Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 46:

Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel stabilitet og lov om tinglysning. (Styrkelse af markedet for erhvervsobligationer med indførelse af regler om repræsentanter i forbindelse med obligationsudstedelser og mulighed for, at pengeinstitutter kan oprette refinansieringsregistre, adgang til, at andre end låntagerne i et realkreditaktieselskab kan udøve indflydelse på den forening, der ejer realkreditselskabet, m.v.).

Af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen).

(Fremsættelse 31.10.2013).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Jakob Engel-Schmidt som Venstres ordfører.

Tak for det, formand. Ja, de damer og herrer må nøjes med undertegnede i dag, da ordføreren, hr. Kim Andersen, desværre er kommet galt af sted med sin ankel, men jeg håber i hans fravær jo at kunne opfylde behovet for at få forhandlet det her igennem og gøre rede for Venstres holdning.

Overordnet set vil jeg sige, at vi er sympatisk indstillet over for erhvervsobligationer, om end vi godt kunne ønske os, at ministeren udviste en anelse mere kreativitet udi det med at komme de mindste virksomheders finansieringsproblemer til livs.

Det centrale i det lovforslag, vi skal behandle i dag, er naturligvis erhvervsobligationerne, og så er der en lang række andre områder, som jeg ikke vil komme nærmere ind på.

Forslaget går ud på, at der skabes mulighed for, at pengeinstitutter kan oprette refinansieringsregistre med henblik på at foretage såkaldt sekuritisering, dvs. udstedelse af værdipapirer med sikkerhed i puljer og lån, kreditter, leasingkontrakter til erhvervsvirksomhed. Pengeinstituttets rettigheder på de her lån, kreditter og leasingkontrakter sælges til en berettiget enhed. Denne kan hermed udstede værdipapirer med sikkerhed i lånene. En sådan ordning kan ifølge bemærkningerne til lovforslaget være med til at finansiere pengeinstitutternes udlån til bl.a. erhvervsvirksomheder og dermed skaffe den risikokapital, der skal til, for at de mindste og mellemstore virksomheder kan vokse og vækste og skabe arbejdspladser.

Regeringen forventer, at pengeinstitutternes forbedrede mulighed for at udlåne penge vil gøre det nemmere for virksomhederne at skaffe kapital. Det er jeg sådan set enig i. At udstedelsen af erhvervsobligationer kræver en væsentlig volumen, er jeg også enig i, og det skal vi sikre – derfor anvendes denne finansieringsform i dag kun af et begrænset antal virksomheder.

Venstres overordnede bekymring går på flere ting og relaterer sig til høringssvarene. Den gruppe af virksomheder, som erhvervsobligationerne er beregnet for, nemlig de mindste virksomheder, har ikke nødvendigvis ressourcerne til at kunne overskue den transaktionsomkostning, der skal til for at få adgang til erhvervsobligationerne. Samtidig er vi usikre på, om den præmie, som potentielle investorer vil kunne få igennem erhvervsobligationerne, er stor nok til at dække risikoen, og vi er derfor bekymret for, at obligationerne så at sige aldrig får luft under vingerne. Der er også en hel del af de høringsparter, der er interesseret i det her område, som udtrykker deres bekymring.

Et væsentligt element for Venstre er vores byrdestop for erhvervslivet. Vi mener, at erhvervslivet skal friholdes for yderligere omkostninger og henstiller derfor til, at ministeren finder pengene på sit budget eller et andet sted i stedet for at sende udgiften for erhvervsobligationerne videre til virksomhederne. Det er en afgørende præmis for, at Venstre kan støtte forslaget.

Samtidig siger flere af høringsparterne, at man overvejer og håber, at staten vil være med til at garantere for obligationerne. Det kan vi ikke støtte. Det er jo trods alt ikke Nordkorea, vi er ude at finansiere obligationer i, men derimod Danmark. Jeg opfatter jo ministeren som både flink, kompetent og dygtig, og jeg håber derfor, at vi, når det her lovforslag er blevet behandlet, så vil kunne snakke om alternative finansieringsformer. I andre lande, der ligger tæt på Danmark – Tyskland, England, USA – arbejder man med temaer som crowdfunding og sourcing. Vi mangler herhjemme i øjeblikket lovgivning til at gennemføre sådanne tiltag, hvor små investorer, privatpersoner får et økonomisk incitament til at byde ind på projekter, de selv mener er relevante. Det ville for alvor være relevant for landets mindste virksomheder og for de iværksættere, der i dag ikke kan finde kapital, og det hjælper erhvervsobligationerne ikke på.

