1. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag blev den 30. september 2013 sendt i høring hos:Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,Domstolsstyrelsen, Procesbevillingsnævnet, Den Danske Dommerfor-ening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsfor-ening, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Rigsadvokaten, Rigspoliti-et, Politidirektørforeningen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politifor-bundet i Danmark, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Funktionærer-nes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Akademikernes Centralorga-nisation, Datatilsynet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Danske Regio-ner, Foreningen af Statsadvokater, Fængselsforbundet, Generalauditøren,DJØF, Advokatrådet, Danske Advokater, Landsforeningen af Forsvarsad-vokater, Voldgiftsinstituttet, Kommunernes Landsforening (KL), DanskArbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Forsikring & Pen-sion, FSR – danske revisorer, 3F – Fælles Fagligt Forbund, Landsorganisa-tionen i Danmark (LO), HK/Danmark, Institut for Menneskerettigheder,Retssikkerhedsfonden og Retspolitisk Forening.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende:Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen,Procesbevillingsnævnet, Den Danske Dommerforening, Domstolenes Tje-nestemandsforening, HK Landsklubben Danmarks Domstole (tillige påvegne af HK/Danmark), Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Politiforbundet iDanmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Data-tilsynet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Fængselsforbundet, Advokat-rådet, Danske Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Vold-giftsinstituttet, Kommunernes Landsforening (KL), Dansk Arbejdsgiver-forening, FSR – danske revisorer, Landsorganisationen i Danmark (LO),Institut for Menneskerettigheder og Retspolitisk Forening.Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført medkursiv.

2. Høringssvarene

2.1. Generelt

Rigsadvokaten, Datatilsynet, KL, Voldgiftsinstituttet, FSR – danske

revisorer, LO og Institut for Menneskerettigheder

har ingen bemærk-ninger til lovudkastet.

Dansk Arbejdsgiverforening

ønsker ikke at afgive bemærkninger.

Domstolsstyrelsen

finder, at det må være det klare udgangspunkt, at alleretssager – også arrestantsager – skal afvikles i de ordinære retsbygningermed en forsvarlig sikkerhedsmæssig indretning. I de særlige højrisikosagermed stort politiopbud kan der imidlertid af hensyn til sikkerheden omkringtransport af arrestanter og generne for andre med ærinde i den ordinæreretsbygning være behov for, at sådanne retssager afvikles i en særligt sikretretssal med en placering, der ikke giver gener og medfører samme risici.Det er på den baggrund positivt, at der skabes mulighed for at indrette rets-sale, der er egnede til at blive anvendt netop i de sager, hvor der gør sigsådanne særlige sikkerhedsmæssige hensyn gældende. Det er herudoverpositivt, at der skabes klar hjemmel til at foretage visitation af de besøgen-de i de situationer, hvor rettens ledelse vurderer, at der er behov.

Dommerforeningen

anfører, at lovudkastet er baseret på et hensyn til po-litiets og kriminalforsorgens ressourcer i forbindelse med afviklingen afsærlige højrisikosager. Foreningen beklager endvidere, at domstolene ikkehar været inddraget i overvejelserne. De synspunkter, som domstolene iden forbindelse kunne have bidraget med, har derfor kun i ringe omfangfundet udtryk i lovudkastet. Dommerforeningen finder også, at alle retssa-ger – også arrestantsager – som det klare udgangspunkt skal afvikles i deordinære retsbygninger med en forsvarlig sikkerhedsmæssig indretning.Der kan imidlertid være særlige sikkerhedsmæssige aspekter forbundetmed afvikling af visse sager med et stort politiopbud i og uden for rettenslokaler og i forbindelse med transport af arrestanter til og fra retten til frist-forlængelser og hovedforhandlinger. Afviklingen af disse sager medførerogså betydelig gene for andre med ærinde i den ordinære retsbygning. Derkan derfor være behov for, at sådanne sager afvikles i en særlig retssagmed en placering, der ikke giver disse gener og medfører samme risici.Foreningen er tilfreds med, at der nu tilvejebringes hjemmel til, at den en-kelte retspræsident kan bestemme, at publikum om fornødent kan visiteres.Det åbner således mulighed for en række sikkerhedstiltag, som domstoleneikke hidtil har kunnet benytte sig af. Det i den forbindelse en nødvendigforudsætning, at der følger tilstrækkelig med midler med. Det er såledesaldeles urealistisk at forestille sig, at domstolene af egne midler skullekunne løfte denne betydelige sikkerhedsopgave.

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolenes Tje-

nestemandsforening, HK Landsklubben Danmarks Domstole (tillige

på vegne af HK/Danmark)

tilslutter sig Dommerforeningens høringssvar.Herudover tilslutter HK Landsklubben Danmarks Domstole (tillige påvegne af HK/Danmark) sig høringssvaret fra Københavns Byrets præsidentvedrørende placering af dommervagten.

FTF

støtter som udgangspunkt lovudkastet og henviser i øvrigt til hørings-svaret fra

Politiforbundet,

som tilslutter sig høringssvaret fra Domstole-nes Tjenemandsforening.

Fængselsforbundet

er som udgangspunkt positive i forhold til etablerin-gen af en retssal i umiddelbar tilknytning til Vestre Fængsel. Der er fleregange opstået kritiske situationer ved retsbygninger i København, hvorpersoner fra rocker- og bandemiljøet har brugt truende adfærd og forsøgtbefrielsesaktioner. Det er derfor behov for at øge sikkerhed omkring straf-fesager med en høj sikkerhedsprofil for at minimere risikoen for flugt, meni lige så høj grad af hensyn til såvel ansatte som indsatte.3

