Spørgsmål nr. 19 vedrørende forslag til lov om ændring af færdselslo-

ven og lov om offentlige veje (L 54) (Forhøjelse af afgiften for parke-

ring til gene for personer med handicap m.v. og bedre forbrugerbe-

skyttelse på parkeringsområdet) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren være behjælpelig med teknisk bistand til etændringsforslag, således lovforslaget også kommer til at inde-holde forslag om oprettelse af et ankenævn på parkeringsom-rådet. Der skal være tale om et samlet ankenævn, der både skalbehandle klager for offentligt udstedte parkeringsbøder samtfor private pålagte parkeringsbøder.”

Svar:

1.

Et ændringsforslag vil kunne formuleres således:»x) Efter § 1, nr. 11, indsættes som nyt nummer:»01. Efter § 134 c indsættes i kapitel 19 a:»§

134 d.

Der oprettes et klagenævn, som skal behandle klager over afgif-ter pålagt efter § 121 og afgifter pålagt af private for overtrædelse af vilkå-rene for brug af offentligt tilgængelige private parkeringspladser. Klage-nævnet sammensættes af repræsentanter udpeget af justitsministeren.Stk. 2.Justitsministeren fastsætter nærmere regler om klagenævnets virke.Justitsministeren fastsætter endvidere regler om gebyr for indbringelse afklager for klagenævnet, herunder om gebyrets størrelse.«««.Bemærkninger:Med ændringsforslaget foreslås det, at der oprettes et klagenævn, som skalkunne behandle klager over afgifter pålagt efter færdselslovens § 121 (ompålæggelse af afgifter for overtrædelse af regler i færdselsloven omstandsning og parkering) og afgifter pålagt af private for overtrædelse afvilkårene for brug af offentligt tilgængelige private parkeringspladser.Det forudsættes, at der skal betales et gebyr for at indbringe en klage forklagenævnet, jf. hermed det foreslåede stk. 2. Justitsministeriet kan på detforeliggende grundlag ikke angive noget nærmere om gebyrets størrelse.Det bemærkes imidlertid, at et klagenævn vedrørende parkeringsafgifter påprivat område efter Erhvervs- og Vækstministeriets vurdering må antagesat være omfattet af direktiv nr. 2013/11/EU om alternativ tvistbilæggelsepå forbrugerområdet (det såkaldte ADR-direktiv), og at det efter direktivet2

skal være gratis eller kun må koste et symbolsk beløb for forbrugeren atindbringe sager for klagenævn. Justitsministeriet er på baggrund herafumiddelbart af den opfattelse, at udgifterne til administrationen af klage-nævnet til dels vil skulle finansieres af dem, der opkræver parkeringsafgif-ter, f.eks. ved, at parkeringsselskaber mv., der bliver underkendt i klage-nævnet, vil skulle betale et gebyr, der beløbsmæssigt overstiger den fejlag-tigt opkrævede parkeringsafgift.

2.

Justitsministeriet kan ikke tiltræde ændringsforslaget.For så vidt angåroffentligparkering er detpå linje med det af arbejds-gruppen i pkt. 3.3.3 anførte i Rapport om bedre forbrugerbeskyttelse påparkeringsområdet (der er oversendt til Folketingets Retsudvalg den 27.juni 2013, jf. bilag 342)Justitsministeriets opfattelse, at de muligheder,der i dag findes for at gøre indsigelse over for kontrolafgifter pålagt af enoffentlig myndighed, giver borgerne en tilfredsstillende og betryggenderetsstilling, hvorfor der ikke bør oprettes et klagenævn eller lignende tilbehandling af disse sager. Der er således tale om et gennemprøvet forvalt-ningssystem med klageregler, tilsynsmyndigheder og ombudsmandskon-trol, ligesom forvaltningsloven giver klageren en række grundlæggendepartsrettigheder.For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt afgifter for overtrædelse af vil-kårene for parkering påprivateoffentligt tilgængelige parkeringspladserskal kunne indbringes for et klagenævn, har Justitsministeriet til brug forbesvarelsen indhentet bidrag fra Erhvervs- og Vækstministeriet, der haroplyst følgende:”ADR-direktivet 2013/11/EU (om alternativ tvistbilæggelse påforbrugerområdet) indebærer, at medlemsstaterne skal sikre, atforbrugere kan indbringe tvister, der er omfattet af direktivet,for en alternativ tvistbilæggelsesinstans. Reglerne skal væreimplementeret inden 9. juli 2015.Direktivet er et minimumsdirektiv og fører ikke til ensartedeeller fælles forbrugerklagesystemer i EU, men har til formål atsikre, at forbrugerne i EU får adgang til klagemekanismer afhøj kvalitet, som er effektive og rimelige.ADR-direktivet omfatter tvister, der vedrører kontraktlige for-pligtelser som følge af købs- eller tjenesteydelsesaftaler mel-lem en forbruger, der er bosat i Unionen og en erhvervsdriven-de, der er etableret i Unionen. Det forudsættes således, at der ertale om et privat aftaleretligt forhold.3

