L 54 - 2013-14 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

I. Høringen1.Et udkast til lovforslag om forhøjelse af afgiften for overtrædelse afparkeringsregler til gene for personer med handicap mv. har været sendt ihøring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:3F’s Transportgruppe, Advokatrådet, Arbejdsgiverforeningen for Kollek-tiv Trafik, Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik (ATL), BAT(Bornholm), Beredskabsstyrelsen, Camping Branchen, Centralforeningenaf Taxiforeninger i Danmark, Chaufførernes Fagforening, Cityparkerings-service, Danmarks Knallert Union, Danmarks Motor Union, DanmarksTekniske Universitet, Institut for Transport (DTU Transport), DanmarksTransportForskning, Dansk Byggeri, Dansk Camping Union, Dansk Cyk-list Forbund, Dansk Erhverv, Dansk Industri (DI), Dansk Kørelærer-Union, Dansk Køreskole Forening, Dansk Metal, Dansk Sidevogns Klub,Dansk Taxi Råd, Dansk Transport & Logistik (DTL), Danske Advokater,Danske Biludlejere, Danske Busvognmænd, Danske Handicaporganisatio-ner, Danske Kørelæreres Landsforbund, Danske Motorcyklisters Råd(DMC), Danske Private Parkeringsselskabers Brancheforening, DanskeRegioner, Danske Speditører, Danske Ældreråd, Datatilsynet, Den DanskeDommerforening, Det Centrale Handicapråd, Dommerfuldmægtigforenin-gen, Domstolsstyrelsen, Fagligt Fælles Forbund (3F), Forbrugerombuds-manden, Forbrugerrådet, Forbruger- og Konkurrencestyrelsen, Forenede

Danske Motorejere (FDM), Foreningen af offentlige anklagere, Forenin-gen for Trafikofre, Forsikring og Pension, Frie Danske Lastbilvognmænd(FDL), Fyntrafik, Håndværksrådet, Institut for Menneskerettigheder, In-ternational Transport Danmark (ITD), Kommunernes Landsforening (KL),Københavns Brandvæsen, Køreprøvesagkyndiges Landsforening, Land-brug og Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af For-svarsadvokater, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark, Midttrafik,Movia, Nordjyllands Trafikselskab, Parkering Danmark ApS, ParkZoneA/S, Politiforbundet i Danmark, samtlige byretter, Vestre Landsret, ØstreLandsret, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet forSikker Trafik, Scan-park, Sydtrafik, Trafikforskningsgruppen ved AalborgUniversitet, Trafikselskaberne i Danmark, Turistvognmændenes Arbejds-giverforening, Ældre SagenJustitsministeriet har modtaget høringssvar fra:Advokatrådet, Beredskabsstyrelsen, Danmarks Tekniske Universitet, Insti-tut for Transport (DTU Transport), Dansk Erhverv, Dansk Kørelærer-Union, Danske Busvognmænd, Danske Handicaporganisationer, DanskePrivate Parkeringsselskabers Brancheforening, Danske Ældreråd, Datatil-synet, Domstolsstyrelsen, Forbrugerombudsmanden, Forbruger- og Kon-kurrencestyrelsen, Forenede Danske Motorejere (FDM), Frie DanskeLastbilvognmænd, Institut for Menneskerettigheder, Movia, Rigsadvoka-ten, Rigspolitiet, samtlige byretter, Østre Landsret og Vestre Landsret2.Rapport om bedre forbrugerbeskyttelse på parkeringsområdet har væretsendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:3F’s Transportgruppe, Advokatrådet, Arbejdsgiverforeningen for Kollek-tiv Trafik, Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik (ATL), BAT(Bornholm), Beredskabsstyrelsen, Camping Branchen, Centralforeningenaf Taxiforeninger i Danmark, Chaufførernes Fagforening, Cityparkerings-service, Danmarks Knallert Union, Danmarks Motor Union, DanmarksTekniske Universitet, Institut for Transport (DTU Transport), DanmarksTransportForskning, Dansk Byggeri, Dansk Camping Union, Dansk Cyk-list Forbund, Dansk Erhverv, Dansk Industri (DI), Dansk Kørelærer-Union, Dansk Køreskole Forening, Dansk Metal, Dansk Sidevogns Klub,Dansk Taxi Råd, Dansk Transport & Logistik, Danske Advokater, DanskeBiludlejere, Danske Busvognmænd, Danske Handicaporganisationer, Dan-ske Kørelæreres Landsforbund, Danske Motorcyklisters Råd (DMC), Dan-ske Private Parkeringsselskabers Brancheforening, Danske Regioner, Dan-2

ske Speditører, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det CentraleHandicapråd, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, FagligtFælles Forbund (3F), Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Forbru-ger- og Konkurrencestyrelsen, Forenede Danske Motorejere (FDM), For-eningen af offentlige anklagere, Foreningen for Trafikofre, Forsikring ogPension, Frie Danske Lastbilvognmænd (FDL), Fyntrafik, Håndværksrå-det, Institut for Menneskerettigheder, International Transport Danmark(ITD), Kommunernes Landsforening (KL), Københavns Brandvæsen, Kø-reprøvesagkyndiges Landsforening, Landbrug og Fødevarer, Landdistrik-ternes Fællesråd, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, LandsforeningenLandsbyerne i Danmark, Midttrafik, Movia, Nordjyllands Trafikselskab,Parkering Danmark ApS, ParkZone A/S, Politiforbundet i Danmark, samt-lige byretter, Vestre Landsret, Østre Landsret, Retssikkerhedsfonden,Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Sikker Trafik, Scan-park, Sydtrafik,Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet, Trafikselskaberne iDanmark, Turistvognmændenes Arbejdsgiverforening og Ældre SagenJustitsministeriet har modtaget høringssvar fra:Advokatrådet, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Erhverv, Dansk Kø-relærer-Union, Dansk Metal, Dansk Sidevogns Klub, Dansk Transport &Logistik, Danske Biludlejere, Danske Handicaporganisationer, Datatilsy-net, Domstolsstyrelsen, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, For-enede Danske Motorejere (FDM), Frie Danske Lastbilvognmænd (FDL),Institut for Transport (DTU Transport), Kommunernes Landsforening(KL), Movia, ParkZone A/S, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, samtlige byret-ter, Vestre Landsret og Østre Landsret.Herudover har Easy-Park og Hans Engberg, funktionschef i fogedrettenved Retten i Svendborg, sendt bemærkninger til rapporten.3.Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne hørings-svar. Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene er anført medkursiv.

