L 44 - 2013-14 - Bilag 6: Notat om forslag til medfinansiering af passageløsning ved Tangeværket, fra Danmarks Sportsfiskerforbund

Forslag til medfinansiering af passageløsning ved Tangeværketsamt en særlig fiskeplejeindsats på Sjælland via FiskeplejenBaggrund for forslagetGudenaacentralens udnyttelse af Gudenåens vand til el-produktion har siden 1921hvilet på en koncession, der oprindeligt blev meddelt med baggrund i lov om Udnyt-telse af Vandkraften i Gudenaa fra 1918, hvori der er fastsat en tidsbegrænsning forkoncessionen på 80 år. Koncessionen udløb dermed første gang den 8. januar2001, men koncessionsloven er siden blevet forlænget tre gange med henblik på atfå gennemført en passagerløsning, der kan sikre fri op- og nedstrøms passage forfisk og anden fauna forbi Tangeværkets spærring af Gudenåen og Tange Sø.I forbindelse med Folketingets behandling af den seneste lov om forlængelse afGudenaacentralens koncession i 2007 var det således en klar forudsætning, at dermidtvejs i forlængelsesperioden på 6 år i forbindelse med vandplanerne skulle ta-ges beslutning om en løsning af passageproblemerne ved Tangeværket og TangeSø. Denne klare forudsætning for Folketingets vedtagelse af den seneste forlæn-gelseslov har hverken de tidligere eller den nuværende miljøminister imidlertid levetop til.I forbindelse med vandplanerne, der jo som bekendt fortsat ikke er vedtaget, harman i stedet politisk valgt at udskyde en stillingtagen til en passageløsning vedTangeværket og Tange Sø til næste vandplanperiode med begrundelser, der eftervores opfattelse ikke er holdbare i forhold til Vandrammedirektivet. Gudenaacentra-lens koncession udløber således påny den 8. januar 2014, uden at der som forud-sat er sket den afklaring med hensyn til en løsning af passageproblemerne.I stedet har miljøministeren nu fremsat et lovforslag om ophævelse af koncessions-loven, som samtidig pålægger Viborg Kommune at meddele Gudenaacentralen til-

ladelser efter gældende miljølovgivning til fortsat uændret drift af Tangeværketuden tidsbegrænsning.Det foreliggende lovforslag adskiller sig på den måde helt grundlæggende fra de tretidligere forlængelser af koncessionsloven fra 1918. Disse forlængelseslove harsåledes i modsætning til det foreliggende lovforslag taget sigte på, at der skulle til-vejebringes et grundlag for at få gennemført en faunapassageløsning ved Tange-værket og Tange Sø.Med det foreliggende lovforslag lægger miljøministeren reelt op til, at gennemførel-se af en faunapassageløsning udskydes på ubestemt tid. Dermed vil konsekvensenvære, at de nuværende meget omfattende negative miljø- og naturmæssige konse-kvenser af Tangeværkets spærring og Tange Sø i forhold til hele Gudenåsystemetfortsat kommer til at gøre sig gældende fremover så langt øjet rækker.Af bemærkningerne til lovforslaget og af ministerens tale ved lovforslagets 1. be-handling fremgår ganske vist, at spørgsmålet om etablering af en faunapassageved Tangeværket vil blive aktuelt i forbindelse med gennemførelse af EU's Vand-rammedirektiv for anden planperiode 2015-2021.Samtidig har Naturstyrelsen imidlertid i flere sammenhænge givet udtryk for, at deter Naturstyrelsens opfattelse, at en faunapassageløsning eventuelt kan udskydes tiltredje vandplanperiode 2021-2027. Det efterlader desværre det indtryk, at der alle-rede nu er planer om, at en passageløsning ved Tangeværket ikke kommer til atindgå i vandplanerne i anden planperiode.Derudover indebærer det foreliggende lovforslag en lang række problemstillinger,som nærmere fremgår af Danmark Sportsfiskerforbunds høringssvar til lovforslagetaf 5. september 2013 samt høringssvarene fra en række andre organisationer ogkommuner.Det skal i den forbindelse understreges, at der ikke findes nogen som helst sagligog faglig begrundelse for en fortsat udskydelse af en beslutning om gennemførelseaf en passageløsning ved Tangeværket. Der er heller ikke nogen som helst saglig

