Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 3. behandling af lovforslag nr. L 53:

Forslag til lov om indfødsrets meddelelse.

Af justitsministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 31.10.2013. 1. behandling 08.11.2013. Betænkning 05.12.2013. 2. behandling 13.12.2013. Tillægsbetænkning 17.12.2013).

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig? Hr. Christian Langballe som Dansk Folkepartis ordfører.

Tak for ordet. Det er vel ikke undgået nogens opmærksomhed, at vi stemmer nej til forslaget. Og for lige at give nogle almindelige begrundelser for det er det bl.a., at sprogkravene i lovforslaget for nogles vedkommende lempes fra et 9.-klasseniveau til et 7.-klasseniveau, og denne lempelse gælder også i forhold til selvforsørgelseskravet.

Vi har også noteret os, at regeringen fremadrettet vil gøre det nemmere at få statsborgerskab. Spørgsmålenes antal bliver reduceret i den nye statsborgerskabsprøve, der kommer, fra 40 til 30 spørgsmål, og alle de spørgsmål, der angår vores historie og kultur, pilles ud, fordi de åbenbart ikke betyder noget for regeringen. Vi vil gerne sige, at selvfølgelig betyder sproget noget, selvfølgelig betyder dansk kultur og historie noget. Det er kitmidlet, der binder danskerne sammen som et folk.

Der er altså i stribevis af lempelser, som gør sig gældende.

Man kunne også nævne en anden grund til, at vi stemmer nej. Nævner man ord som Vollsmose og Egedalsvænge, så er det eksempler på, hvad indvandringen, den rundhåndede uddeling af statsborgerskab og den underliggende multikulturelle ideologi har gjort af skade på Danmark. Vi mener, at det er et kæmpe problem. Vi har selv overtaget et kæmpe problem fra den ældre generation af politikere, som ikke gjorde noget ved det. Vi har gjort, hvad vi kunne, og så skubber vi stadig væk problemet foran os, sådan at vores efterkommere skal overtage det.

Når vi i betænkningsbidraget adresserer den ikkevestlige muslimske indvandring og tildelingen af statsborgerskab som et problem, gør vi det uden at mene, at alle muslimer udgør et problem. Selvfølgelig gør de ikke det. Men vi nævner, at islamisme og sharia, som trives steder som Vollsmose, er et problem. Jeg mener, at de begrundelser, vi giver, kan drøftes her i Folketinget, når de nu har en så alvorlig indvirkning på vores land og i forhold til vores efterkommere. Altså, hvis vi ikke kan gøre det her, hvor kan vi så? Folketinget skulle nødig blive en osteklokke og en mur i forhold til danskerne, hvor de ting, der virkelig betyder noget, forties.

Der er på det her område indført en form for newspeak, som George Orwell talte om i »1984«, hvor den politisk korrekte forhørsdommer dikterer oprøreren, at to plus to er fem. Vi vil ikke lade os diktere af politisk korrekte forhørsdommere, hvor de nu end kommer fra. Vi konstaterer, at indvandringen og statsborgerskaberne til folk, der kommer fra ikkevestlige muslimske lande, er et problem, og det kan man ikke opløse i almindeligt spin. Man kan jo se på, hvad danskerne erfarer i den virkelighed, som er deres. Enhver dansker, som spekulerer over det her problem, kan jo konstatere, at det, vi siger, simpelt hen er en indlysende sandhed. Det var ordene.

Der er tre, der har bedt om korte bemærkninger, først fru Mette Bock.

Tak for det. Vi skal i dag stemme om en lang række mennesker, som har arbejdet på at få lov til at opnå dansk statsborgerskab, og de har alle som en opfyldt de objektive kriterier, der er lagt ned, for at man kan få dansk statsborgerskab. I Liberal Alliance ønsker vi, at det skal være vanskeligt at få dansk statsborgerskab, og ligesom Dansk Folkeparti stemte vi for nylig imod, da man fra regeringens side ønskede at lempe sprogkravene, ønskede at lempe statsborgerskabsprøven og ønskede at ændre på kravene til selvforsørgelse. Der står vi skulder ved skulder med Dansk Folkeparti.

Til gengæld må jeg sige, at når man har objektive kriterier, og det skal man have i et retssamfund, så må det jo også være sådan, at hvis muslimer eller mennesker fra muslimske lande har særlige problemer, som Dansk Folkeparti åbenbart mener, jamen så vil de jo også have vanskeligere ved at bestå og komme igennem de krav, vi stiller, for at de kan opnå statsborgerskab.

Så det, vi er ude i her, er jo to diskussioner. Den ene er: Skal vi stramme kravene til, hvad der skal til, for at man bliver dansk statsborger? Der vil vi gerne være med. Den anden er: Skal vi begynde at diskriminere i forhold til f.eks. folks tro eller oprindelsesland? Og der vil jeg gerne høre Jesper Langballe svare på: Ønsker hr. Jesper Langballe og Dansk Folkeparti, at vi skal til at diskriminere i forhold til sådan noget som tro og oprindelsesland?

Ordføreren.