Alligevel er forslaget sympatisk og på trods af den måske lidt pessimistiske indledning kan vi støtte den overordnede intention i forslaget. Tak for ordet, formand.

Der er en kort bemærkning fra hr. Benny Engelbrecht. Værsgo.

Jeg var bare en lille smule usikker på, hvad det helt præcis var, hr. Jakob Engel-Schmidt sagde om det her med omkostninger. Altså, den struktur og den model, der ligger i lovforslaget, er jo analog med det, som partierne bag aftalen om »Vækstplan DK« er blevet enige om. Og hen imod afslutningen siger hr. Jakob Engel-Schmidt også, at Venstre har i sinde at støtte forslaget. Så jeg skal bare være sikker på, at Venstre rent faktisk også står ved aftalen om »Vækstplan DK«.

Ordføreren.

Jeg takker hr. Benny Engelbrecht for spørgsmålet. Vi står naturligvis ved vores aftale. Min bemærkning handler blot om, at jeg gerne ser, at vi ikke vælter yderligere omkostninger over på de investorer og de virksomheder, som skal tegne erhvervsobligationerne. Da man i forvejen som mellemstor virksomhed har høje transaktionsomkostninger, synes jeg, vi skal prøve at blive kreative og finde pengene et andet sted.

Ikke mere, hr. Benny Engelbrecht? Så siger vi tak til Venstres ordfører. Og så er det netop hr. Benny Engelbrecht som socialdemokratisk ordfører.

Socialdemokraterne har det simple – men ambitiøse – mål at skabe arbejdspladser til de mange, som mangler et arbejde at stå op til om morgenen. Årene op til finanskrisen var rigtig hårde for mange danske virksomheder. Mange tabte pusten, det kostede arbejdspladser, og det tog hårdt på konkurrenceevnen; det tog hårdt på investeringslysten.

Den vækstplan, vi vedtog med et bredt udsnit af Folketingets partier lige før sommerferien, ligger i lige forlængelse af regeringens mange andre tiltag for at sikre arbejdspladser og gøre det lettere at drive virksomhed i hele Danmark. Det lovforslag, vi behandler her i dag, udspringer netop af »Vækstplan DK«. Lovforslaget rummer en række tiltag, men hovedformålet med lovforslaget er ganske enkelt at styrke danske virksomheders adgang til finansiering via erhvervsobligationer. Det gør lovforslaget på to måder.

For det første ønsker vi, at det skal være muligt at bruge repræsentanter, når der bliver udstedt obligationer. Det vil gøre erhvervsobligationer lettere tilgængelige, både for udsteder og for ejer, og derfor kan det være med til, at flere enkeltvirksomheder vil udstede erhvervsobligationer. En repræsentant kan f.eks. varetage obligationsejerens interesse, hvis uheldet skulle være ude, og den, der har udstedt obligationen, går konkurs.

Forslaget vil være til glæde for alle virksomheder, store som små. Det er nemlig forventningen, at lovforslaget vil gøre obligationsudstedelser til et mere attraktivt alternativ til den almindelige bankfinansiering, og det vil særlig gavne de mindre virksomheder. Det kan så bidrage til, at pengeinstitutter får frigjort kapital, som kan blive brugt til at give lån til små og mellemstore virksomheder.

For det andet åbner lovforslaget op for, at bankerne kan få bedre mulighed for at udstede værdipapirer på grundlag af en afgrænset pulje af erhvervslån, såkaldt sekuritisering. Det vil give bankerne adgang til en ny kilde til likviditet, og konkret vil pengeinstitutterne få mulighed for at sælge lån via et refinansieringsregister til f.eks. et formålsbestemt selskab, der så udsteder værdipapirerne. Den manøvre baner vejen for større udlån, fordi det kan frigøre mere udlånskapacitet i instituttet som helhed.

Muligheden for at udstede obligationer ud fra puljer af erhvervslån vil være til gavn for alle virksomheder. Det viser erfaringer fra bl.a. Tyskland, hvor man bruger en lignende model. Årsagen til, at det er mere attraktivt for pengeinstitutter at tilbyde erhvervslån til små og større virksomheder, er, at loven giver institutterne mulighed for f.eks. at udstede obligationer med sikkerhed i lånene.

For at bane vej for at flere virksomheder kan få glæde af dette, er loven indrettet så fleksibelt som muligt, sådan at pengeinstitutterne kan pulje forskellige lån sammen. Modellen vil også gavne investorerne. De får nemlig mulighed for at købe et værdipapir med sikkerhed i helt afgrænsede puljer af lån. Investorerne har derfor lettere adgang til at få deres penge tilbage, hvis eksempelvis en bank skulle ende i afvikling, fordi lånene er afskærmet fra de øvrige kreditorer i banken.

Den økonomiske krise har været hård ved dansk erhvervsliv. Som konsekvens af krisen har vores virksomheder haft sværere ved at opnå bankfinansiering. Det har været en gift for udvikling, for eksport og for skabelse af nye arbejdspladser. Som et lille land med en åben økonomi kan Danmark hverken løbe et europæisk eller et globalt opsving i gang alene, men vi kan bruge krisetider til at uddanne unge og opkvalificere voksne. Vi kan bruge det til at styrke forskning og innovation, og vi kan skabe gunstige rammer for virksomhederne og for investeringslysten.

På den måde kan vi holde hånden under danske arbejdspladser, og det er netop de takter, vi slår an i vækstplanen. Det medvirker dette lovforslag til med dets nye rammer for erhvervsobligationerne. Socialdemokraterne støtter forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Jakob Engel-Schmidt.

Jeg har blot et enkelt spørgsmål til hr. Benny Engelbrecht. Flere pengeinstitutter udtrykker, at erhvervsobligationerne primært er relevant for virksomheder med en omsætning på ... [Lydudfald] (Formanden: Hov, der skete et teknisk uheld). Nå, jeg taler salen op alligevel, det må kunne lade sig gøre. Flere pengeinstitutter og andre eksperter udtrykker uafhængigt af hinanden, at erhvervsobligationerne primært vil være relevante for virksomheder med en omsætning på omkring 0,5 mia. kr. Deler hr. Benny Engelbrecht min bekymring for og i øvrigt opfattelse af, at forslaget, som naturligvis er sympatisk, ikke løser den finansieringsproblematik, som mange af de mindste virksomheder og landets iværksættere møder på vækstvejen?

Ordføreren.

Nu er jeg først og fremmest optaget af, at det her rent faktisk kommer i gang, og det er der jo flere partier der har været meget optaget af. Men det er også klart, at en del af formålet er at sikre dette marked, altså det, at der rent faktisk også opstår virksomheder, som er parat til at formidle, og det er klart, at en sådan formidling af lånene også forudsætter, at de opstår på markedet. Det er klart, at det ikke en statslig opgave, og det opfatter jeg heller ikke som værende en statslig opgave.

Derfor vil vi nok også se, at det til at starte med primært er bankerne, der anvender denne mulighed for at tage allerede eksisterende erhvervslån og sekuritisere dem og lægge dem ud til udlån. Det tror jeg så til gengæld rent konkret vil give de pågældende banker mulighed for at låne noget mere ud til andre virksomheder.

Hr. Jakob Engel-Schmidt.

Tak for det. [Lydudfald] ... behandlingen af lovforslaget, kan det være, at ordføreren vil udtale sig om, om Socialdemokratiet ser positivt på muligheden for at lave lovgivning, der tillader crowdfunding og crowdsourcing, som i dag ikke er nær så nemt i Danmark, som det er i andre europæiske lande.

Ordføreren.

Jeg ved, at der er to konkrete crowdfundingprojekter i gang i Danmark i øjeblikket, og i det ene tilfælde er man vist ovenikøbet i gang med at etablere det første konkrete projekt. Det synes jeg er en utrolig spændende udvikling, som vi også følger meget, meget tæt. Jeg synes også, det er meget naturligt, at vi, når der er projekter i gang, så ser, hvordan de konkret bliver udmøntet, og også holder øje med, om det er noget, som kræver, at vi tager yderligere lovgivningstiltag. Men jeg vil ikke lægge mig fast på noget på nuværende tidspunkt.

Må jeg spørge, om det her indlæg også blev holdt på Det Radikale Venstres vegne. Der er nemlig ikke nogen radikal ordfører i salen.

Det er ikke aftalt med Det Radikale Venstre, vil jeg sige, men det gætter jeg på.

Hr. Hans Kristian Skibby som Dansk Folkepartis ordfører.

Jeg vil gerne starte med at takke ministeren for at have fremsat det her lovforslag. Det har jo været længe undervejs.

Hvis man kigger tilbage på tiden siden finanskrisens start i 2006-2007, er der jo ikke nogen tvivl om, at der har været store udfordringer for den danske banksektor. Vi havde jo nogle år, hvor vi i forbindelse med bankpakkerne gjorde meget for dels at sikre bankerne en god chance for overlevelse, dels for at højne investorernes tillid til de danske banker. For det er selvfølgelig grundlæggende vigtigt, at vi har en finansieringsmulighed i Danmark via de danske banker. Selvfølgelig skal det foregå på kommercielle vilkår, men det er vigtigt, at vi har en sund og stabil dansk banksektor. Og det er noget, som vi har gjort meget ud af i alle de år, hvor der har været en stor udfordring med den verdensomspændende finansiel krise. Efterfølgende er det jo også kommet frem, at det igennem flere år – især for mange af de små og mellemstore virksomheder – har været svært at tilvejebringe ny, risikovillig kapital til en nogenlunde anstændig markedsrente. Derfor er det fra flere sider blevet påpeget, at en af de ting, man kunne gøre her fra Folketingets side, var at kigge på at gøre det mere attraktivt og give bedre muligheder for at investere i erhvervsobligationer. Derfor er vi i Dansk Folkeparti også glade for, at det her forslag er blevet fremsat. Der er to helt store væsentlige ting i det, for det første med hensyn til netop at kunne anvende de såkaldte repræsentanter i forbindelse med udstedelse af obligationer, og det andet er med hensyn til sekuritisering, hvor pengeinstitutterne får bedre muligheder for at udstede værdipapirer med sikkerhed i den afgrænsede pulje af erhvervslån. Hvis det skal blive en succes, er det selvfølgelig vigtigt, at markederne tager godt imod det, og det, vi kan gøre fra politisk side, er selvfølgelig at gøre værktøjerne så effektive og styrbare som overhovedet muligt. Og i Dansk Folkeparti synes vi egentlig også, at det her lovforslag sådan grundlæggende tager hånd om de væsentligste udfordringer i forhold til det.

Vi ved selvfølgelig ikke, hvor stor en succes det bliver, for i nogle af høringssvarene siges det jo, at det, der er udfordringen, er at finde nogle investorer, som vurderer, at de har en høj grad af tillid til kvaliteten heraf. Der må man selvfølgelig kigge på, hvad tilliden til kvaliteten af de bagvedliggende lån er, og det er jo selvfølgelig afgørende for, om man overhovedet kan finde en attraktiv kurs. Er det overhovedet noget, man som investor kan tjene flere penge på end ved at placere sine penge i mindre risikobetonede statsobligationer eller nogle aktietyper med relativt lille risiko?

Det bliver spændende at se, og det er det, vi kan se frem til, når vi skal have evalueret hele indsatsen omkring erhvervsobligationer. Men fra Dansk Folkepartis side skal det i hvert fald lyde, at vi støtter lovforslaget fra regeringen, og vi synes, det er et udmærket initiativ, som vi selvfølgelig også håber bliver til gavn og glæde for de danske virksomheder og deres vækst og trivsel.

Tak til ordføreren. Så er det fru Lisbeth Bech Poulsen som SF's ordfører.

Fra SF's side har vi længe ønsket, at der skulle være flere og bedre lånemuligheder for de mange virksomheder, der har svært ved at låne penge. Når vi ønsker en større udbredelse af erhvervsobligationer, skyldes det også, at man i andre lande langt mere anvender erhvervsobligationer som et markedsbaseret alternativ til traditionel bankfinansiering. Med andre ord er der nogle uudnyttede muligheder i Danmark.

Der er blevet sagt en masse ting om det tekniske i det her, så det vil jeg springe let hen over. Men grundlæggende letter lovforslaget adgangen til bankers sekuritisering af erhvervslån, og derfor gøres det også mere attraktivt for banker at låne penge til virksomheder.

Lovforslaget er en del af regeringens initiativ til styrkelse af markedet for erhvervsobligationer. Et marked som skal forbedre lånemulighederne for især små og mellemstore virksomheder. Regeringen har haft et udvalg til at kigge på det område, og de kom frem til, at muligheden for at kunne sekuritisere erhvervslån er godt for at opnå bedre adgang til finansiering. Især for de mange små og mellemstore virksomheder, der ikke på egen hånd har mulighed for at udstede erhvervsobligationer.

Lovforslaget gør også op med den usikkerhed, der tidligere har været ved, at sikkerheden er blevet stillet direkte over for långiverne. Det giver fuldmægtige og andre repræsentanter i syndikerede lån mulighed for at holde sikkerheder på vegne af kreditorerne. Det betyder bl.a. at repræsentanten vil kunne blive tinglyst som panthaver, og det betyder også, at der ikke skal iagttages nye sikringsakter ved udskiftning af långivere. Det kan være med til at skabe det fornødne grundlag for, at syndikerede lån kan bruges i større omfang. Anvendelsen af repræsentanter betyder nemlig, at erhvervsobligationer bliver et relevant alternativ for flere virksomheder.