eller faglig begrundelse for, at en passageløsning ikke allerede indgår i vandplaner-ne for første planperiode, der pt fortsat er i høring. Det er udelukkende et spørgs-mål om politisk vilje til at gennemføre den nødvendige naturgenopretning.Det er således veldokumenteret, at spærringen ved Tangeværket og Tange Sø harstore negative konsekvenser for naturtilstanden i hele Gudenåsystemet. Det gælderførst og fremmest i forhold til fiskebestandene, hvis livscyklus forudsætter, at dekan vandre frit i vandløbet. Det drejer sig her ikke alene om ørreder og laks, menogså om en række andre arter som ål, helt, sandart, aborre, stavsild, havlampretterog flodlampretter, hvoraf flere arter er rødlistede.Konsekvensen er bl.a., at det under de nuværende forhold ikke vil være muligt atgenetablere selvreproducerende bestande af ørreder og laks i Gudenåen som for-udsat i Planerne for fiskepleje og i National forvaltningsplan for laks. Endvidere vilGudenåen ovenfor Tangeværket ikke kunne leve op til miljømålet om god økologisktilstand i de kommende vandplaner, hvor fiskefaunaen skal indgå i miljømålet. Sam-tidig vil der fortsat være en meget stor dødelighed på 50-60 % for den stærkt truedeål ved passage af Tange Sø og Tangeværket.På tilsvarende måde er mulighederne for at løse passeproblemerne ved Tangevær-ket og Tange Sø ligeledes meget velbelyste i COWI-rapporten Gudenåens passa-ge ved Tangeværket fra 2002 og i COWI-rapporten Supplering af beslutnings-grundlaget for Gudenåens passage ved Tangeværket fra 2007.Det foreliggende lovforslag kan således som anført ikke begrundes i, at det nød-vendige faglige og saglige grundlag for at gennemføre en naturgenopretning af Gu-denåen ikke foreligger. Formålet med lovforslaget er derfor åbenbart at skubbe an-svaret for den nødvendige naturgenopretning af Gudenåen væk fra Folketingets ogmiljøministerens bord og over på Viborg Kommune.Gudenåen er imidlertid som bekendt Danmarks længste vandløb, der gennemløberet stort naturområde fra Tinnet Krat til Randers Fjord. Hele Gudenåsystemet udgørdermed selve livsnerven i et naturområde på størrelse med Fyn. En løsning af pro-

blemstillingerne vedrørende spærringen af Gudenåen ved Tangeværket og TangeSø er derfor ikke et lokalt anliggende. Det er tværtimod et nationalt anliggende oget nationalt ansvar.Dette er også helt i overensstemmelse med, at Danmark i henhold til kravene iVandrammedirektivet vil være forpligtet til at gennemføre en passageløsning somled i de kommende vandplaner, der skal vedtages i 2014/15. Indtil en passageløs-ning er besluttet og gennemført, bør koncessionsloven fra 1918 og dermed detstatslige ansvar derfor fortsat fastholdes som grundlaget for Tangeværkets drift.Som et konstruktivt alternativ til det foreliggende lovforslag vil vi med baggrund heriopfordre til, at Folketinget i stedet vedtager en kortvarig forlængelse af den nuvæ-rende koncessionslov med 2 år med henblik på at vinde tid til at få en holdbar fau-napassageløsning og finansiering på plads.Vi vil i den forbindelse gerne kvittere for, at miljøministeren har vist imødekommen-hed i forhold til høringssvarene ved at indsætte en overgangsbestemmelse i lov-forslaget, der forlænger Gudenaacentralens nuværende koncession med 2 år. Detåbner en vis mulighed for, at denne periode kan anvendes til at få en holdbar fau-napassageløsning og finansiering på plads. Det forudsætter imidlertid, at der igang-sættes et målrettet arbejde med dette umiddelbart efter lovforslagets vedtagelse,hvilket bør fremgå som en klar forudsætning i lovforslagets bemærkninger.Samtidig bør staten allerede nu sikre sig, at Gudenaacentralen ikke sælges til an-den side, - enten ved at staten køber Gudenaacentralen på de favorable vilkår, somman allerede har forhandlet sig frem til eller ved, at man indgår en aftale med ejer-ne om, at de ikke sælger til anden side.Vi har i den sammenhæng noteret os, at miljøministeren i sin skriftlige fremsættelseaf lovforslaget har fremhævet, at lovforslaget ingen betydning har for spørgsmåletom faunapassage, og at det ingen begrænsninger indebærer i mulighederne for atetablere en faunapassage på grundlag af en relevant finansiering. Vi vil gerne kvit-tere for denne tilkendegivelse og indgår meget gerne i et konstruktivt samarbejde

med henblik på at få både en passageløsning og en finansiering på plads. Neden-stående forslag til medfinansiering af en holdbar passageløsning via Fiskeplejen eret helt konkret udtryk for dette.Vi er samtidig overbeviste om, at også andre gode grønne kræfter og fonde mv. påsamme måde vil bidrage konstruktivt til at få gennemført en naturgenopretning afGudenåen, som vil genskabe store naturværdier og øge den biologiske mangfol-dighed i hele Gudenåsystemet.

