her. Vi deler således DTL's opfattelse af, at der ikke siden marts 2012 har været hændelser, såsom et øget antal overtrædelser eller en stigning i grovheden af overtrædelserne, der kan begrunde nye bødeforhøjelser.

Desuden noterer vi os, at man i høringssvarene oplyser, at de fleste bøder for ulovlig cabotagekørsel ifølge politiet gives for mindre alvorlige overtrædelser, hvor der er tale om administrative fejl, altså hvis der er en chauffør, der har glemt et stykke papir – noget i den retning.

Jeg synes, der bør være meget stor forskel på, om vi er i det felt, hvor det handler om sjusk, eller om vi omvendt er i det felt, hvor det handler om, at man bryder reglerne for at berige sig selv.

Så det er min hovedanke i forhold til lovforslaget. Jeg synes som sagt, at man bruger for stor en fluesmækker på det her område, og vi kan ikke støtte lovforslaget i den foreliggende udformning.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Så er det den konservative ordfører, hr. Mike Legarth.

Tak, hr. formand. Lad os kalde en skovl for en skovl: Det her lovforslag kommer på banen, fordi der har været en debat om cabotagekørsel, altså hvad vi kan gøre for at gøre vilkårene så gode som muligt for de danske vognmænd i den konkurrence, de er udsat for, i forbindelse med at udenlandske transportører kommer hertil med lavt betalte chauffører og tager noget af markedet. Der gælder der nogle EU-regler, og det lidt tvivlsomt, om de regler nu også bliver opfyldt.

Jeg synes, at det her lovforslag er meget problematisk. For nok skal loven overholdes – ingen tvivl om det – og bryder man loven, skal man også have en straf, der skal være en konsekvens, der skal være en bøde. Men det, som der med det her lovforslag lægges op til, er for vidtgående.

Andre har været inde på, at man så sent som i 2012 rent faktisk regulerede bødestørrelserne, og de bødestørrelser, der nu lægges op til, som er på mange tusind kroner, vil ikke alene komme til at gælde ved virkelig bevidste forseelser, men også i forhold til nogle administrative ting, hvor vi godt kan synes at man i nogle af tilfældene kunne nøjes med en bagatelgrænse. Jeg er fortaler for, at man havde et advarselssystem i de tilfælde, hvor det ikke har nogen egentlig betydning for selve det trafikale og selve cabotagekørselsdelen.

Så der er en manglende kant i forhold til, hvornår noget er en bagatel, og hvornår det er en egentlig lovforseelse, der skal straffes med en høj bøde. Man kunne som nævnt indføre advarsler, og det vil være noget, vi vil bringe med ind i forhandlingerne i udvalget.

Så sidestiller man i det her lovforslag i øvrigt vognmænd og busvognmænd. Det synes vi heller ikke umiddelbart der er noget formål i. Jeg kan forstå på det underliggende materiale, at det er, fordi man ikke mener, at man kan forskelsbehandle. Men når det gælder den problemstilling, der har været, og som er løst, har det jo i hvert fald ikke først og fremmest været på busområdet.

Så jeg synes samlet set, at det her lovforslag er for vidtgående; det vil være en for markant ændring over for vognmændene, en for hård straf; det rammer uden for skiven – og selv om der også findes køre-hvile-tids-skiver inden for transportbranchen, så er det ikke den skive, jeg henviser til.

Jeg synes, det er for vidtgående, og derfor kan vi ikke støtte det i den udformning, det har.

Der er en kort bemærkning fra hr. Rasmus Prehn.

Nu har der ikke sådan været den store debat om det her spørgsmål, men man sidder og vågner lidt op nede på sin plads, når man hører ordføreren for Det Konservative Folkeparti. Jeg havde jo det indtryk, at ordføreren var en sand vogter af lov og orden. Jeg havde det indtryk, at Det Konservative Folkeparti var sådan et lov og orden-parti. Derfor undrer det mig lidt, at man tilsyneladende stiger ned fra den position. Når det handler om sikkerhed på vejene, når det handler om at sikre, at der er ordentlige køre-hvile-tids-bestemmelser, at der ikke bliver snydt med cabotagereglerne, så er det pludselig bare bagateller. Så er det ikke noget, man skal tage alvorligt.

