I dag markerer vi en milepæl for den danske folkeskole.
Vi er en meget bred forligskreds af partier – den bredeste, der overhovedet har været – omkring udviklingen af den folkeskole, som vi alle sammen værdsætter så højt, fordi det er folkeskolen, der er grundstenen for børns udvikling.
Uanset hvor de er født og opvokset og hvilken baggrund de har, møder de en rigtig god folkeskole, som kan løfte lige præcis dem som elever, så de har en mulighed for at blive så dygtige, som de overhovedet kan, samtidig med at de trives.
Med det fundament kan de drage videre, gennemføre en ungdomsuddannelse, gennemføre en videregående uddannelse, tage en erhvervsuddannelse, få de kompetencer, der skal til for at komme ud på arbejdsmarkedet og blive livsduelige medborgere i det her samfund.
Folkeskolen er en institution i det danske samfund, og derfor er det så vigtigt, at vi er mange på tværs af de politiske partier, der kerer sig om, hvad der skal til for at gøre en god folkeskole endnu bedre.
Det er jo ikke en folkeskolereform, der er kommet hen over natten.
Nej, det er en, vi har diskuteret rigtig længe, ikke bare blandt de seks partier i forligskredsen.
Der har været en lang og bred diskussion med alle folkeskolens parter.
I det partnerskab, der har været etableret, før regeringen fremlagde sit udspil, og som fortsætter herefter, fordi vi har brug for i fællesskab at udmønte den ramme, der er for folkeskolereformen, har der været en meget bred opbakning til en række af hovedelementerne i folkeskolereformen.
Her i dag synes jeg det er værd lige at nævne, hvad der egentlig kommer til at ske fra august 2014, når eleverne møder den nye folkeskole.
Det, de vil opleve, er en skole, som giver et markant timeløft og samtidig giver en markant udvikling af fagene, herunder udviklingen af måden, man tilrettelægger undervisningsforløb på, så alle børn møder en undervisning, der giver dem de bedste muligheder for at blive så dygtige, som de kan.
Der kommer et markant timeløft i dansk og matematik og naturfag.
Jeg vil godt understrege, for det har ligget forligskredsen meget på sinde, at der også kommer et løft i de praktiske/musiske fag, så der bliver langt bedre mulighed for, at folkeskolen fra den dag, eleverne starter i 0.
klasse, og hele vejen igennem kan kombinere de teoretiske fag med de praktiske/musiske fag og gøre undervisningen konkret og anvendelsesorienteret.
Der er altså tale om teori og praktik og anvendelsesorienteret, virkelighedsnær undervisning, der møder eleverne der, hvor de er, så de bliver motiveret til at lære nogle ting, de måske troede de ikke magtede, og et undervisningsforløb, der gør, at selve måden, som dagen tilrettelægges på, giver både mere motivation og koncentration og dermed faglig dygtighed.
Så ud over det markante timeløft i en række fag, herunder også som noget nyt en styrkelse af fremmedsprog – eleverne vil nu møde engelsk fra 1.
klasse, og de skal vælge mellem tysk og fransk fra 5.
klasse – vil de også møde en skole, hvor it ikke bare er et spørgsmål om antallet af computere, for det er i virkeligheden ikke interessant.
En computer er jo bare et værktøj ligesom en regnemaskine eller et pennalhus.
De vil møde en skole, hvor it bliver brugt pædagogisk til at understøtte eleverne på nye måder, så de bliver så dygtige, som de kan.
De vil også møde en skoledag, hvor idræt og bevægelse er der hver dag.
Det er ikke nødvendigvis kun som idrætstimer, men også i form af at man tænker bevægelse ind undervejs, fordi vi ved, at hvis børnene bevæger sig – og det kan man gøre på mange forskellige måder – er det med til at styrke deres koncentration og motivation til også at arbejde med de teoretiske elementer.
Herudover er det sundt og sjovt.
Det er denne længere og varierede skoledag, børnene vil møde fra august 2014.
Jeg synes selv, det er en lidt underlig diskussion, der er, når der sættes spørgsmålstegn ved antallet af timer, for man kan jo stille et lige så retorisk modspørgsmål, når det bliver sagt, at det ikke er flere timer i sig selv, der gør eleverne dygtigere.
Nej, det er indlysende, at det ikke er flere timer i sig selv, der gør eleverne dygtigere, men mon ikke det gør en forskel, hvis det er flere timer af høj kvalitet?
Det er lige præcis den kombination – flere timer og høj kvalitet – der er omdrejningspunktet for reformen.
For ellers kunne man lige så godt sige, at det er ligegyldigt, hvor mange timer eleverne har.
Hvorfor så ikke halvere antallet af timer?
Det gør ikke noget for kvaliteten.
Sådan må man jo ræsonnere omvendt, vil jeg sige til dem, der siger, at det er ligegyldigt, hvor mange timer eleverne får.
Derfor synes vi, at det er helt afgørende for at få det faglige løft og den fornyelse af undervisningsformerne, at eleverne har en sammenhængende skoledag, som for de mindste typisk vil være fra kl.
8-14 og for de ældste fra kl.
8-15, hvilket også betyder, at der er god tid til, at man kan dyrke sine fritidsinteresser, kan være sammen med kammerater, kan gøre andre ting, fordi der stadig væk er god tid om eftermiddagen.
Men noget af det, der også er tænkt ind i folkeskolereformen, er, at skolen skal være endnu bedre til at åbne sine døre.
Det er det, vi kalder den åbne skole.
Vi har jo heldigvis en lang og god tradition for et rigt idræts-, forenings- og kulturliv.
Det er faktisk allerede sådan, at en række idrætsforeninger samarbejder med skoler i dag.
Kulturforeninger gør det, også som en del af skoledagen.
Det bliver der endnu bedre muligheder for med den nye skole.
Vi ved, at når vi trækker på læringskræfter på tværs, kan vi netop bygge den bro, der giver forskellige læringsmiljøer, som motiverer og gør elever dygtigere, og med foreningstraditionen in mente betyder det også, at langt flere elever forhåbentlig opdager værdien af at være aktiv i foreningsdanmark.
Derfor er den åbne skoledag også blevet modtaget meget positivt af idræts-, forenings- og kulturliv, for det giver helt nye muligheder for, at den del af den demokratiske dannelse, som også er et fundament i den danske folkeskole, bliver styrket med den nye reform.
Flere timer af høj kvalitet er noget, vi har været meget optaget af i forligskredsen.
Ud over at det indholdsmæssigt er en stor reform, giver den også et stort kompetenceløft af de skoleledere, lærere og pædagoger, der er i skolen.
Regeringen har afsat 1 mia.
kr.
til efteruddannelse.
Vi har også tænkt i, hvordan man kan få den viden fordelt langt bedre på skolen og mellem skoler, bl.a med hjælp fra det nye korps af læringskonsulenter, der bliver rekrutteret blandt dygtige lærere, ledere og pædagoger ude fra skolerne, der i en periode arbejder i læringskonsulentkorpset.
De er ude at dele viden om undervisningsmetoder for at løfte alle børn fagligt så godt som muligt.
Det er også derfor, vi vægter decentral kvalitetsudvikling på den måde, at når der er dialog mellem ministeriet og skolerne, kommunerne og skolerne, handler det ikke bare om, at man skal ud og kontrollere der, hvor det ikke måtte gå godt nok.
Nej, vi vender hele den tankegang og siger, at hvis der er nogle steder, hvor der er udfordringer, og det kan være mange forskellige slags, så er opgaven at gå ud og understøtte, finde ud af, hvor problemerne er, og løfte, så skolerne bliver så gode som muligt til at løfte mange forskellige læringsopgaver for meget forskellige børn.
Sidst, men ikke mindst, er det jo også en hjørnesten i skolereformen, som hele forligskredsen har lagt meget vægt på, at der skal være en skole, der reelt giver et rum lokalt til at udvikle skolen.
Vi har sat en ramme for fremtidens skole, men præcis hvordan den organiseres, bliver der lokalt større frihedsgrader til.
Der bliver større frihedsgrader, i forhold til hvordan man arbejder med elevplaner, kvalitetsrapporter, hvordan man styrer timerne, hvordan man arbejder med holddeling, og jeg kunne nævne en række andre ting.
Større frihed til at tilrettelægge undervisningen i skolen er vigtig, for der vil være mange forskellige måder at lave gode læringsforløb for børnene på.
Men desto vigtigere er det, at skolerne og kommunerne så dokumenterer resultaterne af det.
Derfor er der nogle få nationale mål i denne reform:
Alle skal kunne følge processen med, at eleverne år for år bliver dygtigere i de to store grundlæggende fag, dansk og matematik, for har eleverne rigtig godt fat i dem, klarer de sig som regel også rigtig godt i de andre fag og får de andre kompetencer.
Når forligskredsen har lagt vægt på, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan, så bliver processen fulgt, ved at man kan se, om eleverne bliver dygtigere år for år.
Men der er mange veje til målet om, at eleverne bliver så dygtige som muligt.
Kombinationen med få klare mål og en klar retning, men frihed til, hvordan man når derhen, er også en hjørnesten i den nye reform.
Jeg vil godt her takke hver og en af ordførerne fra de seks partier, der står bag.
Lige om lidt vil man kunne se, at det er et meget bredt flertal i Folketinget, der står bag den nye skolereform.
Jeg vil godt takke for det utrolig gode samarbejde, der har været, for hvis der er noget, vi skylder den danske folkeskole, hvis der er noget, vi skylder eleverne, hvis der er noget, vi skylder alle de dygtige lærere, der er og hver dag gør alt, hvad de kan, for, at vores elever bliver dygtige, så er det en bred aftale.
Vi sætter nogle spor, der har langtrækkende konsekvenser, og vi giver ro til, at den nye folkeskole kan udvikle sig, uanset hvad man nu kan finde på af smådrilleri herindefra.
Det er det, vi har givet hinanden håndslag på, og derfor glæder jeg mig rigtig meget sammen med stort set alle herfra til at byde den nye skole velkommen fra august 2014.
Hr.
Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti stillede et konkret spørgsmål om konfirmationsundervisningen, når der nu bliver en længere skoledag.
Hr.
Alex Ahrendtsen var også så venlig selv at nævne nogle af de forbedringer eller i hvert fald tydeliggørelser, der er kommet ind i bemærkningerne til lovforslaget på bl.a.
Dansk Folkepartis initiativ.
Det understreger jo netop, at reglerne om placeringen af tiden til konfirmationsforberedelse ikke bliver berørt af reformen.
Der er blevet sat en særlig passus ind i bemærkningerne, som understreger, at den skal foregå inden for det, man normalt definerer som almindelig skoletid, dvs.
cirka fra kl.
8-16.
Det betyder, at reglerne for, hvordan man kommer til at arbejde med placeringen af konfirmationsundervisningen, som forhåbentlig foregår i en dialog de fleste steder – er der uenighed, er det i sidste ende kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning – ikke er ændret nu og ikke bliver ændret fremover med den nye skolereform.
Mine embedsmænd og Kirkeministeriets embedsmænd har foranlediget af bl.a.
spørgsmål fra nogle præster, der har været bekymret for, hvad der skal ske med konfirmationsundervisningen, haft et møde i mandags, den 16.
december, med landets biskopper, Danmarks Provsteforening og Den danske Præsteforening, hvor der var en rigtig god dialog om de her problemstillinger.
De udtrykte også tilfredshed med den præcisering, der er kommet ind i lovforslaget, og som siger, at reglerne om, hvornår man kan placere konfirmationsundervisningen, ikke bliver ændret.
Det betyder også, at man ikke bare kan placere den i weekenden eller om aftenen.
Det kan så for øvrigt være fornuftigt nogle gange, for det er der nogle, der selv vælger, men det er ikke noget, man kan blive dikteret.
Reglerne er, som de altid har været.
De var glade for, at det er noget, vi vil følge.
Det er også en af forbedringerne – vi følger, hvad der sker med konfirmationsundervisningen.
Og så var de optaget af, om vi kan lave en vejledning, der tydeliggør, hvordan man kan arbejde med konfirmationsundervisningen, hvor den kan placeres.
Det gør vi selvfølgelig i ministeriet på baggrund af den dialog, vi havde med dem i mandags.
Derfor tror jeg, at vi også har ordnet det lille hjørne, som selvfølgelig betyder noget for dem, der sidder med konfirmationsundervisningen.
Men rammerne bliver ikke anderledes fremadrettet på grund af lovforslaget her.