Rigspolitiet

oplyser, at lovforslaget forventes at kunne få stor betydningfor de berørte politikredse, idet der i dag anvendes ganske betydelige res-sourcer til etablering og opretholdelse af de nødvendige sikkerhedsmæssi-ge foranstaltninger i forbindelse med afvikling af retsmøder. Politikredse-ne anvender endvidere ressourcer til transport af arrestanter i forbindelsemed afvikling af retsmøder. I forhold til Københavns Politi peges der påden positive betydning som en sammenlægning af dommervagterne vedKøbenhavns Byrets og ved Retten på Frederiksberg i en ny særligt sikretretssal ved Vestre Fængsel forventes at kunne få for politikredsens samle-de afvikling af grundlovsforhør mv. Etableringen af en særlig sikret rets-bygning i nærheden af Vestre Fængsel vil på flere måder kunne bidrage tilen mere sikker, effektiv, og ressourceoptimal afvikling af både grundlovs-forhør, fristforlængelser, eventuelt indenretlige forhør under efterforskningog større og sikkerhedskrævende hovedforhandlinger i domsmands- ognævningesager i hovedstadsområdet. Inden for de seneste år har der væretflere eksempler på flugtaktioner, typisk i forbindelse med fristforlængelseri byrettens lokaliteter i indre by og på Blegdamsvej, ligesom der har væretanvendt ganske betydelige ressourcer på transport- og bevogtningsopgaveri forbindelse med retsmøder, herunder både grundlovsforhør, fristforlæn-gelser, indenretlige forhør under efterforskning samt under hovedforhand-linger. I de særlig sikkerhedsmæssigt udfordrende straffesager har de nu-værende retsbygninger ofte vist sig at være ikke fuldt tilstrækkeligt indret-tet i relation til særligt sikrede adgangsforhold for bl.a. vidner, herunderforurettede, og polititjenestemænd med særlige tjenestefunktioner somf.eks. agenter og observatører, der gerne skal kunne komme uset ind og udaf retsbygningen uden at blive konfronteret med de sigtede/tiltalte ellermed personer med relation til de sigtede/tiltalte. Endvidere vil der i flere afsådanne sager typisk være et særlig sikkerhedsmæssigt behov i forhold tilbeskyttelsen af et vidne, eventuelt i form af en forurettet eller en medsig-tet/tiltalt, der skal afgive forklaring i sagen mod andre medtiltalte. Undersådanne aktioner anvendes der erfaringsmæssigt store ressourcer på sik-kerhedsmæssige foranstaltninger. Med lovudkastet synes der således bådeat blive skabt en klar forbedring af sikkerheden og indhøstet en ikke uvæ-sentlig ressourcebesparelse.Etableringen af særligt sikrede retslokaler, hvor arrestanterne forud forretsmødet er anbragt i et nærved beliggende fængsel, vil i høj grad mini-mere risikoen for befrielsesaktioner, ligesom selve bevogtningen i forbin-delse med et retsmøde politioperativt vil være væsentligt lettere og mindreressourcekrævende, såfremt retsbygningen placeres i et område, hvor derikke – som det er tilfældet i dag – er tæt bymæssig bebyggelse med nærved4

beliggende beboelsesejendomme og massiv færdsel af såvel køretøjer somgående. Ligeledes vil det dæmpe den ulempe disse transporter har for be-folkningen. Man bør i øvrigt tage højde for, at der vil være et ikke ubety-deligt pres på den fælles dommervagtsfunktion, henset til de ofte mangefremstillinger pr. dag samt et større antal anmodninger om kendelser omdiverse indgreb i meddelelseshemmeligheden mv. Dette vil kunne indebæ-re et behov for flere end blot én retssal til gennemførelse af grundlovsfor-hør og fristforlængelser mv. Derimod kan det af ressourcemæssige grundeikke tilrådes, at en ny dommervagtslokalitet ved Vestre Fængsel alene skalanvendes til få, særlige grundlovsforhør, idet dette vil opdele lokaliteternefor grundlovsforhør yderligere og dermed indebære, at politiet og ankla-gemyndigheden vil skulle bruge ressourcer på at møde ved, transportere tilog bevogte flere lokaliteter end i dag.Rigspolitiet anbefaler på denne baggrund, at en ny fælles dommervagts-funktion ved Vestre Fængsel som udgangspunkt skal varetage samtligegrundlovsforhør i relation til Københavns Byret og Retten på Frederiks-berg. Herudover er det væsentligt, at der ved etableringen af en ny rets-bygning ved Vestre Fængsel i nødvendigt omfang etableres flere retssale,således at der dels kan gennemføres grundlovsforhør mv. i den almindeligefælles dommervagt, dels kan gennemføres hovedforhandlinger i en særligtsikret retssal, som angivet i lovudkastet.

Advokatrådet

er ikke bekendt med, at der har været væbnede overfald påtransporter af arrestanter eller varetægtsfængslede – heller ikke i forbindel-se med undvigelse fra retslokaler, men der har været undvigelsesforsøg, ogrisikoen for væbnede flugtaktioner kan bestemt ikke udelukkes. Anvendel-se af en særligt sikret retssal skal imidlertid have undtagelsens karakter.Rådet har samtidig svært ved at se behovet for også at kunne sætte retten ien særligt sikret retssal ved f.eks. foged- og skiftesager samt andre typer afcivile sager. Advokatrådet støtter, at der skabes lovhjemmel til at foretagesikkerhedskontrol i retsbygninger.

Danske Advokater

anfører, at alle retssager, herunder arrestantsager, somudgangspunkt bør afvikles i de ordinære retsbygninger med en forsvarligsikkerhedsmæssig indretning. Det bør således have undtagelsens karakterat anvende en særligt sikret retssal. Det er oplevelsen, at højrisikosager ef-terhånden er mere fremherskende. Der kan derfor være et behov for atimødekomme ønsket om endnu større sikkerhed ved afvikling af retsmøderi sådanne sager. Danske Advokater støtter, at der tilvejebringes hjemmel til– under iagttagelse af et almindeligt proportionalitetsprincip – at kunne fo-5

retage sikkerhedskontrol i forbindelse med adgang til (dele af) retsbygnin-gerne.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

anfører, at det må have absolutundtagelsens karakter, at retssager afvikles andre steder end i sædvanligeretsbygninger. Det kan ikke afvises, at der kan være et meget begrænsetantal sager, hvor det er hensigtsmæssigt, at byretten og landsretten kantræffe afgørelse om, at retten kan sættes i en særlig sikret retssal, når sær-lige sikkerhedsmæssige hensyn tilsiger det. En sådan afgørelse træffes forhver enkelt sag, hvilket imidlertid harmoner dårligt med lovudkastets be-mærkninger om, at det forudsættes, at visse retsmøder ”normalt” behand-les i en særligt sikret retssal. Landsforeningen støtter, at der skabes lov-hjemmel til at foretage sikkerhedskontrol i retsbygninger. Dette vil skabeden fornødne tryghed for domstolenes personale og det publikum, der i øv-rigt er til stede i en retsbygning.