Er Det Konservative Folkeparti og Det Konservative Folkepartis ordfører på vej væk fra det standpunkt, at vi skal have et lov og orden-samfund?

Ordføreren.

Nu ved jeg ikke, hvor ordføreren var, da jeg startede min tale. Jeg præciserede jo ganske tydeligt og klart, at loven skal overholdes, og bryder man loven, skal det have det have nogle konsekvenser. Så skal der være en straf, ofte i form af en bøde. Så vi er et retssikkerhedsparti. Det har hr. Rasmus Prehn fuldstændig ret i. Den position er uændret, det vil vi gerne bakke op om.

Det, jeg talte om, var jo det at indføre en ny og meget markant hævelse af bødestraffen – og det er efter 2012. Altså, hvis jeg havde syntes, og hvis Det Konservative Folkeparti havde syntes, at bøderne skulle stige, så var de blevet sat op i løbet af de 10 år, vi sad i regering. Der tilpassede vi dem løbende, og det har vi så senest gjort i 2012. Nu skriver vi 2013. Er der så behov for en ny stigning? Nej, det synes vi ikke der er. Og så henviste jeg til, at det drejede sig om administrative ting, der ikke påvirkede den egentlige trafikale sikkerhed. Der synes jeg ikke det er rimeligt at man giver bøder i mangetusindkronersklassen, når det altså drejer sig om noget rent administrativt, noget dokumentationsmæssigt osv. Der synes jeg godt der kunne være en bagatelgrænse, et advarselssystem.

Rasmus Prehn.

Nu er jeg pludselig mere med. Altså: Lov og orden er fint nok, men hvis der er nogle virksomhedsejere, hvis der er nogle vognmænd, som kan risikere at få en bøde, så er det ikke så godt længere. Så går man ikke så meget op i det længere.

Altså, her er der jo tale om sikkerhed på vejene. Der er jo tale om, at der potentielt er mennesker, der kan komme til skade på vejene, hvis ikke de her regler bliver overholdt. Er det ikke et mærkeligt sted, Det Konservative Folkeparti vælger at sige: Lige præcis på det her punkt opgiver vi vores sædvanlige retspolitiske holdninger, her er vi ikke længere et lov og orden-parti?

Ordføreren.

Jamen det der er jo manipulation for åbent tæppe. Altså, vi går jo netop ind for, at der skal være en markant bødestraf, hvis man begår forseelser, hvor man bryder sikkerheden i trafikken. Men her taler vi jo om at sætte et værn op mod, at der kommer udenlandske vognmænd og chauffører ind i Danmark og kører ulovlig cabotagekørsel. Det er jo chaufførerne, der får straffen, det er ikke vognmændene, så den henvisning, der er fra hr. Rasmus Prehn, til, at vi nu forsøger vi at beskytte vognmændene, er fuldstændig forkert. Det er chaufførerne, altså dem, der begår den ulovlige handling, der skal drages til ansvar. Sådan må det være, og sådan er det også normalt, når der laves tiltag. Men vi synes, at man i den her sammenhæng går for vidt, og at man straffer for nogle ting, det ikke havde været nødvendigt at straffe for.

Tak til den konservative ordfører. Så er det transportministeren.

Tak. Og tak for muligheden for at førstebehandle et lovforslag, som jeg synes er ganske vigtigt. Det handler om, at vi er udfordret i Danmark med hensyn til ulovlig cabotagekørsel og social dumping, og vi skal selvfølgelig hele tiden kigge på, hvor vi kan stramme reglerne, så vi kommer ulovlighederne til livs. Det handler ikke om alle de vognmænd, der kører lovligt derude. Det her handler jo om, at når man kører ulovligt, skal man også straffes.