II. Høringssvar til udkast til lovforslag om forhøjelse af afgiften forovertrædelse af parkeringsregler til gene for personer med handicapmv.1. Generelle bemærkninger til lovudkastetAdvokatrådet, Beredskabsstyrelsen, Danmarks Tekniske Universitet,Institut for Transport (DTU Transport), Dansk Erhverv, DanskeBusvognmænd, Danske Private Parkeringsselskabers Branchefor-ening, Datatilsynet, Domstolsstyrelsen, Forbrugerombudsmanden,Forbruger- og Konkurrencestyrelsen, Frie Danske Lastbilvognmænd,Institut for Menneskerettigheder, Movia, Rigsadvokaten, Rigspolitiet,samtlige byretter Vestre LandsretogØstre Landsrethar ingen be-mærkninger til lovudkastet.FDMfinder, at spørgsmålet om indførsel af differentierede bødesatser forparkering burde have været gjort til genstand for drøftelse i Arbejdsgrup-pen om bedre forbrugerbeskyttelse på parkeringsområdet. FDM havdedesuden gerne set, at det var undersøgt, hvor mange handicappladser derfindes på kommunalt område, og at dette var blevet sat i forhold til antalletaf pålagte parkeringsafgifter for ulovlig parkering på disse parkeringsplad-ser.Af kommissoriet for Arbejdsgruppen om bedre forbrugerbeskyttelse påparkeringsområdet fremgår det, at arbejdsgruppen skulle kortlægge de si-tuationer, hvor borgerne kan opleve, at parkeringsbøder gives på etuigennemskueligt grundlag, hvad enten der er tale om parkering på privateller offentligt område. I tilknytning hertil skulle arbejdsgruppen overveje,hvordan det sikres, at der er en tydelig skiltning med hensyn til mulighe-den for parkering. I september 2012 blev arbejdsgruppen også anmodetom at overveje, om der bør være adgang til at pålægge mere end en afgiftfor samme parkering. Spørgsmålet om differentierede afgiftstakster har så-ledes ikke været omfattet af arbejdsgruppens kommissorium.For så vidt angår omfanget af pålagte parkeringsafgifter for ulovlig par-kering på parkeringspladser reserveret til personer med handicap er Ju-stitsministeriet i besiddelse af følgende oplysninger:

Oplysninger er modtaget dels fra KL (2010 og 2011), dels fra de pågæl-dende kommuner (2012 og 1. halvår af 2013).Det tilføjes i forlængelse heraf, at forslaget om at hæve afgiften for ulovligparkering på parkeringspladser reserveret til personer med handicap ikkei første række er båret af, hvor mange overtrædelser af denne karakter derkonstateres i praksis. Forslaget udspringer derimod af, at parkering påpladser, der er forbeholdt handicappede, efter Justitsministerietsopfattelse er udtryk for en manglende respekt for de medborgere, somf.eks. på grund af gangbesvær bl.a. har et særligt parkeringsbehov.Danske Ældrerådanfører, at man samlet set finder forslaget positivt, ogat man modstræbende er enig i, at der ikke indføres mulighed for at udste-de parkeringstilladelser til institutionsbusser.Danske Handicaporganisationerfinder, at der er tale om et godt lovfor-slag, der styrker beskyttelsen af personer med handicap med det særligehandicapparkeringskort, og foreslår, at der samtidig med afgiftsforhøjel-sens ikrafttrædelse iværksættes en kampagne vedrørende handicapparke-ringspladser.Som anført i pkt. 3.1.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger har KLoplyst, at kommunerne har et særligt fokus på problemet med ulovlig par-kering på handicappladser, og at parkeringskontrollanterne generelt ermeget opmærksomme på køretøjer, der er henstillet på en handicapplads.Såfremt en kontrollant har mistanke til, at der er tale om et falsk kort, bli-ver politiet kontaktet med henblik på konfiskation af kortet, hvorefter poli-tiet tager stilling til, om der f.eks. er grund til at rejse tiltale for overtræ-delse af bestemmelser i straffeloven. Nogle kommuner har derudover etab-leret et samarbejde med Danske Handicaporganisationer, hvor de får ud-leveret en liste over alle gyldige handicapkort i omløb. Såfremt en kontrol-5

lant støder på et ikke-gyldigt kort (f.eks. hvis det er meldt stjålet eller bort-kommet mv.), pålægges der en afgift for ulovlig parkering på en reserverethandicapplads.Det bemærkes i tilknytning hertil, at de foreslåede nye regler om forhøjetafgift for ulovlig parkering på handicappladser fremover vil indgå som endel af køreuddannelsen. Justitsministeriet vil i øvrigt, hvis lovforslagetvedtages, i fornødent omfang bidrage til at udbrede kendskabet til de fore-slåede nye regler.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.1.1 og 3.2.3 i lovforslagets almindeligebemærkninger samt lovforslagets § 1, nr. 9 (forslaget til færdselslovens §121, stk. 5) og bemærkningerne hertil.2. Forhøjet afgift ved parkering ud for ind- og udkørsel fra ejendomDansk Kørelærer-Unionkan ikke tilslutte sig den foreslåede forhøjelse afafgiften for parkering ud for ind- og udkørsel til og fra ejendom. Overtræ-delse af dette forbud bør ikke pålægges en større afgift, idet andre færd-selslovsovertrædelser kan være til lige så stor gene i forhold til fremkom-melighed. Der peges i den forbindelse på bestemmelsen om, at parkeringikke må ske ved siden af andet køretøj, som holder ved kørebanens kant,bortset fra tohjulet cykel, tohjulet knallert eller tohjulet motorcykel ellersidevogn (såkaldt dobbeltparkering).FDMkan ikke tilslutte sig forslaget om forhøjelse af afgiften ved parke-ring ud for ind- og udkørsel fra ejendom, selv om FDM anerkender, at så-danne overtrædelser kan være til stor gene. Den foreslåede ændring forud-sætter en tydeliggørelse af ind- og udkørselsbegrebet, samt at den enkelteind- og udkørsel fra ejendom er afmærket med gul brudt kantlinje, jf. vej-afmærkningsbekendtgørelsens § 58, T 62. Det er retssikkerhedsmæssigtbetænkeligt at indføre en fordobling af afgiften på det nuværende grund-lag, hvor det ofte er uklart for bilisterne, hvornår der er tale om en ind- ogudkørsel fra ejendom. Det er således også efter arbejdsgruppens opfattelseet åbenlyst problem for bilisten at vurdere, om et givent område er et vej-kryds eller en ind- og udkørsel, idet det ikke nødvendigvis kan vurderesumiddelbart, om arealet faktisk benyttes til almindelig færdsel. Kommu-nerne har desuden forskellig praksis for, hvornår noget anses for at væreen ind- og udkørsel.