Retspolitisk Forening

bemærker, at lovudkastets erklærede formål om atsikre, at man i landets retssale kan føle sig tryg, absolut er positivt. Det erdog ikke dokumenteret, at der er behov for at øge sikkerheden. Erfaringer-ne fra de seneste år er tværtimod, at der i mange straffesager udøves en po-litimæssig bevogtning og visitering, der er ganske ude af proportioner.

2.2. Etablering og anvendelse af særligt sikrede retssale

2.2.1. Placeringen ved Vestre Fængsel

Domstolsstyrelsen

finder, at den foreslåede placering af en retsbygning iumiddelbar nærhed af Vestre Fængsel vil gøre det vanskeligt at fastholdeet indtryk af, at domstolene er uafhængige af andre myndigheder. Dette vilnavnlig gøre sig gældende for arrestanter – herunder formentlig særligt ud-lændinge – der næppe vil have oplevelsen af at blive ført fra fængslet tilretten, hvis den eneste adskillelse mellem retten og fængslet f.eks. bliveren kort underjordisk tunnel. Det vil imidlertid også være tilfældet for al-mindelige borgere, idet fængslet vil kunne blive oplevet som en domine-rende bygning i sammenligning med den planlagt opført – noget mindre –retsbygning. Placeringen, udformningen og indretningen af retsbygningenbør derfor ske på baggrund af nærmere drøftelser mellem Justitsministeri-et, Domstolsstyrelsen og de berørte retter. Det er i den forbindelse afgø-rende, at retsbygningen signalerer neutralitet, værdighed og uafhængighed,og at disse hensyn er gennemgående i forbindelse med konkretiseringen afovervejelserne om at etablere en særligt sikret retssal. Opførelsen af bl.a.6

en ny retsbygning vil i øvrigt have en række væsentlige økonomiske kon-sekvenser.

Dommerforeningen

anfører, at det i praksis kan dreje sig om temmeligmange sager, der kan forventes at blive behandlet i en særligt sikrede rets-sal, idet beskrivelsen af, hvilke sager der er omfattet af forslaget, er megetbred. Det er dog afgørende for den tillid, som domstolene nyder i befolk-ningen, at retsbygningen ikke placeres i direkte tilknytning til muren om-kring Vestre Fængsel. Dette vil sende et forkert signal om, at domstoleneer en del af politiet og kriminalforsorgen. Det vil i øvrigt også stride imodden politik, der er blevet ført de seneste år i forbindelse med etableringenaf nye retter efter domstolsreformen. Lovudkastet rejser endvidere en ræk-ke spørgsmål om udformningen, indretningen og administrationen af rets-bygningen, herunder antal af retssale.

Østre Landsret

anfører, at en gennemførelse af retssager i en særligt sik-ret retssal i nærhed af Vestre Fængsel vil betyde et ikke ubetydeligt mer-forbrug af personaleressourcer. Der vil således som minimum skulle sketransport af tre dommere og to administrative medarbejdere fra landsrettentil bygningen og retur. Dette skal holdes op imod en besparelse svarendetil formentlig to fængselsfunktionærer pr. tiltalt for samme transport. I fler-tallet af sager vil der således blive tale om en merudgift for staten, somskal afholdes over domstolenes bevilling. Det er derfor af afgørende be-tydning for en effektiv anvendelse af landsretternes bevilling, at antallet afsager, der skal gennemføres i en særligt sikret retssal, bliver så lavt sommuligt.

Retten i Glostrup

bemærker, at en sikret retssal navnlig forudsættes atfinde anvendelse til hovedforhandlinger i banderelaterede nævningesagerog visse banderelaterede domsmandssager. Antallet af den type sager fore-kommer at være voksende, hvorfor det ikke er realistisk, at alle sådannesager kan afvikles i en særligt sikret retssal beliggende i et andet sted end iGlostrup. En etablering af en bygning med en eller flere sikrede retssale vilmåske nok begrænse, men langt fra fjerne generne for brugerne af den or-dinære retsbygning ved et stort politiopbud i og uden for rettens lokaler.Det vil endvidere stille helt særlige krav til retssalens indretning, hvis an-vendelsen af ressourcer til sikkerhed skal begrænses i forhold til den nu-værende situation. Flertallet af de store nævninge- og domsmandssager,der er meget sikkerhedskrævende, omfatter mange tiltalte. Det er i denforbindelse byrettens erfaring, at de tiltalte, der er varetægtsfængslede, erplaceret i arresthuse spredt på Sjælland, Fyn og Jylland, fordi det ikke i7

Vestre Fængsel er muligt at hindre kontakt mellem de tiltalte. Selv om ensikret retssal placeres i forbindelse med Vestre Fængsel, vil det derfornæppe være muligt at spare væsentlige udgifter til transport af arrestanter.Når der er tale om mange arrestanter, der ikke må tale sammen, skal de ipauser føres til celler eller andre placeringer enkeltvis. Hvis det skal foregåved hjælp af én elevator eller én trappe og med transport gennem en lukketgang ind i Vestre Fængsel, vil alene transporten frem og tilbage af arre-stanterne forlænge pausernes varighed så meget, at det vil få betydning forantallet af dage, der skal bruges for at gennemføre en hovedforhandling.De sager, der forventes afviklet i en sikret retssal, vil erfaringsmæssigt oftevare mange retsdage, hvor det kan være vanskeligt at beramme sagerne,fordi forsvarerne er travlt optaget. Hvis der etableres en eller to sikrederetssale, som skal deles mellem retterne i Københavnsområdet, vil retssa-lene udgøre en begrænset ressource, som kan medføre længere berammel-sestider. Hertil kommer, at der ved afvikling af hovedforhandlinger i enretssal, der er placeret uden for den ordinære retsbygning, vil forekommeet ikke uvæsentligt spild af ressourcer for dommere, retssekretærer ogretsbetjente, som dels skal anvende tid til transport, dels vanskeligt vilkunne udnytte uplanlagte pauser og morgen- og eftermiddagstid til andensagsbehandling.

Retten i Lyngby

anfører, at den foreslåede ordning ikke er udgiftsneutralfor de involverede domstole. Byrettens tidligere erfaringer har entydigtvist, at der opstår et ikke ubetydeligt tidsspilde for dommere og øvrigt per-sonale, når sager forhandles på en anden adresse end det sædvanlige ting-sted, hvor dommeren mv. har deres kontorfaciliteter. Den forudsatte bespa-relse ved transport af arrestanter skal endvidere holdes op imod, at mindsten dommer og domsmænd/nævninge samt administrativt personale skalkøre til København, herunder i et tidsrum, hvor trafiktrængslen netop i denretning er størst.

Advokatrådet

anfører, at begrundelsen for at opføre en særligt sikret rets-sal i tilknytning til Vestre Fængsel må antages primært at være hensynet tilat spare de meget ressourcekrævende transporter til og fra arresthuse. Deter givet, at der ville kunne spares nogle ressourcer ved opførelsen af enretssal i tilknytning til Vestre Fængsel, men næppe så mange. En del fore-løbige retsmøder foretages allerede i dag via videofremstilling af den sig-tede/tiltalte. Problemet er endvidere, at der i de meget ressourcetunge sagerofte er mange tiltalte i sagen. På grund af risiko for kommunikation mel-lem de tiltalte vil disse ofte blive anbragt i forskellige arresthuse i provin-sen og ikke alle sammen i Vestre Fængsel. I bandesager er der endvidere et8

hensyn til de øvrige indsatte i Vestre Fængsel, idet der kan opstå konflikterbander imellem. I disse sager forekommer det ikke sandsynligt, at der vilvære en større ressourcebesparelse, da de sigtede eller tiltalte ikke alle kanvære indsat i Vestre Fængsel, medmindre der skabes egnede pladser hertili fængslet. En særligt sikret retssal i nær tilknytning til Vestre Fængsel kanendvidere opfattes som en sammenblanding af den dømmende og udøven-de magt. Det fremgår af lovudkastets bemærkninger, at retssalen skal ind-rettes med direkte adgang fra fængslet til retssalen. Retssalen må derfornødvendigvis befinde sig meget tæt på Vestre Fængsel, og det bør somminimum sikres, at retssalen befinder sig i en selvstændig bygning – ikke ien fløj af fængslet, ligesom offentligheden skal have fuld adgang til retssa-len.

Danske Advokater

finder ligeledes, at forslaget om at etablere en særligtsikret retssal i umiddelbar nærhed af Vestre Fængsel i København rejsernogle grundlæggende og principielle spørgsmål i forhold til domstolenesuafhængighed og neutralitet samt den måde, domstolene fremtræder på.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

er enig heri og finder det afgø-rende, at fængsel og retssal fremstår som to selvstændige bygninger. Dermå således ikke sendes et signal om, at der er tale om en sammenblandingaf den dømmende og udøvende magt.

Retspolitisk Forening

finder, at den tiltaltes situation ikke er behørigtinddraget. Ved talstærk tilstedeværelse af bevæbnet og indsatsudrustet po-liti og aktioner mod tiltalte, vidner og tilhørere i form af personlig visitati-on mv. og ved at foretage en hovedforhandling i en retssal i inde i ellerplaceret direkte op af et fængsel, sker der en dæmonisering af tiltalte, somantaster princippet om, at enhver er uskyldig indtil det modsatte er bevist.Endvidere advarer foreningen imod implikationer for princippet om stats-magtens tredeling, herunder den dømmende magts uafhængighed. Ved enordning, hvor der er direkte adgang fra fængslet til retssalen, bør det erin-dres, at der ved afgørelsen af inhabilitet med rette altid inddrages spørgs-mål om, hvorledes tingene forekommer eller tager sig ud set med alminde-lige offentlige øjne.

Direktoratet for Kriminalforsorgen

forudsætter, at der – forinden dertræffes afgørelse om placering af retssalen – vil blive taget stilling til sik-kerhedsmæssige forhold, bl.a. vedrørende perimetersikring samt vedrøren-de sikring af den direkte adgang mellem fængslet og retslokalet.9

Som opfølgning på den aftale, som regeringen i november 2012 indgikmed Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti omKriminalforsorgens økonomi i 2013-16, hvoraf bl.a. fremgår, at Justitsmi-nisteriet skal foretage en nærmere vurdering af den retlige ramme og afmer- og mindreudgifter ved etablering af en sikret retssal ved VestreFængsel, vurderer Justitsministeriet, at etableringen af en sikret retsbyg-ning ved Vestre Fængsel vil få positive økonomiske konsekvenser.På den baggrund forudsættes det med lovforslaget, at Domstolsstyrelsenfår hjemmel til at etablere en eller flere retsbygninger med særligt sikrederetssale til brug på tværs af retskredsene.Domstolsstyrelsen forudsættes i givet fald i første omgang at skulle etable-re en sådan retsbygning med en eller flere særligt sikrede retssale i umid-delbar nærhed af Vestre Fængsel i København. Den sikrede retssal forud-sættes i første omgang at skulle benyttes af retterne i Københavnsområdet,dvs. Østre Landsret, Københavns Byret, Retten på Frederiksberg, Retten iGlostrup og Retten i Lyngby. Viser det sig hensigtsmæssigt, vil det imidler-tid ikke være udelukket, at også andre retter vil kunne benytte retssalen.Justitsministeriet er enig i, at det er helt centralt, at placeringen og ud-formningen af alle landets retsbygninger skal symbolisere domstolenesuafhængighed. Dette er også baggrunden for, at det i lovforslagets almin-delige bemærkninger er anført, at retsbygningen vil kunne indrettes meden direkte adgang fra fængslet til en særligt sikret retssal, men at det i gi-vet fald vil skulle ske på en måde, der bygningsmæssigt understreger rets-salens karakter af at være en del af en selvstændig bygning til brug fordomsmagten. Justitsministeriet lægger således også afgørende vægt på, aten ny retssal udformes og indrettes på en måde, der understreger, at byg-ningen rummer en uafhængig domsmagt.Retssalen vil endvidere skulle indrettes under hensyntagen til de krav, somen moderne, sikker retssal skal opfylde, herunder tekniske krav og krav tiladskillelse af sagens aktører både i og uden for selve retssalen.Det nærmere omfang af byggeriet, retssalens præcise beliggenhed ogskønnet over det forventede antal sager, der skal gennemføres i retsbyg-ningen, vil blive afklaret af Justitsministeriet under inddragelse af de rele-vante myndigheder, hvilket nu også udtrykkeligt fremgår af lovforslagetsalmindelige bemærkninger pkt. 4 om de økonomiske og administrativekonsekvenser for det offentlige.10

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.1.3og 3.1.4.

2.2.2. Kære

Procesbevillingsnævnet

anfører, at lovudkastets § 8, stk. 6, og § 13, stk.5, indebærer, at afgørelser vedrørende anmodninger om, at retten skal sæt-tes i en særligt sikret retssal, kan kæres direkte til Højesteret henholdsvislandsret uden Procesbevillingsnævnets tilladelse. Af bemærkningernefremgår imidlertid, at rettens afgørelser træffes ved kendelse og kan kæresefter retsplejelovens bestemmelser herom. De gældende regler i retspleje-loven indebærer, at sagens parter alene kan kære landsrettens kendelser tilHøjesteret med Procesbevillingsnævnets tilladelse.Justitsministeriet har i lyset af høringssvaret præciseret de foreslåede § 8,stk. 6, og § 13, stk. 5, med henblik på at tydeliggøre, at rettens afgørelserefter de pågældende bestemmelser træffes ved kendelse, som kan kæres tilhøjere ret i overensstemmelse med de almindelige kæreregler. De nærmereregler om kære er samtidig beskrevet i bemærkningerne.I straffesager kan byrettens kendelser og andre beslutninger, som ikke, el-ler ikke for tiden kan ankes i medfør af retsplejelovens §§ 901-905, kærestil landsretten, medmindre andet er bestemt, jf. retsplejelovens § 968.Kendelser og andre beslutninger, der er afsagt under hovedforhandlingeneller under dennes forberedelse, kan som udgangspunkt kun kæres, hviskendelsen eller beslutningen angår spørgsmål, som er nævnt i lovens §968, stk. 4, nr. 1-6. Under tilsvarende betingelser som nævnt i § 968 kankendelser og andre beslutninger, der er truffet af landsretten, kæres til Hø-jesteret med Procesbevillingsnævnets tilladelse, jf. retsplejelovens § 968 a.I civile sager kan kendelser og beslutninger, der er afsagt af en byret, kæ-res, medmindre andet er bestemt, jf. retsplejelovens § 389, stk. 1. Kendel-ser og beslutninger, der afsiges af en landsret eller af Sø- og Handelsret-ten, kan som hovedregel kun kæres med Procesbevillingsnævnets tilladel-se, jf. retsplejelovens § 392.Tilsvarende regler gælder for fogedrettens og skifterettens afgørelser, jf.retsplejelovens §§ 584 og 585, konkurslovens §§ 248, stk. 2, 254 og 255,dødsboskiftelovens § 105 og ægtefælleskiftelovens § 79.11

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1 og 2 (forslag til retspleje-lovens § 8, stk. 6, og § 13, stk. 5) og pkt. 3.1.9 i de almindelige bemærk-ninger til lovforslaget.

2.2.3. Dommervagterne ved Københavns Byret og Retten på Frede-

riksberg

Domstolsstyrelsen

finder, at forslaget om at flytte samtlige grundlovsfor-hør fra Københavns Byret og Retten på Frederiksberg er for omfattende ogvil medføre et betydeligt ressourcespild for de to byretter. Således bør ale-ne grundlovsforhør, hvor særlige sikkerhedsmæssige forhold gør sig gæl-dende, flyttes. I tilfælde af et meget stort antal samtidigt fremstillede per-soner vil det ikke være muligt at behandle samtlige grundlovssager fraKøbenhavns Byret og Retten på Frederiksberg i retsbygningen i umiddel-bar nærhed af Vestre Fængsel. Det vil i disse tilfælde således kunne værenødvendigt at flytte nogle af sagerne til Københavns Byret og Retten påFrederiksberg, der bl.a. råder over en særligt indrettet retssal til grundlovs-forhør.

Dommerforeningen

anfører, at lovudkastet ikke påviser andet grundlagend en økonomisk besparelse for kriminalforsorgen og politiet til, at allegrundlovsforhør ved Københavns Byret og Retten på Frederiksberg frem-over skal foregå i en særlig sikret retssal. Det er endvidere tvivlsomt, omder er hjemmel til at afvikle alle grundlovsforhør henhørende under Kø-benhavns Byret og Retten på Frederiksberg i en særligt sikret retssal. Af-viklingen af disse sager i en retssal langt fra de to retter vil i øvrigt medfø-re et ikke ubetydeligt ressourcespild ved de to retter. De besparelser, somkriminalforsorgen og politiet vil opnå ved ikke at skulle transportere arre-stanter gennem København, skal således holdes op mod det øgede forbrugaf ressourcer, som påføres retterne, når retten skal sættes flere steder i byenmed dommere og øvrigt personale. Dommerforeningen har forståelse for,at særlige sikkerhedshensyn kan være til stede også under visse grundlovs-forhør, men grundlovsforhør i alle andre sager end højrisikosager bør af-vikles som hidtil.

