L 45 - 2013-14 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter

By- og Boligudvalget 2013-14
L 45 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

Dato: 15. oktober 2013

Kontor: Almene Boliger

Sagsnr.: 2013-1397

Sagsbehandler: pel/EB

Dok id:

Høringsnotat vedrørende L 45 - forslag til lov om ændring af lov om almene boliger

m.v. (Ny definition af ghettoområder og videregivelse af oplysninger om lejere)

1. Indledning

Lovforslaget har været sendt i høring i perioden 2.

–

30. september 2013 hos en række organisationer,

jf. neden for under punkt 7.

2. Generelle bemærkninger

Advokatrådet

hilser forslaget velkomment.

Landsforeningen Ældre Sagen

finder ændringerne helt rimelige.

Danmarks Lejerforeninger

(DL) finder, at forslaget fortsætter den uheldige udvikling i retstilstanden,

hvorefter forældre kan drages til ansvar for deres voksne børns forbrydelser. DL opfordrer derfor til

ikke at fremsætte lovforslaget.

3. Bemærkninger til forslaget om ny definition af ghettoområder

–

Danmarks Almene Boliger

bemærker, at der kan være god fornuft i at give et mere nuanceret

billede af situationen i de enkelte boligområder med 5 kriterier i stedet for 3. Foreningen ser dog ingen

grund til at registrere forekomsten af kriminalitet ved at se på antallet af dømte i et område, idet de

dømte typisk har udstået deres straf. Der henvises tillige til, at den almene sektor har til opgave at

medvirke til at udsluse dømte i samfundet. Herudover ærgrer det foreningen, at man ikke har benyttet

lejligheden til at ændre lovens sprogbrug. Det bemærkes i denne forbindelse, at der i de udsatte bo-

ligområder bor mennesker, som er glade for deres bolig, for deres naboer og deres omgivelser, lige-

som mange mennesker gør en stor indsats for at skabe en positiv udvikling, hvorfor det foreslås at

hjælpe disse mennesker til at tale deres boligområde og deres store arbejde op.

Danmarks Lejerforeninger

foreslår, at betegnelsen ”ghettoområde” erstattes af en anden betegnelse,

f.eks. ”socialt udsat boligområde”,

Lejernes Landsorganisation i Danmark

protesterer også mod

betegnelsen ”ghettoområder”.

Danmarks Lejerforeninger

hilser udvidelsen af kriterierne med de 2 nye

kriterier vedr. uddannelse og indkomst velkommen, hvis hensigten med indsatsen over for de socialt

udsatte boligområder er at mindske uligheden i samfundet.

Kommentar

Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk

L 45 - 2013-14 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter

Forslaget om nye kriterier supplerer de gældende kriterier for udvælgelse med to nye kriterier vedr.

uddannelse og indkomst med henblik på at give et mere nuanceret billede af forholdene i de udsatte

områder. Hertil kommer, at opgørelsen af andelen af dømte m.v. samt andelen af beboere uden for

arbejdsmarkedet sker som 2-årige gennemsnit frem for 4-årige gennemsnit med henblik på at få et så

aktuelt billede af forholdene i de udsatte områder som muligt.

På den baggrund er der i loven valgt begrænsede ændringer af de gældende kriterier, hvorfor både

den tidligere sprogbrug og opgørelsen vedr. tryghed fastholdes.

Institut for Menneskerettigheder

refererer til lovforslagets bemærkninger, hvori det anføres, at de nu-

værende kriterier for definitionen af ghettoområder fortsat er vigtige, herunder kriteriet vedr. andelen af

indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Instituttet finder, at indførelsen af de 2 nye krite-

rier (vedr. uddannelse og indkomst) bør give anledning til at overveje, hvorvidt hensynet bag kriteriet

om andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande opfyldes af de øvrige kriterier.

Instituttet anbefaler i forlængelse heraf, at det overvejes at fjerne kriteriet vedr. andelen af indvandrere

og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Herudover anbefaler instituttet, at kriteriet vurderes i lyset af

ligebehandlingsprincippet og forbuddet mod diskrimination på grund af etnisk oprindelse, jf. bl.a. lov

om etnisk ligebehandling og FN´s konvention om civile og politiske rettigheder.

Kommentar

Integration af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i de udsatte boligområder er et

fokuspunkt. Derfor indgår andelen heraf som et kriterium i opgørelsen af de særligt udsatte boligområ-

der, som ikke på samme måde dækkes af de øvrige kriterier i opgørelsen. En høj koncentration af

beboere af anden etnisk herkomst end dansk er således et signal om, at der skal være særlig op-

mærksomhed på boligområdet.

Samtidig indebærer udvælgelsen af de særligt udsatte boligområder ikke, at beboerne i disse områder

fratages rettigheder eller undergives mere vidtgående forpligtelser end andre.

På den baggrund ses der ikke at være grund til at overveje at fjerne kriteriet vedr. andelen af indvan-

drere og efterkommere fra ikke-vestlige lande fra opgørelsen af de udsatte områder.