Det er i færdselslovens § 29, stk. 3, nr. 2, fastsat, at der ikke må ske parke-ring ud for ind- og udkørsel til og fra ejendom eller i øvrigt således, atkørsel til eller fra ejendom væsentlig vanskeliggøres. I medfør af § 121,stk. 1, nr. 4, kan der pålægges en afgift for overtrædelse § 29, stk. 3, nr. 2,for så vidt angår parkering ud for ind- og udkørsel til og fra ejendom. Derer derimod ikke mulighed for at pålægge en afgift for overtrædelse af dendel af bestemmelsen i færdselslovens § 29, stk. 3, nr. 2, der fastslår, atparkering ikke i øvrigt må ske således, at kørsel til eller fra ejendom væ-sentligt vanskeliggøres. En sådan parkering vil dog efter omstændigheder-ne også kunne udgøre en overtrædelse af andre parkeringsregler, der vilkunne føre til, at der pålægges en afgift.Justitsministeriet finder, at der er anledning til at skærpe reaktionen i for-hold til parkering ud for ind- og udkørsel til og fra ejendom. I sådanne til-fælde er der efter Justitsministeriets opfattelse tale om en handling, hvorden, der parkerer, klart og som udgangspunkt bevidst må anses for at havetilsidesat hensynet til den gruppe af personer, der måtte have behov for atanvende en ind- og udkørsel fra en ejendom.Det fremgår i øvrigt af pkt. 2.3.4 i arbejdsgruppens rapport, at arbejds-gruppen ikke har fundet grundlag for at præcisere definitionen af vejkrydseller at indføre en definition af begrebet ”ind- og udkørsel”. Baggrundenherfor er, at udformningen af vejene i Danmark og dermed vejenes mødemed hinanden langt fra er ens. Der forekommer derfor henholdsvis vej-kryds og ind- og udkørsler i et utal af variationer. Dertil kommer, at etkonkret sted over tid må antages at kunne ændre karakter fra det ene tildet andet, hvis der f.eks. sker en ændring i benyttelsen af arealet. Det be-mærkes i øvrigt, at begrebet vejkryds ikke kun optræder i færdselsloven irelation til parkering. En ændring af definitionen vil således kræve en me-re grundlæggende stillingtagen til begrebets betydning generelt i færdsels-lovgivningen, hvilket ligger uden for arbejdsgruppens kommissorium. Ju-stitsministeriet er enig heri og finder ikke grundlag for at ændre færdsels-loven på dette punkt.Det bemærkes, at parkering til gene for en enkeltperson – som eksempelviser tilfældet ved overtrædelse af færdselslovens § 29, stk. 3, nr. 4, om, atparkering ikke må ske ved siden af et køretøj, som holder ved kørebanenskant, bortset fra tohjulet cykel, tohjulet knallert eller tohjulet motorcykeluden sidevogn (såkaldt dobbeltparkering) – vil kunne være omfattet affærdselslovens § 3, stk. 1, hvor det er fastsat, at trafikanter skal optrædehensynsfuldt og udvise agtpågivenhed, så der ikke opstår fare eller forvol-7

des skade eller ulempe for andre, og således at færdslen ikke unødigt hin-dres eller forstyrres. Overtrædelse af færdselslovens § 3, stk. 1, kan efter §118, stk. 1, straffes med bøde.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærk-ninger samt lovforslagets § 1, nr. 9 (forslaget til færdselslovens § 121, stk.5) og bemærkningerne hertil.III. Høringssvar vedrørende rapport om bedre forbrugerbeskyttelsepå forbrugerområdet1. Generelle bemærkninger til rapportenDanske Biludlejere, Dansk Kørelærer-Union, Datatilsynet, Domstols-styrelsen, Frie Danske Lastbilvognmænd (FDL), Københavns Byret,Movia, Rigsadvokaten, samtlige byretter, Vestre LandsretogØstreLandsrethar ingen bemærkninger til rapporten.Forbrugerrådethenviser til sin mindretalsudtalelse, jf. rapportens pkt. 6.KLfinder forslagene i rapporten brugbare og realistiske.Dansk Erhvervhenstiller til, at betænkningen fra regeringens Trængsels-kommission afventes, før der tages skridt til at foretage ændringer på par-keringsområdet.2. Ændring af 5-meter-reglen og 10-meter-reglenDTU Transportkan ikke tilslutte sig ændringerne af den såkaldte 5-meter-regel og 10-meter-regel i færdselslovens § 29, stk. 1, nr. 1 og nr. 2,da det ses som en forringelse i forhold til gældende parkeringsrestriktio-nerne på 10 meter fra tværgående cykelstier.Som det er nærmere beskrevet i pkt. 4.1 i lovforslagets almindelige be-mærkninger, har bestemmelserne i færdselslovens § 29, stk. 1, nr. 1 og nr.2 (5-meter-reglen og 10-meter-reglen) – herunder samspillet mellem de tobestemmelser – givet anledning til tvivl i praksis.Justitsministeriet kan på den baggrund tilslutte sig arbejdsgruppens anbe-faling om at præcisere færdselslovens § 29, stk. 1, nr. 1 og 2, jf. rapportenspkt. 2.3.4. Lovforslaget er udarbejdet i overensstemmelse hermed.8

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.2 og 4.3 i lovforslagets almindelige be-mærkninger samt til lovforslagets § 1, nr. 4 og § 1, nr. 5 (forslagene tilfærdselslovens § 29, stk. 1, nr. 1 og § 29, stk. 1, nr. 2) og bemærkningernehertil.3. Kommunalt fastsatte regler vedrørende parkeringDansk ErhvervogDansk Transport & Logistikfinder, at det ikke er na-turligt, at man som fører af tunge køretøjer i højere grad end førere af an-dre køretøjer skal gøre sig bekendt med de lokale regler. Det er en urimeligadministrativ byrde for virksomheder og chauffører at skulle have overblikover skiftende lokale parkeringsregler i alle kommuner.Dansk Transport & Logistikforeslår, at de lokale parkeringsregler fortunge køretøjer samles i et centralt opdateret register, som virksomhederog chauffører kan få umiddelbar adgang til, herunder via internet- ogsmartphone-løsninger.Justitsministeriet finder – ligesom arbejdsgruppen, jf. rapportens pkt.2.4.2.2 – at retssikkerhedsmæssige grunde taler for, at der så vidt muligtetableres ens regler om standsning og parkering over hele landet, der somudgangspunkt kun kan fraviges lokalt ved skiltning eller afmærkning.KL har dog peget på, at de lokale behov i forhold til, hvad der skal gældefor parkering for visse typer af særlige køretøjer, er meget forskellige, ogat der derfor er et reelt behov for i et vist omfang fortsat at kunne fastsættesærlige regler om standsning og parkering ved lokal bekendtgørelse, jf.rapportens pkt. 2.4.2.2.Arbejdsgruppen finder på den baggrund, at kommunernes adgang til efterfærdselslovens § 92, stk. 1, nr. 1, jf. § 92 c, stk. 4, med samtykke fra politietved lokal bekendtgørelse at træffe færdselsmæssige bestemmelser om par-kering og standsning, som ikke er begrænset til en bestemt vejstrækning,og som indvirker på vejens udnyttelse eller indretning, i et vist omfang skalbevares. Det bør således efter arbejdsgruppens opfattelse – på baggrundaf det, KL har oplyst – være muligt ved lokale bekendtgørelser at fastsættesærlige regler om standsning og parkering for bl.a. tunge køretøjer (lastbi-ler, busser, autocampere mv.).