Jeg vil godt lige understrege, at jeg hedder Christian Langballe – bare for god ordens skyld.

Vi diskriminerer ikke. Vi konstaterer, når vi ser ned over lovforslaget, at indvandringen fra og statsborgerskaberne til folk fra de her lande har antaget et omfang, der er for stort. Det er det, vi i al stilfærdighed siger.

Fru Mette Bock.

Jeg vil gerne høre, om ikke hr. Christian Langballe er enig med mig i, at hvis disse mennesker fra disse lande og med denne tro skulle have særlige problemer, vil de jo også have vanskeligere ved at komme igennem de prøver, som der stilles krav om, for at man kan opnå dansk statsborgerskab. Hvorfor vil Dansk Folkeparti ikke være med til at arbejde for at stramme kravene i stedet for at tage 1.600 mennesker, som har haft en forventning om, at de ved at opfylde de nugældende krav kunne blive danske statsborgere, som gidsler?

Ordføreren.

Altså, jeg kan kun gentage, hvad jeg har sagt: Grundene til, at vi siger nej, er de grunde, som jeg har angivet. Det er ganske enkelt. Vi synes både, at indvandringen er for høj, den er i øvrigt den højste i 10 år, og vi synes også, at de statsborgerskaber, der tildeles de her folk fra de her lande, er for mange, og det gør vi opmærksom på ved at sige nej til forslaget.

Jeg kan undre mig over folk, der kommer her til landet, og som er flygtninge. Der har vi jo altså en klar forventning om, at de så på et tidspunkt skal hjem og hjælpe med at bygge deres lande op, og det har vi også skrevet i vores betænkningsbidrag.

Fru Lisbeth Bech Poulsen for en kort bemærkning.

At hr. Christian Langballe overhovedet nævner George Orwell er et udtryk for total historieløshed, for det var jo manden, der var fader til det begreb, at nogle er mere lige end andre. Og det er jo netop, hvad Dansk Folkeparti gør op med, altså ligebehandling og retssikkerhed og det, at der er objektive kriterier, som fru Mette Bock nævnte.

Tænk, hvis man satte det kriterium ind i forhold til en anden religiøs gruppe, at man på grund af et religiøst tilhørsforhold ikke skulle have så mange af den gruppe ind som statsborgere – altså nogle, der aktivt har søgt et statsborgerskab og gjort en masse ting for at leve op til det. Det er trods alt ikke nemt at blive statsborger; man skal opfylde en række kriterier.

Hvis vi nu satte en anden religiøs gruppe ind i det citat, som hr. Christian Langballe er kommet med, ville det så være acceptabelt, hvis nogle mente, at en anden religiøs gruppe – fordi de tilhører den gruppe – ikke skulle have statsborgerskab i Danmark? Ville det være acceptabelt?

Ordføreren.

Jeg vil godt gøre opmærksom på, at ordføreren citerer fra »Kammerat Napoleon«. Det, jeg citerede fra, var »1984« af George Orwell. Det er to forskellige værker, som har to forskellige budskaber. Det vil jeg bare lige sige, sådan at det er i orden.

Men i øvrigt konstaterer vi med det her lovforslag noget, som almindelige danskere kan erfare, nemlig at det i parallelsamfund som det, der er blevet skabt ude i Vollsmose, udgør et problem. Det er jo ikke særlig lang tid siden, at digteren Hassan var nede i Vollsmose, hvor der var det største politiopbud, man overhovedet kan forestille sig. Det er da noget, som enhver kan konstatere er et problem.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Altså, i forhold til det parti, jeg tilhører, vil jeg gerne opfordre ordføreren til at læse George Orwell igen og blive lidt klogere på det her.

Men igen vil jeg bare gerne spørge ordføreren: Hvis man indsatte en anden religiøs gruppe i begrundelsen for, hvorfor nogle ikke skulle have statsborgerskab, ville det så være acceptabelt – ja eller nej?

Ordføreren.

Jamen det kommer da an på, om det er et problem. Vi konstaterer bare, at indvandring og statsborgerskaberne, der gives til de folk, der kommer fra de her lande, udgør et problem i dag. Altså, det er en ganske almindelig konstatering.

Hr. Ole Birk Olesen, en kort bemærkning.

Jeg konstaterer, at Dansk Folkeparti tidligere har stemt for lov om indfødsrets meddelelse, også selv om der var muslimer på listen. Så er spørgsmålet: Er det, fordi der er for mange i år, hvor der tidligere, da Dansk Folkeparti stemte for, ikke var for mange? Og hvor går grænsen mellem for mange og et passende antal muslimer på den liste?

Ordføreren.

Altså, hvis man ser tilbage på de debatter, der har været om indfødsret, så har Dansk Folkeparti før stemt imod. Vi indgik en aftale med VK med hensyn til de kriterier, der skulle til for at opnå statsborgerskab, og derfor følte vi os selvfølgelig også forpligtet til at stemme ja – det er klart, sådan er det. På den anden side vil jeg da også sige, at nu er der jo lempelser i forhold til nogle af de personer, der er på det her lovforslag, så også af den grund stemmer vi nej. Og passende kriterier er et skøn, det er jeg fuldstændig klar over.