4. Bemærkninger til forslagene om politiets og boligorganisationernes videregivelse af oplys-

ninger

Advokatrådet

finder, at bestemmelserne om videregivelse af oplysninger kan være retssikkerheds-

mæssigt betænkelige. Efter en gennemgang af de betingelser, som knytter sig til anvendelsen, mener

rådet imidlertid, at der synes at foreligge proportionalitet mellem de oplysninger, der kan udveksles

mellem politi og de almene boligorganisationer og hensynet bag de nye regler. Rådet foreslår dog, at

der indsættes en revisionsklausul, eller at der iværksættes lovovervågning, således at der kan gen-

nemføres en evaluering af reglerne efter f.eks. 3 år.

Kommentar

Efter de ændringer i udlejningsbekendtgørelsen, som knytter sig til bestemmelsen om boligorganisati-

onernes udveksling af oplysninger, vil der skulle ske en indberetning til ministeriet, når der sker afvis-

ning af en boligsøgende. Indberetningen skal sendes til den pågældende kommunalbestyrelse, som

videresender den til ministeriet. Ministeriet kan på dette grundlag følge anvendelsen af disse regler.

Gammel Mønt 4 · 1117 Købehavn K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk

L 45 - 2013-14 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter

–

Danmarks Almene Boliger

hilser det velkomment, at boligorganisationerne får et bedre grundlag

at agere på i sager om grov og personfarlig kriminalitet, ligesom det forventes, at forslagene vil have

en forebyggende effekt. Foreningen foreslår dog, at bestemmelsen om politiets mulighed for at videre-

give oplysninger om afsagte domme udvides, således at der i særlige tilfælde også vil kunne videregi-

ves andre oplysninger, der kan have betydning for en udsættelsessag, f.eks. oplysninger om, at politi-

et ved ransagning af en bolig har fundet våben, eller oplysninger om, at politiet på anden måde er i

besiddelse af væsentlige beviser, som kan have betydning for naboernes tryghed og sikkerhed. Her-

udover foreslår foreningen, at det overvejes i særlige tilfælde at give adgang til at afvise boligsøgende

i en længere periode end 2 år, når der f.eks. er tale om, at den boligsøgende har udøvet grov vold

eller på anden måde været til fare for naboerne.

Kommentar

Med lovforslagets § 63 d lægges der op til, at der indføres en udtrykkelig hjemmel til, at politiet kan

videregive oplysninger til en boligorganisation om strafferetlige afgørelser om forhold, som en beboer

har begået, og som vil kunne bruges i en opsigelses- eller ophævelsessag. Ligeledes foreslås indført

en udtrykkelig hjemmel til, at boligorganisationerne kan behandle de således modtagne oplysninger.

Tilsvarende gør sig gældende i forhold til andre udlejere af almene boliger, det vil sige selvejende

institutioner, kommuner og regioner.

Den foreslåede § 63 d er afgrænset således, at der alene kan videregives oplysninger om strafferetli-

ge afgørelser om forhold, som en beboer har begået inden for eller med virkning i det boligområde,

som den pågældende bor i, eller mod en ansat hos boligorganisationen, når videregivelsen må anses

for nødvendig som led i en eksisterende tryghedsskabende indsats i det pågældende område. Politiet

kan tilsvarende videregive oplysninger til selvejende institutioner, kommuner og regioner, der udlejer

almene boliger.

Strafferetlige afgørelser omfatter i denne sammenhæng såvel domme som vedtagne bødeforelæg.

Politiet vil eksempelvis kunne videregive oplysninger om, at en beboer har udøvet hærværk på en

bygning i boligområdet, eller at en beboer har begået vold mod en anden beboer i området. Politiet vil

også kunne videregive oplysninger eksempelvis i tilfælde, hvor en beboer står uden for boligområdet

og affyrer skud ind i boligområdet.

Afgrænsningen afspejler de opsigelses- og ophævelsesgrunde i lov om leje af almene boliger, som

den foreslåede ordning skal understøtte anvendelsen af.

Den foreslåede ordning indebærer, at videregivelse kun kan ske, når den må anses for nødvendig

som led i en eksisterende tryghedsskabende indsats i det pågældende område.

Den foreslåede § 63 d indebærer, at spørgsmålet om, hvorvidt det er berettiget for politiet til en

boligorganisation m.v. at videregive oplysninger om strafferetlige afgørelser om forhold, som en bebo-

er har begået inden for boligområdet m.v., fremover skal bedømmes efter den foreslåede bestemmel-

–

og ikke efter de generelle regler, der følger af bl.a. persondataloven

–

når videregivelsen sker,

fordi den anses for nødvendig som led i en eksisterende tryghedsskabende indsats i det pågældende

boligområde.

Der vil således ikke være tale om, at politiet generelt får adgang til at videregive oplysninger om straf-

feretlige afgørelser af den omhandlede type til udlejere af almene boliger. Baggrunden herfor er, at

Gammel Mønt 4 · 1117 Købehavn K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk

L 45 - 2013-14 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter

ordningen er tiltænkt de boligområder, der oplever særlige problemer med kriminalitet og utrygheds-

skabende adfærd.