Arbejdsgruppen har i rapportens pkt. 2.4.2.2 anbefalet, at den enkeltekommune skal være forpligtet til at offentliggøre sin lokale parkeringsbe-kendtgørelse udstedt med afsæt færdselslovens § 92, stk. 5, på et sted påkommunens hjemmeside, hvor den er let at finde, dels på en hjemmeside,som drives af justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil.Justitsministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens anbefaling, som bl.a. vilgøre det mere enkelt for transportvirksomheder og chauffører at finde lo-kale parkeringsregler end i dag, og lovforslaget er udarbejdet i overens-stemmelse hermed.Der henvises i øvrigt til pkt. 5 i lovforslagets almindelige bemærkningersamt lovforslagets § 1, nr. 6 og 7 (forslagene til færdselslovens § 92 c, stk.4, 2. og 3. pkt. samt § 92 c, stk. 5) og bemærkningerne hertil.4. Forbud mod parkering i yderrabatRigspolitietanfører, at begrebet ”yderrabat”, der foreslås indsat som nytbegreb i færdselslovens § 28, stk. 3, 1. pkt., bør defineres nærmere, da be-grebet ikke tidligere er anvendt i færdselsloven.DTU Transportforeslår færdselslovens § 28, stk. 3, 1. pkt., affattet såle-des: ”Standsning eller parkering må ikke ske på cykelsti, gangsti, fortov el-ler yderrabat”. Desuden foreslås færdselslovens § 121, stk. 1, nr. 2, affattetsåledes: ”Politiet kan pålægge en afgift for overtrædelse af § 28, stk. 3, forså vidt angår standsning eller parkering på cykelsti, gangsti, fortov, yder-rabat, midterrabat og helleanlæg”.Vejdirektoratet har i forbindelse med arbejdet i arbejdsgruppen foreslået,at udtrykket ”yderrabat” anvendes i færdselsloven i de foreslåede ændrin-ger af § 28, stk. 3, 1. pkt., og § 121, stk. 1, nr. 2, og har om forståelsen afudtrykket henvist til vej- og lovteknisk ordbog, april 2004, side 64, hvorder bl.a. er anført følgende om, hvad der forstås ved ”rabat”:”Færdselsfrit areal ifærdigvejsoverfladenmellemkronekan-terne,der tjener som adskillelse mellem – eller begrænsning af–færdselsarealer[…]Der anvendes følgende typer:• midterrabat som adskiller tokørebaner,der ligger i fællestracéog har modsatrettedetrafikstrømme[…]• skillerabat til adskillelse mellem tofærdselsarealer[…]• yderrabat uden for yderstefærdselsareal […]”10

Begrebet ”yderrabat” ses i øvrigt bl.a. anvendt i § 149, stk. 1, i bekendt-gørelse nr. 801 af 4. juli 2012 om anvendelse af vejafmærkning, som se-nest ændret ved bekendtgørelse nr. 844 af 14. juni 2013.I lovforslaget er den foreslåede ændring af færdselslovens § 121, stk. 1, nr.2, af lovtekniske grunde affattet anderledes end foreslået af arbejdsgrup-pen, jf. pkt. 6.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger og bemærknin-gerne til lovforslagets § 1, nr. 8. Som en konsekvens heraf indgår udtrykket”yderrabat” ikke i denne bestemmelse i lovforslaget.Udtrykket ”yderrabat” skal i den foreslåede bestemmelse i færdselslovens§ 28, stk. 3, 1. pkt., forstås på den måde, der er angivet i vej- og trafiktek-nisk ordbog. Der sigtes med andre ord som anført i rapportens pkt. 2.4.2.2til vejsiderabatter eller rabatter uden for yderste færdselsareal. Dette erpræciseret i bemærkningerne til de pågældende bestemmelser.Der henvises i øvrigt til pkt. 6 i lovforslagets almindelige bemærkningersamt lovforslagets § 1, nr. 2 og 8 (forslagene til færdselslovens § 28, stk. 3,1. pkt. og § 121, stk. 1, nr. 2) og bemærkningerne hertil.5. Forbud mod parkering på fortovRigspolitietbemærker, at den foreslåede bestemmelse i § 28, stk. 3, 3.pkt., efter Rigspolitiets umiddelbare opfattelse ikke kan finde anvendelse itilfælde, hvor der uden for tættere bebygget område findes hovedveje medfortov, idet det følger af færdselslovens § 29, stk. 3, nr. 3, at parkering ikkemå ske på kørebanen på hovedveje uden for tættere bebygget område.DTU Transportanfører, at den foreslåede ændring af § 28, stk. 3, nr. 3,medvirker til større overskuelighed og ensartethed, men foreslår, at ”så-fremt fortov ikke forefindes” indsættes efter ”yderrabat”Justitsministeriet er enig i det, Rigspolitiet har anført om forholdet mellemfærdselslovens § 29, stk. 3, nr. 3, og den foreslåede ændring af § 28, stk. 3,3. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 3. Dette er præciseret i bemærkningerne tilbestemmelsen. Justitsministeriet finder ikke anledning til at ændre den fo-reslåede affattelse af § 28, stk. 3, 3. pkt. Hvis der forekommer tilfælde meden yderrabat og et fortov uden for tættere bebygget område, og der ikkeskal være ret til at parkere i yderrabatten, vil dette således kunne tilkende-gives ved skiltning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 6 i lovforslagets almindelige bemærkningersamt lovforslagets § 1, nr. 3 (forslaget til færdselslovens § 28, stk. 3, 3.pkt.) og bemærkningerne hertil.6. Havarerede køretøjerForbrugerrådetfinder, at et havareret køretøj først bør anses for parkeret24 timer efter, at det er hensat, da det vil være lettere for forbrugeren athuske og forstå og vil give forbrugeren den fornødne tid til at fjerne dethavarerede køretøj.DTU Transportfinder, at der i udkast til bekendtgørelse om indgåelse afvisse afgifter om parkering og udstedelse af kontrolafgifter på private par-keringsområder efter § 4 bør tilføjes en bestemmelse om eftergivelse afkontrolafgiften i forbindelse med havarerede køretøjer, for at tage højdefor arbejdsgruppens bemærkning på side 60, 2. afsnit, om operatørens pligttil at eftergive kontrolafgiften, hvis ejeren af køretøjet efterfølgende kandokumentere, at køretøjet faktisk var havareret.Justitsministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens flertals anbefaling, jf.rapportens pkt. 2.4.2.2.3, hvorefter et havareret køretøj anses for parkeret18 timer efter dets hensættelse. Et sådant tidsrum er således efter Justits-ministeriets opfattelse tilstrækkeligt til, at der f.eks. kan tilkaldes hjælp tilreparation eller bortbugsering af det havarerede køretøj.Justitsministeriet finder ikke, at der er grundlag for en særskilt reguleringvedrørende pligt til eftergivelse parkeringsafgifter pålagt havarerede køre-tøjer på privat område, da dette – som efter gældende ret – vil skulle afgø-res efter de almindelige aftaleretlige regler og principper.Der henvises i øvrigt til pkt. 7 i lovforslagets almindelige bemærkningersamt lovforslagets § 1, nr. 1 (forslaget til færdselslovens § 1, nr. 17) ogbemærkningerne hertil.7. Pålæggelse af mere end en afgift for samme overtrædelse af parke-ringsreglerne på det offentlige områdeForbrugerrådetanerkender ikke, at der er behov for at kunne pålæggeflere afgifter for samme parkeringsforseelse, hverken på det offentlige ellerpå det private parkeringsområde.