Tre mulige løsningsmodellerDer er som tidligere nævnt foretaget meget omfattende udredninger og beskrivelservedrørende forskellige modeller for passageløsninger ved Tangeværket. Disse løs-ningsmodeller er beskrevet i rapporterne Gudenåens passage ved Tangeværketsammenfatning af skitseprojekt , COWI 2002 og Supplering af beslutningsgrundlagfor Gudenåens passage ved Tangeværket , COWI 2007.Ud af de mange forskellige løsningsmodeller, der er beskrevet i de to COWI-rapporter, er der reelt kun tre løsningsmodeller, der kan leve op til kravene om, aten holdbar passageløsning skal sikre fri passage for alle fiskearter ved Tangevær-ket og Tange Sø både opstrøms og nedstrøms samt skabe et sikkert grundlag forselvreproducerende ørred- og laksebestande i Gudenåsystemet opstrøms for Tan-geværket og Tange Sø.Det drejer sig om model 7 i COWI-rapporten fra 2002 samt model 10 og model 11 iCOWI-rapporten fra 2007.Model 7Model 7 omfatter etablering af et nyt 6,9 km langt omløb fra en ny dæmning øst forAns og nedstrøms forbi Tangeværket (se bilag 1). Oven for den nye dæmning gen-skabes ca. 6 km af den oprindelige Gudenå, ved at vandspejlet sænkes. Åen vil herfremstå som den oprindelige Gudenå. Tange Sø vil i denne model ikke modtagenoget vand fra Gudenåen, og vandføringen i det nye omløb vil svare fuldstændigt til

afstrømningen i Gudenåen. Med denne løsning bliver hele Gudenåen således lagtuden om Tange Sø i et mellemlangt omløb.Med genskabelsen af den oprindelige Gudenå oven for den nye dæmning reduce-res søarealet med ca. 30 ha svarende godt 5 pct. af det samlede søareal på 540ha. Til gengæld vil det blive erstattet af den oprindelige Gudenå med en bredde påop til 130 m. Reduktionen i det samlede vandækkede areal er således af megetbegrænset omfang.Det skal i den forbindelse bemærkes, at Tange Sø ovenfor Ansdæmningen er etlangt smalt søområde, der gradvis er fyldt op med store mængder sediment, ogsom efterhånden er groet mere og mere til. Den del af Tange Sø, der reelt har vær-di for lokalbefolkningen, er således hele søområdet nedenfor Ansdæmningen.Anlægsudgifter model 72012-priser*Entreprenørudgifter (mio. kr.)**Stianlæg m.v. (mio. kr.)Rådgivning og VVM (mio. kr.)Grusindtægter (mio. kr.)Samlede omkostninger (mio. kr.)120618-18126

Strækninger med gydebanker vil have stejlere fald. Ved Tange føres åen gennemfrislusen til det oprindelige tracé. Gydebanker mellem Borre Å og Ans, der tidligerevar et vigtigt gydeområde for Gudenålaksen, retableres. Ådalen genskabes ogdermed et område med en særegen og værdifuld dansk natur.Anlægsudgifter model 102012-priser*Entreprenørudgifter (mio. kr)**Stianlæg m.v. (mio. kr)Rådgivning og VVM (mio. kr)Grusindtægter (mio. kr)Samlede omkostninger (mio. kr)1189180145

Model 11Model 11 omfatter etablering af et 6,5 km langt omløb fra Ansdæmningen og ned-strøms forbi Tangeværket (se bilag 3). Oven for Ansdæmningen genskabes ca. 7,5km af den oprindelige Gudenå, ved at vandspejlet sænkes. Åen vil her fremstå somden oprindelige Gudenå. Tange Sø vil i denne model ikke modtage noget vand fraGudenåen, idet åen ledes til omløbet gennem det eksisterende broslug i Ansdæm-ningen. Med denne løsning bliver hele Gudenåen således lagt uden om Tange Sø iet mellemlangt omløb.Med genskabelsen af den oprindelige Gudenå ovenfor Ansdæmningen reduceressøarealet med ca. 140 ha svarende ca. 26 pct. af det samlede søareal på 540 ha.

Grundlæggende har vi det synspunkt, at den optimale løsning ud fra et rent natur-mæssigt hensyn vil være en fjernelse af Tangeværkets opstemning og Tange Sø,således at Gudenåens oprindelige naturlige forløb genetableres (Model 10). Det vilvære en autentisk naturgenopretning, der vil tilføre store naturkvaliteter til både lo-kalområdet og til hele Gudenåsystemet.Hvis der imidlertid ikke er politisk mod og vilje til at gennemføre en sådan autentisknaturgenopretning på grund af, at lokalbefolkningen omkring Tange Sø har etstærkt ønske om at bevare søen, så vil alternativet i givet fald være en politiskkompromisløsning, hvor Tange Sø bevares, og hvor der samtidig etableres en pas-sageløsning, hvor Gudenåen med hele åens vandføring ledes udenom Tange Søog Tangeværket.Kravet til en sådan kompromisløsning må i givet fald være, at den skal sikre fri pas-sage for alle fiskearter ved Tangeværket og Tange Sø både opstrøms og ned-

Forslag til medfinansiering af en holdbar passageløsningVi har som det er fremgået grundlæggende det synspunkt, at det er en samfunds-mæssig opgave at sikre, at der etableres en holdbar passageløsning ved Tange-værket, og at det burde være sket for længst. Det er simpelthen helt uacceptabelt,at Tangeværkets spærring midt i Danmarks længste vandløb fortsat skal forarmenaturtilstanden og den biologiske mangfoldighed i hele Gudenåsystemet.Det er samtidig fuldstændig demotiverende for det store frivillige natur- og fiskeple-jearbejde, som lystfiskere udfører i hele Gudenåsystemet, at samfundet ikke påta-ger sig sin del af ansvaret for at skabe de nødvendige forudsætninger for bæredyg-tige selvreproducerende fiskebestande.Det burde således også være en samfundsmæssig opgave, at finansiere en passa-geløsning. Vi må imidlertid desværre konstatere, at miljøministeren endnu en gangikke har været i stand skaffe de nødvendige midler til finansiering af en holdbarpassageløsning. Konsekvensen er, at en løsning af passageproblemerne nu ud-skydes på ubestemt tid til stor skade for naturtilstanden i hele Gudenåsystemet.Samtidig vil det blive betydeligt dyrere og vanskeligere at gennemføre en løsningpå et senere tidspunkt, hvilket som tidligere nævnt allerede vil blive aktuelt i forbin-delse med de næste vandplaner, der skal udarbejdes i 2014/15. Forudsætningernefor at få gennemført en holdbar passageløsning ved Tangeværket bliver aldrig meregunstige end de er netop nu. Tværtimod. Det er derfor vores vurdering, at der nu

må tages helt ekstraordinære initiativer i anvendelse for at tilvejebringe det økono-miske grundlag for at få gennemført en holdbar passageløsning.Vi vil således i den situation foreslå, at der via Fiskeplejen skaffes et væsentligt bi-drag til medfinansiering af en holdbar passageløsning ved en prisstigning mv. pålystfiskertegnet. Vi er i den forbindelse indstillet på, at dette bidrag til medfinansie-ring kan udgøre op til 50 mio. kr., der vil svare til en tredjedel af de samlede an-lægsudgifter for model 10 eller halvdelen af de samlede anlægsudgifter for model11.Vi har i givet fald en begrundet formodning om, at en medfinansiering af dennestørrelsesorden vil skabe grundlag for, at finansieringen af den resterende andel afudgifterne kan findes via andre finansieringsmuligheder, herunder forskellige fondemv.

Forslag om særlig fiskeplejeindsats på SjællandEn holdbar passageløsning ved Tangeværket vil have meget stor positiv betydningfor fiskebestandene i hele Gudenåsystemet og dermed også for grundlaget for detrekreative fiskeri i den jyske og fynske del af landet. Anvendelsen af ressourcerne iFiskeplejen skal imidlertid være bredt afbalancerede, herunder også geografisk. Enmedfinansiering af en passageløsning ved Tangeværket forudsætter derfor, at dersamtidig afsættes et betydeligt beløb til en særlig fiskeplejeindsats på Sjælland ogØerne.Der er flere gode grunde til at iværksætte en særlig fiskeplejeindsats på Sjællandog Øerne. For det første udgør de sjællandske lystfiskere godt en tredjedel af fiske-tegnsbetalerne. De har derfor naturligvis en velbegrundet forventning om, at en ri-melig andel af Fiskeplejens ressourcer anvendes i deres geografiske område. Fordet andet er de naturmæssige forudsætninger for fiskeplejen på Sjælland og Øernegenerelt dårligere, end de er i resten af landet. En særlig fiskeplejeindsats vil kunnebidrage til at kompensere for dette.

