Tak for det, formand.
Ja, de damer og herrer må nøjes med undertegnede i dag, da ordføreren, hr.
Kim Andersen, desværre er kommet galt af sted med sin ankel, men jeg håber i hans fravær jo at kunne opfylde behovet for at få forhandlet det her igennem og gøre rede for Venstres holdning.
Overordnet set vil jeg sige, at vi er sympatisk indstillet over for erhvervsobligationer, om end vi godt kunne ønske os, at ministeren udviste en anelse mere kreativitet udi det med at komme de mindste virksomheders finansieringsproblemer til livs.
Det centrale i det lovforslag, vi skal behandle i dag, er naturligvis erhvervsobligationerne, og så er der en lang række andre områder, som jeg ikke vil komme nærmere ind på.
Forslaget går ud på, at der skabes mulighed for, at pengeinstitutter kan oprette refinansieringsregistre med henblik på at foretage såkaldt sekuritisering, dvs.
udstedelse af værdipapirer med sikkerhed i puljer og lån, kreditter, leasingkontrakter til erhvervsvirksomhed.
Pengeinstituttets rettigheder på de her lån, kreditter og leasingkontrakter sælges til en berettiget enhed.
Denne kan hermed udstede værdipapirer med sikkerhed i lånene.
En sådan ordning kan ifølge bemærkningerne til lovforslaget være med til at finansiere pengeinstitutternes udlån til bl.a.
erhvervsvirksomheder og dermed skaffe den risikokapital, der skal til, for at de mindste og mellemstore virksomheder kan vokse og vækste og skabe arbejdspladser.
Regeringen forventer, at pengeinstitutternes forbedrede mulighed for at udlåne penge vil gøre det nemmere for virksomhederne at skaffe kapital.
Det er jeg sådan set enig i.
At udstedelsen af erhvervsobligationer kræver en væsentlig volumen, er jeg også enig i, og det skal vi sikre – derfor anvendes denne finansieringsform i dag kun af et begrænset antal virksomheder.
Venstres overordnede bekymring går på flere ting og relaterer sig til høringssvarene.
Den gruppe af virksomheder, som erhvervsobligationerne er beregnet for, nemlig de mindste virksomheder, har ikke nødvendigvis ressourcerne til at kunne overskue den transaktionsomkostning, der skal til for at få adgang til erhvervsobligationerne.
Samtidig er vi usikre på, om den præmie, som potentielle investorer vil kunne få igennem erhvervsobligationerne, er stor nok til at dække risikoen, og vi er derfor bekymret for, at obligationerne så at sige aldrig får luft under vingerne.
Der er også en hel del af de høringsparter, der er interesseret i det her område, som udtrykker deres bekymring.
Et væsentligt element for Venstre er vores byrdestop for erhvervslivet.
Vi mener, at erhvervslivet skal friholdes for yderligere omkostninger og henstiller derfor til, at ministeren finder pengene på sit budget eller et andet sted i stedet for at sende udgiften for erhvervsobligationerne videre til virksomhederne.
Det er en afgørende præmis for, at Venstre kan støtte forslaget.
Samtidig siger flere af høringsparterne, at man overvejer og håber, at staten vil være med til at garantere for obligationerne.
Det kan vi ikke støtte.
Det er jo trods alt ikke Nordkorea, vi er ude at finansiere obligationer i, men derimod Danmark.
Jeg opfatter jo ministeren som både flink, kompetent og dygtig, og jeg håber derfor, at vi, når det her lovforslag er blevet behandlet, så vil kunne snakke om alternative finansieringsformer.
I andre lande, der ligger tæt på Danmark – Tyskland, England, USA – arbejder man med temaer som crowdfunding og sourcing.
Vi mangler herhjemme i øjeblikket lovgivning til at gennemføre sådanne tiltag, hvor små investorer, privatpersoner får et økonomisk incitament til at byde ind på projekter, de selv mener er relevante.
Det ville for alvor være relevant for landets mindste virksomheder og for de iværksættere, der i dag ikke kan finde kapital, og det hjælper erhvervsobligationerne ikke på.
Alligevel er forslaget sympatisk og på trods af den måske lidt pessimistiske indledning kan vi støtte den overordnede intention i forslaget.
Tak for ordet, formand.