Hr. Ole Birk Olesen.

Nu er det jo sådan, at de lempelser, som det røde flertal i Folketinget har vedtaget, ikke er gældende for de personer, som søger om statsborgerskab nu. Så de søger om statsborgerskab på baggrund af de kriterier, som Dansk Folkeparti har vedtaget sammen med Venstre og Konservative i nullerne. Så spørgsmålet står stadig væk: Når kriterierne er de samme som de kriterier, som tidligere har fået Dansk Folkeparti til at stemme for denne lov om indfødsrets meddelelse, er det så antallet, der er blevet for stort for Dansk Folkeparti? Og hvor stort kan antallet af muslimer på listen være, for at Dansk Folkeparti gør, som Dansk Folkeparti tidligere har gjort, nemlig stemmer for den her lov?

Ordføreren.

Altså det, som vores nej hviler på, er et skøn, og vi markerer så, at vi synes, at det er blevet for meget. Så enkelt er det. Hvis hr. Ole Birk Olesen gerne vil have sådan en kvote, kan jeg ikke give ham det her.

Fru Özlem Sara Cekic for en kort bemærkning.

Jeg synes, det er fuldstændig grotesk, at Dansk Folkeparti siger nej til, at der er borgere, der kan få dansk statsborgerskab, til trods for at de har opfyldt samtlige kriterier, alene fordi de er muslimer. I forbindelse med det, Dansk Folkeparti siger, vil jeg sige noget: Tænk, hvis man skiftede ordet muslim ud med jøde, tænk, hvis man sagde, man ikke ville give dansk statsborgerskab, fordi folk er jøder. Jeg synes, det er grotesk, og det er så uhyggeligt, at Dansk Folkeparti taler til den indre svinehund. Hvis der er noget, der er et problem for Danmark, er det da, at Dansk Folkeparti taler til den indre svinehund, når tusindvis af nydanskere med den her afstemning kommer til at være fuldgyldige medlemmer af Danmark og det danske demokrati.

Ordføreren.

De bemærkninger må stå for fru Özlem Sara Cekics egen regning. Vi har i øvrigt ikke sagt »muslimer«, der står »ikkevestlige muslimske lande«. Det vil jeg godt understrege, for det er faktisk det, der står. Det der med at spille nazikortet gider jeg simpelt hen overhovedet ikke at kommentere.

Fru Özlem Sara Cekic.

Der er jo ikke nogen, der spiller et nazikort. Jeg skifter bare ordet muslim ud. Det er jo det, rigtig mange borgere med muslimsk baggrund oplever i dagens Danmark. Sandheden er jo, at der er rigtig meget mere, der binder os sammen, end der skiller os ad. I det her tilfælde er det jo hundredvis af mennesker, der har opfyldt samtlige kriterier og gerne vil Danmark, gerne vil det danske demokrati, og derfor forstår jeg simpelt hen ikke, at Dansk Folkeparti på den måde siger ja til et parallelsamfund, hvor folk ikke vil demokratiet og ikke vil Danmark.

Ordføreren.

Nej, vi siger nej til parallelsamfund. Det er jo parallelsamfund, der er problemet. Jeg synes, vi skal gøre noget for at integrere de folk, der bor i de parallelsamfund. Det er vores klare holdning, og det har vi ment hele tiden.

Fru Marlene Borst Hansen for en kort bemærkning.

Nu er det jo faktisk ikke bare hvem som helst, der kan blive dansk statsborger. Som det også er blevet nævnt her, er der faktisk en række kriterier, og jeg kunne godt tænke mig at nævne nogle af de kriterier, som der rent faktisk skal til, for at man kan blive dansk statsborger: at man er selvforsørgende; at man har bestået en danskprøve; en indfødsretsprøve for dem, der står på den her liste; at man har lovet troskab, loyalitet over for Danmark; at man ikke har gæld til det offentlige; at man ikke er kriminel. Det er de kriterier, som de mennesker på den her liste alle sammen lever op til. Nu er mit spørgsmål til hr. Christian Langballe og til Dansk Folkeparti: Hvis man nu lever op til de her krav, hvis man på alle måder viser, har vist, at man vil og ønsker at integrere sig og leve i det danske samfund, hvorfor, vil jeg spørge hr. Christian Langballe om, hvorfor er det så så vigtigt, hvilket land man oprindelig kommer fra?

Ordføreren.

Når jeg nævner de her parallelsamfund, som vi har, og som jeg mener udgør et meget, meget alvorligt problem, er det jo, fordi det er et problem, og det er, fordi integrationsgraden i forhold til nogle af de mennesker, der kommer fra de her lande, er lavere, end den ville være, hvis de kom fra en vestlig kultur. Det er noget, der ganske enkelt kan konstateres.

Fru Marlene Borst Hansen.

Mener hr. Christian Langballe, at det siger noget som helst om, hvorvidt man er en god samfundsborger, om man går i kirke, om man går i moské, om man går i synagoge, eller om man ikke kunne drømme om at sætte sine ben nogen af de steder? Hr. Christian Langballe citerer Orwell nu. Jeg kunne godt tænke mig at citere Grundtvig, som talte om frihed for Loke såvel som for Thor. Hvordan passer det med Dansk Folkepartis udtalelser og begrundelser for modstanden mod, at de her mennesker bliver danske statsborgere, og hvordan harmonerer Dansk Folkepartis udtalelser med, at mennesker er lige, uanset om man tror på Loke eller på Thor eller på noget helt tredje?

Ordføreren.

Det her lovforslag, som er lagt ned i Folketinget, kan man stemme ja eller nej til. Vi har valgt at stemme nej. Det er jo Folketinget, der tildeler statsborgerskaber, og derfor, når vi ser, at der er et problem, så adresserer vi det, og så siger vi det højt. Det er jo ikke anderledes end det, vi også gør i andre sammenhænge.

Hr. Jan E. Jørgensen for en kort bemærkning.

Tak. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi i Venstre studsede en kende, da vi læste betænkningsbidraget fra Dansk Folkepartis side, og derfor var det os magtpåliggende at få en tillægsbetænkning optrykt. Jeg vil bare sikre mig, at Dansk Folkepartis ordfører er med på, at vi fra Venstres side byder alle nye statsborgere velkommen, uanset hvilket land de tidligere har været statsborgere i, og uanset hvilken religion der er den fremherskende i det pågældende land. Jeg vil bare sikre mig ethundrede procent, at Dansk Folkeparti har noteret sig Venstres synspunkt i denne sag.

Ordføreren.

Ja, jeg har noteret mig det. Når jeg nu har lejligheden til at spørge Venstre, for ordføreren gik jo ikke op på talerstolen, vil jeg egentlig godt spørge om noget. Der er 234 personer, der er optaget efter de nye regler, og det finder Venstre problematisk, og det nævner man i det oprindelige betænkningsbidrag, ikke i tillægsbetænkningen, men i det oprindelige betænkningsbidrag. Så spørger jeg: Betyder det så, at Venstre vil stemme nej til et nyt forslag, der måtte komme op, hvis man synes, det er så problematisk?

Hr. Jan E. Jørgensen.

Venstre er enig i, at de nye kriterier for statsborgerskab er for lempelige, men jeg synes, at Dansk Folkeparti snakker udenom. Eksempelvis er mange af de 177 afghanere og 245 irakere, som nu får dansk statsborgerskab, optaget efter de tidligere kriterier, som vi jo i fællesskab er blevet enige om. At det ene faktum, at de kommer fra henholdsvis Afghanistan og Irak, skulle betyde, at de ikke kan få statsborgerskab, selv om de lever op til samtlige de kriterier, vi i fællesskab har fastsat, må jeg sige er nye toner fra Dansk Folkeparti, og jeg havde egentlig håbet, at ordføreren i dag ville gå på talerstolen og sige, at det var en fejl, at man var kommet til at skrive det.

Ordføreren.

Jeg kan stille spørgsmålet igen: I forbindelse med de nye lempelser af sprogkravene, der er kommet, finder man det problematisk, at 234 har fået statsborgerskab efter de nye sprogkrav. Så spørger jeg Venstre: Vil Venstre tage konsekvensen af, at man finder det problematisk og stemme nej til et kommende lovforslag?

Det er fru Pernille Skipper for en kort bemærkning.

Tak for det. Nu kan vi konstatere, at vi sidder her med en liste over de mennesker, som har søgt ud fra de regler, som Dansk Folkeparti selv har været med til at vedtage. De har opfyldt samtlige objektive kriterier, og nu skal de så igennem den sidste formelle fase. Og så siger ordføreren, at der er for mange personer fra de her lande, og at det udgør et problem eller er blevet for meget, og argumenterer så med, at det jo er Folketinget, der beslutter, hvem der skal have statsborgerskab.

Det er Folketinget, der deltager, og i Dansk Folkeparti har man foretaget et skøn, som siger, at det her bare er for meget nu. Det er sådan, som jeg har forstået argumentationen. Så kunne jeg godt tænke mig at stille et helt simpelt spørgsmål: Mener Dansk Folkeparti, er det Dansk Folkepartis politik, at tildeling af statsborgerskab skal ske ud fra objektive kriterier eller Dansk Folkepartis mavefornemmelse?

Ordføreren.

Vi har før stemt nej til et indfødsretslovforslag, hvis vi syntes, at der var noget problematisk ved det, og det er så det, vi gør her. Selvfølgelig er der nogle objektive kriterier, men dem har Enhedslisten og regeringen jo været med til at ændre, idet man har lempet sprogkravene. Det er vi ikke enige i. Vi sagde også dengang, at vi var stærkt bekymrede for, hvad det kom til at betyde.

Vi mener, at lempelse af sprogkravet, som man altså satte ned fra 9.-klasse- til 7.-klasseniveau, er den helt forkerte vej at gå. Når man ved, at sproget spiller en afgørende rolle for overhovedet at kunne blive integreret i det danske samfund, synes vi, det er en helt forkert vej at gå.

Fru Pernille Skipper.

Jamen undskyld, jeg har forstået det sådan, at den liste, vi sidder med og stemmer om i dag, er en liste med navne på mennesker, som opfylder de kriterier, som Dansk Folkeparti selv har været med til at vedtage – ikke de nye kriterier. Så hvorfor det, der kommer til at ske i fremtiden, skal gå ud over de her mennesker set ud fra Dansk Folkepartis synspunkt, har jeg godt nok svært ved at forstå.

Men jeg vil bare gerne høre, om det, jeg har forstået, er, at Dansk Folkeparti mener, at der skal være nogle objektive kriterier, og når man opfylder dem, er man sikret statsborgerskab. Eller er det o.k., at det er sådan lidt med gefühl og Dansk Folkepartis mavefornemmelse, hvem der får, og hvem der ikke får?

Ordføreren.

Med hensyn til sprogkravene vil jeg godt lige sige noget – og jeg ved ikke, om fru Pernille Skipper ved det – og det er, at nogle er blevet optaget efter de regler, som Enhedslisten har lavet sammen med regeringen. Så enkelt er det. Vi finder det dybt problematisk, at man lemper sprogkravene.

Jeg vil så sige, at det selvfølgelig er lagt ned i Folketingssalen, for at vi kan stemme om det her lovforslag; ligesom alle mulige andre lovforslag, der er lagt ned i Folketingssalen, stemmer vi om det her lovforslag. Statsborgerskab tildeles ikke administrativt. Det er Folketinget og Folketinget alene, der tildeler statsborgerskab. Sådan er det.

Hr. Christian Juhl for en kort bemærkning.

Tak. Først vil jeg gerne sige tak til Dansk Folkeparti, fordi de så klart og utvetydigt giver deres holdninger til kende – deres både klare og afslørende og uhyggelige holdninger. Det tror jeg er rigtig godt, så danskerne kan se, hvor de har placeret sig. Det her er efter min mening en optrapning af DF's politik.

Jeg vil også gerne sige tak, fordi DF ikke hænger de nye danske statsborgere ud i en annonce i år, for det var dog også en uanstændig og grænseoverskridende ting sidste år.

Jeg vil gerne spørge: Hvordan kan man vide, at det er muslimer, der vil leve i parallelsamfund i Danmark, der er på listen? Det kunne jo lige så godt være folk, der er flygtet fra muslimske lande og gerne vil inddrages i et kristent parallelsamfund, f.eks. hos den lille gruppe af meget fundamentalistiske kristne, som findes i det her land.

Ordføreren.

Altså, vi har sagt »ikkevestlige muslimske lande«. Vi har ikke været inde og sige, hvad hver enkelt tror på. Vi siger, at den kultur og den så at sige historiske ballast, som man trækker med sig, jo giver nogle problemer for det danske samfund. Så enkelt er det.

Hr. Christian Juhl.

Tak. Jeg prøver igen: Jeg tror, at samtlige på den her liste ønsker at leve i det danske samfund. Om de vil leve i små grupper ligesom tidehvervsfolk og andre, ved jeg ikke, men jeg ved, at de gerne vil leve her og tage del i samfundet. Tænk, hvis de alle sammen gerne ville være gode kristne, endda på hr. Langballes niveau. Så ville det da være rigtig, rigtig træls at lukke dem ude.

Jeg vil gerne gøre en indrømmelse: Jeg lever selv i et relativt stort parallelsamfund af ateister, og vi er stærkt bekymrede over den fundamentalistisk kristne, store indflydelse, som f.eks. tidehvervsfolk har. De har sneget sig ind i den danske grundlov og er endda placeret der. Det er ødelæggende for det danske omdømme, det er ødelæggende for den danske omsætning og handel i verden – det er på mange måder ødelæggende, men vi lever jo med dem.

Ordføreren.

Jamen det er jeg da glad for. Men altså, den diskussion vil jeg slet ikke gå ind i, for jeg synes altså, det er noget vås.

Men vi konstaterer bare, at der er afgørende problemer i ghettoer som Vollsmose. Hvis ikke hr. Christian Juhl har fundet ud af det, vil jeg da godt gøre opmærksom på, at det er et problem, et kæmpestort problem.

Fru Johanne Schmidt-Nielsen, kort bemærkning.

Mener Dansk Folkeparti, det ville være fornuftigt og rimeligt, at man stillede forskellige krav til mennesker, der ønsker at få statsborgerskab i Danmark, alt efter hvilken religion der er den mest udbredte i det land, de selv eller deres forældre kommer fra? Og når jeg siger forældre, er det jo, fordi man skal vide – og det gør man jo, når man sidder i Indfødsretsudvalget, håber jeg – at rigtig mange af dem, der står på det her lovforslag, er mennesker, der er født og opvokset i Danmark. Så mener Dansk Folkeparti, at det ville være fornuftigt, ville være en god idé, at der blev stillet forskellige krav, man skulle leve op til for at få statsborgerskab, alt efter hvilken religion der sådan var hovedreligionen i det land, man selv eller ens forældre kom fra?

Ordføreren.