FDMankerkender, at der af præventive årsager kan være behov for atkunne pålægge mere end en afgift. FDM anbefaler, at der maksimum kanpålægges op til tre afgifter svarende til 1.530 kr.Dansk Metaler betænkelig ved at øge omkostningerne for bilpendlerne,og peger på, at tre til fire parkeringsafgifter virker højt i forhold til forseel-sen, da det ofte bedre kan betale sig at betale for langtidsparkering end atspekulere i at parkere ulovligt.KLfremhæver forslaget om at kunne pålægge mere end en afgift forsamme parkering som særlig brugbart.Arbejdsgruppens flertal finder ud fra en samlet vurdering, at der – herun-der navnlig af hensyn til de forbrugere, der ønsker at udnytte mulighedenfor at parkere deres køretøjer efter reglerne – er et behov for at kunne på-lægge flere afgifter for samme parkeringsforseelse, hvilket ikke er muligt idag. Der må i den forbindelse sikres parkanterne en vis tid til at flytte enbil, der holder i strid med en parkeringsregel, og som der allerede er giveten afgift for, men således at afgiftens størrelse stiger i takt med den tid, kø-retøjet står ulovligt parkeret. Samtidig bør der af hensyn til dem, som –uden at være i ond tro har hensat deres bil ulovligt i længere tid – være enøvre grænser for, hvor mange afgifter der bør kunne pålægges, uden atspørgsmålet skal overgå til en politimæssig vurdering af, om køretøjet skalfjernes. Justitsministeriet kan tilslutte sig dette. Der henvises om arbejds-gruppens overvejelser herom til rapportens pkt. 3.1.2.I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt der skal være adgang til at pålæggetre eller fire afgifter for samme parkering, har Justitsministeriet, som an-ført i pkt. 9.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, på den ene sidelagt vægt på hensynet til, at de samlede afgifters størrelse for den, der somfølge af almindelig uopmærksomhed kommer til at parkere sin bil ulovligt ilængere tid, ikke skal være uforholdsmæssig høj, og på den anden side lagtvægt på, at de samlede afgifter, der skal kunne pålægges skal have en visstørrelse for at have en præventiv virkning over for den, der skødesløstparkerer i strid med reglerne eller bevidst parkerer ulovligt i længere tidf.eks. I nærheden af lufthavne, banegårde mv. Efter en samlet vurderingfinder Justitsministeriet på den baggrund at der bør kunne pålægges treafgifter for samme forseelse.8. Pålæggelse af mere end en afgift for samme overtrædelse af parke-ringsreglerne på privat område13

Forbrugerombudsmandenfinder, at der ved lov bør fastsættes et maksi-mumbeløb for private parkeringsafgifter, således at parkeringsselskaberneikke vilkårligt kan forhøje parkeringsafgifterne.Arbejdsgruppen har i rapportens pkt. 4.3.2 anført, at arbejdsgruppen an-erkender, at det er ærgerligt for den, der på grund af ekstraordinære om-stændigheder og uden at spekulere i omgåelse af parkeringsrestriktionerneigennem længere tid parkerer i strid med et parkeringsvilkår og derfor på-lægges flere kontrolafgifter for samme parkering. Imidlertid er det ar-bejdsgruppens indtryk, at en sådan uforvarende langtidsparkering kun fo-rekommer meget sjældent.På samme måde som i forbindelse med overvejelserne af den beløbsmæs-sige størrelse på kontrolafgifter er det samtidig arbejdsgruppens opfattel-se, at det må anerkendes, at en privat grundejer i hvert fald som udgangs-punkt bør have en mere fri adgang til at beslutte, hvordan grunden eventu-elt skal udnyttes, herunder hvordan en eventuel parkeringsplads skal etab-leres og drives.Justitsministeriet er enig i disse overvejelser.Arbejdsgruppen anfører endvidere, at det er en helt grundlæggende forud-sætning for pålæggelse af kontrolafgifter på private parkeringspladser, atden, der parkerer, har haft tilstrækkelig mulighed for at gøre sig bekendtmed vilkårene på parkeringspladsen samt konsekvensen ved overtrædelseheraf. Efter arbejdsgruppens opfattelse indbefatter dette, at den pågæl-dende også skal have oplyst, om der kan pålægges flere kontrolafgifter forsamme parkering og i givet fald med hvilken hyppighed. Arbejdsgruppenforeslår derfor også på dette område, som nævnt i rapportens pkt. 4.2.2, atder på de skilte, der efter arbejdsgruppens forslag skal opstilles på privateparkeringspladser – i overensstemmelse med hvordan man efter det oply-ste allerede i dag har indrettet sig i praksis på langt de fleste private par-keringspladser – skal være anført, om der kan pålægges mere end én kon-trolafgift for samme parkering, og i givet fald med hvilken hyppighed dissekan pålægges. Justitsministeriet kan ligeledes tilslutte sig dette.Justitsministeriet er endvidere enig med arbejdsgruppen i, at spørgsmåletom, hvor mange afgifter der kan pålægges for samme parkering på en pri-vat parkeringsplads, vil afhænge af de almindelige aftaleretlige regler ogprincipper om aftalers ugyldighed mv. Domstolene vil således som hidtil i14

