Det sidste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 50:

Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. (Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv).

Af kulturministeren (Marianne Jelved).

(Fremsættelse 06.11.2013).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Michael Aastrup Jensen, Venstre. Værsgo.

Dette er et forslag om en ny ordning for lokalt ikkekommercielt tv. Mange af de lokale tv-stationer i Danmark har jo i en årrække sendt tv, som – lad os være ærlige – hverken indholdsmæssigt eller teknisk har levet op til vores forventninger. Det overordnede formål med lovforslaget er at sikre en højere kvalitet af ikkekommercielt tv i lokalområderne. Det skal gøres, ved at tilskudskronerne bliver fordelt på færre tv-stationer. Herved vil de forskellige stationer have flere penge til at højne kvaliteten. Der stilles ligeledes krav om, at programmerne er produceret af lokale for lokale. Lovforslaget lægger op til, at der kun gives støtte til de programvirksomheder, der reelt har et publikum, og hvis programmer handler om lokale forhold. Ønsket er, at lokal-tv i højere grad skal fungere som forum for lokal kultur og samfundsdebat.

Baggrunden for lovforslaget er altså at rydde op i det brogede udbud af lokal-tv. Kvaliteten er som sagt alt for svingende, og der er eksempler på, at folk har modtaget tilskud for at sende udenlandsk tv-produktion med religiøse produktioner, som de køber i USA og så bare oversætter. Det har intet med lokalt fjernsyn at gøre. Tilskudsrytteriet skal stoppes, og det bliver det heldigvis med dette forslag.

Med lovforslaget håber vi, at der vil blive skabt synergi blandt landets lokalstationer. Som det er nu, er der ikke økonomi til at lave kvalitets-tv. Hvis vi derimod samler tv-stationerne i lokale enheder, vil der være råd til bedre udstyr. Ligeledes vil der være mulighed for at styrke den faglige dialog i fællesskab. Vi er opmærksomme på den kritik, der har været i forbindelse med høringen. Kritikken er bl.a. gået på, at vi med ministerens forslag mister det lokale islæt og de lokale ildsjæle. Det mener vi i Venstre ikke er tilfældet. I lovforslaget står der nemlig sort på hvidt, at sendefladen skal laves af lokale for lokale. Det er et vigtigt punkt i lovforslaget. Det sikrer, at sendefladen får det lokale islæt. Det er vigtigt, at vi fastholder det lokalt forankrede. Samtidig vil de lokale ildsjæle få adgang til langt flere kompetente folk, som de kan sparre med.

Lovforslaget lægger ligeledes op til, at ikkekommercielt tv, som er rettet mod personer med fysisk, psykisk eller intellektuel funktionsnedsættelse, vil kunne indgå i en særordning. Der har der også lydt kritik, en kritik, ministeren heldigvis har taget til efterretning, og så har ministeren justeret. Foreningen SAML har i forbindelse med høringen udtrykt bekymring for det begrænsede antal sendetilladelser. Vi er ligesom dem tilhængere af, at ytringsfriheden, ytringsmulighederne og det lokale demokrati er i højsædet. Ministeren har imødekommet denne kritik og har udvidet sendetilladelserne fra 32 til 38, og det er en justering, Venstre er helt enige i.

Så alt i alt er Venstre generelt positive over for ministerens forslag. Det er jo også en del af medieforliget, som vi er en del af. Vi mener, at det vil give lokal-tv et kvalitetsløft, og at det vil gavne samfundsdebatten i lokalsamfundene, og derfor er vi for det.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste taler er hr. Mogens Jensen, Socialdemokraterne. Værsgo.

Tak. I Danmark har vi valgt med licensmidler at støtte produktionen af ikkekommercielt lokalradio og -tv, og det mener vi Socialdemokrater er en rigtig god ting. Det er nemlig godt, fordi det giver almindelige borgere mulighed for at komme til orde i de elektroniske medier og ikke mindst selv prøve at skabe sig erfaringer med at arbejde med radio- og tv-mediet. Det er med til at understøtte ytringsfriheden, og det er også med til at understøtte vores demokrati. Herudover er de lokale radio- og tv-stationer også et førstepunkt, et begyndelsespunkt, i den talentudvikling, der gennem tiden har skabt stærke og professionelle radio- og tv-medarbejdere i Danmark.