Hvis man kigger i forslaget, kan man se, at det jo er baseret på cabotageudvalgets rapport tilbage fra maj 2013, hvor parterne satte sig sammen og diskuterede, hvad der skulle til for at dæmme op for det. Det blev nedsat af min forgænger, hr. Henrik Dam Kristensen, tilbage i august 2012, og det havde 1 år til at komme med nogle forskellige anbefalinger.

Det er jo korrekt, at cabotageudvalgets arbejde ikke omfatter busområdet, hvilket flere ordførere også har været inde på. Men busser kører også cabotage, og der har altid været parallelitet mellem bødesatserne på gods- og busområdet, fordi der i begge tilfælde er tale om erhvervsmæssig vejtransport, der kræver tilladelse. Derfor er der også ændringer i busloven.

Desuden gælder ændringen i satserne både danske og udenlandske vognmænd, så man kan altså ikke sige, at der er diskrimineret via den måde, vi laver bøderne på. Med lovforslaget foreslås det, at politiet og domstolene ved udmålingen af bødestraffen kan lægge vægt på, om overtrædelsen er mindre alvorlig, alvorlig eller meget alvorlig. I dag har vi kun to kategorier: mindre alvorlig og meget alvorlig. I virkeligheden sætter vi jo i nogle forhold bødestraffen ned fra 10.000 kr. til 5.000 kr. Der er flere ordførere, der får det til at lyde, som om vi har sat bødestørrelserne op, men det er faktisk ikke tilfældet. Der lægges også vægt på de økonomiske gevinster, der er opnået eller forsøgt opnået ved overtrædelsen. Hvad er det, man konkret får ud af ikke at overholde loven? Det skal selvfølgelig afspejle sig i bøderne, så vi har foreslået en øget differentiering af bødestørrelserne. På den måde bliver nogle større og nogle mindre.

Med forslaget anbefales et bødeniveau på 5.000 kr. for mindre alvorlige overtrædelser. Jeg har noteret mig DTL's høringssvar, og jeg vil også gerne lige understrege, at det her altså på alle områder handler om en nedsættelse og ikke en forøgelse af de 10.000 kr. Der er nogle bøder, der bliver øget, men mange af dem bliver altså mindre end i dag. Det er, fordi vi mener, at der er tale om bagateller, men stadig væk ulovligheder. 15.000 kr. er for alvorlige overtrædelser, og endelig er det 35.000 kr. for meget alvorlige overtrædelser.

I dag ligger bødeniveauet som sagt mellem 10.000 og 25.000 kr. alt efter karakteren. Ud over ønsket om at ramme social dumping ønskes det med lovforslaget som sagt også at indføre mere proportionalitet i bødeniveauet. Vi anbefaler derfor at indføre lave bødesatser på 5.000 kr. i de tilfælde, hvor der er tale om nogle mindre alvorlige overtrædelser. Det kan f.eks. være, at der i dokumentationen for cabotagekørslen mangler oplysninger om navn og adresse eller en underskrift fra afsenderens side. Den nuværende bødesats på 10.000 kr. vurderes ikke altid at være proportional med overtrædelsens karakter.

Derudover anses ulovlig cabotagekørsel som en meget alvorlig overtrædelse, og det vil jeg gerne understrege er regeringens pointe. Det udløser som udgangspunkt en bøde på 35.000 kr. Et eksempel på det er, hvis man udfører mere end tre cabotageture på 7 dage; det er en del af EU-forordningen. Hvis ulovlig cabotagekørsel udføres inden for en længere periode, f.eks. 14 dage, vil der være tale om skærpende omstændigheder. Det vil betyde, at bøderne vil kunne fordobles eller tredobles. De økonomiske sanktioner ved ulovlig cabotagekørsel skærpes ved en markant forhøjelse af bødestraffen.