den konkrete situation kunne vurdere, om den beløbsmæssige størrelse påkontrolafgiften eller antallet og hyppigheden af pålagte kontrolafgifter erklart urimelig, og at aftalevilkåret herom derfor skal tilsidesættes helt ellerdelvist, jf. aftalelovens § 36. Det er nærliggende at antage, at der ved vur-deringen af det aftaleretlige frirum vil kunne hentes vejledning i den fore-slåede bestemmelse i færdselslovens § 121, stk. 6 (jf. lovforslagets § 1, nr.10) om afgifter på det offentlige område, uanset at en sådan ikke finderanvendelse på det private område. Det forudsætter dog, at parkeringssitu-ationen vurderes konkret at være sammenlignelig med almindelige parke-ringssituationer på det offentlige område.Justitsministeriet finder på den baggrund ikke, at der bør fastsættes etmaksimumbeløb for private parkeringsafgifter.9. Skiltning på private parkeringspladserPark Zone A/Skan ikke støtte forslaget om, at skilte på private områder,underlagt kontrol, skal være sorte med hvid tekst. Parkering fremgår i defleste steder i verden som et hvidt P på en blå tavle. Disse skilte må såledesantages at have en ikke ubetydelig reklameværdi, hvorfor det vil være uri-meligt, at alene offentlige parkeringsanlæg må anvende disse denne. Detbemærkes endvidere, at skiltelayoutet bør være et privat anliggende forden enkelte grundejer.Forbrugerrådetstøtter arbejdsgruppens forslag om, at der ved alle ind-kørsler til private parkeringspladser skal placeres et skilt med et hvidt P påsort baggrund, der træder i kraft to år efter forslagets vedtagelse. Forbru-gerrådet anfører, at overgangsperioden for skiltningen vedrørende de nær-mere parkeringsvilkår på den enkelte parkeringsplads af hensyn til forbru-gerne ikke bør være længere end tre år.FDMfinder, at der bør gælde en overgangsperiode på tre år for reglerneom skiltning på privat område.Justitsministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens overvejelser om skilt-ning på privat område, jf. rapportens pkt. 4.2.2. Det bemærkes i den for-bindelse, at uanset at udtrykket ”skiltning” er anvendt, er der ikke tale om,at der anbefales regler om et nyt skilt i den forstand, som der er tale om iWienerkonventionen af 8. november 1968 om færdselstavler og -signalermv., som er ratificeret af Danmark, jf. bekendtgørelse nr. 92 af 29. oktober1987 om Wienerkonventionerne af 8. november 1968 om henholdsvis vej-15

trafik og færdselstavler og -signaler mv. Der anbefales således ikke indførtet skilt, som skal tilkendegive en bestemt regel fra trafikanterne eller bi-bringe nærmere bestemte oplysninger til brugerne af vejene, jf. afgræns-ningen i konventionens artikel 3, stk. 1, litra a. Der er derimod tale om, atder anbefales visse krav til betingelser, som skal være opfyldt, for at derindgås en aftale om parkering på privat område. Der foreslås med andreord fastsat et formkrav – i form af anvendelse af et symbol, som minder omde skilte, som findes på offentlig vej – til indgåelsen af den (stiltiende) af-tale, som kan danne grundlag for opkrævning af kontrolafgift ved overtræ-delse af vilkårene for parkering på privat område.Justitsministeriet finder på den baggrund, at der bør indføres de krav tilskiltning på private parkeringspladser som formkrav til aftaleindgåelsemellem den, der parkerer, og indehaveren af parkeringspladsen, som ar-bejdsgruppen anbefaler.Om farvekombinationen for parkeringsskiltene på privat område henvisesder til pkt. 4.2.2 i rapporten, hvor det fremgår, at arbejdsgruppens finder,at symbolerne, som med hensyn til farvevalg afviger markant fra skiltenepå offentligt område, tydeligt vil kunne markere, at der gælder andre reg-ler for parkering end på offentligt område. En stor del af de private parke-ringspladser er allerede forsynet med symboler, der opfylder den foreslåe-de anbefaling om sorte og hvide farver. Det er derfor – bl.a. ud fra res-sourcemæssige hensyn – hensigtsmæssigt at videreføre dette farvevalg.Som anført i pkt. 4.2.1 i arbejdsgruppens rapport fremgår det således ogsånu af vejafmærkningsbekendtgørelsens § 23 om oplysningstavlen E 33,1,om parkering, at der med sort undertavle kan henvises til regler for pri-vatadministrerede parkeringsordninger. Arbejdsgruppen finder således, atdet symbol, der skal anvendes, for at markere, at man bevæger sig ind påen parkeringsplads underlagt rent privatretlige regler, og hvor der kan på-lægges en kontrolafgift for manglende overholdelse af de fastsatte vilkårfor parkering, skal være et hvidt P på sort baggrund. Justitsministeriet kantilslutte sig arbejdsgruppens opfattelse.Justitsministeriet kan i øvrigt tilslutte sig til arbejdsgruppens opfattelse, jf.rapportens pkt. 4.2.2, hvorefter de foreslåede krav til skiltning vedrørendede nærmere parkeringsvilkår på den enkelte parkeringsplads bør indføresmed en passende overgangsperiode, henset til de udgifter, udskiftning afskiltene medfører for ejerne af private parkeringspladser. Om Justitsmini-steriets overvejelser om overgangsperiodens længde henvises der til pkt.10.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor det fremgår, at nye16

administrativt fastsatte regler om, at der ved alle indkørsler til privateparkeringspladser skal placeres et skilt med et hvidt P på sort baggrund,indføres med en overgangsperiode på to år, og at nye administrativt fast-satte regler om kravene til skiltningen af de nærmere parkeringsvilkår påden enkelte parkeringsplads indføres med en overgangsperiode på fem år.Der henvises i øvrigt til pkt. 10 i lovforslagets almindelige bemærkningersamt lovforslagets § 1, nr. 11 (forslaget til færdselslovens § 122 c) og be-mærkningerne hertil.10. Anvendelse af fotodokumentationRigspolitietfinder, at krav om brug af fotodokumentation i forbindelsemed pålæggelse af parkeringsafgifter vil medføre udgifter af en vis størrel-se i politikredsene, idet fotoudstyr ikke indgår i politiets almindelige ud-rustning.FDMfinder, at fotodokumentation bør gøres obligatorisk, og at der i deenkeltstående tilfælde, hvor der ikke kan fremlægges fotodokumentation,skal pålægges kommunerne konkret at oplyse, hvorfor der i den forelig-gende sag ikke foreligger fotodokumentation.Justitsministeriet kan tilslutte sig det, som arbejdsgruppen har anført irapportens pkt. 3.2.2 om, at fotodokumentation i meget stort omfang kanvære med til at skabe sikkerhed for, at kommunen (eller politiet) kan frem-lægge tilstrækkelig dokumentation for, at en parkeringsregel eller et par-keringsvilkår er overtrådt. Justitsministeriet finder ligesom arbejdsgrup-pen, at der dog kan være konkrete tilfælde, hvor fotodokumentationen ikkekan tillægges en afgørende bevismæssig betydning. Dette kan f.eks. være ien situation, hvor et parkeringsforbudsskilt ikke er placeret i umiddelbarnærhed af det parkerede køretøj, således at køretøjet og skiltet ikke kanoptages på samme foto, men derimod i praksis ville kræve en videoopta-gelse. Begrænsede pladsforhold omkring et ulovligt parkeret køretøj kanligeledes vanskeliggøre fotografering af de relevante forhold. Endelig kanomstændighederne tilsige, at en parkeringskontrollørvurderer, at fotogra-fering bør undlades af hensyn til kontrollørens egen personlige sikkerhed.Det bemærkes, at spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger tilstrækkelig do-kumentation for, at der er sket en overtrædelse af reglerne om standsning ogparkering, i sidste instans henhører under domstolene.