Men lokalradio- og -tv-området står ikke stille, og med det her lovforslag gennemfører vi en længe ønsket reform af lokal-tv-området. Der har, som også Venstres ordfører var inde på, gennem lang tid været stor enighed mellem alle partierne i medieforligskredsen om, at det var urimeligt, at en ikke uvæsentlig del af sendefladen på det licensfinansierede lokal-tv blev anvendt til f.eks. at udsende amerikanske religiøse forkyndelsesprogrammer, eller for den sags skyld andre udenlandsk indkøbte programmer. Der har også været bred enighed om, at der er behov for en tilskyndelse til at arbejde for en kvalitetsudvikling i programindholdet på de enkelte tv-stationer landet over, og med det her lovforslag skaber vi nu de nye rammer for, at det kan lade sig gøre, rammer, der sikrer, at det lokale tv netop bliver rigtigt lokal-tv, skabt af og for de borgere, som bor i de forskellige udsendelsesområder i Danmark. Det vil fremover være en forudsætning for at få tilladelse og tilskud til lokal-tv, at tilladelseshaverne hører hjemme i det pågældende sendeområde, og at tilladelseshaveren selv skal producere sine programmer, sådan at programmerne altså er produceret fra og til og om og med befolkningen i lokalområdet.

Vi giver i lovforslaget med udstedelsen af færre sendetilladelser også mulighed for et større støttebeløb pr. udsendelsestime og dermed også et grundlag for en bedre kvalitet i udsendelserne, ligesom et tættere samarbejde mellem de forskellige lokalredaktioner om de færre sendetilladelser gerne skulle føre til en stærkere og mere sammenhængende sendeflade på lokal-tv. Samtidig stiller vi med lovforslaget krav om, at de lokale tv-stationers programmer skal have et vist minimumspublikum, for at stationen fortsat kan have tilladelse til at sende og til at modtage tilskud. Det er jo klart, at lokale ikkekommercielle tv-stationer, som jo ofte anvender frivillig arbejdskraft, på ingen måde skal leve op til seertalskrav, som er urimelige, men det er rigtigt og fornuftigt, at der, når man modtager tilskud fra licensbetalerne, altså den danske befolkning, så er blot et minimum af publikum til de udsendelser, som produceres for vores licenskroner.

Endelig afsætter vi en særlig sendetid og etablerer en særlig støttepulje til foreninger, hvis formål det er at producere ikkekommercielt tv, som er produceret af og rettet mod personer med fysisk, psykisk eller intellektuel funktionsnedsættelse. Jeg tror, at rigtig mange vil kende TV-GLAD, som er et fremragende eksempel på tv, der er produceret af og retter sig mod den målgruppe.

Alt i alt sikrer vi med L 50 bedre rammer for at producere ægte og godt lokal-tv, og Socialdemokraterne kan naturligvis støtte lovforslaget. Jeg skal her på vegne af SF's ordfører, hr. Ole Sohn, også meddele, at SF også støtter lovforslaget.

Der er måske også en hilsen fra den radikale ordfører? Det behøver ordføreren ikke at tage stilling til, men ... ( Mogens Jensen (S): Jeg vil altid gerne sende en hilsen på vegne af De Radikale, men jeg er ikke blevet direkte anmodet om det). Tak for det. Tak til ordføreren.

Den næste taler i rækkefølgen bliver så hr. Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti.

Jeg skal ikke gentage mange af de glimrende argumenter for lovforslaget, som både Socialdemokratiets og Venstres ordfører har frembragt her på talerstolen, men blot sige dette, at vi er glade for, at lovforslaget styrker lokal-tv på en lang række områder ikke bare kvalitetsmæssigt. Vi er særdeles tilfredse med de opstramninger, der sker, og særlig glade for, at der nu bliver mulighed for at få en støttepulje til foreninger, der laver fjernsyn for mennesker, der har en eller anden form for funktionsnedsættelse, som det hedder.

Derfor kan Dansk Folkeparti støtte lovforslaget varmt. Vi ved jo, der er en del mennesker, som ser lokal-tv. Nu kan vi få endnu bedre lokal-tv. Det skulle være ordene.