Vi sætter de her skibe i søen, fordi vi vil lette adgangen til kapital. Der har været et par år med ganske dyb krise, og dermed år, hvor det ifølge virksomhederne har været meget svært at få finansieret sunde aktiviteter. Om der er en kreditklemme eller ej bliver diskuteret mange steder i øjeblikket. Den diskussion vil jeg ikke kaste mig ind i her. Men uanset om kreditklemmen findes eller ej, vil vi gøre det så let som muligt for virksomhederne at finde penge til sunde projekter.

Hvis der er profitable investeringer, der kan skabe vækst og sikre økonomisk genopretning i Danmark, som ikke bliver til noget, så har vi et problem. Det er også derfor, vi i »Vækstplan DK« aftalte, at der skal skabes bedre rammer for erhvervsobligationer. Det synes jeg vi gør med dette lovforslag, og SF kan støtte det.

Der er en kort bemærkning fra hr. Jakob Engel-Schmidt.

Tak for det. Og tak for ordførertalen. Jeg vil blot spørge fru Lisbeth Bech Poulsen, om hun har en forventning til, at det her bliver en succes og vil løse en betydelig del af SMV'ernes finansieringsbehov.

Ordføreren.

Det her er jo en del af aftalen, som vi lavede i foråret med »Vækstplan DK«, og jeg tror, at det er ét skridt sammen med mange andre for at lette adgangen til kapital og for at få mere gang i hjulene.

Tidligere spurgte hr. Jakob Engel-Schmidt jo: Hvad er der ellers på bordet? Og der vil jeg sige, at vi jo sammen med Venstre har lavet rigtig mange ting, men jeg vil da gerne remse dem op – også for dem, der kigger med, og som tænker: Hvorfor gør politikerne ikke noget, når hjulene ikke kører så stærkt, som vi gerne vil have? Vi har Fonden for Entreprenørskab, som ordføreren kender rigtig, rigtig godt, vi har Markedsmodningsfonden, vi har Grøn Omstillingsfond, vi har Proof of Business, vi har socialøkonomiske virksomheder og grønne iværksætterhuse, vi har Vækstkaution, grønne vækstlån, Eksportrådet, innovationsmiljøer, videnkuponer, innovationskonsortier og meget, meget mere, som lige på det her område, inden for det her ministerium og med den her minister gør, at vi i fællesskab jo har en interesse i at få vækst i Danmark, sund og bæredygtig vækst, og understøtte iværksætteri.

Hr. Jakob Engel-Schmidt.

Den fælles interesse deler jeg naturligvis fuldstændig med ordføreren. Og når ordføreren remser alle de herlige tilbud fra offentlig hånd op, kan jeg jo ikke lade være med at bemærke – både i forhold til tilhørerne og de tilskuere, der netop er gået – at ud af næsten 19.000 cvr-numre lykkes det jo kun at skabe 95 vækstvirksomheder om året, hvilket netop motiverer mit spørgsmål. Tak for ordet.

Ordføreren.

Det synes jeg faktisk er en rigtig spændende diskussion – også mere spændende nogle gange end diskussionen om nogle af de teknikaliteter, som vi kan fedte rigtig meget rundt i.

Hvorfor har vi ikke mere iværksætteri i Danmark, og hvorfor er der så mange, der på den lange bane ikke overlever? Og svaret må jo være, at der altid vil være nogle, der ikke lever i lang tid, fordi ideen simpelt hen ikke kunne holde. Og der må vi også være ærlige og sige, at der er nogle, der ikke kan få lån i Danmark i dag, hvilket de kunne i de brølende 00'er, for dengang blev der måske givet for mange usikre lån. Så det er jo også en del af det. Men det er helt klart svært i Danmark at være iværksætter, og der prøver vi hele tiden at sige, at der, hvor vi på en fornuftig måde kan bidrage til, at det ikke skal være så besværligt, vil vi rigtig gerne hjælpe til.

Tak til ordføreren. Hr. Nikolaj Villumsen som Enhedslistens ordfører.

Tak for det. Da hr. Frank Aaen ikke kan være til stede her, skal jeg på hans og Enhedslistens vegne læse følgende op:

L 46 løser ikke de generelle problemer, der er for små og mellemstore virksomheder, der har svært ved at få de lån, de har brug for for at kunne udvikle deres virksomhed og beskæftigelse. Her mener vi i Enhedslisten, at der er brug for en statslig løsning, der i højere grad kan administreres efter, hvad der er brug for af hensyn til samfundet og beskæftigelsen, end hvad der er i bankejernes interesser.

Vi ser altså helst en anden løsning, men vi kan ikke udelukke, at vi ender med at støtte dette forslag.

Tak til ordføreren. Hr. Joachim B. Olsen som Liberal Alliances ordfører.