11. ParkeringsskiverForbrugerrådetfinder, at en regel om, at det er muligt altid at sætte par-keringsskiven til ankomsttidspunktet, giver bedre mening for forbrugerne,hvorfor de finder, at en sådan regel bør indføres.Som anført i rapportens pkt. 2.5.2 vil den ændring, som Forbrugerrådetanbefaler, indebære, at visse køretøjer vil kunne parkere i længere tid endden gældende restriktion foreskriver, hvilket ikke er i overensstemmelsemed formålet med indførelsen af tidsbegrænset parkering, som bl.a. er atskabe en løbende udskiftning i de parkerede køretøjer på et område medbegrænset parkeringsareal til rådighed, så flere får adgang til at parkereog udføre deres ærinder det pågældende sted. Justitsministeriet kan på denbaggrund tilslutte sig arbejdsgruppens flertals anbefaling om, at en regelom, at det altid er muligt at sætte parkeringsskiven til ankomsttidspunktet,ikke bør indføres.12. Ankenævn og klagemulighederForbrugerrådetanfører, at det er nødvendigt, at man opretter et anke-nævn på parkeringsområdet henset til håndteringen af de mange klager ibranchen, og et sådant nævn bør omfatte både det offentlige og det privateområde. Det nye EU-direktiv om alternativ tvistbilæggelse vil formentligunder alle omstændigheder nødvendiggøre, at der bliver etableret klagead-gang på parkeringsområdet.DTU Transporttilslutter sig Forbrugerrådets synspunkter.FDMtilslutter sig, at der bør etableres et ankenævn for privat parkering.Dette bør ikke afvente implementeringen af det såkaldte ADR-direktiv.Ankenævnet bør senest kunne modtage klager fra januar 2015.Forbrugerombudsmandenfinder ligeledes, at forbrugerne bør sikres enuvildig klagebehandling af privat pålagte parkeringsafgifter. Forbruger-ombudsmanden er dog opmærksom på arbejdsgruppens flertals anbefalingom, at en afklaring af dette spørgsmål afventer implementeringen af ADR-direktivet, og er enig i, at dette er hensigtsmæssigt.Dansk Metalfinder det ærgerligt, at arbejdsgruppen har undladt at anbefa-le oprettelsen af yderligere klageinstanser på parkeringsområdet.

Advokatrådetfinder, at der bør oprettes et klagenævn på området for of-fentligt pålagte parkeringsafgifter af hensyn til gennemsigtighed og ensar-tethed på området. Såfremt arbejdsgruppens forslag følges, bør kommu-nerne ved oversendelse af en afgift til inddrivelse hos SKAT meget tyde-ligt tilkendegive over for borgeren, at denne kan bede SKAT oversende enklage til fogedretten, jf. inddrivelseslovens § 18.FDMfinder, at inddrivelseslovens § 2, stk. 2, bør ændres fra ”kan” til”skal” i sager, hvor der gælder en uskyldsformodning og kravet i øvrigtbestrides, således at SKAT ikke kan fortsætte inddrivelsen, før kravets ek-sistens er endeligt fastslået.Justitsministeriet finder på linje med det, der er anført i rapportens pkt.3.3.3 samlet set, at de muligheder, der i dag findes for at gøre indsigelseover for kontrolafgifter pålagt af en offentlig myndighed, giver borgerneen tilfredsstillende og betryggende retsstilling, og at der derfor ikke børoprettes et klagenævn eller lignende til behandling af disse sager.Justitsministeriet skal desuden henvise til arbejdsgruppens overvejelserom inddrivelsen af parkeringsafgifter pålagt af en kommune efter, at kom-munen har truffet beslutning om at sætte sagen i bero som følge af en ind-sigelse, jf. rapportens pkt. 3.3.3. Spørgsmålet henhører under Skattemini-steriet.Vedrørende behovet for oprettelse af et klagenævn på det private områdekan Justitsministeriet tilslutte sig arbejdsgruppens opfattelse, hvorefter detfindes rigtigst ikke på nuværende tidspunkt at tage stilling til, om der børoprettes et sådant klagenævn, idet dette spørgsmål mest hensigtsmæssigtbør overvejes i forbindelse med, at implementeringen af det såkaldte ADR-direktiv håndteres, jf. rapportens pkt. 4.5.3.13. Ændring af regler om vejafmærkningDTU Transportkan tilslutte sig indførelse af en ny tavle ”E 70 Zoneop-lysning”, hvis der indføres en version 70,1 (udendørs parkering) og en ver-sion 70,2 (indendørs parkering). Dog mener DTU Transport, at den nyetavle er i konflikt med de eksisterende tavler E 33,1 og E33,2, hvor under-tavle kan tilføjes men ikke kræves. På den baggrund anfører DTU, at detvil være mere brugervenligt i fremtiden kun at have undertavler på E 70.DTU Transport påpeger, at illustrationen af den foreslåede afmærkning ”T63 Ophør af standsning og parkering” ikke tydeliggør, hvordan den gule19

trekant skal placeres. Illustrationen på rapportens side 203 af tavlen er iøvrigt forskellig fra illustrationen af tavlen i den foreslåede tabel på side205. Endelig bør informationen om tavle E 70 placeres sammen med øvriginformation om parkering, dvs. efter § 133 og ikke efter § 143, der drejersig om hastighed.Transportministeriet har over for Justitsministeriet oplyst, at der ikke vur-deres at være grund til at have to oplysningstavler af typen E 70 Zoneop-lysning til henholdsvis indendørs og udendørs brug. Tavlen er beregnet tilanvendelse i en zone, og bilister vil normalt ikke være i tvivl om, hvorvidtvedkommende er indendørs eller udendørs.Da anvendelsen af E 33, 1 og 2, ikke er ændret, og da E 33, 1 og 2, ikkeskal anvendes sammen med E 70, vil der stadig i mange tilfælde være brugfor undertavler til disse tavler. Eksempelvis vil der i mange tilfælde værebehov for pilvejviser på E 33. E 33 angiver således et konkret parkerings-areal, hvorimod E 70 er en informationstavle til brugeren om, at man er ien parkeringszone.Forskellen i illustrationen af T 63 Ophør af standsning og parkering skyl-des, at der kun sættes mål på illustrationerne i bekendtgørelse om anven-delse af vejafmærkning ikke i bekendtgørelse om vejafmærkning.Transportministeriet har oplyst, at man er enig med DTU Transport i, atinformationen om E 70 vil være mere præcis efter § 133. Ændringen afanvendelsesbekendtgørelsen vil ske i overensstemmelse hermed, hvis lov-forslaget vedtages.14. Meddelelse til bilisten ved pålæggelse af kontrolafgift på privatområdePark Zone A/Skan ikke støtte forslaget om, at de meddelelser, der skalsættes på bilerne ved pålæggelse af parkeringsafgifter på privat område, jf.rapportens pkt. 4.4.2 og 5.3, skal indeholde en betalingsfrist, idet medde-lelsen ikke kan betragtes som et betalingspåkrav. Da informationssedlenkan bortkomme, sender ParkZone A/S i dag umiddelbart efter udstedelseaf kontrolgebyret et betalingspåkrav med posten til den registrerede bru-ger/ejer af bilen. Skal informationssedlen indeholde en betalingsfrist, vildenne således enten blive ganske kort eller også vil de to betalingsfristerikke være ens, begge forhold vil skabe forvirring hos bilisten. Såfremt derskal gives længere betalingsfrist på informationssedlen, uden at der gives20