Tak for det. Og så er vi nået frem til Enhedslistens ordfører, som er hr. Jørgen Arbo-Bæhr. Værsgo.

Det er et lovforslag, som ændrer lov om radio- og fjernsynsvirksomhed på baggrund af vores mediepolitiske aftale. Det handler jo i virkeligheden om at sikre ytringsfriheden i forbindelse med den nye virkelighed, hvor vi alle sammen bliver tæppebombet af nye tv-kanaler fra nær og ikke mindst fra fjern. I den virkelighed skal vi prøve at sikre de lokale ikkekommercielle tv-stationers fremtid. Det er baggrunden for forslaget.

Det handler også om at sikre et stærkere krav om, at programmerne skal have et lokalt indhold, det vil sige, at programmerne skal være produceret af og til og om og med befolkningen i lokalområdet. Og det handler jo også om at sikre nogle muligheder, så de lokal-tv-stationer kan producere gode programmer, som kan få en plads, samtidig med at de nationale og internationale kanaler får en stadig større plads hos befolkningen. Derfor kommer tilskudsmidlerne til at blive fordelt på færre stationer, og jeg synes, vi har fået en god balance mellem antal sendetilladelser, tilskud og fordeling på regionerne.

Desuden synes jeg også, det er rigtig godt, at ministeren får mulighed for at give særlige tilladelser til foreninger, hvor det handler om folk med en fysisk funktionsnedsættelse eller en psykisk eller intellektuel funktionsnedsættelse. Jeg synes, det er rigtigt at give denne særlige tilladelse generelt i stedet for at give det som en særrettighed til TV-Glad.

Med disse bemærkninger kan vi støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Og den næste ordfører er fru Mette Bock, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Selv om der er nogle ting i det her lovforslag, som er udmærkede, støtter Liberal Alliance det ikke. Og det gør vi ikke af flere grunde. Den ene grund er, at det her område er utrolig kompliceret og utrolig overreguleret, og vi synes ikke, der skal gives færre sendetilladelser, vi synes faktisk, der skal gives flere. Vi kan godt lide mangfoldighed.

Den anden ting er det her mystiske krav om, at tingene skal produceres af mennesker, hvis kroppe befinder sig fysisk i lokalområdet. Hvis de nu kan lave rigtig godt lokalstof, selv om deres kroppe befinder sig uden for kommunegrænsen, hvorfor i alverden skal vi så stille krav om, at de skal befinde sig fysisk i det pågældende lokalområde? Det synes vi er overflødigt.

Den sidste ting er det med hensyn til mennesker med særlige behov, og det kan man have meget, meget stor sympati for. Jeg synes selv, at det, som TV-Glad laver i Esbjerg, er et rigtig fint initiativ. Men grundlæggende er der altså noget mærkeligt i, at vi skal producere ind i sådan nogle søjler.

Jeg har selv været direktør for en handicaporganisation i mange år, og jeg kan simpelt hen ikke se, hvorfor mennesker i kørestol skulle have et særligt behov i forhold til mennesker, som ikke sidder i kørestol, i forhold til produktion af tv. Jeg synes, det er meget bedre, hvis vi i de generelle sendetilladelser, som der bliver givet, stiller nogle krav om, at man skal ramme bredt, eller hvad det nu kan være.

Så jeg synes, der er nogle takter i det her lovforslag, som peger i den rigtige retning, men der er for meget, der peger i den forkerte retning. Det bliver vanskeligere at få lov til at få en sendetilladelse, og der skal ikke være færre sendetilladelser, men der skal være flere sendetilladelser, og så er der det her med, at folk skal være fysisk placeret inden for sendetilladelsens grænse. Det er også en mærkelig regel i et samfund, hvor vi jo netop bliver mere og mere uafhængige af, hvor vi rent faktisk befinder os. Og endelig er der det her med, at mennesker med funktionsnedsættelse skal have nogle helt særlige behov opfyldt. De er sådan set mennesker, der er lige så mangfoldige og lige så forskellige, som alle vi andre er.

