Miljøudvalget 2013-14
L 44 Bilag 1
Offentligt
GUDENÅKOMITEEEN
ADRESSE
COWI A/SParallelvej 22800 Kongens Lyngby
LOKALØKONOMISKE EFFEKTERAF DET UDSÆTNINGSBASEREDELAKSEFISKERI I GUDENÅEN
TLFFAXWWW
+45 56 40 00 00+45 56 40 99 99cowi.dk
INDHOLDKonklusioner122.12.22.333.13.23.33.4Undersøgelsens formål og gennemførelseLaksefiskeri i GudenåenOm GudenåenOm udsætningerneOm lystfiskeriet efter laksUndersøgelsens resultaterForudsætninger for analysenDen lokaløkonomiske effektØvrige effekter af laksefiskerietKan den lokal-økonomiske effekt øges?2366681111141617
PROJEKTNR.DOKUMENTNR.VERSIONUDGIVELSESDATOUDARBEJDETKONTROLLERETGODKENDT
AO/Portal2.0B18. februar 2013AR, JJDAR, JJDAR
2/18
KonklusionerLystfiskeriet efter laks i nedre Gudenåen medfører 'et forbrug'. Lystfiskerne skalbetale for at fiske i åen, tilrejsende lystfiskere overnatter i området og de køber indi egnens butikker. Det rejser spørgsmålet: Er det en god investering, når de trekommuner ved Gudenåen støtter laksefiskeriet ved at indkøbe laksesmolt til udsæt-ning og dermed bidrager til at gøre Gudenåen til et attraktivt fiskevand? I forholdtil dette spørgsmål viser denne undersøgelse:
›
At der gennemføres i størrelsesordenen 33.900 fiskedage/årligt ved nedre Gu-denåen/Lilleåen. Dette antal vil blive mere end halveret uden laksefiskeri.Lystfiskeriet skaber ca. 22.500 overnatninger/årligt i området.At lystfiskeriet i Gudenåen med det nuværende omfang og kvalitet skaber etlokaløkonomisk forbrug på 7,7 millioner kr om året, og at det giver beskæfti-gelse til i størrelsesorden 5 - 9 fuldtidsarbejdspladser.At det lokaløkonomiske forbrug reduceres til ca. 3,5 millioner kroner om åretog 3 - 7 fuldtidsarbejdspladser, såfremt der ikke udsættes laks.At den fælles-kommunale investering i lystfiskeriet på fremover årligt 600.000bidrager til en værditilvækst på 2 mio. kr./årligt.kr.og derfor fremstår som engod investering.At hver lystfiskerfanget laks skaber en lokaløkonomisk omsætning på ca.6.400 kr. I det lys giver det laksen en pris per kilo på ca. 1.600 kroner/kg.Der udsættes årligt 100.000 laksesmolt i Gudenåen. Det skønnes, at 4000 af dissevender tilbage til Gudenåen som voksne individer. Heraf skønnes det, at lystfiskernefanger 1.200 laks. Lakseopgangen og fangsterne varierer betydeligt fra år til år.
›
››
›
›
At det udsætningsbaserede laksefiskeri har en række yderligere positive effek-ter som ikke er prisfastsat i undersøgelsen i form af at være en attraktionsfak-tor for bosætning, bidrager til et positiv image af området, bidrager til det so-ciale liv i Bjerringbro og Langå, og bidrager som en motiverende faktor bagfrivilligt miljøarbejde.At den lokaløkonomiske effekt af laksefiskeriet sandsynligvis kan øges ved atforetage flere laksesmoltudsætninger (- bedre fangstmuligheder og dermed fle-re tilrejsende lystfiskere) i kombination med et større udbud af overnatnings-muligheder.
›
3/18
1Laks i Gudenåentiltrækker lystfiskere
Undersøgelsens formål og gennemførelse
For at genindføre et rekreativt laksefiskeri - og ultimativt at skabe grundlaget for en'ny', selvreproducerende laksestamme - blev lakseprojektet i Gudenåen startet i1987 af Randers Kommune. I 1990 begyndte de første lakseudsætninger i Guden-åen.Dette udsætningsarbejde har båret frugt: Der trækker laks op i Gudenåen, og déttiltrækker lystfiskere. At lystfiske i Gudenåen medfører samtidig 'et forbrug'. Lyst-fiskerne skal betale for at fiske i åen, tilrejsende lystfiskere overnatter i området ogde køber ind i egnens butikker.Det vides ikke, hvor stor den lokaløkonomiske effekt er, og det har dermed ikkeværet muligt at sammenholde de økonomiske fordele af laksefiskeriet med denomkostning og investering som udsætning af lakseyngel udgør for de deltagendekommuner. Det skal dette projekt råde bod på.Formålet med projektet er at beskrive den lokaløkonomiske effekt af det ud-sætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen.
Afgrænsning af denlokaløkonomiskeanalyse
Den lokaløkonomiske effekt er summen af indkomstforøgelser og -reduktioner somdet udsætningsbaserede laksefiskeri giver indenfor det område, hvorigennem dennedre del af Gudenåen løber. Dette område udgøres af Viborg, Favrskov og Ran-ders Kommuner. Med den nedre del af Gudenåen forstås strækningen fra Tange-værket i Viborg Kommune til udløbet af Gudenåen i Randers Fjord ved Randers.Derudover er denne analyse afgrænset på disse måder: Der er tale om en lokaløko-nomisk vurdering, og der ses således kun på effekter i lokalområder. Som eksem-pel: Hvis en forbedring af fiskeriet i Gudenåen blot flytter efterspørgsel fra Skjernå laksefiskeriet til Gudenåen er den samfundsøkonomiske effekt nul, men i en lo-kaløkonomisk analyse slår ændringen positivt igennem for det område som opleveren øget efterspørgsel. Det betyder, at det er vigtigt at vurdere, hvor stor en andel afden lystfiskerskabte omsætning som bliver indenfor området, og en sådan vurde-ring gøres løbende i forbindelse med, at vi gennemgår de enkelte elementer i un-dersøgelsen.For det andet indeholder den lokaløkonomiske analyse kun en vurdering af detmarkedsomsatte forbrug, dvs. det er en analyse af faktiske afholdte udgif-ter/indtægter. Vi ser bort fra ikke-brugsværdier (som eksistensværdi af laks i Gu-denåen), vi undersøger ikke lystfiskernes reelle betalingsvilje for laksefiskeriet(som måske er højere end hvad adgangen til lystfiskeri i dag koster) og vi foretagerikke en prissætning af ikke-markedsomsatte værdier, eksempelvis lystfiskerietsbetydning i forhold til trivsel og sundhed, betydningen af lystfiskeriet for lokal'kulturel kapital' (eksempelvis foreningsarbejde rettet mod unge og ældre) ellerlystfiskeriets betydning for opnåelse af gunstige tilstande i vandmiljøet, via det fri-villige (ubetalte) miljøarbejde.En undersøgelse af alle ovennævnte forhold ligger udenfor undersøgelsens rammer.Samtidig skal det understreges, at det valgte omfang af undersøgelsen muliggør endækkende beskrivelse af forholdet mellem de kommunale investeringer i lystfiske-riet og den opnåede lokaløkonomiske effekt. (Der henvises i øvrigt til EIFAC,
4/18
2010, for en gennemgang af forskellige tilgange til samfundsøkonomiske vurderingaf betydningen af fiskevande og lystfiskeri).Oversigt over under-søgelsens faktorerTabellen nedenfor viser i overblik, hvordan de forskellige effekter behandles i un-dersøgelse. Det fremgår, at den lokaløkonomiske effekt rent kvantitativt findes udfra disse forhold:
›
Indtægter skabt af laksefiskeriet:›Adgang til fiskeriet›Overnatninger›Omsætning i detailhandelUdgifter forbundet med laksefiskeriet (kommunale omkostninger til udsæt-ning af laksesmolt)Afgrænsning af effekter i den lokaløkonomiske analyseDatagrundlagAntal dag- og årskort udstedt til lystfiskereMedtages effekt?Ja
›
Tabel 1-1EffektAdgang tillystfiskerietTurisme-effektForbrug idetailhandel
Antal lystfiskerskabte overnatninger per år
Ja
Lystfiskerforbrug per fiskedag for tre typer af lystfi-skere:- lokale lystfiskere uden overnatning- ikke-lokale lystfiskere uden overnatning- ikke-lokale lystfiskere med overnatning
Ja
Bosætning
Vurderinger givet af lokale personer
Nej. Men beskriveskvalitativt og med etskøn over omfangetNej. Men beskriveskort i forbindelsemed bosætningNej. Men beskriveskvalitativt
Image
Vurderinger givet af lokale personer omkring ima-ge-værdi af laks i Gudenåen
Forenings-arbejde
Vurdering givet af lokale personer omkring værdienaf det lystfisker-skabte foreningsarbejde/socialeaktiviteterVurdering givet af repræsentanter for lokale lystfi-skerforeningerKommunernes omkostninger til køb af laksesmolttil udsætning i Gudenåen
Bidrag tilmiljøarbejdeOmkostnin-ger til ud-sætninger
Nej. Men beskriveskvalitativtJa
Derudover indgår også en beskrivelse af den beskæftigelsesmæssige effekt af lak-sefiskeriet.Bliver effekten in-denfor kommune-grænsen?Med undersøgelsen afgrænset til de tre kommuner, er det vigtigt for hver af oven-stående effekter at vurdere om den lystfiskerskabte omsætning bliver indenfor un-dersøgelsesområdet. Hvis indtægten ved salg af årskort eksempelvis forsvinder udaf området (såfremt de berørte foreninger anvendte indtægten til at købe fisketure i
5/18
Norge) eller hvis de lystfiskerskabte overnatninger foretages udenfor området, villeden lokaløkonomiske effekt være stærkt reduceret. For hver effekt er der derforforetaget en vurdering af, hvor stor en andel af forbruget, der 'bliver' i undersøgel-sesområdet.Hvordan isolereseffekten af 'laksefi-skeri'?For at kunne isolere effekten af et udsætningsbaseret laksefiskeri i forhold til etikke-udsætningsbaseret laksefiskeri, skal effekterne af udsætningerne kunne af-grænses. Dette er imidlertid simpelt. Det er dokumenteret, at der foregår en yderstbegrænset reproduktion af laks i selve Gudenåen (Miljøministeriet & Fødevaremi-nisteriet, 2002), hvilket endvidere er blevet bekræftet af Danmarks Center for Vild-laks i forbindelse med denne undersøgelse.Selvom der ikke er tvivl om, at opgangen af laks i Gudenåen skyldes udsætninger,og at laksefiskeriet har bidraget til at fremme lystfiskeriet og lystfiskerturismen vednedre Gudenåen, er der omvendt heller ikke tvivl om, at der ville blive fisket i Gu-denåen også selvom derikkevar opgang af laks. Det er naturligvis vigtigt, at un-dersøgelsen kun måler den effekt som laksefiskeriet har.Effekten af laksefiskeriet er blevet vurderet via ekspertudsagn hos personer med etindgående kendskab til lystfiskeriet og lystfiskerturismen ved Gudenåen. De harvurderet forskellen i lystfiskerintensitet i Gudenåen i et scenarie hvor åen ikke haropgang af laks og det nuværende laksefiskeri, som illustreret nedenfor.Lokaløkonomisk effekt afnuværende laksefiskeri iGudenåen-Lokaløkonomisk effekt affiskeriet i Gudenåen udenudsætninger af laksesmolt=Lokaløkonomisk effekt afdet udsætningsbaseredelaksefiskeri i Gudenåen
Undersøgelsensgennemførelse
Undersøgelsen er gennemført i oktober-december 2012 af konsulenter fra COWI iet samarbejde med lokale personer med indgående kendskab til turisme, lystfiskeriog lakseudsætningsarbejde i området. Se bilag 1 for en oversigt over interviewper-soner. Undersøgelsen er gennemført i fire trin:
››››
Indsamling af materiale samt interview og besøg i området.Analyse af data og præsentation af undersøgelsens forudsætninger for inter-viewpersonerne ved et aftensmøde i Bjerringbro 5. december 2012.Udsendelse af rapportudkast til kommentering blandt interviewede personer.Udarbejdelse af endelig rapport.
6/18
22.1En vigtig habitat ogen ressource for ud-vikling gennem flereårhundreder
Laksefiskeri i GudenåenOm Gudenåen1
Gudenåen er Danmarks længste å og mest udviklede vandsystem. Den afvander påsit næsten 160 km. lange løb 2800 km2 opland. Selve hovedløbet opdeles normalt itre afsnit: Det øvre løb fra kildeudspringet til indløbet i Mossø; mellemløbet i detmidtjyske søhøjland til Kongensbro og det nedre løb fra Tange Sø til Randers fjord.Det er sidstnævnte strækning, der er i fokus i denne undersøgelse. Gudenåen har idet 19. århundrede haft stor betydning som transportvej for varer (pramfarten). Gu-denåens vandkraft har været udnyttet siden middelalderen – først til at drive vand-møller, senere under 1800-tallets industrialisering til at drive forskellige fabrikkerog endelig siden 1. verdenskrig og frem til i dag til at producere elektricitet.Gudenåen er det eneste danske østvendte vandløb som har haft en betydelig lakse-bestand. Den totale fangst er - ud fra sparsomme beretninger om fangster i de man-ge såkaldte laksegårde af hvilke der har været mindst 38 fra Ulstrup og nedstrømstil Randers - blevet vurderet til 30 ton i gode år i forrige århundrede (Jensen, 1982).Et sådant fangstniveau svarer til det femdobbelte af det nuværende niveau, og detindikerer en meget stor lakseopgang. Men allerede i sidste halvdel af 1800-talletskete der et fald i dette fiskeri. Det kan bl.a. forklares med et forudgående kraftigtfiskeri og uddybning af Gudenåen for at gøre pramfarten mulig. Det betød, at derforsvandt flere store gydeområder for laksefisk, bl.a. på strækningen nedstrømsBjerringbro.I forbindelse med Tangeværkets opførelse blev der etableret en fisketrappe ved'værket', der skulle sikre, at fiskene, herunder laks og ørred, fortsat kunne vandrefrit i Gudenåen. Fisketrappen virkede dog ikke hensigtsmæssigt på grund af sinringe vandføring (0,7%) i forhold til Gudenåens middelvandføring på ca. 21.000l/sek., og senere forbedringer af fisketrappen har ikke haft den ønskede effekt.Konsekvenserne var katastrofale især for laksen. I 1934 blev den sidste laks fangeti Gudenåen, og siden er den oprindelige Gudenålaks blevet betragtet som uddød.
Tidligere: Megetomfattende opgangaf laks
Siden 1934: Ingenlaks i Gudenåen
2.2Randers Kommuneønskede at genskabebestanden
Om udsætningerne
Lakseprojektet i Gudenåen blev startet i 1987 af Randers Kommune efter initiativfra lokale lystfiskere og politikere. Randers Kommunes mål med lakseprojektet varambitiøst: genetablering af en selvreproducerende laksebestand i Gudenåen, samtetablering af en bæredygtig lystfiskerturisme.I 1990 begyndte de første lakseudsætninger i Gudenåen. Lakseprojektet var frastarten primært baseret på smoltudsætninger. På Brusgård Produktionshøjskoleblev der bygget et recirkuleret opdrætsanlæg som en del af produktionshøjskolen.Dengang var lakseprojektet bl.a. et aktiveringsprojekt for unge i Randers Kommu-ne, så kommunen finansierede driften og dermed udsætningerne.
1
Dette afsnit bygger på Jensen (1982) og diverse hjemmesider om lystfiskeri i Gudenåen.
7/18
Opgiver troen på enselvreproducerendebestand, men fast-holder udsætninger
Fisketegnet blev indført i 1993 og med fisketegnsmidler blev der foretaget be-standsophjælpende udsætninger i hele Gudenåsystemet frem til undersøgelser i1996 endeligt slog fast, at det var umuligt for laksesmolten at passere Tange Sø, ogat der ligeledes var alt for få storlaks, der kunne passere fisketrappen opstrøms vedTangeværket. Håbet om en selvreproducerende laksebestand i Gudenåen blev her-efter opgivet, indtil der eventuelt opnås en brugbar passageløsning omkring TangeSø. Fiskeplejen har siden 1996 givet et tilskud til smoltudsætningerne, fra 2008 på250.000 kr. årligt.I 1997 blev Produktionshøjskolen flyttet ind til Randers og opdrætsanlægget påBrusgård overgik til den nystiftede fond FOS-Laks, i dag Danmarks Center forVildlaks (DCV). Randers Kommune støttede fortsat lakseudsætningerne med op til750.000 kr. årligt, men nu som et natur- og turismeprojekt.Tekstboks 2-1Forskellige stammer af laks - nu udsættes kun 'danske' laks
På DCV anvendte man fem forskellige laksestammer i opdrætsarbejdet og opnåede bety-delig viden om stammernes forskellige adfærd - men dog ikke om den centrale adfærds-parameter, gydesucces, fordi det ikke kunne måles, da der ikke fandt gydning sted.Blandt de fem stammer indgik ikke danske fisk, da de på daværende tidspunkt ikke vartilgængelige, jf. den dengang udbredte antagelse, at de oprindelige vestjyske laks varuddø, bortset fra en lille bestand ved Skjern å. I 2000 startes opdrætsarbejdet omkringvestjyske laks (som følge af den nationale laksehandlingsplan). I 2002 overtager DCVRanders arbejdet med Storåens laks, og det aftales at overskydende smolt kan udsættes iGudenåen - og på den måde kom der igen danske laks i Gudenåen. Fra og med 2012udsættes der kun danske laks i Gudenåen.
Finansiering af ud-sætninger
Den årlige udsætning af laksesmolt har i en række år ligget på ca 100.000 smolt tilen værdi af 1.250.000 kr. Tabellen nedenfor viser finansieringen af smoltudsætnin-gerne. Det fremgår:
›
At den kommunale finansering de sidste fem år har ligget på 300-400.000 kr.Dette beløb skal ses i lyset af, at Randers Kommune tidligere har ydet et bety-deligt højere årligt tilskud. I 2008 tog Randers Kommune kontakt til de øvrigekommuner langs Gudenåen for at få etableret en mere solidarisk betaling tillakseudsætningerne under overskriften "Natur- og Turistprojekt".At brugerbetalingen er øget betydeligt de senere år. Især sportsfiskerforenin-gerne har haft stor glæde af laksene i Gudenåen, og de har de senere år bidra-get med op til 350.000 kr. årligt ud fra et ønske om at fastholde et spændendesportsfiskeri i Gudenåen. Foreningerne opkræver støttebeløb solidarisk bl.a.via kontingentindbetalingerne og tillæg på dagkortpriserne. Lodsejerne afgiveri visse tilfælde en andel af lodsejerbetalingen for fiskeretten.
›
8/18
Tabel 2-1
Kommunal og øvrig finansering af lakseudsætninger (kilde: DCV)20082009300.0002010300.000100.0002011100.000100.000100.000325.00095.000250.000345.000580.000300.000236.041250.000486.041465.000400.000218.091250.000125.000593.091257.000300.000228.168250.000125.000603.168347.0002012(budgettal)100.000100.000100.000300.000350.000250.000125.000725.000225.0001.250.000
Randers KommuneFavrskov KommuneViborg KommuneKommunal finanseringLystfiskerforeningerneFiskeplejePeter Smertefris Fond*Øvrige bidragDCV egenfinansieringSamlet finansering
325.000
1.250.000 1.251.041 1.250.091 1.250.168
Note*: Peter Smertefri Fonds giver ikke yderligere tilskud efter 2012
DCV oplyser, at man har haft regnskabsmæssig underskud gennem flere år, sva-rende til den medfinansiering DCV har bidraget med til Gudenåen, og som fremgåraf tabellen ovenfor.Fordobling af kom-munal støtteDet skal bemærkes, at for de kommende to år (2013, 2014) har de tre involveredekommuner aftalt en fordobling af den kommunale støtte, således at de tre kommu-ner disse år hver bidrager med 200.000 kr. / årligt.
2.3Karakteristik af lyst-fiskeriet
Om lystfiskeriet efter laks
Lystfiskeriet efter laks foregår på hele strækningen fra Tangeværket til Stevnsstrupnær Gudenåens udløb i Randers Fjord. Strækningen er kendetegnet ved, at vandlø-bet efter danske forhold er meget bredt (>20 meter), forholdsvis dybt 1-3 meter) ogde fleste steder med en jævn strøm. Fiskeriet indeholder disse elementer:
›
Laksefiskeriet foregår over en lang sæson, fra medio januar til medio novem-ber (10 mdr.). Reelt foregår laksefiskeriet dog fra medio marts, hvor de førsteforårslaks trækker op i åen og frem til sæsonafslutningen medio november (8mdr.). Dermed er laksesæsonen betydeligt længere end i norske elve (3 mdr.)og de vestjyske laksevandløb (6,5 mdr.)En række forskellige fiskemetoder er tilladte og anvendes. Disse er:
›
››››
Spinnefiskeri med spinner, blink og woblerMedefiskeri med orm og rejerFluefiskeri (hvor der anvendes en flueline som kastevægt)
Det er et særkende ved fiskeriet i Gudenåen (i modsætning til de lakseførendevandløb i Vestjylland: Skjern å, Varde å, Storåen, Ribe å), at det ikke er regu-leret af de bestemmelser, der følger af den nationale laksehandlingsplan. Detbetyder:
9/18
›››
at fiskeriet ikke er kvotebelagt (alle fangede laks kan hjemtages)at der er en længere fiskesæson (16. januar-15. november), ogat der er færre restriktioner på tilladte fiskemetoder; eksempelvis er dettilladt at fiske med naturlig rejer og der er ikke påbud om fiskeri medmodhageløse kroge.
2.3.1 Organiseringen af lystfiskerietLokale foreningerudbyder fiskerietLystfiskeriet ved åen er organiseret på samme måder som det kendes fra andre stør-re vandløb i Danmark: Lokale lystfiskerforeninger, der opererer på et frivilligt ogikke-kommercielt grundlag lejer retten til at færdes og fiske ved vandløbet af lods-ejerne (landbrugere). Dermed opstår et tæt samarbejde mellem de overvejende lo-kale medlemmer af lystfiskerforeningerne og lodsejerne. Lodsejerne modtager etårligt bidrag for at udleje fiskeriet (kroner per meter åbred) og indgår på forskelligvis i lystfiskerforeningernes arbejde, eks. ved at modtage foreningernes medlems-blade og deltage i lodsejerfest.Det er et velkendt forhold ved større danske vandløb, at de fleste strækninger udle-jes på ovenstående vilkår til de lokale foreninger. Dog er det et særkende ved Gu-denåen, at der på ingen af de mest attraktive strækninger er private grup-per/konsortier, der har eksklusiv adgang til fiskeriet. Således tilbydes lystfiskerietpå vilkår som muliggør alles adgang til fiskeriet. Foreningerne har dog visse stræk-ninger som er forbeholdt medlemmer, men alle foreninger sælger dagkort til turi-ster og ved ingen af foreningerne udgør de 'lukkede' strækninger en stor andel afden samlede mængde vandløbsstrækning, som dagkort-fiskerne har adgang til.Laksefiskeriet i Gudenåen organiseres af tre lystfiskerforeninger, hvis afhængighedaf laksefiskeriet varierer betydeligt (se nedenfor). De tre foreninger er:Bjerringbro & Om-egns Sportsfisker-forening : Afhængigaf laksefiskerietBjerringbro & Omegns Sportsfiskerforening (BSF) organiserer den øvre del af om-talte strækning og tilbyder fiskeri fra Tangeværket og til nær Åbro. Foreningen haret omfattende foreningsliv med foreningsaktiviteter for bl.a. juniorer og pensioni-ster. Foreningen bidrager til vandløbsarbejde og dermed skabelse af gode forhold ivandløbene - en indsats, der ifølge foreningen ville være mindre, hvis ikke laksefi-skeriet skabte opmærksomhed og opbakning omkring dette arbejde. Foreningen haret tæt samarbejde med lodsejere som generelt udviser stor imødekommenhed over-for foreningen. Lodsejerne bidrager økonomisk, idet de ud af en betaling på 8kr/meter åbred/år donerer 2 kroner til lakseudsætninger. Foreningen er meget af-hængig af laksefiskeriet, idet havørredfiskeriet er ganske begrænset, dels fordi derer få havørreder på strækningen, dels fordi opgangen af havørreder først sker sentpå sæsonen til foreningens fiskevand. Det er således foreningens vurdering, at dener meget afhængig af laksefiskeriet og at dens medlemstal og aktivitetsniveau villeblive reduceret meget betydeligt uden laksefiskeriet, jf. tabellen nedenfor.
Et 'demokratisk' lyst-fiskeri
10/18
Tabel 2-2
Salg af års- og dagkort, med og uden laks (Bjerringbro & Omegns Sportsfisker-forening)ÅrskortDagkort100075
Med laksUden laks
650100
Langå Lystfiskerfor-ening: Delvist af-hængig af laksefi-skeriet
Langå Lystfiskerforening er den anden store forening ved nedre Gudenåen. For-eningen tilbyder lystfiskeri på en række strækninger Åbro og til Stevnstrup, her-iblandt Langåområdet som er et samlingssted for et stor del af lystfiskerturismenvia Langå Camping. Foreningen tilbyder også et attraktivt havørredfiskeri, dels iselve Gudenåen, dels i Lilleåen som har udløb i Gudenåen ved Langå. Dermed erforeningen i mindre grad afhængig af laksefiskeriet, selvom foreningen dog vurde-res, at salget af både årskort og dagkort vil falde markant uden laksefiskeriet.Tabel 2-3Salg af års- og dagkort, med og uden laks (Langå Lystfiskerforening)ÅrskortMed laksUden laks650500Dagkort1300500
Randers Sportsfi-skerklub: Ikke af-hængig af laksefi-skeriet
Randers Sportfiskerklub er en mindre forening som tilbyder fiskeri ved korterestrækninger ved Gudenåen. Foreningen er i mindre grad rettet mod Gudenåfiskerietog er ikke særlig afhængig af laksefiskeriet.Tabel 2-4Salg af års- og dagkort, med og uden laks (Randers Sportsfiskerklub)ÅrskortMed laksUden laks200190Dagkort10070
Uden laks: Lystfi-skeriet vil blive mereend halveret
Baseret på disse vurderinger vil lystfiskeriet i Gudenåen bliver mere end halveret,hvis laksefiskeriet ophører. Antallet af solgte årskort vil samlet set falde fra 1500 til790 og dagkortsalget vil falde fra i dag ca. 2900 årligt til 645. Men nedgangen ifiskeriet i selve Gudenåen vil være endnu større, idet en stor del af kortsalget i etikke-laks scenarie vil være rettet mod havørredfiskeri i Lilleåen.
2.3.2 FangsterLystfiskerne fangerknap 5 ton laks årligtLystfiskernes fangster af laks i Gudenåen varierer fra år til år afhængig af antalfisk, der trækker op i åen og vejrmæssige forhold. Hertil kommer, at der ikke fin-des et præcist (og obligatorisk) system til indrapportering af fangster.Repræsentanter for lystfiskerforeningerne skønner, at der i et gennemsnitsår bliverfanget ca. 1.200 laks af lystfiskere (ud af en samlet opgang på 3.500-4.000 laks).Antages en gennemsnitsvægt på 4 kg/laks er den samlede fangst 4.800 kg laks.
11/18
Tekstboks 2-2
Fangster i Gudenåen - sammenlignet med andre vandløb
Årlige fangster af laks
›››3
Gudenåen - ca. 1.200 laksSkjern å - 1.214 laks (2012)Varde å - 451 laks (2012)
Undersøgelsens resultater
Dette kapitel indeholder først en række præciseringer af de forudsætninger som erlagt til grund for analysen, hvorefter undersøgelsens resultater præsenteres.
3.1
Forudsætninger for analysen
Analysen beregner som nævnt effekten af udsætning af laks ved at sammenligneden lokaløkonomiske effekt, der er af den lystfiskerskabte aktivitet og forbrug meddet nuværende niveau med den situation med mindre aktivitet, der ville være, hvisder ikke blev udsat laks. Følgende elementer inddraget i den lokaløkonomiske ana-lyse: Efterspørgsel efter fiskekort, efterspørgsel efter overnatning og forbrug i de-tailhandel (henholdsvis ved fiskedage med og uden overnatning).Ændringer i efter-spørgsel efter fiske-kortEfterspørgslen efter fiskekort er baseret på interviewundersøgelse i lokalområdet.Den følgende tabel viser pris og antal fiskekort med og uden udsætning af laks iGudenåen.Tabel 3-1Oversigt over salg af års- og dagkort ved nedre GudenåenMed det nuværende kvalitet i lystfiskeriet,dvs. med udsætninger af laks i GudenåenÅrskortBjerringbro Sportsfis-kerforeningLangå Lystfiskerfor-eningRanders Lystfisker-klub650Pris, kr.1123Dagkort1000Pris, kr.150Uden udsætningeraf laks i GudenåenÅrskort100Dagkort75
650
1300
1800
115
500
500
200
600
100
100
190
70
Antal fiskedage medovernatning
Fra et turismeperspektiv er det centralt, at lystfiskeriet producerer overnatninger:Det er når lystfiskerne overnatter, at de for alvor bidrager til den lokale økonomi.Der er således foretaget en screening af de væsentligste overnatningssteder for lyst-fiskerovernatninger for at kende omfang og indhold i overnatninger. Disse resulta-ter er efterfølgende valideret af det lokale VisitDK kontor i Randers. Det viser sig,at lystfiskerne helt overvejende overnatter på campingpladser og i langt mindregrad på hoteller og B&B. Den følgende tabel viser antallet af overnatninger hen-holdsvis med og uden udsætning af laks. Derudover er det gennemsnitlige forbrugtil overnatning per dag angivet.
12/18
Tabel 3-2
Antal overnatninger, henholdsvis eksisterende situation og i scenarie uden laks
Antal overnatningerAntal overnatninger Forbrug til overnat-med nuværendeuden laksefiskerietning (Kr./dag)kvalitet i fiskerietLangå CampingBamsebo CampingØvrige overnatningsstederI alt15.0002.5005.00022.5007.5001.0002.50011.00092929292
Note: Antal overnatninger baseret på interview. Forbrug til overnatning per dag er baseret på Visit-Danmark (2011), som opgiver 96 kr. per dag for udlændinge og 88 kr. per dag for dansker. Her ervalgt 92 kr per dag i gennemsnit.Øvrige overnatningssteder er Fladbro Camping, Madsens Hotel, Pramdragerhuset, m.fl.Bemærk i øvrigt, at vi vurderer, at halvdelen af antal lystfiskerskabte overnatninger foretages af led-sagere til lystfiskere.
'Vi lever af laksen'
Tekstboks 3-1
Vigtigheden af laksefiskeri for Langå Camping
Laksefiskeriet er uhyre vigtigt for særligt Langå Camping som udtrykker, at 'Vi lever aflaksen'. Lystfiskeriet er pladsens niche og 75% af dens overnatninger skyldes lystfiskeri.Mange gæster kommer til pladsen udelukkende på grund af fiskeriet. Langå Camping be-skæftiger tofuldtidsbeskæftigede personer som bor i området. Man vurderer, at de lystfi-skerskabte overnatninger som minimum vil blive halveret uden laksefiskeriet.Bamsebo Camping henvender sig til 'familie-fiskere', dvs. lystfiskere som laver fiskeri somen del af en aktiv familieferie, men hvor lystfiskeriet ikke nødvendigt er hovedaktiviteten.Pladsen er placeret tæt ved åen og tilbyder en række facilitater til aktiv ferie, såsom kano.
Omfang af detail-handel ved fiskedageuden overnatning
Også fiskedage uden overnatning skaber et forbrug i detailhandlen, men det er vig-tigt at sondre mellem tre typer af lystfiskere/tre typer af fisketure:
›››
Personer, der fisker på dagkortLokale årskortfiskere med køreafstand kortere end 70 kmIkke-lokale årskortfiskere med køreafstand længere end 70 km
Antal årlige fiskedage for forskellige typer af lystfiskere er vurderet ud fra dialogmed lokale lystfiskerforeninger og suppleret med viden fra disse undersøgelser:
›
'Lystfiskeri i Danmark '(Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri,2010) opstiller fem segmenter af danske lystfiskere, hvoraf de to typer 'Lystfi-sker i naturen' og 'Det aktive lystfiskerliv' formodes at minde mest om med-lemmerne hos BSF og LSF. De to segmenter har hhv. 17 og 18 årlige fiskeda-ge. Imidlertidig må medlemmerne formodes at have en årlig fiskeintensitet derer højere end gennemsnittet for de to segmenter, givet at der er tale om perso-ner, der også har medlemskab af Danmark Sportsfiskerforbund. En anden un-dersøgelse viser således, at netop medlemmer af Danmark Sportfiskerforbundhar en fiskeintensitet, der er langt højere end hovedparten af lystfiskere iDanmark (Artikel i'Sportsfiskeren',nr. 3, 2010). 84% fisker mere end 21 dageom året, og af disse fisker 25% mellem 51-100 dage om året. 11% har mereend 100 årlige fiskedage. På den baggrund er det vurderet, at lokale medlem-
13/18
mer af de to foreninger i gennemsnit har 25 årlige fiskedage i Gudenåen vedden nuværende kvalitet i lystfiskeriet.
›
Opgørelsen af antal fiskedage i en scenerie uden laks er gennemført ved at sepå antal forventede solgte årskort og dagkort. Det er antaget, at de personer,der køber årskort vil have den samme fiskeintensitet som i et scenarie medlaks. Den antagelse tenderer mod at overvurdere antallet af fiskedage i et sce-narie uden laksefiskeri.Antal årlige, nuværende, fiskedage ved Gudenåen, ud fra typer af lystfiskereAntalAntal årligefiskedage iGudenåen12525520Antal fiskedage- med laksAntal fiskedage- uden laks
Det samlede antalfiskedage
Tabel 3-3
Type af lystfisker
DagkortfiskereLokale årskortfi-skereBSFLSFRSKIkke-lokale årskortfiskereI alt
2900400400200500
2.90010.00010.0001.00010.00033.900
6451.5387.6929505.26716.092
Note: Det er oplyst, at RSF's medlemmer har en betydelig lavere fiskeintensitet i Gudenåen end med-lemmer af de to øvrige foreninger.
Omfanget af detail-handel
En lystfisker på tur har ofte et mindre forbrug i lokalområdet, via besøg hos køb-manden, tankstationen, eller bageren, som er knyttet til den enkelte fiskedag. Sam-tidig vil der også være en lokale personer, der tager på fisketur uden at have et for-brug overhovedet, ligesom der vil være besøgende med et noget større forbrug (re-saurant, forplejning). Forudsætninger fremgår af tabellen nedenfor.Tabel 3-4Forbrug per fiskedag for kategorier af lystfiskereForbrug perfiskedag20 kr.Argumentation
Type af lystfisker
Lokale årskortfiskere med køre-afstand kortere end 70 kmIkke-lokale årskortfiskere medkøreafstand længere end 70 kmPersoner, der fisker på dagkort
Mange korte 'hverdags-fisketure'uden et stort forbrug.Ture af længere varighed, bl.a. endel heldagsture med større forbrugTure af længere varighed, bl.a.mange heldagsture med størreforbrug. Kilde: Visitdanmark (2011)
100 kr.
173 kr.
Note: Det skal understreges, at forbrug per fiskedag ikke indeholder omkostninger til indkøb af fiske-grej idet disse indkøb overvejende ikke foregår i undersøgelsesområdet
Tabellen nedenfor viser, hvor meget nyskabt forbrug i lokalområdet laksefiskerieter årsag til, dvs. forbrug som der ikke ville være sket i lokalområdet, hvis der ikkehavde været laksefiskeri. Når de lokale fiskeres forbrug kun bidrager med 25% an-del skyldes det en antagelse om, at deres forbrug for en stor del ville falde i områ-det, også hvis der ikke længere var laksefiskeri.
14/18
Tabel 3-5 Forbrug per fiskedag for kategorier af lystfiskereType af lystfiskerDagkortfiskereBSFLokale årskortfi-skere*LSFRSKIkke-lokale årskortfiskereLedsagere på campingFiskedage2.90010.00010.0001.00010.00011.250Forbrug per dag173202020100173Nyskabt forbrug100%25%25%25%100%100%
3.2Lokaløkonomiskeffekt måles som'værditilvækst'
Den lokaløkonomiske effekt
Vi måler den lokaløkonomiske effekt i værditilvækst. Værditilvækst er en økono-misk term. Værditilvækst er et udtryk for, hvad erhvervene bidrager med til dendanske samfundsøkonomi og beregnes som værdien af produktionen minus værdi-en af de råvarer, hjælpestoffer og serviceydelser, der er medgået til produktionen.Værditilvæksten anvendes til aflønning af arbejdskraft og kapitalapperat og profit.Værditilvæksten sammenfatter de positive gevinster fra øget omsætning og beskæf-tigelse i ét samlet tal. Vi beregner den lokaløkonomiske effekt som den værditil-vækst, der falder indenfor undersøgelsesområdet.Der skelnes mellem direkte effekt og indirekte effekt. Den direkte effekt er deneffekt, der sker umiddelbart som følge af øget aktivitet - som den forøgelse i be-skæftigelse og værditilvækst butiksejeren oplever, fordi fiskerne køber ind i butik-kerne. Den indirekte effekt er de afledte effekter af denne forøgelse i omsætning ogbeskæftigelse. Hvis der kommer én mere i beskæftigelse som direkte effekt, så erdet en indirekte effekt, når vedkommende går til frisøren og bliver klippet.
Bruger VisitDen-mark 'standardtal'
Ifølge VisitDenmarks genererer 1.000.000 øget omsætning i turismeerhverv en di-rekte værditilvækst på ca. 350.000 kroner. Oven i denne gevinst er der en indirekteværditilvækst på ca. 320.000 kroner. De nævnte tal er i god overensstemmelse medlignende resultater fra andre undersøgelser2.Vi har antaget, at den direkte effekt tilfalder lokalområdet, mens kun 25% af denindirekte effekt tilfalder lokalområdet. Disse antagelser er skønnet ud fra en nyerenorsk undersøgelse (se. Peder Fiske, m.fl.,2012). De samlede lokaløkonomiske ef-fekter af lystfiskeriet er beregnet nedenfor.
2
En norsk undersøgelse (Peder Fiske, m.fl. (2012) angiver en samlet værditilvækst på 25%til 45% for fiskeområderne i Buskerud, Telemark og Vestfold. Og 64% for Oslo. Det passerpænt med de tal som er angivet i VisitDenmarks rapport fra 2011, hvor den direkte værdi-skabelse er angivet til 35% mens den samlede direkte og indirekte værdiskabelse er angivettil 65%. Det må antages, at den samlede lokale værdiskabelse i Olso også indeholder enstor del af de indirekte effekter, hvorimod den lokaløkonomiske effekt i mere tyndt befol-kede områder stort set kun indeholder den direkte effekt.
15/18
Nuværende omsæt-ning på 7,6 mio kr.
Tabel 3-6
Det lokaløkonomiske forbrug (omsætning) som følge af lystfiskeriet
NuværendeFiskekortOvernatningOmsætningI alt2.061.9502.070.0003.552.9507.684.900
uden laks øvre952.0501.012.0001.581.0613.545.111
Forskel1.109.9001.058.0001.971.8894.139.789
Værditilvækst aflaksefiskeriet på ca.2 mio. kr./årligt
Tabel 3-7
Den årlige lokaløkonomiske gevinst af lystfiskeriet, målt som værditilvækst.Nuværende fiskeri medudsætning af laksUden udsætningaf laks1.517.000Forskel
Direkte værditil-vækstIndirekte værditil-vækstI alt
3.288.000
1.771.000
512.0003.806.000
238.0001.756.000
274.0002.050.000
BeskæftigelseBeskæftigelseinkl. DCV ansatte
3,84,8 - 8,8
1,82,8 – 6,8
2,02-6
Note: Interval for beskæftigelse i tabellen angiver forskellige forudsætninger om, hvad dersker med DCV, hvis der ikke længere udsættes laks. Er lakseudsætninger krumtappen icenteret, således at et eventuelt stop af lakseudsætninger reelt vil føre til nedlukning af cen-teret med i dag ca. 5 medarbejdere? Eller vil centeret køre videre med øvrige aktiviteter ogsåledes kun miste ca. 1 årsværk, svarende til nuværende indsats for lakseudsætninger vedGudenåen?
God investering -fordi Gudenåen letkan modtage laks
Den viste værditilvækst med det nuværende fiskeri fremkommer på baggrund af definansieringskilder, der er nævnt i tabel 3.1, herunder et kommunalt tilskud, dergennem 2011 og 2012 har været på 300.000 kroner om året (og i både 2013 og2014 vil være på 600.000 kr.).Grunden til at man kan opnå et så godt resultat (stor værditilvækst) for relativt fåoffentlige midler, skyldes for detførsteen relativt høj betalingsvilje for lystfiskerisamtidigmed, at de lokale forhold giver gode muligheder for at skabe mulighederfor lystfiskeri uden yderligere store omkostninger, end til produktion og udsætningaf smolt.
Sammenfatning
Sammenfattende viser undersøgelsen:
16/18
›
At lystfiskeriet i Gudenåen med det nuværende omfang og kvalitet skaber etlokaløkonomisk forbrug på 7,7 millioner kr om året, og at det giver beskæfti-gelse til i størrelsesorden 5 - 9 fuldtidsarbejdspladser, afhængig af hvilke for-udsætninger der opereres med omkring beskæftigelsen på Danmarks Centerfor Vildlaks.At det lokaløkonomiske forbrug ville blive reduceret til ca. 3,5 millioner kro-ner om året og 3 - 7 fuldtidsarbejdspladser, såfremt det udsætningsbaseredelaksefiskeri ikke fandtes.At den fælles-kommunale investering i lystfiskeriet på tidligere 300.000 årligt(for 2013 og 2014: 600.000 kr) er en god investering, fordi den giver en ge-vinst i form af en værditilvækst på størrelsesorden 2 millioner kroner om året.(3.806.000- 1.756.000 i Tabel 3-7).At hver lystfiskerfanget laks genererer en omsætning i lokaløkonomien på ca.6.400 kr., hvilket i det lys giver laksen en pris per kilo på ca. 1.600 kroner/kg.Det skal understreges, at den samlede omsætning per lystfiskerfanget laks erbetydelig større, da denne undersøgelse ikke inddrager store udgiftsposter somindkøb af fiskegrej og de fulde transportomkostninger til fiskevandet.