Københavns Byret

finder, at det på ingen måde vil være en effektiv res-sourceanvendelse, hvis man fremover – ud over grundlovsforhør i højrisi-kosager – skal afvikle alle andre grundlovsforhør ved byretten i lokaler itilknytning til den særligt sikrede retssal i den nye retsbygning i umiddel-bar nærhed af Vestre Fængsel. Ved afviklingen af grundlovsforhør opstårder “spildtid”, bl.a. fordi forsvarerne skal kunne nå at tale med deres klien-12

ter. Denne “spildtid” vil kunne udnyttes hensigtsmæssigt af rettens perso-nale, hvis dommervagten er placeret i rettens bygninger på Nytorv. Hertilkommer, at det desværre ikke sjældent på grund af antallet af fremstillin-ger er nødvendigt at åbne en ekstra dommervagt. Dette foregår i bygnin-gerne på Nytorv, og kan derfor som hovedregel indpasses i løsningen afbyrettens øvrige opgaver. En placering af dommervagten ved VestreFængsel vil således medføre et øget ressourceforbrug og en mindre fleksi-bel anvendelse af medarbejderne i Københavns Byret. Byretten skal derforogså af ressourcemæssige grunde tage afstand fra en placering af dommer-vagten ved Vestre Fængsel.-

Retten på Frederiksberg

anfører, at forslaget om, at alle grundlovsforhørved byretten fremover skal foregå i lokaler i tilknytning til den særligt sik-rede retssal i den nye retsbygning i umiddelbar nærhed af Vestre Fængsel,er en – hidtil uset og så vidt ses uhjemlet – indblanding i rettens kompe-tence til at placere retsmøder det sted, hvor det efter omstændighederne ermest hensigtsmæssigt. Dette er således typisk en opgave, som retten selv –eventuelt i samråd med politiet – bedst kan og skal løse ud fra en vurderingaf den konkrete sags karakter. Byretten henleder endvidere opmærksom-heden på, at man fra 1. oktober 2012 er flyttet ind i et helt nyt, moderne ogsikret domhus, der er enkelt at bevogte, og som bl.a. med hensyn til place-ringen af dommervagten i en særlig sikret og adskilt del af bygningen ilangt størstedelen af alle grundlovssager gør det overflødigt at henlæggesagerne til andre lokaler, endsige til lokaler uden for bygningen. Det kanikke afvises, at ganske enkeltstående grundlovssager – i fremtiden – vilhave en sådan karakter, at det kunne være hensigtsmæssigt at henlæggedem til en særligt sikret retssal uden for domhuset. Byretten gør endvidere– ligesom Københavns Byret – gældende, at en placering af dommervag-ten ved Vestre Fængsel vil betyde et stort og unødigt ressourcetab for ret-ten. Allerede i dag må dommere og kontorpersonale således ofte vente ibetydelige tidsrum, inden anklagemyndigheden er klar til at præsentere sa-gen i dommervagten. Det er i den nuværende situation muligt for rettensmedarbejder i disse perioder at gå tilbage til deres sædvanlige kontorer ogarbejde med andre sager. Det vil den derimod ikke være, hvis samtligegrundlovsforhør fremover skal afvikles i lokaler flere kilometer fra rettenshovedbygning. Dette har også ført til, at grundlovsforhør nu afvikles i ret-tens eget domhus modsat tidligere, hvor grundlovsvagten i weekends blevafviklet på Politigården. Retten på Frederiksberg tager på den baggrundogså afstand fra en placering af dommervagten ved Vestre Fængsel.

Danske Advokater

anfører, at forslaget om at flytte dommervagten forKøbenhavns Byret og Retten på Frederiksberg til lokaler i retsbygningen inærhed af Vestre Fængsel i ikke ubetydeligt omfang ses at være båret af etønske om at opnå besparelser for politi og kriminalforsorgen ved afviklingaf grundlovsforhør og fristforlængelser. Der kan dog rejses spørgsmål vedden reelt opnåede besparelse og de økonomiske konsekvenser, og der erbehov for at analysere dette nærmere.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

finder, at grundlovsforhør kunskal afholdes i en særligt sikret retssal, når særlige sikkerhedsmæssige år-sager tilsiger det. Ud over nogle ressourcemæssige betragtninger er der så-ledes efter foreningens opfattelse ikke grund til at flytte alle grundlovsfor-hør for Københavns Byret og Retten på Frederiksberg til en særligt sikretretssal. For så vidt angår Retten på Frederiksberg gælder det yderligere, atgrundlovsforhøret afholdes uden for retskredsen, hvilket er en fravigelse afretsplejelovens ordning, hvorefter retsbygningerne er placeret i retskred-sen.Med lovforslaget forudsættes det, at dommervagten ved Københavns Byretog Retten på Frederiksberg flyttes til en retssal i den nye retsbygning iumiddelbar nærhed af Vestre Fængsel, når denne er klar til at blive taget ibrug.Justitsministeriet har i forbindelse med udformningen af lovforslaget nær-mere overvejet spørgsmålet om behovet for en udtrykkelig lovhjemmel omplacering af dommervagten.Der kan herom peges på, at retsplejeloven i henholdsvis § 2, stk. 1, § 5,stk. 1, og § 14, stk. 1, fastlægger sædet for Højesteret (København), ØstreLandsret (København), Vestre Landsret (Viborg) og Sø- og Handelsretten(København). Der kan samtidig peges på retsplejelovens § 13, stk. 1, hvor-efter Domstolsstyrelsen – efter forhandling med den enkelte byretspræsi-dent – fastsætter tingstederne for byretterne. Det følger endvidere af rets-plejelovens § 8, stk. 2, at hovedforhandling i nævningesager og doms-mandssager ved landsretterne (foruden på hovedtingstedet) foregår på an-dre af Domstolsstyrelsen dertil fastsatte tingsteder i landsretskredsen. Ef-ter bestemmelsen bestemmer Domstolsstyrelsen, hvilke dele af landsrets-kredsen, der skal henlægges til hvert af disse tingsteder.I overensstemmelse hermed har Domstolsstyrelsen i medfør af retsplejelo-vens § 8, stk. 2, ved bekendtgørelse nr. 1040 af 18. oktober 2006 fastsat14