Så vi kan ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Den sidste ordfører i talerrækken er hr. Lars Barfoed, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Meget er jo allerede blevet sagt i denne sag. Der kan ikke siges meget mere. Jeg er sådan set enig i det meste af det, der er blevet sagt. Det her forslag er jo en implementering af en aftale, vi har indgået. Det drejer sig om, at vi skal have fokuseret lokal-tv mere på netop at være lokalt med fokus også på egenproduktion. Det synes jeg er rigtigt. Og så drejer det sig om, at vi får denne særlige ordning for foreninger, som producerer tv, rettet mod folk, som har en fysisk funktionsnedsættelse og en psykisk eller intellektuel funktionsnedsættelse. TV-Glad er jo netop nævnt som eksempel på sådan en tv-station, som jeg tror vi alle sammen synes er meget velfungerende og et meget positivt islæt i medieverdenen. Så Det Konservative Folkeparti kan tilslutte sig forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går til kulturministeren. Værsgo til ministeren.

Tak. Jeg vil gerne kvittere for bemærkningerne her ved førstebehandlingen og for den meget brede støtte til forslaget, som jo er en del af medieforliget, som udmøntes nu. Og det udmøntes – det er en bemærkning til fru Mette Bock – på baggrund af 10 års erfaring med det foregående system omkring lokal-tv, og når forslaget har fået den udformning, som det har, så er det jo et forsøg på at indarbejde erfaringerne fra de 10 år.

Beslutningen indebærer, at den nye lokal-tv-ordning skal rumme stærkere krav om, at programmerne skal have lokalt indhold. Det skal være en forudsætning for at opnå tilladelse og tilskud til lokal-tv, at programmerne er produceret fra og til og om og med befolkningen i lokalområdet. Tilskudsmidlerne vil endvidere blev fordelt på færre lokal-tv-stationer, som derved får bedre mulighed for at producere tv, fordi de får større tilskud. Forklaringen på det er jo, at der er afsat en sum penge til lokal-tv, og derfor er det ikke muligt at forøge tilskuddene til de enkelte tv-producenter, medmindre man altså indskrænker antallet af sendetilladelser. Det er et valg, forligskredsen har truffet.

Der skal også stilles krav om, at stationernes programmer skal have et vist minimumspublikum, for at stationen fortsat kan have tilladelse til at sende og modtage tilskud. Bag ved det ligger der jo et ønske om at styrke demokratiet og ytringsfriheden lokalt og bidrage til, at der kan være en egentlig demokratisk debat om forhold i lokalsamfundet. Endelig skal der afsættes særlig sendetid og etableres en særlig støttepulje til foreninger, hvis formål er at producere ikkekommercielt tv af og til personer med fysisk og psykisk eller intellektuel funktionsnedsættelse. Det er jo bl.a. TV-Glad, som vi alle sammen kender, og som jo ses af mange mennesker, som ikke har funktionsnedsættelser af nogen art. Derfor er det også en station, som henvender sig til bredere kredse, men det er også et forsøg på at give de mennesker, vi taler om her, en mulighed for at identificere sig med det, der foregår i et medie som tv.

Langt størstedelen af de enkelte dele i beslutningen om en ny lokal-tv-ordning vil kunne gennemføres uden lovændringer, men der er nogle elementer, der forudsætter vedtagelse af nye bemyndigelsesbestemmelser i radio- og fjernsynsloven.

Det drejer sig for det første om adgangen til at fastsætte et nærmere bestemt antal mulige programtilladelser i hver enkelt region, og for det andet om adgangen til at fastsætte, at tilladelseshaver skal have hjemsted i det pågældende regionale sendeområde. For det tredje drejer det sig om adgangen til at fastsætte, at tilladelseshaver selv skal producere sine programmer. Endelig drejer det sig om adgangen til at fastsætte en særlig ordning for foreninger m.v., hvis formål det er at producere ikkekommercielt tv af og rettet mod personer med fysisk funktionsnedsættelse og psykisk eller intellektuel funktionsnedsættelse, således at de kan opnå tilladelse til at udsende ved hjælp af de samme sendemuligheder, som ikkekommercielt lokal-tv i øvrigt benytter, uden at skulle leve op til kravene om lokalt indhold og minimumspublikum.

Jeg ser frem til den videre behandling af lovforslaget og håber på en positiv behandling i Kulturudvalget. Og jeg kvitterer endnu en gang for den brede opbakning til lovforslaget.

Tak til ministeren. Jeg ser ikke flere til korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Kulturudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget