Tak for ordet. Det er vel ikke undgået nogens opmærksomhed, at vi stemmer nej til forslaget. Og for lige at give nogle almindelige begrundelser for det er det bl.a., at sprogkravene i lovforslaget for nogles vedkommende lempes fra et 9.-klasseniveau til et 7.-klasseniveau, og denne lempelse gælder også i forhold til selvforsørgelseskravet.
Vi har også noteret os, at regeringen fremadrettet vil gøre det nemmere at få statsborgerskab. Spørgsmålenes antal bliver reduceret i den nye statsborgerskabsprøve, der kommer, fra 40 til 30 spørgsmål, og alle de spørgsmål, der angår vores historie og kultur, pilles ud, fordi de åbenbart ikke betyder noget for regeringen. Vi vil gerne sige, at selvfølgelig betyder sproget noget, selvfølgelig betyder dansk kultur og historie noget. Det er kitmidlet, der binder danskerne sammen som et folk.
Der er altså i stribevis af lempelser, som gør sig gældende.
Man kunne også nævne en anden grund til, at vi stemmer nej. Nævner man ord som Vollsmose og Egedalsvænge, så er det eksempler på, hvad indvandringen, den rundhåndede uddeling af statsborgerskab og den underliggende multikulturelle ideologi har gjort af skade på Danmark. Vi mener, at det er et kæmpe problem. Vi har selv overtaget et kæmpe problem fra den ældre generation af politikere, som ikke gjorde noget ved det. Vi har gjort, hvad vi kunne, og så skubber vi stadig væk problemet foran os, sådan at vores efterkommere skal overtage det.
Når vi i betænkningsbidraget adresserer den ikkevestlige muslimske indvandring og tildelingen af statsborgerskab som et problem, gør vi det uden at mene, at alle muslimer udgør et problem. Selvfølgelig gør de ikke det. Men vi nævner, at islamisme og sharia, som trives steder som Vollsmose, er et problem. Jeg mener, at de begrundelser, vi giver, kan drøftes her i Folketinget, når de nu har en så alvorlig indvirkning på vores land og i forhold til vores efterkommere. Altså, hvis vi ikke kan gøre det her, hvor kan vi så? Folketinget skulle nødig blive en osteklokke og en mur i forhold til danskerne, hvor de ting, der virkelig betyder noget, forties.
Der er på det her område indført en form for newspeak, som George Orwell talte om i »1984«, hvor den politisk korrekte forhørsdommer dikterer oprøreren, at to plus to er fem. Vi vil ikke lade os diktere af politisk korrekte forhørsdommere, hvor de nu end kommer fra. Vi konstaterer, at indvandringen og statsborgerskaberne til folk, der kommer fra ikkevestlige muslimske lande, er et problem, og det kan man ikke opløse i almindeligt spin. Man kan jo se på, hvad danskerne erfarer i den virkelighed, som er deres. Enhver dansker, som spekulerer over det her problem, kan jo konstatere, at det, vi siger, simpelt hen er en indlysende sandhed. Det var ordene.