Altså, med fare for at gentage mig selv vil jeg egentlig bare konstatere, at det, vi skriver i vores betænkningsbidrag, og det, vi gør opmærksom på, er, at både indvandringen og de statsborgerskaber, der bliver tildelt folk fra ikkemuslimske, vestlige lande, er et problem. Det er det, vi adresserer.

Fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Det var nu trist heller ikke at kunne få svar på det. Altså, vi har ikke kunnet få svar på, hvor mange muslimer der skal være på et lovforslag, for at Dansk Folkeparti ikke vil stemme for. Vi har heller ikke kunnet få svar på, hvordan Dansk Folkeparti kan vide, at de her mennesker er muslimer. Jeg går ud fra, at Dansk Folkeparti er bekendt med, at der f.eks. er et kristent mindretal i Irak og Afghanistan. En del af dem kommer hertil, søger asyl netop på grund af den religion, kristendommen, der gør, at de er forfulgte.

Men det ville jo være relevant at vide, om det er o.k., at der stilles andre krav til muslimer end til f.eks. kristne, for hvis ikke det er det, vil jeg sige til hr. Christian Langballe, så giver Dansk Folkepartis argumentation ingen mening, så længe argumentationen er, at man stemmer imod, fordi der er for mange muslimer. Så igen: Skal man stille andre krav til muslimer end til kristne, buddhister, ateister osv.? Er det Dansk Folkepartis politik?

Ordføreren.

Altså, jeg gentager mig selv igen: Det, vi siger, er, at indvandringen og de statsborgerskaber, der tildeles de her folk fra ikkevestlige muslimske lande, er et problem. Så kan man tage ud til Vollsmose, man kan tage forskellige steder hen og så konstatere det. Det er det, vi gør. Vi konstaterer, at det er et problem.

Hr. Lennart Damsbo-Andersen for en kort bemærkning.

Det er jo sådan, at det at få statsborgerskab ikke er særlig nemt. Vi har hørt kriterierne for det. Man skal have boet her i rigtig mange år. Man skal også opfylde danskkravet, sprogkravet, man skal også have bestået en prøve for at få statsborgerskab. Man skal faktisk interessere sig for at være en del af det danske samfund og være medborger, forsørge sig selv for at få dansk statsborgerskab, uanset hvor i verden man kommer fra. Derfor kan man godt undre sig en del over Dansk Folkepartis argumentation.

Jeg noterer mig, at i det lovforslag, vi har her, er der en lang række mennesker, der kommer fra – jeg kan bare nævne nogle af landene – Sverige, Norge, Belgien, Tyskland, Frankrig, Grækenland, Italien, som ikke kunne få statsborgerskab, hvis Dansk Folkeparti skulle have lov til at bestemme.

Hvordan forholder Dansk Folkeparti sig til, i og med at man åbenbart er forskrækket over nogle bestemte religiøse retninger, at man så siger nej til andre, der har opfyldt alle krav til at være dansk statsborger? Hvordan har Dansk Folkeparti tænkt sig at forholde sig til dem?

Ordføreren.

Altså, jeg har tænkt mig at forholde mig til det på den måde, at vi jo siger nej på grund af de problemer, vi synes der er, ligesom vi også har sagt nej et par gange, fordi en potentiel terrorist har været med på listen i lovforslaget. Sådan er det. Det er jo lagt ned i Tinget, for at vi kan stemme om det. Der stemmer man ja fra Socialdemokratiets side, og vi stemmer så nej.

Hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Det er rigtigt, at vi stemmer ja. Det gør vi, fordi vi anerkender, at alle dem, der opfylder de her kriterier og har været og er en aktiv del af det danske samfund, selvfølgelig skal have mulighed for at blive statsborgere og dermed også blive fuldt integreret i det danske samfund.

Vi har igennem de senere år fejret statsborgerskabsdag her i Folketinget. Der stiller partierne jo gladelig op og byder de nye statsborgere velkommen. Sidste gang noterede jeg mig, at Dansk Folkeparti var til stede, på trods af at Dansk Folkeparti havde stemt nej til lovforslaget. Jeg kunne godt tænke mig at høre: Når nu vi skal have statsborgerskabsdag næste gang i april, hvordan stiller Dansk Folkeparti sig så? Stiller de sig så op igen og byder de nye statsborgere velkommen, som de jo åbenbart gør her fra talerstolen?

Ordføreren.

Ja, vi møder op. Det gør vi altid.

Fru Annika Smith for en kort bemærkning.

Jeg kan forstå på hr. Christian Langballe, at en af de væsentlige årsager til, at Dansk Folkeparti stemmer imod, er, at sprogkravene er sat ned fra 9.-klasseniveau til 7.-klasseniveau. Jeg skal så høre hr. Christian Langballe, om det vil sige, at almindelige danskere, der kun er uddannet til 7. klasse, så også er et problem for samfundet.

Ordføreren.

Altså, når vi tildeler statsborgerskab, stiller vi nogle betingelser for, hvad vi mener er rimeligt. Det gør vi sådan set også til gavn for de folk, der søger statsborgerskab. Man skal kunne det danske sprog. Det er et rimeligt krav. Det er et ganske rimeligt krav, fordi man ved, at det er forudsætningen for overhovedet at blive integreret i det danske samfund. Sproget er altså en af de helt afgørende faktorer. Det håber jeg fru Annika Smith anerkender.

Fru Annika Smith.

Jeg vil så gerne spørge igen: Er man i hr. Christian Langballes øjne en dårligere dansker, hvis man kun er uddannet til 7. klasse – ja eller nej?

Ordføreren.

Nu er det jo sådan, at når vi giver indfødsret, giver vi så at sige de folk, der søger om det, den samme ret, som de indfødte har. Det er derfor, at det hedder indfødsret. Man må sige, at folk, der er født og opvokset og har statsborgerskab fra fødslen, selvfølgelig er fuldgyldige danskere. Der er klart. Men vi stiller bare nogle krav til, hvad der så skal til, for at man kan få den her indfødsret. Og der er sproget en afgørende faktor.

Fru Liv Holm Andersen for en kort bemærkning.

Nu sagde ordføreren jo, at han sådan set går ind for – og det gør hans parti også – at der skal være nogle objektive krav til statsborgerskab i Danmark. Det er jeg jo fuldkommen enig med ordføreren i. Så kunne jeg bare godt tænke mig at høre: Hvis det stod til Dansk Folkeparti og til ordføreren, hvilke objektive krav er det så? Ville det så være krav om en bestemt religion? Ville det være krav om et bestemt oprindelsesland? Ville det være krav, der blev differentieret, alt efter hvilket oprindelsesland det var, eller hvilken religion man tilhørte?

Ordføreren.

Altså, når vi har adresseret det her problem, er det selvfølgelig også, fordi vi kan konstatere, at islamisme og sharialov er et problem i nogle af de her ghettoer. Vil vi så opstille nogle objektive krav om religiøst tilhørsforhold? Nej, det vil vi ikke, men vi konstaterer, at der er et problem med hensyn til den ikkevestlige indvandring.

Fru Liv Holm Andersen.

Jamen så er det jo fuldstændig umuligt for medborgerne i Danmark at finde ud af, hvad der skal til for at få dansk statsborgerskab ifølge Dansk Folkeparti. Det er fuldstændig umuligt, og jeg kan da ikke lade være med at undre mig og spørge, om ordføreren kender noget til de her mennesker sådan helt privat set, om han ved, om de går ind for sharia, og om han ved, om de her mennesker, som det blev sagt af en af de andre spørgere, i det hele taget overhovedet er muslimer. Så derfor kunne jeg egentlig godt tænke mig at høre igen, hvad Dansk Folkepartis mavefornemmelse er her: Hvor mange muslimer skal der være tale om, og hvor mange ikkevestlige personer skal der være tale om, før de kan komme i betragtning til, at der bliver stemt for fra Dansk Folkepartis side?

Ordføreren.

Vi har brugt det her betænkningsbidrag, som vi er kommet med, til at adressere, at vi mener, at der er et kæmpekæmpestort problem, som man bliver nødt til at tage hånd om, og som vi som politikere har et ansvar for at løse. Ellers skubber vi bare problemet videre til vores børn og børnebørn. Det er det, der er sagen, og det er derfor, vi har lavet det her betænkningsbidrag.

Hr. Per Clausen for en kort bemærkning.

Jeg har bare et meget enkelt spørgsmål til hr. Langballe. Jeg vil gerne have at vide, hvilke konkrete ekstra krav man skal opfylde for at få dansk indfødsret, hvis man selv eller ens forældre kommer fra et land, som er muslimsk. Hvilke konkrete ekstra krav skal man opfylde?

Ordføreren.

Altså, det er ikke noget nyt, at vi gerne vil have begrænset indvandringen fra de ikkevestlige lande, det har vi sagt før. Det har vi sagt før, så enkelt er det. Så vil jeg i øvrigt sige, at det, vi selvfølgelig synes er afgørende, når folk kommer hertil som flygtninge, også fra de lande, er, at det jo ikke nødvendigvis er et statsborgerskab, de skal have; så er det måske også det, at de skal hjem og hjælpe med at bygge de her lande op, når det er sådan, at der er forholdsvis fred og frihed i dem. Det er det, der er sagen. Det har altid været sådan, at en flygtningestatus var en midlertidig status, hvor man så på et tidspunkt skulle tilbage til sit land, og det forhold problematiserer vi så. Det er da meget enkelt.

Hr. Per Clausen.

Jamen er det her en særlig diskrimination af mennesker, som er startet med at have en flygtningestatus, og som derefter har fået permanent opholdstilladelse? Altså, er det folk, der kommer hertil som flygtninge, der ifølge Dansk Folkeparti skal opfylde nogle særlige krav? Eller er det folk, der kommer fra muslimske lande? Eller er det mennesker, som er opvokset i Danmark, og hvis forældre kommer fra et muslimsk land? Eller er sandheden ikke bare den enkle, at Dansk Folkeparti ønsker at stoppe tildelingen af dansk statsborgerskab til alle, som enten er muslimer, eller som kommer fra et land, hvor der er muslimer, eller hvis forældre kommer fra sådan et land? Det er bare det, det handler om: Man vil stoppe enhver indvandring af mennesker, som nogen sinde har haft nogen som helst forbindelse til muslimer. For ellers måtte man vel kunne opstille det ene eller de to ekstra objektive kriterier, disse mennesker skal opfylde.

Ordføreren.

Vi konstaterer, at indvandringen fra de her lande er alt for stor. Det har vi skrevet i vores betænkningsbidrag, og det er det, vi mener.

Hr. Tom Behnke for en kort bemærkning.

Jeg vil bare gerne understrege, at vi på ingen måde fra konservativ side er enige i det betænkningsbidrag, som Dansk Folkeparti har skrevet. Derfor er vi glade for, at Venstre har sørget for, at forslaget kom tilbage til udvalget, altså så vi kunne få skrevet en tillægsbetænkning og få det slået fast. Og det, jeg kan forstå også på debatten her i dag, er, at Dansk Folkeparti heldigvis står fuldstændig alene med sit synspunkt.

Ordføreren.

Det tager jeg så til efterretning.

Hr. Jens Joel for en kort bemærkning.

Jeg skal bare være sikker på, at jeg har forstået ordføreren korrekt. Jeg forstår det sådan, at man ikke principielt er imod de regler, der gælder for, hvordan man kan få indfødsret, altså sådan, at vi ikke kan forvente, at Dansk Folkeparti i al fremtid, så længe reglerne er sådan her, vil stemme imod. Altså, man er ikke principielt imod reglerne, så det er ikke det, der er baggrunden for, at man stemmer imod. Er det rigtigt forstået?

Ordføreren.

Nu har jeg jo altså brugt noget tid på at forklare, at vi synes, det er dybt problematisk, at man sætter sprogkravene ned. Det er jo de regler, der er nu. Det er vi da imod. Vi er også imod det forhold, at man har indført en ny medborgerskabsprøve, som jeg tror det hedder, hvor alt med kultur og historie er pillet ud. Det vil sige, at man nu ikke længere skal vide noget om dansk kultur og historie for at få dansk statsborgerskab. Det synes vi også er dybt problematisk, for vores kultur og historie er jo det, der har formet det danske samfund.

Så selvfølgelig er vi imod, at de krav bliver sat ned, og det er også derfor, at vi stemmer nej.

Hr. Jens Joel.

Nu bliver det for alvor interessant, for nu sejler det jo fuldstændigt med argumentationen. For så er der kun to muligheder. Enten kan man forvente, at Dansk Folkeparti i al fremtid, så længe reglerne er sådan her, stemmer nej, altså fordi de synes, reglerne er dårlige, eller også synes Dansk Folkeparti, at der skal være nogle særlige regler for muslimer.

Jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren: Hvilken en af de to muligheder er gældende?

Ordføreren.

Med hensyn til statsborgerskab er det os i Folketinget, der bestemmer; vi tildeler statsborgerskab. Vi tillader os så i al stilfærdighed at problematisere, at indvandringen er for høj. Man kan så i øvrigt af de seneste tal se, at det er det højeste tal i 10 år. Det synes vi er et kæmpestort problem, og jeg synes da, at hr. Jens Joel skulle spørge i sit eget parti: Har vi ikke et problem?

Den sidste for korte bemærkninger, jeg har noteret, er hr. Jørgen Arbo-Bæhr.

Som jeg kan forstå hr. Christian Langballe, har han jo en regel, som kun gælder for folk, der er indvandret fra muslimske lande. Derfor vil jeg prøve at spørge ham: Hvad skal der til, for at man kan give indfødsret til folk, der er indvandret fra muslimske lande?

Ordføreren.

Helt grundlæggende kan man sige, at det, der skal til, selvfølgelig er, at de folk integrerer sig ordentligt i det danske samfund. Det er det, der skal til. Det er klart. Når vi så ser på de her parallelsamfund, som jeg har gjort opmærksom på mere end en gang, kan vi bare konstatere, at integrationen der har slået fejl, at den multikulturelle ideologi, som man har haft, har spillet fallit.

Hr. Jørgen Arbo-Bæhr.

Betyder det, når hr. Christian Langballe snakker om folk fra parallelsamfund, at dem, der søger indfødsret i Danmark i dag, at dem, der kommer fra tidligere muslimske lande, er en del af parallelsamfundet, eller er det ikke bare, fordi hr. Christian Langballe dømmer alle folk, som kommer hertil fra et muslimsk land, og ikke vil give dem indfødsret? Er det det, han mener?

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om det er en speciel øvelse i Enhedslisten, at man benægter de problemer, der er. Det gør vi ikke i Dansk Folkeparti, vi adresserer dem, og vi taler højt om dem.

Så siger jeg tak til Dansk Folkepartis ordfører.

Er der flere, der ønsker at udtale sig?

Det er ikke tilfældet, og så går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes nu.

Jeg slutter afstemningen.

For stemte 97 (V, S, RV, SF, EL, LA, KF og Uffe Elbæk (UFG)), imod stemte 14 (DF), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.