›
›
›
3.3
Øvrige effekter af laksefiskeriet
Laksefiskeri bidrager med andet end økonomisk omsætning og nedenfor giver vien kort opremsning af øvrige effekter - effekter somharen reel økonomisk værdi,men som det vil kræve en mere omfattende analyse at kvantificere.BosætningDer er påvist flere eksempler på personer, hvis valg af bopæl i lokalområdetskyldes den nemme tilgængelighed til laksefiskeriet. Det er naturligvis vanskeligtat vurdere, hvor mange personer der er tale om. Repræsentanter for de to lystfisker-foreninger mener, at det sandsynligvis er i størrelsesorden af 10 personer, hvor lak-sefiskeriet har været udslagsgivende for valg af bopæl. Om den laksefiskeri-betingede bosætning er positiv ud fra et lokaløkonomisk perspektiv afhænger af depågældende personers tilknytning til arbejdsmarkedet og forbrug af sociale ydelser.Repræsentanten for VisitRanders nævner, at 'laksen' bidrager til et positivt image,idet dens tilstedeværelse signalerer natur, friskhed og renhed. Det er derfor natur-ligt, at henvisninger til laks ofte optræder i den turistmæssige profilering af Ran-ders-området.De to større lystfiskerforeninger i lokalområdet (Bjerringbro, Langå) tilbyder etforeningsliv rettet mod dets medlemmer, herunder særlige aktiviteter for seniorerog juniorer. Repræsentanter for begge foreninger fortæller, at aktivitetsniveauet(særligt for Bjerringbro-foreningen) vil blive reduceret betydeligt, hvis ikke lakse-fiskeriet skabte opmærksomhed og interesse for foreningerne.De lokale lystfiskerforeninger bidrager på et frivilligt grundlag til forskelligeaktiviteter til fremme af vandløbenes trivsel, biodiversitet, m.v. Det sker i form afvandløbsforbedringer og forbedring af gydepladser. Foreningerne oplyser, at akti-vitetsniveauet sandsynligvis ville være lavere, hvis ikke laksefiskeriet skabte op-mærksomhed og interesse for foreningerne.
Bidrager til positivtimage
Det lokale liv (soci-al-kulturel kapital)
Miljøarbejde
17/18
3.4
Kan den lokal-økonomiske effekt øges?
Den lokaløkonomiske effekt af laksefiskeriet i Gudenåen kan øges på flere måder,og dette afsnit nævner kort de muligheder som er bragt i forslag af repræsentanterfor lystfiskeri og turisme i området.Indenfor de nuvæ-rende rammer (spær-ringen ved Tange søopretholdes)Med Tangeværket som hindring for gydning og lakseopgang opstrøms Tange sø vilinitiativer indenfor denne begrænsning være rettet mod at optimere lystfiskeriet, sådet kan tiltrække yderligere lystfiskere. Mulige aktiviteter vil være:
›
Bedre formidlingaf lystfiskeriet, herunder en samlet kommunikationsplat-form for Gudenålaksefiskeriet med løbende opdateringer af fangster, formid-ling af laksefiskeriet i dag og historisk, etablering af 'Laksens Hus' ved Gu-denåen, m.v.Supplerende aktivitetersom giver en større oplevelsesværdi omkring fiske-riet. Eksempler kunne være undervandskameraer ved strygområder ved åen,tilbud om guidning, pakkeløsninger med overnatning-guidning-madlavning-information om fiskeriet, nye sammensætninger af lystfiskerture (såsom kom-binationer af wellness, lystfiskeri, madlavning).Bredere udvalg afovernatningsmulighederØge laksebestandens størrelse.Antallet af opgangslaks kan øges på to må-der: Udsætningerne kan øges og/eller mulighederne for reetablering af en selv-reproducerende laksebestand kan forbedres. Der er en række eksempler på lo-kaliteter (eksempelvis i den sydsvenske elv Lagan og også islandske elve),hvor der udsættes et langt større antal laks end gydeforholdene i det pågæl-dende vandsystem umiddelbart tilsiger. En fordobling af smoltudsætninger vilgive en øget lakseopgang som sandsynligvis vil øge efterspørgslen efter lakse-fiskeriet.
›
››
Ved sikring af pas-sageforhold forlaks/smolt omkringTange sø
Et langt mere radikalt scenarie består i at skabe passageforhold for laks/smolt om-kring Tange sø, enten ved at reetablere å-strækningen eller på anden vis sikre op-gangsforhold. Dette vil muliggøre en betydelig udvidelse af de strækninger, hvor-ved der kan udøvres laksefiskeri. Fiskeriet vil komme til at foregå på mere varie-rende vandløbsstrækninger, hvilket sandsynligvis vil tiltrække visse typer af lystfi-skere i større grad, særligt fluefiskere.DTU Aqua (2011) har skitsemæssigt angivet den socio-økonomiske værdi af hav-ørred- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af forberede passagefor-hold ved Tangeværket. På baggrund af generelle data om værdien af lystfiskerfan-gede laks og havørreder i Danmark (2.500-3.000 kr. pr. kg) og ud fra en vurderingaf den forventede havørred- og lakseopgang (26.000 individer) og en forventet fi-sketryk på denne opgang (10% af opgangsfiskene opfiskes) anslås en fremtidigværdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen på 38,4 - 53,7 mio. kr. årligt.
18/18
Bilag 1: InterviewpersonerAnne-Mette Knattrup, Turistchef, VisitRanders, Randers TuristbureauErvin Rokkjær, ejer, Langå Camping,
Gert Holdensgaard, direktør, Danmarks Center for VildlaksHenrik Leth, Brakvand.dkJan Hyllested, formand, Randers LystfiskerklubLars Kielsgaard, Langå SportsfiskerforeningRené Busk, ejer, Lystfisk.dkSteffen Toft, Formand, Bjerringbro & Omegns SportsfiskerforeningSteen Lindkvist Nielsen, formand, Hadsten LystfiskerforeningSteen Pedersen, ejer, Bamsebo CampingThorbjørn Lager, formand, Gudenåsammenslutningen
Bilag 2: MaterialeFAO, Food and Agriculture Organisation of the United Nations (2010):Methodol-ogies for assessing socio-economic benefits of European inland recreational fish-eries.EIFAC Occational Paper No. 46Fiske, Peder m.fl. (2012):Sluttrapport og evaluering av oppleieprosjektet i Trond-heimsfjorden (korrigeret versjon av NINA rapport 546),NINA Rapport 854Jensen, Frank (1982):Gudenålaksen.Natur og Museum, Naturhistorisk Museum,Århus.Koed, Anders (2012):'Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havør-red- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4C og Model 7, Miljøministeriet og Fødevareministeriet, 2002. Gudenåens passageved Tangeværket - sammenfatning af skitseprojekt'.DTU Aqua.Miljøministeriet, Fødevareministeriet (2002):Gudenåens Passage ved Tangevær-ket – sammenfatning af skitseprojektMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2010):'Lystfiskeri i Danmark.Hvem? Hvor meget? Hvordan?'.Sammenfatning af undersøgelsen af den sam-fundsøkonomiske værdi af lystfiskeri i Danmark, foretaget af COWI og Fødevare-Økonomisk InstitutSportsfiskeren,Medlemsblad for Danmarks Sportsfiskerforbund, nr. 3 2010VisitDenmark (2011):Turismens økonomiske betydning i Danmark 2008,Visit-Denmark, 2011.