Videregivelse af oplysninger fra politiet til boligorganisationer m.v. i andre tilfælde vil skulle vurderes

efter persondatalovens almindelige regler. Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærknin-

ger, pkt. 3.2.1.2, forudsætter disse regler, at der i hvert enkelt tilfælde, hvor oplysninger ønskes vide-

regivet, foretages en konkret vurdering af, om betingelserne herfor er opfyldt.

I udlejningsbekendtgørelsen lægges der op til, at en boligorganisation i ganske særlige tilfælde skal

kunne afvise udlejning til en boligsøgende til en bolig i en bestemt afdeling, hvis den pågældende

inden for en periode på 2 år inden overtagelsesdagen har fået opsagt eller ophævet sit lejemål i en

anden boligorganisation i det samme boligområde under henvisning til nogle bestemte opsigelses-

eller ophævelsesgrunde, og hvis boligorganisationen har rimelig grund til at modsætte sig udlejning til

den pågældende. Efter de gældende regler vil en boligsøgende, der har fået opsagt eller ophævet sit

lejemål af én boligorganisation, kunne have ret til umiddelbart efter at få en anden bolig hos en anden

boligorganisation i det samme område. Dette kan være utrygt for de andre lejere, når der er tale om en

alvorlig misligholdelse af lejeforholdet.

Der er foretaget en afvejning mellem hensynet til den enkelte boligsøgende, for hvem det er indgri-

bende at blive afvist fra en bolig, som den pågældende ellers har ret til at få, og hensynet til de andre

lejere, som kan have været generet af den pågældendes adfærd. Her er en karensperiode på 2 år

fundet rimelig.

Danmarks Lejerforeninger

opfordrer regeringen til at undlade at fremsætte lovforslaget, da foreningen

vurderer, at ændringerne vil skade integrationen. Foreningen peger på, at forslaget om politiets vide-

regivelse af oplysninger ligger i forlængelse af den ”særdeles betænkelige praksis”, der har udviklet

sig i sager om ophævelse af lejemål, hvor lejere eller husstandsmedlemmer har begået alvorlige straf-

felovsovertrædelser i de boligområder, hvor de bor.

Foreningen har følgende konkrete forslag/bemærkninger:

Ad bestemmelsen om politiets videregivelse af oplysninger: For det første er foreningen usikker på

rækkevidden af bestemmelsen om politiets videregivelse af oplysninger, herunder om der må ske

videregivelse, hvis den dømte ikke længere bor i området. Der spørges for det andet, hvordan man

definerer ”en tryghedsskabende indsats i det pågældende boligområde”. For det tredje foreslår for-

eningen, at det kommer til at fremgå, at politiet kun må videregive oplysninger, hvis der er tale om

adfærd omfattet af almenlejelovens § 81, stk. 1, nr. 1, 2, 6 og 8, idet der henvises til, at disse former

for adfærd er de eneste overtrædelser af husordenen, som kan være strafbare. For det fjerde frygter

foreningen, at der bliver problemer med at overholde den tavshedspligt, som forslaget lægger op til at

pålægge bl.a. ansatte hos boligorganisationerne.

Ad bestemmelsen om boligorganisationernes videregivelse af oplysninger: Foreningen foreslår for det

første, at formuleringen ”boligområdet” erstattes af formuleringen ”det socialt

udsatte boligområde jf. §

61 e”. For det andet giver foreningen udtryk for, at betingelsen ”hvis videregivelsen må anses for nød-

vendig for at styrke den tryghedsskabende indsats i boligområdet” er en gummibestemmelse, som

giver den enkelte medarbejder frie hænder til at videregive oplysninger, og som ikke udgør noget værn

mod at misbruge de oplysninger, som man har fået af politiet. For det tredje mener foreningen, at be-

stemmelsen om, hvilke oplysninger den ene boligorganisation må give den anden

–

herunder oplys-

ning om, at opsigelsen eller ophævelsen er sket efter almenlejelovens § 85, stk. 1, eller § 90, stk. 1

–

Gammel Mønt 4 · 1117 Købehavn K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk

L 45 - 2013-14 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter

gør mere skade en gavn. Der henvises her til, at § 85, stk. 1, indeholder hjemmel til at opsige en lejer,

hvis ejendommen skal nedrives, og foreningen forestiller sig, at en lejer, som er blevet opsagt af bolig-

organisation A, fordi ejendommen skal rives ned, derefter vil kunne afvises af boligorganisation B, som

udlejer boliger i samme område.

Lejernes Landsorganisation i Danmark

kan ikke tilslutte

sig ”den meget uklare og åbne” formulering af

bestemmelsen vedr. politiets videregivelse af oplysninger, særligt ”når videregivelsen må anses for

nødvendig som led i en eksisterende tryghedsskabende indsats i det pågældende boligområde”, lige-

som den heller ikke kan støtte bestemmelsen vedr. boligorganisationernes videregivelse af oplysnin-

ger.

