Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 53:

Forslag til lov om indfødsrets meddelelse.

Af justitsministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 31.10.2013).

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver ordet til Venstres ordfører, hr. Karsten Lauritzen.

Tak. For de fleste danskere er det nærmest en selvfølge, at man er dansk statsborger, og det er ikke noget, de fleste tænker så meget over i hverdagen. Jeg kan sagtens sætte mig ind i, hvad det betyder at have et hjemland, et sted, man hører til og føler sig hjemme.

Langt de fleste personer på det lovforslag, vi behandler i dag, føler sig – tror jeg – med stor sikkerhed allerede hjemme i Danmark, flere er endda født her, men det er vores opgave at være med til at sikre, at formaliteterne er i orden, så de også kan kalde sig danskere på papiret. Det er ikke en formalitet at være eller blive dansk statsborger, det er et privilegium. Det en stor glæde at få lov til at være med til at give folk dansk statsborgerskab.

Denne gang drejer det sig om 1.109 personer og helt præcist 481 børn. I Venstre bemærker vil dog, at de 873 personer på lovforslaget er optaget efter de gamle retningslinjer og 234 er optaget efter de nye, mere lempelige retningslinjer, som regeringen har vedtaget sammen med Enhedslisten. Dem, der er optaget efter de nye retningslinjer, opfylder ikke nødvendigvis de krav, som vi har efter de gamle retningslinjer. Det skal jo ikke komme de mange til skade, at der er personer på listen, som ikke opfylder de tidligere krav til statsborgerskab, og de krav, som vi i Venstre synes er fornuftige krav. Desuden kan vi jo i øvrigt heller ikke vide, hvor mange af de 234, der også ville have kunnet få dansk statsborgerskab efter de gamle regler. Så Danmark er et land, hvor mange mennesker ønsker at blive statsborgere.

Det er vi i Venstre stolte af, og det er glædeligt, når mennesker ønsker at være en permanent del af det danske samfund og ønsker at bidrage aktivt til fællesskabet. Derfor byder vi de nye danskere, der er her på lovforslaget, velkommen, og af den grund stemmer vi også for lovforslaget og støtter det.

Tak til Venstres ordfører. Så giver jeg ordet til hr. Lennart Damsbo-Andersen som Socialdemokraternes ordfører.

Tak for det.

Det er altid glædeligt at byde nye danske statsborgere velkommen i det danske samfund. Derfor er det også en rigtig god dag i dag. Med lovforslaget her giver vi statsborgerskab til 1.109 voksne og 481 børn. Nu bliver de en fuldgyldig del af fællesskabet, og der er ingen tvivl om, at det er vigtigt, både for os som samfund og også netop for de mennesker, som bliver danske statsborgere.

Statsborgerskabet er en anerkendelse af de udlændinge, der har gjort sig umage for at blive en del af det danske fællesskab. De har bevist, at de vil det danske samfund, at de taler vores sprog, at de engagerer sig i vores samfundsforhold. Derfor fortjener de også at være statsborgere her i Danmark.

Statsborgerskabet er også et vigtigt skridt på vejen mod bedre integration. Vi viser de nye statsborgere, at vi anerkender dem fuldt ud som danskere. Det giver dem endnu mere motivation til at være en hel og aktiv del af det samfund, som de bor i. Naturligvis støtter Socialdemokratiet lovforslaget, og jeg vil gerne ønske alle de nye danske statsborgere et stort tillykke og sige hjertelig velkommen. Jeg glæder mig til at møde mange af dem på statsborgerskabsdagen her til april i foråret 2014.

Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Langballe.

Jeg har et spørgsmål til ordføreren. Jeg vil godt høre, om statsborgerskabet for Socialdemokraterne er et integrationsmiddel, eller om det er et mål. Er det sådan, at man siger, at de folk, der forbereder sig på statsborgerskabsprøven og i øvrigt skal opfylde de betingelser, der er, nu er fuldgyldige medlemmer af det danske samfund – det vil altså sige, at de er integreret i det danske samfund – eller siger man, at det her er et trin på vejen, hvor de så skal blive integreret bagefter? Er det det, der er Socialdemokratiets holdning?

Ordføreren.

Det her kan meget nemt blive en meget akademisk diskussion. For Socialdemokratiet starter integrationen i det danske samfund fra dag et, når man kommer, og jeg kan jo ikke svare på, hvornår det så slutter for den enkelte. Men statsborgerskabet er i hvert fald en anerkendelse af den enkelte.

Christian Langballe.

Jeg noterede mig bare, at ordføreren sagde, at statsborgerskabet er et middel til integration. For Dansk Folkeparti forholder det sig omvendt. Det er jo målet at få statsborgerskab, og man må gå ud fra, at hvis folk får statsborgerskab, så er de fuldt integreret i det danske samfund. Jeg vil bare lige høre, hvordan det forholder sig, for det lader til, at vi har to vidt forskellige syn på, hvad det vil sige at få dansk statsborgerskab.

Ordføreren.

Når der gives statsborgerskab i Danmark, måler man jo ikke, hvorvidt folk er integreret eller ej. De bliver målt på, om de kan tale dansk, og de bliver målt på, om de forstår det danske samfunds indretning. Hvorvidt og hvornår man er fuldt integreret i samfundet, må de være den enkelte selv, der finder ud af.

Tak til Socialdemokraternes ordfører. Så er det hr. Christian Langballe, denne gang som ordfører for Dansk Folkeparti.

Jeg takker for ordet. Der er flere grunde til, at vi i Dansk Folkeparti siger nej til lovforslaget om at give indfødsret eller statsborgerskab til de 1.109 personer, der er på lovforslaget.

For det første er der de to statsløse, som er på lovforslaget og derfor automatisk får statsborgerskab i kraft af statsløsekonventionen. Det er jo et forhold, som vi før har bestridt. Vi mener ikke, at statsløsekonventionen skal give automatisk statsborgerskab. Vi vil i øvrigt spørge om sagen under udvalgsbehandlingen, fordi der er et par ting, der undrer mig. De to statsløse, der er på lovforslaget, er jo altså ikke palæstinensere, men efter alt at dømme vietnamesere, og det vil sige, at de selv eller snarere deres forældre er blevet født i staten Vietnam. Hvordan kan de så være statsløse? Vi vil i hvert fald gerne have svar på, hvordan praksis er på dette område.

Den anden grund til, at vi siger nej, er det forhold, at der eksempelvis gives statsborgerskab til 177 personer fra Afghanistan. Man må undre sig. I 2001 begyndte krigen i Afghanistan og kampen mod Taleban. Siden 2002 har det været med dansk deltagelse. Der er faldet soldater i kampen mod terrortruslen fra Taleban og for sikkerhed og fred og frihed i Afghanistan. Der er soldater, der har ydet store ofre i Afghanistan. Nu skal de danske soldater jo trækkes hjem. Jeg troede så, at de afghanere, der er flygtet til Danmark, også skulle hjem og hjælpe med at bygge Afghanistan op. Men de skal åbenbart have statsborgerskab, hviket jeg ikke begriber. Ifølge almindelig sund fornuft skulle disse mennesker selvfølgelig hjem – hjem og hjælpe med at bygge landet op. Hvorfor skal de have statsborgerskab? Det samme kan siges om de 245 irakere, der med denne lov får statsborgerskab. Hvorfor skal de i grunden ikke hjem til Irak? Jeg troede, det var det, der var meningen med at være flygtning, nemlig at man på et tidspunkt skulle hjem.

Langt hovedparten af de 1.109 personer, der med denne lov modtager statsborgerskab, er fra ikkevestlige lande. Omtrent halvdelen er fra muslimske lande. Det er en kendt sag, at Danmark igennem de sidste mange år er blevet ændret dramatisk både demografisk og kulturelt. Danmark er i fare for at blive balkaniseret og islamiseret, og det vil på lang sigt ødelægge Danmark. Det vil ødelægge den folkelige sammenhængskraft, og det vil skabe parallelsamfund og opsplitning, som man ser det ude i Egedalsvænge. Det lader til, at vi i Dansk Folkeparti er de eneste, der bekymrer sig om dette forhold.

Sidst, men ikke mindst, siger vi nej til lovforslaget, fordi kravet om danskkundskaber er blevet lempet efter aftale mellem regeringen og Enhedslisten. Det forhold, der betyder allermest for integrationen, er altså, at man kan det danske sprog. Det forarger os, at sprogkravet lempes, hvilket kun kan betyde, at regeringen ikke bekymrer sig en døjt om integrationen.

Vi siger nej til lovforslaget.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så går vi til den radikale ordfører, fru Marlene Borst Hansen.

Min ordførertale i dag er ikke særlig lang. Til gengæld har jeg glædet mig til at holde den, for det er nemlig første gang, at jeg som ordfører skal være med til at førstebehandle et forslag til lov om indfødsrets meddelelse.

Det er stort at få tilkendt dansk statsborgerskab, og det er ansvarspådragende både for de mennesker, som nu bliver danske statsborgere, og for os andre, som har været det i mange år eller altid. For i dag bliver vores fællesskab større, og hvis et fællesskab skal fungere, kræver det, at vi alle tager ansvaret på os og sørger for, at det bliver stærkt og robust. Det er jeg ikke i tvivl om at de 1.109 mennesker, som nu får indfødsrets meddelelse, vil kæmpe og arbejde for, og jeg er sikker på, at langt, langt de fleste af os, som i dag udgør det fællesskab, vi kalder Danmark, vil glæde sig over at byde de nye medlemmer velkommen.

Jeg vil i hvert fald gøre det her fra folkestyrets allerfineste platform, nemlig Folketingets talerstol. Jeg vil byde de 1.109 nye danske statsborgere hjertelig velkommen til vores danske fællesskab.

Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Langballe.

Jamen jeg kan stille det samme spørgsmål til ordføreren, som jeg stillede til Socialdemokraterne. Jeg vil godt vide, om statsborgerskabet er et middel til integration, eller om det er et mål for integrationen.

Ordføreren.

Der er jo nogle krav, der skal opfyldes, inden man kan få dansk statsborgerskab. Disse krav har alle de her mennesker opfyldt, og det er bl.a., at man kan tale dansk, og at man ikke er kriminel osv. Det at være integreret dansk kan jo antage rigtig, rigtig mange former, og der findes ikke sådan en eller anden skabelon, hvor vi siger, at man skal tro på et eller andet bestemt, eller at man ikke må tro på en anden religion. Vi siger, at hvis mennesker opfylder kravet om danskkundskaber og opfylder kravet om ikke at være kriminelle og nogle andre krav, så giver vi dansk statsborgerskab, og det er jeg rigtig, rigtig glad for.

Christian Langballe.

Altså, jeg går ud fra, at De Radikale stiller sig bag den aftale, regeringen har lavet med Enhedslisten. Der stiller man jo nogle krav, selv om de er blevet lempet, hvad vi er kede af. Men man stiller faktisk nogle krav til, hvad det vil sige at være dansk og få dansk statsborgerskab. Så der er jo nogle krav i forvejen.

Jeg nævnte, at der er 177 afghanere, der får dansk statsborgerskab, og så jeg vil godt lige vide: Synes ordføreren ikke, at det egentlig er underligt, at man tildeler statsborgerskab i de pågældende tilfælde? Danske soldater har kæmpet for fred og sikkerhed i Afghanistan, og man må gå ud fra, at de her folk altså på et tidspunkt skal hjem og hjælpe med at bygge deres land op.

Ordføreren.

Alle disse 1.109 mennesker er alle sammen blevet vurderet. Deres sag er blevet individuelt vurderet i Indfødsretskontoret. Nogle enkelte af dem har der været tvivl om, og de er så blevet forelagt Indfødsretsudvalget. Alle har været underlagt, kan man sige, det samme, den rigtige procedure, så vi kan stå her i dag. Og jeg tvivler ikke et øjeblik på, at det er helt rigtigt, at de får dansk statsborgerskab.

Tak til den radikale ordfører. Og så er det Socialistisk Folkepartis ordfører, fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Jeg vil også godt på SF's vegne sige tillykke til de 1.109 personer, som nu kan få dansk statsborgerskab med det her lovforslag, når det engang bliver vedtaget.

Det er jo en lidt særlig dag, for på det her lovforslag er de første statsborgere kommet på efter de nye og mere fair regler, som vi i regeringen er blevet enige om. Det drejer sig om 234 personer. Så det er første gang, det sker, og det synes jeg selvfølgelig er godt. Vi har fastsat nogle nye krav til, hvordan man kan blive statsborger. Det handler om krav til dansk og til selvforsørgelse, og så er der oven i købet også en ny prøve på vej, som skal erstatte indfødsretsprøven. Og det er vores håb, at de her nye regler skal kunne give folk modet til at arbejde for at blive danske statsborgere af den simple grund, at målet er inden for rækkevidde, altså at det simpelt hen kan lade sig gøre på et eller andet tidspunkt.

Jeg vil sige til dem: Jeg er glad for, at I har valgt Danmark; jeg synes selv, det er et fantastisk sted at bo; jeg synes, det er flot, at I har bestået de relevante prøver, og jeg ønsker jer virkelig meget velkommen her i vores land.

Tak til SF's ordfører. Og så er det Enhedslistens ordfører, fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Tak for det. Det er på en måde sådan lidt fjollet at stå og sige velkommen til de nye statsborgere forstået på den måde, at mange af dem – langt de fleste – altså har boet her i årevis. Så velkommen er måske et lidt mærkeligt ord i den her sammenhæng. Men ikke desto mindre ved jeg, at langt de fleste af de mennesker, som står på det her lovforslag, har puklet for at få statsborgerskabet, og at det betyder rigtig meget for dem.

Enhedslisten stemmer selvfølgelig for lovforslaget. Vi er i Enhedslisten meget glade for, at vi i fællesskab med regeringen har ændret reglerne på det her område en smule, så man i lidt mindre grad spænder ben for mennesker, der f.eks. lider af en sygdom eller noget, der gør, at de ikke bare sådan lige kan leve op til meget skrappe krav. Men jeg mener fortsat, at reglerne på en række områder er urimelige, f.eks. synes jeg, det burde være langt lettere for børn og unge, der er født og opvokset i Danmark, at få et statsborgerskab. Så det vil vi blive ved med at arbejde for, men selvfølgelig stemmer Enhedslisten for lovforslaget.

Så vil jeg sige, at det jo er lidt paradoksalt, at hr. Christian Langballe omtaler nogle borgere som vietnamesere, når nu de borgere, der er tale om, er statsløse.

Men altså, Enhedslisten stemmer for lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det Liberal Alliances ordfører, hr. Simon Emil Ammitzbøll.

I Liberal Alliance er vi først og fremmest glade for, at der er så mange, der ønsker at blive danske; det er jo sådan set et positivt tegn, at folk ønsker at blive en del af det danske fællesskab og opnå dansk statsborgerskab.

Når man ser på de regler, som gælder, kan man sige det på den måde, at Liberal Alliance godt kunne ønske sig, at de var anderledes end dem, der er aftalt. Vi prøvede jo at forhandle en del med regeringen om det her emne, men kunne ikke få enderne til at mødes, især fordi vi ikke mener, at de regler, der foreligger, er stramme nok i forhold til kravet om, at man har været selvforsørgende i en lang periode. Hvis det stod til os, skulle ingen, der har begået kriminalitet, kunne opnå dansk statsborgerskab; hvis det stod til os, skulle man have været selvforsørgende og skattebetalende i mindst 8 år, før man kunne opnå statsborgerskab; og hvis det stod til os, skulle folk, der modarbejder det danske demokrati, ikke kunne opnå dansk statsborgerskab.

Vi er dog af den opfattelse, at langt de fleste af de 1.109 personer, voksne, der er med på dette forslag, vil opfylde de kriterier, som man ville have stillet fra Liberal Alliances side, og det vil vi så ikke lade de øvrige, dem, vi gerne vil give statsborgerskab, komme til skade, og derfor vil jeg også godt sige: Velkommen til fællesskabet.

Jeg synes i modsætning til Enhedslisten, der er god grund til at sige velkommen, for det er jo ikke velkommen til Danmark; det er velkommen til det at være en del af det danske folk; det er sådan set det, det handler om. Så vi byder velkommen, og selvfølgelig især til dem, der ville opfylde reglerne, hvis vi havde bestemt, hvordan de skulle se ud.

Vi siger ja til forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det den konservative ordfører, hr. Tom Behnke.

Vi kan også fra konservativ side støtte lovforslaget her. Statsborgerskab er jo ikke noget, man bare får, og sådan skal det fortsat være. Statsborgerskab er jo noget, man skal gøre sig fortjent til. Der er en lang række krav, man skal leve op til for overhovedet at få dansk statsborgerskab, og sådan skal det selvfølgelig være.

Det tror jeg egentlig heller ikke der er uenighed om i Folketingssalen her, men alligevel er der jo uenighed om, hvilke krav man så skal leve op til. Og her har regeringen jo valgt at lempe på nogle af kravene. Det er vi fra Konservatives side imod, for vi synes ikke, der er nogen grund til at lempe på kravene, for der skal være nogle krav til at få dansk statsborgerskab.

Men selv om vi er imod de lempelser, som regeringen har gennemført, så skal der alligevel fra vores side selvfølgelig lyde et tillykke til dem, der nu får dansk statsborgerskab. Og jeg vil gerne understrege, at det gælder både dem, der har ansøgt om det, og også de børn, der følger med. Jeg har lagt mærke til, at flere ordførere har sagt, at nu er der 1.109 personer, der får dansk statsborgerskab. Men det er jo ikke helt rigtigt. Altså børn er jo også en slags personer, kan man sige. Der var også nogle, der oven i købet fik nævnt, at det var 1.109 mennesker . Børn er jo også en slags mennesker, så i virkeligheden er vi oppe på, at det er 1.590, der nu bliver danske statsborgere, og det vil vi gerne have lov til at ønske dem tillykke med.

Tak til De Konservatives ordfører. Så er det justitsministeren.

Jeg skal gøre det meget kort. Jeg vil sige tak for den sædvanlige brede opbakning her til forslaget. Vi står selvfølgelig til rådighed for den videre behandling af forslaget. Der skal selvfølgelig også lyde et tillykke her fra mig til dem, som er på lovforslaget.

Tak til justitsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Indfødsretsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.