to forskellige betalingsfrister, vil der i de tilfælde, hvor informationssedlenikke er nået frem til bilisten, stilles større krav til bilisten hukommelse.Justitsministeriet finder, at det vil være tilstrækkeligt til at opfylde kravetom, at der i forbindelse med afgiftens pålæg skal oplyses om fristen for be-taling, at det f.eks. oplyses, hvor lang fristen er, og at den løber fra, at etbetalingspåkrav eller lignende modtages med posten. Justitsministerietfinder samtidig, at det er mest forbrugervenligt, at oplysningen (også) gi-ves på det dokument, som anbringes på køretøjet efter overgives til føre-ren. Justitsministeriet vil administrativt fastsætte regler herom, jf. rappor-tens pkt. 5.2.4.15. Øvrige bemærkningerDanske Handicaporganisationergør opmærksom på, at det er et pro-blem, at der ikke på tværs af kommunerne findes fælles retningslinjer forhandicapparkeringskortet, der giver adgang til parkering på de såkaldtehandicapparkeringspladser. Det er ligeledes et problem, at der ikke findesensartede retningslinjer for de offentlig og private parkeringsanlæg, når detgælder skiltning vedrørende handicapparkeringskortet og anvendelsen her-af.Reglerne om parkeringskort for personer med handicap fremgår af be-kendtgørelse nr. 661 af 11. juni 2010, der er udstedt med hjemmel i bl.a.færdselslovens § 88 a. Et parkeringskort omfattet af denne bekendtgørelseer et særligt kort, der udstedes til visse personer med handicap som doku-mentation for, at indehaveren er omfattet af en række nærmere opregnedeparkeringslempelser. Bekendtgørelsen er udarbejdet i overensstemmelsemed Rådets henstilling af 4. juni 1998 om parkeringskort for menneskermed handicap (98/376/EF), hvorefter parkeringskort bør udstedes person-ligt til personen med handicap og kunne bruges i ethvert køretøj, som denpågældende anvender. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2 i lovforslagetsalmindelige bemærkninger.Parkering på en privat parkeringsplads er som udgangspunkt et rent pri-vatretligt anliggende. Justitsministeriet finder ikke, at der er grundlag foren særskilt regulering vedrørende brug af handicapkort på privat område,da retten til at bruge en parkeringsplads, som er angivet som reserveret tilpersoner med handicap – som efter gældende ret – i i disse tilfælde vilskulle afgøres efter de almindelige aftaleretlige regler og principper.

Dansk Sidevogns Klubanfører, at de savner en beskrivelse af, hvordanman som motorcyklist skal forholde sig på bl.a. parkeringspladser medtidsbegrænsning, hvor der er krav om parkeringsskive eller anvendelse afparkeringsbillet.Arbejdsgruppen har ikke anbefalet, at der sker ændringer af lovgivningenfor så vidt angår spørgsmålet om om brug af parkeringsskiver eller parke-ringsbillet på motorcykler. Lovforslaget er udformet i overensstemmelsehermed.Easy Parkfinder, at forbrugerbeskyttelsen generelt kan styrkes ved enstørre digitalisering af bødesystemet, eksempelvis så modtageren får afgif-ten digitalt. Herudover vil man efter Easy Parks opfattelse kunne mindskesvindel med eksempelvis handicap- og beboerlicenser via en øget digitali-sering, således at licensen knyttes digitalt til den enkelte nummerplade.Justitsministeriet bemærker, at overvejelser om digitalisering ikke er endel af forslaget, men Justitsministeriet vil løbende være opmærksom på eteventuelt potentiale herved.DTU Transportforeslår, at § 121, stk. 5, ændres fra ”Afgiften udgør 510kr.” til en passus om, at afgiftsbeløbets størrelse fastsættes af Justitsmini-steren.Spørgsmålet om fastsættelsen af afgiftens størrelse administrativt giver an-ledning til en række overvejelser, og der er med lovforslaget ikke lagt optil en ændring heraf. Forslaget vil imidlertid i givet fald kunne indgå i Ju-stitsministeriets arbejde ved en eventuel kommende ændring af gebyr- ogafgiftsreglerne i færdselsloven.FDMfinder, at der af hensyn til borgernes retssikkerhed bør fastsættesregler for, at de kommuner, som selv ønsker at udføre parkeringskontrol,forpligtes til enten at udarbejde egen administrationsvejledning eller for-pligtes til tilkendegive, at de følger den eksisterende vejledning, uanset omde pågældende kommuner måtte være medlemmer af Dansk Parkerings-forening eller ej.Justitsministeriet finder, at spørgsmålet vedrørende administrationsvejled-ninger er et kommunalt anliggende, som ikke bør reguleres nærmere vedlov.

Hans Engberg, funktionschef i fogedretten ved Retten i Svendborg,rejser spørgsmål vedrørende domstolenes praksis i forbindelse med inddri-velse af en parkeringsafgift, som er pålagt for parkering i strid med regler-ne på privat område, hos ejeren (brugeren) af den bil, som parkeringenblev foretaget med.Formålet med lovforslaget er bl.a. at forbedre forbrugerbeskyttelsen i for-bindelse med, at trafikanter skal kunne gennemskue, hvad der gælder, nårde parkerer deres køretøj. Justitsministeriet finder således ikke i lovforsla-get anledning til nærmere at regulere, på hvilket grundlag sager kanfremmes i fogedretten.IV. LovforslagetFor så vidt angår spørgsmålet om parkering til gene for personer med han-dicap mv., svarer det fremsatte lovforslag til det lovudkast, der har væretsendt i høring.Det fremsatte lovforslag baserer sig for så vidt angår spørgsmålet om bed-re forbrugerbeskyttelse på parkeringsområdet på den rapport herom, somhar været sendt i høring, idet der dog er foretaget en række lovtekniske ju-steringer i forhold til det lovudkast, som indgik i rapporten, jf. rapportenspkt. 5.1.Herunder er der i lovforslagets § 1, nr. 8 (den foreslåede ændring af færd-selslovens § 121, stk. 1, nr. 2) foretaget en lovteknisk ændring med henblikpå at sikre, at kan pålægges afgift ved ulovlig parkering med en del af kø-retøjet på fortov i tættere bebygget område i de tilfælde, hvor der ikke vedlokal bekendtgørelse er fastsat regler om en udvidelse af det lovlige parke-ringsområde, således at parkering med en del af køretøjet å fortovet lokalter lovligt.