For det tredje vil en særlig fiskeplejeindsats på Sjælland og Øerne samtidig kunnebidrage væsentligt til at understøtte den videre udvikling af Fishing Zealand. FishingZealand er et ambitiøst udviklingsprojekt, der startet som et samarbejdsprojekt mel-lem Danmarks Sportsfiskerforbund, Odsherred Kommune og Vordingborg Kommu-ne, men som nu involverer en lang række samarbejdspartnere, bl.a. flere kommu-ner de lokale lystfiskere og lystfiskerforeninger, turistorganisationer, lokale virksom-heder mv.Den bærende idé i Fishing Zealand projektet handler om at forbedre naturen,vandmiljøet og fiskemulighederne på Sjælland og Øerne med henblik på at udviklesportsfiskeriets potentiale lokalt og som oplevelseserhverv på et bæredygtigt grund-lag. Yderligere oplysninger om Fishing Zealand kan ses herhttp://fishingzealand.dk/fishing-zealand/fishing-zealand/Konkret bygger det foreliggende forslag til medfinansiering af en passageløsningved Tangeværket via Fiskeplejen således på, at der samtidig af merprovenuet af-sættes et beløb på 4 mio. kr. årligt, der skal indgå i handlingsplanen for Fiskeplejenog øremærkes til en særlig fiskeplejeindsats på Sjælland og Øerne. Den konkreteudmøntning af den særlige fiskeplejeindsats skal ske i et samarbejde mellem Detrådgivende udvalg for Rekreativt Fiskeri, Ferskvandsfiskeri og Fiskepleje (§7-udvalget), Fishing Zealand og de sjællandske lystfiskerforeninger.

Ufravigelige forudsætningerDet skal understreges, at forslaget til medfinansiering af en passageløsning vedTangeværket via Fiskeplejen bygger på følgende afgørende og ufravigelige forud-sætninger:¶Den passageløsning, der gennemføres, skal være enten model 10, mo-del 11eller model 7.¶De nuværende aktiviteter i Fiskeplejen skal kunne videreføres påuændret niveau. Dvs. at provenuet skal tilvejebringes ved regulering afpriser og betalingsregler for lystfiskertegnet.

FinansieringsmodellenMedfinansieringsbidraget skal som nævnt tilvejebringes ved en prisstigning mv. pålystfiskertegnet, hvilket forudsætter, at der i Folketinget er politisk vilje til at gen-nemføre de nødvendige lovændringer vedrørende lystfiskertegnet i fiskeriloven. Detskal i den forbindelse for en god ordens skyld understreges, at der ikke skal skeændringer i fritidsfiskernes betaling for fritidsfiskerlicensen.Konkret bygger forslaget om medfinansiering af en passageløsning ved Tangevær-ket samt en særlig fiskeplejeindsats på Sjælland og Øerne via Fiskeplejen på enkombination af tre elementer:1. Ophævelse af folkepensionisters fritagelse for betaling af lystfiskertegn2. Afskaffelse af ugekortet

3. En prisstigning på årskortetAd 1. Ophævelse af folkepensionisters fritagelse for betaling af lystfiskertegnDet skal indledningsvis bemærkes, at spørgsmålet om ophævelse af folkepensioni-sters fritagelse for betaling af lystfiskerfisketegn flere gange har været drøftet i Detrådgivende udvalg for Rekreativt Fiskeri, Ferskvandsfiskeri og Fiskepleje (§7-udvalget). Senest på §7-udvalgets møde den 4. september 2013, hvor organisati-onsrepræsentanterne i udvalget vedtog en fællesudtalelse med en opfordring tilfødevareministeren og Folketingets partier om at ophæve denne fritagelsesregel.En ophævelse af folkepensionisters fritagelse for betaling af lystfiskertegn vil såle-des ligestille lystfiskere og fritidsfiskere, der ikke har nogen øvre aldersgrænse forbetaling af fritidsfiskerlicens. Tilsvarende er folkepensionister, der dyrker jagt, hellerikke fritaget for at betale jagttegn, der i øvrigt koster mere end dobbelt så megetsom lystfiskertegnet.Der er efter vores opfattelse ikke nogen rimelig begrundelse for, at folkepensioni-ster, der dyrker lystfiskeri, er fritaget for at betale lystfiskertegn i modsætning til fol-kepensionister, der dyrker fritidsfiskeri, og som skal betale fritidsfiskertegn. Indtæg-terne fra lystfiskertegnet og fritidsfiskertegnet er således grundlaget for de mangefiskeplejeindsatser, der bidrager til at opretholde mulighederne for at dyrke lyst- ogfritidsfiskeri. Det kommer alle lyst- og fritidsfiskere til gavn uden hensyn til alder ogpensionsforhold, og derfor bør alle altså også bidrage til fiskeplejen på lige fod.I takt med ændringerne i befolkningens alderssammensætning vil den gældendefritagelsesregel endvidere på lidt længere sigt medføre en udhuling af indtægts-grundlaget for Fiskeplejen. Det er muligvis allerede nu en af årsagerne til, at antal-let af fisketegnsløsere i de seneste par år har været faldende, således at der aktuelter et underskud i budgetgrundlaget for Fiskeplejen i 2013.Dertil kommer, at den gældende fritagelsesregel kontrolmæssigt bliver administra-tivt besværlig at håndtere i takt med, at der bliver forskellige aldersgrænser for fol-kepension. Det skal endelig bemærkes, at prisen på lystfiskertegnet fortsat vil være

et meget lille beløb, der kun udgør en meget beskeden andel af de udgifter, der iøvrigt er forbundet med at dyrke lystfiskeri.Ad 2. Afskaffelse af ugekortetFor så vidt angår forslaget om afskaffelse af ugekortet så har det sin baggrund i, atugekort først og fremmest indløses af turister. For turister er udgiften til lystfisker-tegn i Danmark i forvejen meget lav i forhold til andre lande, så prisforskellen mel-lem et ugekort og et årskort vil for turister være helt uden betydning.I visse lande er prisen for et fisketegn faktisk differentieret, så turister betaler enpris for et fisketegn, der er 2-3 gange højere end prisen for lokalbefolkningen. Detteer begrundet i, at lokalbefolkningen på anden måde bidrager til at opretholde grund-laget for fiskeriet, eksempelvis gennem frivilligt arbejde. Der er derfor ingen grund tilat opretholde et ugekort, der giver prisrabat til turister. Afskaffelse af ugekortet vilsamtidig medføre en administrativ lettelse i administrationen af lystfiskertegnet.Ad 3. En prisstigning på årskortetDet tredje element er en prisstigning på årskortet med 65 kr. fra 185 kr. om året til250 kr. om året.Beregning af merprovenuBeregningen af merprovenuet tager udgangspunkt i følgende forudsætninger:Antallet af fisketegnsløsere fremgår af følgende tabel:Fisketegn - alle beta-lingsformer:FritidsfiskertegnårstegnLystfiskertegn -årstegnLystfiskertegnugetegnLystfiskertegndagtegn20052006200734.234200835.398200934.165201033.734201133.911201233.535

Der er ved beregningerne anvendt et konservativt skøn med hensyn til antallet affisketegnsløsere, men der vil i sagens natur altid være en vis usikkerhed forbundetmed et sådant skøn. Det beregnede merprovenu tager imidlertid højde for dette,idet der udover et årligt bidrag på 12.5 mio. kr. i 4 år til medfinansiering af en pas-sageløsning ved Tangeværket samt 4 mio. kr. om året til en særlig fiskeplejeindsatspå Sjælland og Øerne vil være en buffer på knap 1.6 mio. kr. om året.I det lidt længere perspektiv når medfinansieringen af en passageløsning ved Tan-geværket er på plads, vil merprovenuet fra fisketegnet eventuelt også kunne bidra-ge til gennemførelsen af andre større naturgenopretningsprojekter som eksempel-vis genskabelse af den frie passage i Storåen ved Holstebro Vandkraftværk og lig-nende projekter.Endvidere har Natur- og Landbrugskommissionen i sin anbefaling om etablering afen national naturfond bl.a. peget på, at indtægter fra fisketegnet kan være medfi-nansierende til naturfondens basisfinansiering. Med det foreliggende forslag vil dersåledes allerede være skabt grundlag for, at indtægter fra lystfiskertegnet senerekan bidrage til denne basisfinansiering.