Kommentar

Regeringen deler ikke den holdning, at forslaget vil skade integrationen. Der henvises i øvrigt til den

indgåede aftale med Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Man skal naturligvis kunne fær-

des trygt i sit boligområde, og bestemmelserne om videregivelse af oplysninger skal netop medvirke

hertil.

Ad bestemmelsen om politiets videregivelse af oplysninger: Meningen med bestemmelsen er at gøre

det lettere for boligorganisationerne at komme igennem med en opsigelse eller ophævelse ved, at de

får lettere ved at dokumentere, at der foreligger misligholdelse af lejemålet. De oplysninger, som poli-

tiet videregiver, skal derfor være relevante for en sag om opsigelse eller ophævelse. Om dette er til-

fældet beror på en konkret vurdering. Ordningen er møntet på boligområder, der oplever særlige pro-

blemer med kriminalitet og utryghedsskabende adfærd, og hvor der er etableret et samarbejde mellem

politiet og andre aktører om at forebygge og bekæmpe disse problemer. Som eksempel på sådanne

områder kan nævnes SUB-områderne, jf. nærmere i de almindelige bemærkninger. Der lægges op til,

at politiet skal kunne videregive oplysninger om f.eks. domme, der kan tjene som dokumentation i

sager om opsigelse eller ophævelse. Det er ikke hensigten, at politiet i den konkrete sag skal vurdere,

om opsigelsen eller ophævelsen i givet fald skal foretages efter den ene eller den anden opsigelses-

eller ophævelsesgrund, da dette forudsætter indgående kendskab til lejelovgivningen. Ansatte i bolig-

organisationerne og bestyrelserne pålægges tavshedspligt med hensyn til de oplysninger, som vide-

regives af politiet, og man må gå ud fra, at denne tavshedspligt vil blive overholdt. Boligorganisatio-

nerne kan i øvrigt ikke uden videre behandle de modtagne oplysninger. Dette kræver tilladelse fra

Datatilsynet, og der kan knyttes nærmere vilkår til en sådan tilladelse.

Ad bestemmelsen om boligorganisationernes udveksling af oplysninger: Det er rigtigt, at denne be-

stemmelse også er møntet på områder præget af kriminalitet og uroskabende adfærd, men det særli-

ge er her, at den kun skal gælde for boligorganisationer, som udlejer boliger i samme boligområde,

idet de oplysninger, som udveksles, skal kunne danne grundlag for, at en boligorganisation skal kun-

ne afvise en boligsøgende, som har fået opsagt eller ophævet sit lejemål i en anden boligorganisation

i det samme boligområde, jf. den nye regel herom i udlejningsbekendtgørelsen. Den foreslåede hen-

visning til lovens § 61 e giver ikke mening, da der ikke er en sådan paragraf. Foreningen mener for-

mentlig § 61 a, som omhandler definitionen på et ghettoområde. En sådan henvisning ville give lov-

forslaget et andet indhold, idet der ikke lægges op til, at den nye regel kun skal kunne anvendes, hvis

der er tale om et ghettoområde. Regeringen finder det afgørende vigtigt, at der i alle boligområder

findes anvendelige værktøjer til sikring af beboernes tryghed. Forslaget omfatter derfor alle sammen-

hængende boligområder, hvor flere boligorganisationer har afdelinger, og hvor der findes en trygheds-

skabende indsats.

Gammel Mønt 4 · 1117 Købehavn K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk

L 45 - 2013-14 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter

Foreningens sidste bemærkninger om de oplysninger, som den ene boligorganisation må videregive til

den anden, må bero på en misforståelse. Boligorganisationen må kun videregive oplysninger, hvis der

er opsagt eller ophævet efter almenlejelovens § 85, stk. 1, nr. 3 og 4, eller § 90, stk. 1, nr. 7-9, eller 12.

Selve videregivelsen må derimod ikke indeholde oplysning om den præcise opsigelses- eller ophæ-

velsesgrund

–

kun at der er opsagt efter § 85, stk. 1, eller ophævet efter § 90, stk. 1. Det kommer så-

ledes slet ikke på tale at videregive oplysning om en opsigelse på grund af nedrivning, jf. § 85, stk. 1,

nr. 1. Den boligorganisation, som modtager oplysningen, må herefter vurdere, om der er grundlag for

at afvise den pågældende boligsøgende. Det kan her være relevant at spørge den boligsøgende,

hvad der lå til grund for opsigelsen eller ophævelsen i den anden boligorganisation.

Danske Udlejere

anfører, at de private udlejere, som har ejendomme inden for ghettoområdet eller i et

område, der støder op til det konkrete ghettoområde, bør tillægges de samme muligheder, som bolig-

organisationerne får ved ændringerne vedr. videregivelse af oplysninger. Der peges specielt på, at de

private udlejere, som er omfattet af kommunal anvisningsret, bør tillægges samme ret til at afvise en

boligsøgende som boligorganisationernes ret til at afvise boligsøgende. Denne ret er reguleret i udlej-

ningsbekendtgørelsen.

Ejendomsforeningen Danmark

ønsker også, at de private udlejere får samme muligheder som de

almene med hensyn til politiets og boligorganisationernes videregivelse af oplysninger. Foreningen

henviser til, at disse udlejere har samme behov for de pågældende oplysninger som de almene udleje-

re.

Kommentar

Det vurderes, at det først og fremmest er i almene boligområder, at der er problemer med uroskaben-

de lejere, hvorfor det er i disse områder, der iværksættes tryghedsskabende indsatser. De nye mulig-

heder skal netop ses som led i disse indsatser. Med hensyn til de almene udlejeres mulighed for at

udveksle oplysninger bemærkes, at begrundelsen herfor er at give udlejerne større mulighed for at

afvise bestemte boligsøgende, der ellers via ventelistereglerne ville have ret til at overtage en ledig

bolig i det pågældende boligområde, jf. udlejningsbekendtgørelsens regler herom. Samme problematik

eksisterer ikke i det private udlejningsbyggeri. Her er det den enkelte udlejer, der som altovervejende

hovedregel selv bestemmer, hvem der skal lejes ud til. Specielt med hensyn til kommunernes anvis-

ningsret til private udlejningsboliger bemærkes, at ingen kommuner så vidt vides p.t. har anvisningsret

efter lov om kommunalanvisningsret. Det bemærkes yderligere, at der til den kommunale anvisnings-

ret, der følger af lov om byfornyelse og udvikling af byer, er knyttet en ret for ejeren til at nægte udlej-

ning, hvis der på grund af den anviste boligsøgendes eller dennes husstands forhold eller andre sær-

lige omstændigheder er rimelig grund til at modsætte sig udlejningen.

Datatilsynet

har følgende konkrete bemærkninger/anbefalinger:

1. Tilsynet anbefaler, at det afklares, hvordan de domme, der indeholder andre navne end den

dømtes, skal behandles.

2. Tilsynet rejser spørgsmålet om, hvordan det sikres, at de oplysninger, som politiet har videre-

givet, ajourføres og slettes, hvis en dom ændres af en højere instans. Der peges her på beho-

vet for sporbarhed hos politiet med hensyn til, hvilke oplysninger der er videregivet til hvem,

samt procedurer til sikring af, at der også sker videregivelse, hvis den afgørelse, der er vide-

regivet oplysning om, bliver ændret.

3. Det foreslås, at det tydeliggøres, at boligorganisationernes behandling af personfølsomme op-

lysninger om strafbare forhold kræver forudgående tilladelse fra Datatilsynet.

Gammel Mønt 4 · 1117 Købehavn K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk

L 45 - 2013-14 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter

4. Under henvisning til, at persondatalovens § 6, som bl.a. regulerer behandlingen af personføl-

somme oplysninger uden samtykke, og artikel 7 i databeskyttelsesdirektivet bl.a. om beskyt-

telse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger foreslås fraveget i

relation til boligorganisationernes behandling af hinandens oplysninger, spørger tilsynet, om

denne fravigelse er hensigtsmæssig.

5. Tilsynet gør opmærksom på, at det ikke kommer til at stå boligorganisationerne helt frit, hvor-

dan de vil behandle personoplysninger med henblik på videregivelse til andre organisationer,

idet Datatilsynet, som skal give tilladelse til behandlingen, stiller vilkår for tilladelsen.

6. Det bemærkes, at persondatalovens § 50, stk. 1, nr. 2, om tilladelse til behandling af person-

oplysninger med henblik på at advare hinanden ikke gælder for kommuner og regioner.

7. Tilsynet anmoder om, at det afklares, om tilsynet vil skulle påse, at behandlingen af de om-

handlede oplysninger sker i overensstemmelse med de regler, der lægges op til, og som skal

træde i stedet for persondatalovens §§ 6-8.

Kommentar

Vedr. pkt. 1: Den foreslåede bestemmelse i § 63 d indebærer, at spørgsmålet om, hvorvidt det er be-

rettiget for politiet til en boligorganisation m.v. at videregive oplysninger om strafferetlige afgørelser om

forhold, som en beboer har begået inden for boligområdet mv., fremover skal bedømmes efter den

foreslåede bestemmelse, og ikke efter de generelle regler, der følger af bl.a. persondataloven, når

videregivelsen må anses for nødvendig som led i en eksisterende tryghedsskabende indsats i det

pågældende boligområde.

Strafferetlige afgørelser omfatter i denne sammenhæng såvel domme som vedtagne bødeforelæg.

Det er i lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 3.2.2.2, i forhold til den version af lovudkastet,

som har været i høring, blevet præciseret, at der med formuleringen ”oplysninger om strafferetlige

afgørelser om

forhold, som en beboer har begået” sigtes til oplysninger om den pågældende beboer.

Om der kan ske videregivelse af oplysninger i selve dommen eller det vedtagne bødeforelæg om an-

dre end den pågældende beboer afgøres efter de generelle regler om behandling af sådanne oplys-

ninger, som følger af bl.a. persondataloven. I det omfang der sker videregivelse af selve dommen eller

det vedtagne bødeforelæg, vil der i fornødent omfang skulle ske tilstrækkelig anonymisering heraf i

forhold til oplysninger om andre personer end den pågældende beboer, f.eks. vidner og ofre.

Vedr. pkt. 2: Det er i lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 3.2.2.2, i forhold til den version af

lovudkastet, som har været i høring, blevet præciseret, at politiet med henblik på at leve op til grund-

principperne i persondatalovens § 5, herunder betingelserne om ajourføring og sletning i § 5, stk. 4 og

5, i tilfælde, hvor der er blevet videregivet oplysninger til en boligorganisation om en strafferetlig afgø-

relse, som efterfølgende er blevet ændret, vil skulle meddele boligorganisationen, at den pågældende

afgørelse er blevet ændret.

Politiet vil således skulle sikre, at den modtagende boligorganisation bliver underrettet, hvis der sker

en ændring af en afgørelse, der er blevet videregivet oplysninger om. Politiet vil i den forbindelse skul-

le sikre, at det kan konstateres, hvilke oplysninger der er blevet videregivet til hvilke boligorganisatio-

ner.

Vedr. pkt. 3: Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 3.2.2.2, indebærer den fore-

slåede bestemmelse i § 63 d, at spørgsmålet om, hvorvidt det er berettiget for politiet til en boligorga-

nisation m.v. at videregive oplysninger om strafferetlige afgørelser om forhold, som en beboer har

begået inden for boligområdet m.v., fremover skal bedømmes efter den foreslåede bestemmelse

–

ikke efter de generelle regler, der følger af persondataloven m.v.

–

når videregivelsen sker, fordi den

Gammel Mønt 4 · 1117 Købehavn K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk

L 45 - 2013-14 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter

anses for nødvendig som led i en eksisterende tryghedsskabende indsats i det pågældende boligom-

råde.

Ligeledes skal den efterfølgende behandling af oplysningerne hos boligorganisationerne m.v., som er

nødvendig for, at oplysningerne som led i en tryghedsskabende indsats i boligområdet kan tjene som

dokumentation i sager om opsigelse og ophævelse af lejemål efter reglerne herom i lov om leje af

almene boliger, alene bedømmes efter den foreslåede bestemmelse.

Som det endvidere er anført det pågældende sted, indebærer lovforslaget ikke en fravigelse af andre

dele af persondatalovens regulering, herunder grundprincipperne vedrørende behandling af oplysnin-

ger i § 5, reglerne om den registreredes rettigheder og om den dataansvarliges anmeldelsespligt. Lov-

forslaget indebærer således alene en fravigelse af behandlingsreglerne i §§ 6-8, i det omfang disse

har relevans for politiets videregivelse og den efterfølgende behandling af oplysningerne.

Det er i den forbindelse det pågældende sted i bemærkningerne tillige udtrykkeligt fremhævet, at ek-

sempelvis persondatalovens regler om anmeldelsespligt ikke fraviges, og at boligorganisationerne

m.v. vil skulle anmelde behandling af oplysninger modtaget fra politiet til Datatilsynet efter reglerne i

persondatalovens kapitel 13.

Der henvises i øvrigt til kommentarerne neden for vedr. pkt. 5 og 6.

Vedr. pkt. 4: Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 3.2.3.2, indebærer den

foreslåede bestemmelse i § 63 e, at spørgsmålet om, hvorvidt det er berettiget for en boligorganisation

m.v. at videregive oplysninger om, at boligorganisationen har opsagt eller ophævet et lejemål belig-

gende i et samlet boligområde efter § 85, stk. 1, nr. 3 eller 4, eller § 90, stk. 1, nr. 7-9 eller 12, i lov om

leje af almene boliger til en anden boligorganisation m.v. i boligområdet, fremover skal bedømmes

efter den foreslåede § 63 e

–

og ikke efter de generelle regler, der følger af bl.a. persondataloven

–

når videregivelsen sker, fordi det er nødvendigt for at styrke den tryghedsskabende indsats i boligom-

rådet.

Ligeledes skal de modtagende boligorganisationers m.v. behandling af oplysningerne fremover be-

dømmes efter den foreslåede § 63 e, stk. 3

–

og ikke efter de generelle regler, der følger af bl.a. per-

sondataloven

–

når behandlingen sker, fordi det er nødvendigt for at vurdere, om der af hensyn til den

tryghedsskabende indsats i boligområdet skal ske afvisning af boligsøgende.

Som det endvidere fremgår, indebærer lovforslaget ikke en fravigelse af andre dele af persondatalo-

vens regulering, herunder grundprincipperne vedrørende behandling af oplysninger i § 5 samt regler-

ne om den registreredes rettigheder og om den dataansvarliges anmeldelsespligt. Lovforslaget inde-

bærer således alene en fravigelse af persondatalovens § 6, i det omfang denne bestemmelse har

relevans for videregivelsen og den efterfølgende behandling af oplysningerne.

Lovforslaget regulerer således ikke spørgsmålet om, i hvilket omfang en boligorganisation m.v. kan

videregive de oplysninger, som boligorganisationen modtager efter bestemmelsen. Dette vil skulle

bedømmes efter de almindelige regler i persondataloven, herunder § 6.

I den forbindelse bemærkes, at der naturligvis vil kunne videregives personoplysninger til Datatilsynet

som led i tilsynets kontrol med den pågældende behandling af personoplysninger.

Gammel Mønt 4 · 1117 Købehavn K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk

L 45 - 2013-14 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter

For så vidt angår spørgsmålet om forholdet til databeskyttelsesdirektivet, kan henvises til lovforslagets

almindelige bemærkninger, pkt. 3.2.4. Som det fremgår heraf, vurderes den foreslåede § 63 e at ligge

inden for rammerne af direktivet. Der er herved bl.a. lagt vægt på, at der efter den foreslåede be-

stemmelse alene vil kunne ske videregivelse og anden behandling af personoplysninger, i det omfang

behandlingen må anses for nødvendig for at styrke den tryghedsskabende indsats i boligområdet, at

kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne er beliggende, skal godkende, at der er tale om

samme boligområde, inden videregivelsen finder sted, og at ordningen er tidsbegrænset til 2 år efter,

at opsigelsen eller ophævelsen er blevet meddelt den pågældende.

Vedr. pkt. 5 og 6: Der kan henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 3.2.3.2, hvoraf

følgende bl.a. fremgår:

»Den foreslåede bestemmelse i § 63 e indebærer, at spørgsmålet om, hvorvidt det er berettiget for en

boligorganisation at videregive oplysninger om, at boligorganisationen har opsagt eller ophævet et

lejemål beliggende i et samlet boligområde efter § 85, stk. 1, nr. 3 eller 4, eller § 90, stk. 1, nr. 7-9 eller

12, i lov om leje af almene boliger til en anden boligorganisation m.v. i boligområdet, fremover skal

bedømmes efter den foreslåede § 63 e

–

og ikke efter de generelle regler, der følger af bl.a. personda-

taloven

–

når videregivelsen sker, fordi det er nødvendigt for at styrke den tryghedsskabende indsats i

boligområdet. Ligeledes skal de modtagende boligorganisationers m.v. behandling af oplysningerne,

som må anses for nødvendig for at vurdere, om der af hensyn til den tryghedsskabende indsats i bo-

ligområdet skal ske afvisning af en boligsøgende, alene bedømmes efter den foreslåede § 63 e.

[…]

Det bemærkes, at lovforslaget ikke indebærer en fravigelse af andre dele af persondatalovens regule-

ring, herunder grundprincipperne vedrørende behandling af oplysninger i § 5 samt reglerne om den

registreredes rettigheder og om den dataansvarliges anmeldelsespligt. Lovforslaget indebærer såle-

des alene en fravigelse af persondatalovens § 6, i det omfang denne bestemmelse har relevans for

videregivelsen og den efterfølgende behandling af oplysningerne.

Det forudsættes i øvrigt, at Datatilsynet fortsat vil være tilsynsmyndighed i forhold til boligorganisatio-

ners m.v. videregivelse af oplysninger om opsigelse eller ophævelse af lejemål og den efterfølgende

behandling heraf hos de modtagende boligorganisationer m.v.

Som nævnt under pkt. 3.2.1.2 følger det af persondatalovens § 50, stk. 1, nr. 2, at en privat dataan-

svarlig, der ønsker at behandle personoplysninger med henblik på at advare andre mod forretnings-

forbindelser med eller ansættelsesforhold til en registreret, skal indhente en tilladelse fra Datatilsynet,

inden behandlingen påbegyndes.

[…]

Med den ændring af udlejningsbekendtgørelsen, som er omtalt under pkt. 3.2.3.1, vil der blive skabt

mulighed for, at boligorganisationer med boliger i et boligområde, hvor der også er boliger tilhørende

andre boligorganisationer m.v., efter en konkret vurdering kan afvise en boligsøgende, der inden for

en periode på 2 år har fået opsagt eller ophævet sit lejemål på grund af husordenovertrædelser eller

lignende, selv om det tidligere lejemål tilhører en af de andre boligorganisationer m.v. i området.

Det forudsættes på den baggrund, at boligorganisationer m.v. herefter vil have den fornødne anerken-

delsesværdige interesse og vil kunne opnå tilladelse fra Datatilsynet i henhold til persondatalovens §

50, stk. 1, nr. 2, til at behandle oplysninger om lejemål opsagt eller ophævet efter § 85, stk. 1, nr. 3

eller 4, eller § 90, stk. 1, nr. 7-9 eller 12, i lov om leje af almene boliger.

Gammel Mønt 4 · 1117 Købehavn K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk

L 45 - 2013-14 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter

Som nævnt ovenfor overlades det i øvrigt til boligorganisationerne m.v. selv at afgøre, hvordan de vil

administrere den nye ordning. Det er således op til boligorganisationerne m.v. at afgøre, om der skal

udpeges én boligorganisation som dataansvarlig for et fælles register, eller om ordningen skal admini-

streres ved individuelle registre, hvor hver enkelt boligorganisation m.v. er dataansvarlig for behand-

lingen. Den dataansvarlige vil bl.a. skulle sikre, at der i fornødent omfang foretages anmeldelse m.v. til

Datatilsynet i overensstemmelse med persondatalovens regler herom.«

Som det fremgår, er det udtrykkeligt fremhævet i lovforslagets bemærkninger, at der vil skulle indhen-

tes tilladelse fra Datatilsynet efter bestemmelsen i persondatalovens § 50, stk. 1, nr. 2. Som det end-

videre fremgår, bygger lovforslaget på den forudsætning, at boligorganisationer m.v. vil have den for-

nødne anerkendelsesværdige interesse og vil kunne opnå tilladelse fra Datatilsynet i henhold til per-

sondatalovens § 50, stk. 1, nr. 2. I den forbindelse vil Datatilsynet, som det er anført i tilsynets hø-

ringssvar, kunne stille vilkår for behandlingen af oplysninger.

Vedr. pkt. 7: Det er i lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 3.2.2.2 og 3.2.3.2, i forhold til den

version af lovudkastet, som har været i høring, blevet præciseret, at Datatilsynet fortsat vil være til-

synsmyndighed i forhold til behandling af personoplysninger omfattet af de foreslåede bestemmelser i

§§ 63 d og 63 e.

Datatilsynets høringssvar har, som det fremgår, givet anledning til præciseringer i lovforslagets almin-

delige bemærkninger.

5. Evaluering af fogedretternes praksis med hensyn til vidneførelse i udsættelsessager

–

Danmarks Almene Boliger

foreslår, at regeringen foretager en evaluering af, om fogedretterne i

det forventede omfang har benyttet sig af den nye mulighed for i visse tilfælde at tillade vidneførelse i

udsættelsessager, jf. reglerne herom, som blev indført i 2011.

Kommentar

Med virkning fra 1. januar 2011 indsattes en bestemmelse i almenlejelovens § 107, stk. 3, hvorefter

den omstændighed, at sager efter almenlejeloven skal behandles ved boligretten, ikke begrænser

fogedrettens adgang til at gennemføre en umiddelbar fogedforretning om udsættelse af et lejemål, der

er ophævet som følge af lejerens tilsidesættelse af god skik og orden.

Bestemmelsen indebærer især, at fogedretten undtagelsesvis kan tillade anden bevisførelse end do-

kumentbevis og partsforklaring. Fogedretten vil således kunne tillade, at udlejeren fører et begrænset

antal vidner, selv om selve husordenssagen hører under boligretten med den særlige mulighed for

medvirken af lægdommere.

Ministeriet er bekendt med afgørelser, hvor denne mulighed for at føre vidner i fogedretten i sager om

ophævelse på grund af husordensovertrædelser har været tilladt. Der kan henvises til Østre Landsrets

kendelse af 9. april 2013 (trykt i GD 2013/46 Ø) og Østre Landsrets kendelse af 12. september 2012

(trykt i T:BB 2013.22). Ministeriet er ikke bekendt med afgørelser, som går imod hensynet bag lovæn-

dringen. På denne baggrund findes der ikke for nuværende at være behov for at evaluere virkningen

af lovændringen.

6. Høringsparter, som ikke har bemærkninger

Danske Ældreråd, Husleje- og Beboerklagenævnsforeningen, Realkreditforeningen og Realkreditrådet

har ikke bemærkninger til forslaget.

Gammel Mønt 4 · 1117 Købehavn K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk

L 45 - 2013-14 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter

7. Høringsparter

Lovforslaget har været sendt i høring hos følgende organisationer m.v.: Advokatrådet, Akademisk

Arkitektforening (hedder nu Arkitektforeningen), Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Ar-

bejderbevægelsens Erhvervsråd, BAT-Kartellet, BL- Danmarks Almene Boliger, BOSAM, Byfornyel-

sesrådet, Byggeskadefonden, Byggesocietetet, Bygherreforeningen i Danmark, Danmarks Lejerfor-

eninger, Dansk Byggeri, Danske Advokater, Danske arkitektvirksomheder, Danske Handicaporganisa-

tioner, Danske Regioner, Danske Ældreråd, Danske Udlejere, Datatilsynet,De Samvirkende Invalide-

organisationer DSI, Det centrale Handicapråd, Ejendomsforeningen Danmark, Finansrådet, Forenin-

gen af Rådgivende Ingeniører FRI, Foreningen til fremskaffelse af boliger for ældre og enlige, Husleje-

og Beboerklagenævnsforeningen, Håndværksrådet, Institut for Menneskerettigheder, Kommunekredit,

Kommunernes Landsforening, Landsbyggefonden, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsfor-

eningen Ældre Sagen, Lejernes Landsorganisation i Danmark, O.K.-fonden, Organisationen af Selv-

ejende Institutioner (hedder nu Selveje Danmark), Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Rigsadvoka-

ten, Rigspolitiet, Rådet for Socialt Udsatte, Statens Byggeforskningsinstitut og Ældremobiliseringen.

Gammel Mønt 4 · 1117 Købehavn K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk