Miljøudvalget 2013-14
L 44 Bilag 5
Offentligt
1299048_0001.png
1299048_0002.png
Statusredegørelse i forbindelse med høringssvar til Naturstyrelsen vedr. forslag til Vandplan forHovedvandoplandet Randers Fjord. Opdateret oktober 2013.Nyere historie vedr. Gudenaacentralen.I midten af 1980-erne besluttede bestyrelsen medbaggrund i Brundtland-rapporten at renovere og modernisere Tangeværket. Der er brugt godt 30mio. kr. i forbindelse med renovering og forbedring af både værket, infrastrukturen i området ogpå en række miljøforbedrende foranstaltninger. Tangeværket står i dag som et fuldtfunktionsdygtigt vandkraftværk, der er mere CO2 neutral end vindmøllestrøm. Tangeværketproducerede i 2010 12 mio. kWh (2012 12. mio. KWh), svarende til ca. 3500 husstandes forbrug.Produktionen på Tangeværket er sammenlignelig med vandmængden der flyder i Gudenåen. Fra1980 og til i dag er den gennemsnitlige nedbørsmængde målt ved Tangeværket steget med 1,37%.Af miljøforbedrende tiltag er bl.a. forbedring af fiskepassage, ny ungfiskesluse, forskelligeafgitringer – alt, for at forbedre forholdene for vandrefisk, som i øvrigt ikke har problemer med atpassere værket -. I 2009, 2010 og 2011 blev henholdsvis 5328, 3576 og 4088 fisk registreret ifisketælleren. Fisketælleren registrerer kun fisk over 25 cm. En del af disse fisk var over 1 m. I 2007blev der registreret en hanlaks på 1,30 cm. Af mindre fisk passeres fiskepassage og ungfiskesluseaf smolt og adskillige tusinder af alle arter.Jf. rapporter udarbejdet af C. Dieperink og WaterFrame2006 - 2012Elmuseet/Energimuseetblev indviet i 1984 og er siden blevet støttet anlægsmæssigt ogdriftsmæssigt med flere mio. kr. af Gudenaacentralen. Ligesom Gudenaacentralen i det dagligeservicerer museet på en række områder.I juli 2013 er Tangeværket, Tange Sø og Energimuseet således også tildelt retten til at have DetBrune Johanneskors som ikon for væsentlige kulturhistoriske lokaliteter i Danmark af særlignational interesse.
Tangeværket og fremtiden.I 2000 søgte Gudenaacentralen om en forlængelse til fortsat drift iyderligere 25 år, men fik i flere omgang en forlængelse på 8 år frem til 2008. I forbindelse medforlængelsen i 2001 blev der fremlagt skitser til evt. ændring af fiskepassagen, hvor yderpunkternelå fra status quo til et langt omløb. De forskellige miljøministre har udtalt, at en løsning skal være ioverensstemmelse med lokalbefolkningens ønsker. I 2007 fik Gudenaacentralen/Tangeværketkoncessionen til at drive vandkraft forlænget yderligere 6 år til 8. jan. 2014.Det lange omløb langs Tange Sø,som har været på dagsordenen, vil betyde en lukning afTangeværket. Et langt bredt omløb med mest mulig af Gudenåens nuværende vandføring harvidtrækkende konsekvenser for området. Det betyder, at der skal graves en kanal langs med Søengennem et fredet skovområde, der ligesom Tange Sø er udlagt i Kommuneplanen som særlignaturbeskyttelsesområde, hvor naturværdierne og de kulturhistoriske, geologiske og landskabeligeværdier skal beskyttes. Endvidere for at understrege områdets betydning, er Tangeværkets
hovedbygning, dæmningsanlæg og indløbskanal i 2006/07 fredet af Kulturarvstyrelsen (nuKulturstyrelsen), ligesom området ved Tangeværket, ledningstracé, dæmningsanlæg, den kunstigesø, pramdragerstien, Tangeværkets bygninger og funktionærboliger er udlagt som særligtbeskyttelsesværdigt kulturmiljø. Det lange/mellemlange omløb, uanset længden, vil betyde ensænkning af vandstanden i Tange Sø (på op til 75 cm) og en reducering af vandfladen (på ca. 90 haeller 15 %). (Jf. rapporter udarbejdet af Cowi A/S for Miljøministeriet og Fødevareministeriet i2002 og for Gudenaacentralen i 2006). Det vil betyde, at fritidsaktiviteterne på søen – rosport ogsejlsport – ikke vil have de muligheder, som de har i dag. Laksefiskene bliver således tilgodeset –også selv om de har gode passagemuligheder – på bekostning af naturen, de kulturhistoriskeværdier og en lang række fritidsinteresser.Rapporter udarbejdet af Jakob Altenborg fra 1999 til2004viser, at Tange Sø har en positiv indvirkning på vandkvaliteten nedstrøms Tangeværket påflere målbare områder, det drejer sig om kvælstof, fosfor og suspenderet stof. Tange Sø harsamme funktion som et "rensningsanlæg"Et omløbsstryg vil betyde kompenserende indsatser på størrelsesordnen på op mod100 mio. kr.,da et omløb vil skabe et kvælstofproblem i Randers Fjord vurderer Naturstyrelsen jf. skrivelse maj2013.
Påstande om, at Tangeværket kan blive en del af et arbejdende museum, er ikke rigtige. Værketskal køre hele tiden, og vandet fra Tange Å er langt fra tilstrækkeligt til at holde én turbine i gang,ligesom vandet fra Tange Å ikke har nogen effekt på udskiftning af vandet i Tange Sø. Bygningernekan ikke bruges, ligesom en række driftsomkostninger til vedligeholdelse af bygninger og heleområdet skal overgå til en anden part –Kommunen?-.Gudenaacentralen med Tangeværket er idag en velfungerende virksomhed med 6 ansatte (fremadrettet 4 ansatte), der driver værket,passer området og servicerer Elmuseet/Energimuseet til gavn for de mange gæster/besøgende.