Forslaget vil alene have negative konsekvenser for de vognmandsvirksomheder, som ikke overholder reglerne, så de kan jo vælge at overholde dem. Det er derfor, vi laver love i Folketinget. Og så kan vi håbe på, at der ved reduceret ulovlig cabotagekørsel vil være afledte positive konsekvenser for det danske transporterhverv.

Lovforslaget skal desuden ses i sammenhæng med den øvrige indsats, regeringen arbejder med på cabotageområdet. Jeg forventer således, at en skærpelse af bøderne sammen med en øget kontrolindsats, som politiet gennemfører, og øget information, hvad jeg også ved branchen er optaget af, vil have en ganske effektiv, præventiv effekt.

Men vi stopper altså ikke her. Som EU-reglerne er i dag, er de generelt meget svære at kontrollere og giver i praksis anledning til ganske vidtstrakte muligheder for at udføre cabotage. Det var ikke det, der var meningen med reglerne i sin tid. Det er derfor afgørende, at vi lægger et stærkt og vedvarende pres på EU for at ændre reglerne, så det bliver nemmere at dæmme op for snyd og misbrug.

Der er flere ordførere, der undervejs i debatten har sagt, at de gerne vil have, at vi kigger på at undtage busområdet. Det ville være en stor ændring af al tidligere praksis på det her område, så vi fastholder fra regeringens side, at bus og gods skal ses i sammenhæng.

Jeg er villig til under lovbehandlingen i udvalget at kigge på, om vi kan diskutere spørgsmålet om bagateller. Der er nogle, der har nævnt, at der er enkelte bagateller, vi bør kigge nærmere på. Jeg vil gerne kigge på – også sammen med branchen – om der er noget, vi bør tale om.

Det, jeg tror er vigtigt, og som Enhedslistens ordfører også understregede i sin tale, er, at vi skal have en effektiv kontrolindsats, at vi skal komme den ulovlige cabotagekørsel til livs.

Med hensyn til Enhedslistens ønske om at drage speditørerne yderligere til ansvar vil jeg meget gerne oplyse Folketinget om, at det allerede i dag er muligt at komme efter speditørerne. Jævnfør straffelovens § 23 kan man i dag dømme speditører for medvirkeransvar, og det er allerede sket, så det er muligt at idømme speditørerne en bøde, om end det efterforskningsmæssigt er svært. Jeg vil også gøre opmærksom på, at når man idømmer chaufføren en bøde, idømmer man også vognmanden en bøde. Så det, der er tale om, er selvfølgelig at kigge på, hvordan sammenhængen i systemet er, hvilket jeg også forstår at Enhedslisten er optaget af.

Men som sagt har flere ordførere nævnt det her med bagateller, og jeg kigger gerne på det i forbindelse med lovarbejdet. Og jeg vil sige tak for en konstruktiv behandling af forslaget, som jeg fornemmer at et flertal i Folketinget bakker op om.

Der er korte bemærkninger, først fra hr. Kim Christiansen.

Tak for det. Jeg vil da gerne kvittere for ministerens positive tilgang til, at vi kan kigge på nogle af de her bagatelgrænser. Ministeren fremhævede det her eksempel med tre cabotagekørsler inden for 7 dage, og der vil jeg da bare høre ministeren, om ikke det er sådan i dag, at man sagtens kan køre mere end tre cabotagekørsler inden for 7 dage. Mig bekendt kan man køre tre om dagen – det har jeg i hvert fald fået som svar fra ministerens forgænger – altså at man i princippet kan køre cabotagekørsel i Danmark 365 dage om året, hvis man blot lige kører en tur til Malmø eller en tur til Flensborg indimellem.

Ministeren.

Hver gang der er tale om en international transport – og det vil sige, at en lastbil kommer over grænsen og kører i Danmark – så giver det ret til cabotagekørsel forstået som tre cabotagekørsler på 7 dage.

Det er så korrekt, at der er nogle, der spekulerer i det ved at vælge at køre over grænsen og komme tilbage igen, og det er jo det, vi prøver at komme til bunds i. Det er på kanten af det, der er hensigten med regelsættet, om, hvad man skal gøre med cabotagekørsler. Men regelsættet og EU-forordningen er meget klar: Det handler om tre cabotagekørsler på 1 uge.

Kim Christiansen.

Nu nævner ministeren jo selv, at der er den her mulighed for at misbruge reglerne. Har ministeren så tænkt sig at lukke det hul i forhold til EU-forordningen, så der reelt vil være tale om maks. tre kørsler på 7 dage, hvorefter man skal forlade landet?

Ministeren.

Man kan jo sige, at det allerede er ulovligt i dag. Man skal sådan set overholde de regler, der er, og noget af det, vi gør, er at sørge for, at der foretages en effektiv kontrol fra politiets side. Altså at politiet for det første ikke kun er ude ved vejsiden og holder øje med lastbilerne, men at bagmandspolitiet sådan set også går ind og kigger på det netværk, for nogle steder er der tale om organiseret ulovlig cabotagekørsel, og det er det, vi skal komme til livs.

Jeg er ikke i tvivl om, at der er meget kreativitet på det her område, og derfor skal vi hele tiden flytte vores fokus for at sørge for, at vi så lukker det næste hul. Jeg er enig i, at det er svært og besværligt, men jeg mener sådan set – som jeg også hører ordføreren mener – at vi skal gøre den indsats.

Hr. Henning Hyllested har en kort bemærkning.

Det var lige til ministerens bemærkning om speditørerne, som jeg gjorde lidt ud af i min ordførertale. I branchen, især hos mange af de gode vognmænd, der har orden i sagerne, er der jo langt hen ad vejen en opfattelse af, at det i høj grad er speditørerne, der sidder og disponerer over lastbiltransporten og derfor også faktisk systematisk medvirker til overtrædelse af bl.a. cabotagereglerne. Det er derfor, vi sådan er lidt optaget af, at speditørerne i højere grad drages til ansvar. Det er rigtigt, at der selvfølgelig i straffeloven er en bestemmelse om medvirkeansvar , og det er også den, ministeren henviser til. Men i hvor stort et omfang bliver den i virkeligheden brugt? Der er jo en klar opfattelse af, at det er i meget, meget begrænset omfang, også af efterforskningsmæssige hensyn, hvad ministeren er inde på, og det er derfor, vi jo godt kunne tænke os, at man i høj grad fik nogle værktøjer i forhold til speditøren.

Det kunne være tilbageholdelse af hele vogntoget, for så har både speditører og for den sags skyld godsejeren – forstå mig ret: Den, der har det gods, der bliver sendt med lastbilen – et problem, hvis sådan et vogntog pludselig bliver tilbageholdt, fordi man så skal ud at hente sin last og have den omflyttet til en anden sættevogn.

Ministeren.

For det første har spørgeren jo helt ret i, at vi allerede i dag med straffelovens § 23 har muligheden for at benytte medvirkeansvaret. Det er svært altid at levere den dokumentation, der i virkeligheden skal til for at dømme speditørerne. Jeg har hørt, hvad både chauffører og vognmænd har sagt om, at det ofte også handler om speditøren.

Men det gør det jo ikke nemmere. Nu synes jeg ikke, vi skal gengive, hvad der står i straffeloven, og skrive det ind i loven – altså at straffeloven jo også gælder for andre love – men det, man skal være opmærksom på, er, at det ligegyldigt hvad altid handler om bevisbyrden. Og der har vi jo i samarbejde med Enhedslisten styrket politiets kapacitet på det her område, så vi får gjort noget ved bagmændenee, for det er i virkeligheden hele det netværk, vi skal i gang med at trævle op.

Så vil jeg sige i forhold til tilbageholdelse af hele vogntog, at jeg mener, at der også må være tale om proportionalitet. For man skal være opmærksom på, at hvis man tilbageholder trækkeren, altså den del, hvor førerkabinen er med, så vil der ofte være tale om en værdi, der svarer til mere end den bødestørrelse, man i sidste ende ville kunne få ud af det.

Men jeg ved, at Enhedslisten er optaget af det, vi har også tidligere drøftet det, og det har også været en del af arbejdet med cabotagereglerne. Men det er altså ikke uproblematisk, hvis det er helt uproportionalt i forhold til bødestraffen.

Så er det hr. Mike Legarth for en kort bemærkning.

Jeg vil bare høre, om ministeren er enig med mig i, at vi selvfølgelig skal have et effektivt værn mod ulovlig cabotagekørsel, og om ministeren også er enig i, at det eneste effektive værn er, at man har en effektiv kontrol. Og der vil jeg godt høre ministeren, om ministeren mener, at der er afsat passende ressourcer til politiet, til et kontrolsystem, sådan at vi kommer den ulovlige cabotagekørsel, som vores danske vognmænd er plaget af, til livs.

Ministeren.

Jeg er delvis enig med spørgeren i, at en væsentlig del af det at sikre sig mod ulovlig cabotage selvfølgelig er politiets kontrol. Det er også at kigge på de regler, der bunder i ulovlig cabotage, og som vi diskuterer på europæisk niveau – om definitionerne er rigtige og sådan noget. Det er også en del af det.

Men når vi kigger på kontrollen, kan vi se, at den her regering jo netop har fokus på politiindsatsen og øgede kontroller og sammen med Enhedslisten har sat øgede midler af til øget politiindsats. For vi ved, at både det, at vi har dem på rastepladserne, at de er ude og snakke med chaufførerne, at de kommer i virksomhederne, og at man også fra bagmandspolitiets side søger at kigge tilbage i leddene, er væsentligt i forhold til at komme ulovlig cabotage til livs.

Men det kan ikke gøre det alene, og en af de ting, vi også kigger på, er bødestørrelsen, og grunden til, at bødestørrelsen også betyder noget, er, at incitamentet bliver mindre, jo hårdere man kan blive straffet for det. Vi tror på, de økonomiske incitamenter virker – det plejer De Konservative også at gøre.

Mike Legarth.

Ja, og plejer eksisterer. Det gør vi selvfølgelig meget ud af, og det er også derfor, jeg gerne vil være sikker på, at ministeren er overbevist om, at der er de ressourcer, der skal til for at foretage den kontrol, og at det kontrolsystem, der ligger bag ved, er velfungerende.

Er ministeren også enig i, at det, der kunne forenkle en kontrol, ville være, at man udstyrede lastbilerne med elektronisk fragtbrev, sådan at politiet fik nemmere ved at kontrollere de ting, der skal kontrolleres for at afdække, om der rent faktisk er nogen, der kører ulovligt? Hvis hver lastbil havde et elektronisk fragtbrev, var der ikke så meget at spille om, og så kunne man kontrollere det. Vil ministeren sætte den dagsorden?

Ministeren.

På europæisk plan vil det være sådan, at der fra 2017, hvor vi begynder at have elektroniske styresystemer i lastbilerne, vil være indført EU-regler, så man, på samme måde som når man går ind og kigger på skiven og ser, om de overholder køre-hvile-tids-bestemmelserne, også kan se, hvor lastbilen har opholdt sig. Spørgeren må tilgive mig lidt, for det er ud fra hukommelsen, men jeg mener nu, det er 2017.

Man må sige, at når vi begynder at have de her redskaber, står vi langt stærkere i forhold til at se, hvor lang tid lastbilen har været i landet, hvad den har lavet i landet, hvor den har losset, og hvor den har læsset. Det vil ubetinget gøre tingene meget lettere, men det er ting, der er på vej, og det tager selvfølgelig noget tid, for det er nødt til at være europæiske regler, fordi der er tale om internationale transporter.

Tak til transportministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Transportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.