tingstederne for landsretterne ved hovedforhandling af sager, i hvilkenævninger eller domsmænd skal medvirke. Domstolsstyrelsen har endvide-re i medfør af § 13, stk. 1, ved bekendtgørelse nr. 1502 af 14. december2006 fastsat hoved- og bitingsteder for landets 24 byretter.Der har samtidig ikke været tradition for at fastsætte tingstederne for af-holdelse af grundlovsforhør mv. (dommervagten). Der har således f.eks.ikke været fastsat bestemmelser om, at dommervagten ved Københavns By-ret afholdes i et retslokale på Politigården i København. Der har ligeledesikke været fastsat bestemmelser om, at Retten på Frederiksberg har af-holdt dommervagten uden for retskredsen i lokaler i tilknytning til Bleg-damsvejens Fængsel på Nørrebro i København.På den baggrund finder Justitsministeriet ikke, at der er behov for en ud-trykkelig lovhjemmel om placering af dommervagten ved byretterne, oglovforslaget indeholder således ikke en bestemmelse herom.Det tilføjes, at det med lovforslaget forudsættes, at det i forbindelse medflytningen af dommervagten ved Københavns Byret og Retten på Frede-riksberg i givet fald drøftes nærmere mellem Domstolsstyrelsen og de på-gældende retspræsidenter, hvordan lokalerne i den nye retsbygning vedVestre Fængsel bør indrettes, tidspunktet for ibrugtagning og andre lig-nende spørgsmål. Endvidere vil politi, anklagemyndighed og kriminalfor-sorgen blive inddraget i drøftelserne.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.5 i lovforslagets almindelige bemærknin-ger.

2.3. Sikkerhedskontrol i retsbygninger

Domstolsstyrelsen

anfører, at det af lovudkastet fremgår, at der undernærmere betingelser etableres hjemmel til at tillægge det udeblivelsesvirk-ning, hvis den, der ønsker adgang til retten, ikke medvirker til visitationen.Er der tale om en person (tiltalt, vidne, skyldner), der har mødepligt, vilretten kunne træffe beslutning om, at politiet skal anholde den pågældende,der herefter vil blive fremstillet af politiet i retten. Det ses i den forbindelseikke at fremgå, hvordan det sikres, at den pågældende ved ankomst til ret-ten sammen med politiet kan blive visiteret, hvis vedkommende fortsatnægter at medvirke hertil. Det er endvidere uklart, om forslaget indeholderen tilstrækkelig klar hjemmel til at politifremstille en skyldner, der nægterat lade sit tøj visitere, da forslaget til retsplejelovens § 27 a, stk. 2, ikke in-15

deholder en henvisning til retsplejelovens § 494, stk. 2. Herudover er detikke ganske klart, om også lægdommere og sagkyndige retsmedlemmerskal kunne visiteres.

Østre Landsret

bemærker, at landsrettens hovedsæde er placeret i firebygninger. Alle bygningerne er opført med andre formål for øje og er forde to største bygningers vedkommende hen ved 300 år gamle og har pågrund af fredning kun i begrænset omfang kunnet indrettes på en måde,der lever op til dagens krav til funktionalitet og sikkerhed. Der er således ialt seks indgange til bygningerne, og en permanent eller blot midlertidiglukning af mere end to af indgangene vil medføre betydelige gener for så-vel ansatte som besøgende. Da det i realiteten – bortset fra nogle få højtprofilerede sager – vil være umuligt i hverdagen at forudse, hvilke sagerder vil indebære en særlig risiko for, at besøgende vil medbringe våben, vilvalget i praksis for landsretten stå mellem etablering af en permanent ad-gangskontrol eller ingen. Iværksættelse af en fast adgangskontrol vil for-udsætte et personaleforbrug, som landsrettens nuværende bemanding ikkemuliggør.

Foreningen af Forsvarsadvokater

foreslår, at det i forslaget til § 27 a,stk. 1, tilføjes, at forsvarsadvokater – forudsat behørig legitimation – ikkeomfattes af adgangskontrollen. Foreningen kan endvidere ikke acceptere,at forsvarerens effekter – herunder forsvarerens papirer med noter – under-søges, uanset om adgangskontrollen foretages af politiet eller andre. Hånd-teringen af opgaven med sikkerhedskontrol bør dog ikke varetages af pri-vate vagtvirksomheder. Det foreslås endvidere, at det i vidneindkaldelser-ne tilføjes, at nægtelse af at lade sig visitere, vil blive betragtet som ude-blivelse som anført i den foreslåede § 27 a, stk. 2.Justitsministeriet har i lyset af høringssvarene fra Domstolsstyrelsen ogLandsforeningen af Forsvarsadvokater i bemærkningerne til den foreslåe-de § 27 a, stk. 1, præciseret, at når det af bestemmelsen fremgår, at rets-præsidenten kan bestemme, at en sådan adgangskontrol ikke omfatter per-soner, som søger adgang til retten i medfør af deres erhverv, tænkes derherved også særligt på sagkyndige dommere, lægdommere og forsvarere.Endvidere er det i den foreslåede § 27 a, stk. 2, præciseret, at afvises enperson, som er lovlig indkaldt til at møde i retten, fra retsbygningen, somfølge af at vedkommende ved fremmødet nægter at lade sit tøj visitere ellermedbragte effekter undersøge, sidestilles nægtelsen heraf med udeblivelse,16