Lovforslaget baserer sig på de anbefalinger, som udvalget om erhvervsobligationer som finansieringskilde for små og mellemstore virksomheder kom med i november 2012. Formålet er at styrke virksomhedernes adgang til finansiering ved at skabe bedre rammer for udviklingen af markedet for erhvervsobligationer. Konkret sker det til dels ved at muliggøre anvendelse af såkaldte repræsentanter i forbindelse med obligationsudstedelse, dels ved at give pengeinstitutter mulighed for at udstede værdipapirer med sikkerhed i afgrænsede puljer af erhvervslån, såkaldt sekuritisering.

Siden krisen er erhvervsinvesteringer i Danmark faldet mere end i lande, vi normalt sammenligner os med. Det er naturligvis skidt for vores land som helhed og for den enkelte lønmodtager i særdeleshed. Færre investeringer medfører et forældet eller nedslidt kapitalapparat med lavere produktivitet og lavere reallønninger til følge.

Den udvikling kan forsøges vendt på flere måder. I Liberal Alliance ønsker vi, at man tager alle redskaber i brug. Et effektivt værktøj er lavere selskabsskat. I OECD-rapporten »Taxation and Economic Growth« fra 2008 findes det, at lavere selskabsskat er den skattelettelse, der påvirker BNP pr. capita mest. Derfor ønsker vi, at selskabsskatten bliver reduceret til 12,5 pct.

Men det er naturligvis også meget vigtigt at fjerne eventuelle barrierer i lovgivningen, som hindrer, at virksomheder kan skaffe likviditet via andre kanaler end f.eks. traditionelle banklån. I lande som f.eks. USA, England, Frankrig, Holland, Sverige og Norge er erhvervsobligationer mere udbredte end i Danmark. Specielt i England udgør erhvervsobligationer en langt større andel af de samlede udeståender i procent af BNP end i Danmark – godt 40 pct. mod knap 8 pct. i Danmark.

Vi ser dette lovforslag som et forsøg på at fjerne nogle af de barrierer, og derfor hilser vi det velkommen. Lovforslaget gør det muligt at anvende repræsentanter ved udstedelse af erhvervsobligationer. Repræsentanter anvendes f.eks. i Norge, USA og England. Vi er enige i, at en forudsætning for, at erhvervsobligationer bliver mere udbredte i Danmark, er, at det bliver juridisk muligt at anvende repræsentanter, som kan agere på vegne af et flertal af obligationsejere, repræsentere obligationsejere i retten og holde pant på vegne af obligationsejere. Det, at det bliver muligt at benytte sig af repræsentanter, giver investorerne større retssikkerhed, og det giver en højere grad af sikkerhed for, at virksomhederne lever op til indgåede aftaler.

Forslagets andel del lægger op til en model, hvor små obligationslån bliver lagt sammen i puljer, der danner grundlag for udstedelsen af obligationerne. Risikoen bliver dermed spredt, og det bliver derfor i teorien muligt for mindre virksomheder at få adgang til ny likviditet.

Med disse bemærkninger skal jeg meddele, at Liberal Alliance kan støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Brian Mikkelsen som konservativ ordfører.

Danmark skal være verdens bedste iværksætterland. I den forbindelse betyder likviditet, finansiering selvfølgelig en stor del. Det væsentligste, for at man kan blive et godt iværksætterland – for at folk starter virksomhed og bliver ved med at have en virksomhed – er, at det er nemt at være virksomhed. Det handler om administrative byrder, og at vi får høvlet dem af. Desværre har regeringen slækket på ambitionen med hensyn til finansielle byrder og har fjernet det procentvise krav, som vi stillede i den tidligere regering, og vi kan allerede nu mærke ude i virksomhederne, at de føler, at der kommer flere byrder og det bliver mere problematisk at være virksomhed.

Et andet element, der betyder noget for, om man starter ny virksomhed og bliver ved med at have den nye virksomhed, er hele spørgsmålet om økonomien, altså skatter og afgifter. Da den nuværende regering tiltrådte, kom de med nye skatter og afgifter for 5 mia. kr. Heldigvis er der lavet nogle ganske fornuftige aftaler med de borgerlige partier, som betyder, at skatten også falder på nogle områder for virksomhederne. Det betyder meget.