Det er Erhvervs- og Vækstministeriets vurdering, at områdetfor privat parkering, herunder private pålagte parkeringsafgif-ter, er omfattet af ADR-direktivets anvendelsesområde. Vedparkering på privat område må det antages, at der indgås enretligt bindende privatretlig aftale om parkering på grundlag afde vilkår, som ejeren af en privat parkeringsplads i givet faldhar opstillet – forudsat at vilkårene ikke er urimelige og skilt-ningen er tydelig mv., jf. rapporten fra Arbejdsgruppen omBedre Forbrugerbeskyttelse på Parkeringsområdet. Det er ikkei dag muligt at klage over privat pålagte parkeringsafgifter.ADR-direktivet betyder derfor, at der skal etableres en klage-adgang på området for privat parkering. Dette vil kunne skeved oprettelsen af et privat klagenævn godkendt efter lov omforbrugerklager, eller ved en udvidelse af Forbrugerklagenæv-nets kompetence. Det vil imidlertid forudsætte, at enten de pri-vate parkeringsvirksomheder vil betale for et privat klagenævn,eller at der stilles nye midler til rådighed for Forbrugerklage-nævnet. Det må forventes, at et sådant klagenævn vil skullebehandle mange klager.Området for offentlig parkering, hvor hjemlen til at udstedeparkeringsafgifter er fastsat ved lov, er efter Erhvervs- ogVækstministeriets vurdering ikke omfattet af ADR-direktivet.Der ses ikke i sådanne forhold at være indgået en aftale mel-lem parterne, hvorfor det ikke følger af ADR-direktivet, at derskal være en klageadgang for offentlig parkering, men det en-kelte medlemsland kan selv træffe afgørelse herom.Erhvervs- og Vækstministeriet skal påpege, at nævn godkendtefter lov om forbrugerklager behandler private civilretlige tvi-ster, hvorfor et klagenævn, der behandler klager over offentligeparkeringsafgifter, ikke bør etableres i regi af lov om forbru-gerklager. Erhvervs- og Vækstministeriet har ikke midler til atfinansiere en udvidelse af Forbrugerklagenævnet.”

Som det fremgår, er Erhvervs- og Vækstministeriet nu så langt med over-vejelserne om implementeringen af ADR-direktivet, at Erhvervs- ogVækstministeriet har vurderet, at afgifter pålagt for overtrædelse af vilkå-rene for parkering på private offentligt tilgængelige parkeringspladser måanses for omfattet af ADR-direktivet.Justitsministeriet er på den baggrund selvsagt indstillet på at sikre, at deretableres en klageadgang, så kravene i ADR-direktivet opfyldes. Justitsmi-nisteriet finder imidlertid, at etableringen af en sådan klageadgang mesthensigtsmæssigt bør ske efter forudgående drøftelser med branchen, her-

under med henblik på at afdække muligheden for, at branchen selv tagerinitiativ til at oprette et godkendt klagenævn.Hvis der ikke inden udgangen af 2014 er oprettet et privat branchenævn påområdet, som opfylder kravene i ADR-direktivet, vil Justitsministerietimidlertid tage initiativ til, at der – inden fristen for implementeringen afdirektivet udløber – på anden vis etableres adgang til at indbringe klagerover afgifter for overtrædelse af vilkårene for parkering på private offent-ligt tilgængelige parkeringspladser for et klagenævn, som opfylder kravenei direktivet.I den forbindelse vil der bl.a. skulle tages stilling til den nærmere sammen-sætning af klagenævnet og til finansieringen heraf, herunder i hvilket om-fang der skal kunne opkræves dels et klagegebyr fra forbrugeren (klage-ren), dels et gebyr fra den erhvervsdrivende, som ikke får medhold hosklageinstansen (svarende til den ordning, der f.eks. kendes fra Ankenævnetfor Bus, Tog og Metro).