hvis det af indkaldelsen fremgår, at adgang til retten kan være betinget afsådan adgangskontrol.Dette indebærer, at retten kan tillægge det udeblivelsesvirkning, hvis ved-kommende afvises fra retsbygningen, fordi den pågældende ikke medvirkertil visitationen eller undersøgelse af de medbragte effekter.Retsplejelovens § 178 (om reaktioner ved vidners udeblivelse i civile sagerog straffesager) finder således anvendelse, hvis et vidne eller anden per-son, som i medfør af reglerne i retsplejelovens kapitel 18 er indkaldt til atafgive forklaring for retten, afvises på grund af manglende medvirken tilvisitationen mv. En konsekvens heraf vil kunne være, at retten kan træffebeslutning om, at der skal ske anholdelse af udeblevne vidner med henblikpå fremstilling i retten, så sagen kan fortsætte uden yderligere udsættelse.I civile sager kan en parts afvisning fra retsbygningen på grund af mang-lende medvirken til visitationen og undersøgelse af effekter også indebæreudeblivelsesvirkning, jf. herved navnlig retsplejelovens §§ 360, 362, 386og 398.Tilsvarende vil en part, som i medfør af retsplejelovens § 302 lovligt erindkaldt til personligt møde, blive anset som udeblevet herfra, hvis denpågældende bliver afvist som følge af manglende medvirken til visitationenmv. Dette vil i givet fald kunne tillægges processuel skadevirkning, jf. rets-plejelovens § 344, stk. 2 (der ikke foreslås ændret).Hvis sagsøgeren bliver afvist fra retsbygningen, fordi parten nægter atmedvirke til visitationen mv., vil retten således kunne sidestille dette medudeblivelse fra et retsmøde under forberedelsen eller hovedforhandlingen,som parten er lovligt indkaldt til, med den virkning, at den anlagte sag af-vises, såfremt det fremgår af indkaldelsen, at sådan adgangskontrol kanvære en betingelse for adgang til retten (jf. retsplejelovens § 360, stk. 1, jf.til dels § 362). På samme måde vil sagsøgtes afvisning fra retsbygningen,fordi parten nægter at medvirke til visitationen mv., kunne medføre afsi-gelse af en udeblivelsesdom (jf. retsplejelovens § 360, stk. 3, jf. til dels §362).Ligeledes finder retsplejelovens regler om udeblivelse i fogedsager (§§492 og 494) og straffesager (§§ 757, 855 og 897) anvendelse, hvis en per-son afvises fra retsbygningen på grund af manglende medvirken til visita-tionen og undersøgelse af effekter.17

Hvis skyldneren i fogedsag eller tiltalte i en straffesag modsætter sig visi-tation mv., vil en konsekvens kunne være, at retten kan træffe beslutningom, at der skal ske anholdelse af skyldneren eller tiltalte med henblik påfremstilling i retten, så sagen kan fortsætte uden yderligere udsættelse (jf.§ 494, stk. 2, for fogedsager og § 757 for straffesager).Særligt for så vidt angår den situation, at et vidne, der har nægtet at ladesit tøj visitere eller medbragte effekter undersøge, og hvor retten som følgeheraf har truffet beslutning om, at vidnet skal afhentes ved politiet (jf. rets-plejelovens § 178, stk. 1, nr. 2), ved ankomsten til retten sammen med poli-tiet fortsat nægter at lade sig visitere, bemærkes, at vidnet i en sådan si-tuation vil anses for at være i politiets varetægt, indtil selve fremstillingenfor dommeren af vidnet er sket, og dommeren har løsladt vedkommende.Under denne varetægt kan politiet i overensstemmelse med gældende retbruge den fornødne magt over for vidnet med henblik på at sikre vidnetsfortsatte tilstedeværelse, indtil den nævnte fremstilling og løsladelse ersket. De sikkerhedsmæssige hensyn, som ligger til grund for vedkommenderetspræsidents beslutning om at indføre sikkerhedskontrol i retsbygningen,vil i den forbindelse eksempelvis kunne iagttages ved, at politiet forbliver iretsbygningen, indtil vidneafhøringen har fundet sted.Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 3 (forslag til retsplejelovens§ 27 a) og pkt. 3.2.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

3. Lovforslaget

Det fremsatte lovforslag adskiller sig på følgende punkter fra det lovud-kast, der blev sendt i høring den 30. september 2013:

1.

Det foreslås, at sidste punktum i de foreslåede § 8, stk. 6, og § 13, stk.5 (lovforslagets § 1, nr. 1 og 2) udgår, og at det i lovforslagets be-mærkninger præciseres, at rettens afgørelser efter de pågældende be-stemmelser træffes ved kendelse, som kan kæres til højere ret i over-ensstemmelse med de almindelige kæreregler.

2.

Det foreslås, at det i bemærkningerne til den foreslåede § 27 a, stk. 1(lovforslagets § 1, nr. 3), præciseres, at når det af bestemmelsen frem-går, at retspræsidenten kan bestemme, at en sådan adgangskontrol ikkeomfatter personer, som søger adgang til retten i medfør af deres er-hverv, tænkes der herved også særligt på sagkyndige dommere, læg-dommere og forsvarere.18

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

udkast til lov om ændring af retsplejeloven

(Sikkerhed i retssale)

1. Hørte myndigheder og organisationer mv.

2. Høringssvarene

2.1. Generelt

Rigsadvokaten, Datatilsynet, KL, Voldgiftsinstituttet, FSR – danske

revisorer, LO og Institut for Menneskerettigheder

Dansk Arbejdsgiverforening

Domstolsstyrelsen

Dommerforeningen

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolenes Tje-

nestemandsforening, HK Landsklubben Danmarks Domstole (tillige

på vegne af HK/Danmark)

FTF

Politiforbundet,

Fængselsforbundet

Rigspolitiet

Advokatrådet

Danske Advokater

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

Retspolitisk Forening

2.2. Etablering og anvendelse af særligt sikrede retssale

2.2.1. Placeringen ved Vestre Fængsel

Domstolsstyrelsen

Dommerforeningen

Østre Landsret

Retten i Glostrup

Retten i Lyngby

Advokatrådet

Danske Advokater

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

Retspolitisk Forening

Direktoratet for Kriminalforsorgen

2.2.2. Kære

Procesbevillingsnævnet

2.2.3. Dommervagterne ved Københavns Byret og Retten på Frede-

riksberg

Domstolsstyrelsen

Dommerforeningen

Københavns Byret

Retten på Frederiksberg

Danske Advokater

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

2.3. Sikkerhedskontrol i retsbygninger

Domstolsstyrelsen

Østre Landsret

Foreningen af Forsvarsadvokater

3. Lovforslaget

1.

2.

3.

4.