Et tredje element, der betyder noget, er det, vi diskuterer her i dag, nemlig finansieringen for specielt SMV'er. Store virksomheder har jo vidst siden krisens start i september 2008, at de har kunnet skaffe finansiering. De har selv kunnet udstede erhvervsobligationer, de har selv kunnet være ude på lånemarkedet, mens SMV'erne har haft kolossale problemer med at skaffe finansiering. Selv i dag er der en form for likviditetsklemme, som man ikke kan se af de rigtige nøgletal, når man går ind og kigger på Finansrådets statistikker eller på Erhvervsministeriets statistikker for øvrigt. Men når man kommer ud til virksomhederne, siger de, at de mangler muligheden for at låne penge til investering, til innovation, til eksport, til i det hele taget at udvikle sig, så de kan blive store og stærke og klare sig selv. Derfor er finansieringselementet et afgørende element i at sikre, at vi stadig væk har små og mellemstore virksomheder i Danmark, selv om de økonomiske rammebetingelser er barske i Danmark i forhold til alle andre lande.

Derfor er det også vigtigt, at der nu bliver skabt mulighed for at få erhvervsobligationer. Der bliver bedre mulighed for større erhvervsobligationsudstedelser, så det ikke kun er de rigtig, rigtig store virksomheder, som kan gå ind og gøre det – men også for de store virksomheder bliver det nemmere i det hele taget. Det er godt for virksomhederne, og det er godt for Danmark.

For SMV'ernes vedkommende med hensyn til den her puljekonstruktion: Vi kan godt støtte forslaget fra konservativ side, men jeg tror desværre ikke, det har den store virkning for SMV'ernes vedkommende. Desværre. Jeg tror, markedet er sådan indrettet, at der både for dem, som skal udstede dem så at sige, og for dem, som skal bruge dem, skal være et økonomisk incitament til at sikre en form for garanti – ligesom vi har med den konstruktion, vi har inden for Vækstfonden, eller det kan være Dansk Vækstkapital-konstruktionen. Så det er altså vigtigt, at der er en form for paraply, også fra statens side, for at man kan få skabt de partnerskaber, så erhvervsobligationer bliver den store succes, som jeg egentlig synes det skulle være. Det er jo et alternativt finansieringsmarked, som virkelig kunne booste SMV'erne. Så det rigtigste ville være, hvis staten gik ind i konstruktionen her, ligesom vi gør med Dansk Vækstkapital og Vækstfonden. Så tror jeg, det vil blive en succes.

Det her håber jeg på bliver en succes. Det ville være godt for erhvervslivet, det ville være godt for samfundet og for Danmark i det hele taget. Jeg tvivler bare på, at det virkelig vil hjælpe SMV'erne, det må jeg sige, når man skal pulje sig på den måde, man gør her. Men lad os se, lad det komme an på en prøve. Og da det her kun kan være et plussumsspil, hvor det kun kan blive bedre, så vil Det Konservative Folkeparti støtte forslaget.

Der er en kort bemærkning fra fru Lisbeth Bech Poulsen.

Jeg vil bare høre, om hr. Brian Mikkelsen er enig i det faktum, at VK-regeringen i de 10 år, de sad ved magten, hævede skatter og afgifter for erhvervslivet 231 gange.

Ordføreren.

Nej, det er ikke korrekt. For spørgeren skal gøre det op på den måde, at man laver en nettovurdering af det, og der faldt skatterne for erhvervslivet betragteligt i løbet af de 10 år, jeg selv sad i regering. Bl.a. sænkede vi selskabsskatten to gange og fjernede mange andre afgifter. Vi lettede byrderne for erhvervslivet med 25 pct. Så rammevilkårene for dansk erhvervsliv blev bedre i de 10 år, og det er desværre ikke blevet bedre i de år, der er gået siden – bl.a. som følge af krisen, så det er ikke bare regeringens skyld.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Så er der i hvert fald noget galt med det svar, som kom fra Skatteministeriet for et stykke tid siden, for det viste, at den tidligere regering hævede skatter og afgifter, der ramte erhvervslivet, 231 gange. Men lad det nu ligge.

Grunden til, at jeg spurgte, var alene, at vi jo altid får skudt i skoene af Venstre og Konservative, at den her regering gør det ene og det andet, men er hr. Brian Mikkelsen ikke enig i, at vi også sammen med Venstre og Konservative har lavet mange aftaler, hvor vi netop har prøvet at kigge på, hvad vi kan gøre bedre for erhvervslivet? Og der er jo områder, hvor vi ikke vil gå på kompromis, som miljøregler osv. Så er ordføreren ikke enig i, at der også er områder, hvor vi finder fælles løsninger?

Ordføreren.

Man bliver jo nødt til at se på nettoeffekten af det. Det er rigtigt, at den tidligere regering også hævede skatter og afgifter, men de faldt så også tilsvarende, så netto betød det, at erhvervslivet kom til at betale mindre i skatter og afgifter i VK-regeringens tid. I denne regerings tid startede man med at hæve skatter og afgifter med 5 mia. kr. – 5 mia. kr., som erhvervslivet skulle betale, og som kostede arbejdspladser.

Så har vi lavet nogle rigtig gode aftaler med regeringen, en vækstaftale og en skatteaftale, som er positive for erhvervslivet, og det er godt, og jeg håber da på, at man også fortsætter den linje i finanslovsforhandlingerne, for det vil være til gavn for erhvervslivet, og det vil være til gavn for arbejdspladserne.

Tak til ordføreren. Så er hr. Andreas Steenberg, Det Radikale Venstre, kommet til stede som ordfører. Værsgo.

Jeg beklager over for formanden, men jeg sad i møde ovre i et ministerium, da det var min tur, så jeg nåede ikke over, men tak, fordi jeg må få ordet her som den sidste.

Pensionskasserne har mange milliarder i kassen, som de skal ud og investere. Regeringen vil gerne bringe de mange penge i spil over for virksomhederne, så de kan få flere og forhåbentlig også lidt billigere muligheder for at rejse kapital til investeringer i virksomhederne. Det vil regeringen gøre ved at styrke markedet for erhvervsobligationer, hvor lån til virksomheder kan lægges sammen i en pulje, og ud fra den pulje kan der udstedes en obligation eller et værdipapir, som pensionskasser og andre kan investere i.

Loven indeholder to dele. Det første element er, at vi vil gøre det muligt at anvende såkaldte repræsentanter i forbindelse med udstedelser af erhvervsobligationer. De her repræsentanter skal varetage ejernes, altså købernes, interesser. F.eks. kan repræsentanten, hvis en af låntagerne går konkurs, gå ind og sørge for at få pengene hjem til dem, der har købt obligationen.

Repræsentanter kan også styrke markedet ved at gøre det mere tilgængeligt for både udstedere og ejere af de obligationer at få adgang til at komme ind i sådan en erhvervsobligation. Vi kan se på høringssvarene, at rigtig mange virksomheder og investorer er glade for den her mulighed, og det er også noget vi kan se har virket rigtig godt i Norge, hvor man har fået lavet et alternativt marked for finansiering af virksomhederne.

Det andet element i lovforslaget er at give bankerne bedre muligheder for at udstede værdipapirer på grundlag af en pulje af erhvervsudlån. Det kaldes sekuritisering, og det er noget, man har haft rigtig gode erfaringer med i Tyskland. Konkret får bankerne mulighed for at lave et refinansieringsregister, som de så kan udstede værdipapirer ud fra, som de kan sælge til investorer.

Adgang til lån og kapital er afgørende for dansk erhvervsliv. Det her lovforslag styrker virksomhedernes adgang til kapital, fordi vi på to konkrete måder få styrket markedet for erhvervsobligationer, så ny kapital kan komme i spil og gavne danske virksomheder. Vi er rigtig glade for det her lovforslag og forventer os meget af det. Vi kan støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Erhvervs- og vækstministeren.

Jeg skal fra starten af sige tak for den overvældende støtte til forslaget, som der har været i dag. Selv Enhedslisten tilkendegav, at de faktisk ikke ville udelukke, at de vil støtte forslaget – så er vi nået langt. Jeg kan også forstå, at uanset om man stemmer for forslaget, er der bredt et ønske om, at det bliver en succes, at vi får udstedt erhvervsobligationer, men at der selvfølgelig også bredt er en bekymring for, om det her nu bliver en succes. Og til det er der jo kun at sige, at det må fremtiden vise.

Vi har jo indrettet det på en sådan måde, at vi har fulgt alle de kloge anbefalinger, som vi har fået fra sagkyndige, der har sat sig ned og arbejdet med det her område. Og på den baggrund er vi faktisk optimistiske og tror på, at det vil kunne lade sig gøre, at både mellemstore og lidt større virksomheder, men også gerne små virksomheder kan få lov til at anvende det her instrument. Eller i det mindste, som hr. Benny Engelbrecht sagde, vil det, at de bliver anvendt, i et vist omfang betyde, at pengeinstitutterne så har mere kapital fri til at udlåne eksempelvis til meget mindre virksomheder.

Så vi er meget optimistiske på den baggrund og tror, at det vil blive en succes. Om ikke andet er der i hvert fald, det fornemmer jeg her i dag, en så stor fælles vilje til, at vi skal finde finansieringskilder til erhvervslivet ud over dem, som allerede eksisterer, at skulle det ikke virke, kan man altid vende tilbage og kigge på, om vi på anden vis kan forstærke forslaget. Men ud fra den bedste vilje har vi i hvert fald skruet det sammen til, at det skal blive en succes, så det håber jeg at det bliver.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.