Miljøudvalget 2013-14
L 44 Bilag 1
Offentligt
Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havørred- og laksefiskeriet iGudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4 C og Model 7, Mil-jøministeriet & Fødevareministeriet 2002. Gudenåens passage ved Tangeværket– sammenfatning af skitseprojektAnders Koed, d. 15. november 2012
Forbedret op- og nedstrøms passage for laks ved Tange og Tange Sø i forhold til den nu-værende situation vurderes, at være afgørende for om der kan opbygges en selvreprodu-cerende bestand af laks i Gudenåen. Da den oprindelige Gudenålaks er uddød, må enevt. genopbygningen af en laksebestand i alle tilfælde baseres på udsætninger af laks fraandre vandløb. Laks af Vestjysk afstamning vil formentlig være godt egnede til detteformål.Model 7 (Miljøministeriet & Fødevareministeriet 2002) vurderes, at give basis for selvre-producerende havørred- og laksebestande. Model 4C vurderes forsigtigt, at skabe grund-lag for selvreproducerende havørred- og laksebestand opstrøms Tange Sø. Denne vurde-ring er behæftet med stor usikkerhed, hvilket især skyldes at dødeligheden for ungfisk aflaks eller havørred, i den øvre del af Tange Sø ikke kendes præcist. Der er således risikofor at Modellen ikke tillader selvreproducerende havørred- og laksebestand opstrømsTange Sø.I 2007 udarbejdede Cowi en rapport for Danmarks Naturfredningsforening, ”Suppleringaf beslutningsgrundlag for Gudenåens passage ved Tangeværket”. Model 11 i denne rap-port, har de samme fiskerimæssige fordele som Model 7, men er samtidig billigere atgennemføre.Såfremt man ønsker at udsætte laks i Gudenå anbefales det, at der udsættes laks afdansk afstamning, dvs. laks fra vestjyske vandløb. Laks forventes primært at reproduce-re i hovedløbet opstrøms omløbsstryget, i Borre Å og i omløbsstryget, såfremt egnedeforhold gives i sidstnævnte. Der er usikkerhed om størrelsen af det nuværende laksepro-duktionspotentiale i hovedløbet mellem Silkeborg Lang Sø og Kongensbro, men ligesomfor havørred vurderes det, at der i løbet af få år kan skabes et godt produktionspotentialefor laks her. I flere af tilløbene, (Borre Å, Gjern Å, Hinge Å og Linå) er der allerede underde nuværende forhold gode forudsætninger for naturlig reproduktion af laks og havørred.CVR-nr. DK 30 06 09 46
Såfremt der skabes grundlag for en selvreproducerende laksebestand i Gudenåens ho-vedløb mellem Silkeborg Lang Sø og Tange, forventes det samlede smoltnedtræk af laksog ørred at blive i samme størrelsesordnen som de i Tabel 1 viste.
Danmarks Tekniske UniversitetInstitut forAkvatiske Ressourcer
Vejlsøvej 398600 Silkeborg
Tlf.Dir.Fax
33 96 33 0089 21 31 3433 96 31 50
Der er dog en rimelig sandsynlighed for, at den samlede produktion af laks og ørred bli-ver større end for ørred alene (Tabel 1), da yngel og ungfisk af laks og ørred ikke har100 % habitatoverlap. Kennedy (1980) observerede således, at biomassen af ungfisk aførred og laks i et vandløb var 45 % højere når begge arter var til stede, end når aleneørred var til stede (bemærk at laks primært vil have størstedelen af sit opvækstopmrådei hovedløbet, og at en forøgelse af den samlede smoltproduktion, ved tilstedeværelsen afbåde ørred og laks, således hovedsageligt forventes her).
2
Tabel 1. Forventet smoltproduktion, smoltnedtræk og havørredopgang ved Model 4C og Model 7. Nuværende værdier er givet til sammenligning.NuværendeModel 4CModel 7, samt nu-Model 7, forudsatværende forholdforbedringer af deuændrede.fysiske forholdm.m.Smoltproduktion i omløbsstrygIngen13.00019.00019.000Smoltproduktion i tilløbene mellem12.00012.00012.00036.000Silkeborg Langsø og TangeværketSmoltproduktion i det gendannede0035.00047.000hovedløb mellem Kongensbro ogomløbsstrygSmoltproduktion i hovedløb mellem06.0006.00044.000Silkeborg Langsø og KongensbroSmoltnedtræk forbi Tangeværket1.8004.80067.000153.000Smoltproduktion nedstrøms Tange-03.0003.00010.000(3værket60015.00048.000(1Smoltnedtræk ved Randers (kun112.000(1medregnet smolt produceret i hoved-løbet og tilløb opstrøms Tangevær-ket)Havørredopgang (kun medregnet1303.00011.00026.000smolt produceret i hovedløbet og til-løb opstrøms Tangeværket)(21)Der er taget højde for en dødelighed (”instantaneously mortality”) på 0,01 pr. km for smolt produceret nedstrøms Tange.2)Der er regnet med en fiskeridødelighed på 23 % i Randers Fjord (Nielsen, 1985).3)Smoltproduktion beregnet under forudsætning at Model 8 også gennemføres.
Danmarks Tekniske UniversitetInstitut forAkvatiske Ressourcer
Vejlsøvej 398600 Silkeborg
Tlf.Dir.Fax
33 96 33 0089 21 31 3433 96 31 50
Der er ikke lavet en egentlig analyse af værdien af det rekreative fiskeri ved genskabelseaf fiskepassage ved Tangeværket og Tange Sø.For Skjern Å blev der lavet en analyse i 2002 (Dubgaard et al. 2002). På daværendetidspunkt var værdien for Skjern Å, 2,8 – 4,6 mio. kr. En fremskrivning af denne værdi tilnutidsværdi kan gøres. Det mest korrekte vil være at gøre det i forhold til antallet af lyst-fiskere som fisker efter laks og havørred (Jacob Ladenburg, personlig kommunikation).Dette tal kendes ikke. Derfor er det alternativt valgt at fremskrive i forhold til stigningenaf fangsterne af laks og havørred i Skjern Å i 2011 (1200 laks + 380 havørred i 2011,mod 84 laks og 146 havørred i 2002) samt en indeksregulering/dyrtidsregulering på 3 %pr. år. På denne baggrund er den anslåede værdi af laksefiskeriet i Skjern Å i dag 40 –50 mio. kr., svarende til godt 3.500 kr. pr kg laks. Forudsætninger for at dette tal ”hol-der” er, at antallet af lystfiskere som fisker efter laks ved Skjern Å er øget tilsvarendelaksefangsterne ved Skjern Å i perioden.I 2010 blev der lavet en analyse af lystfiskernes bidrag til den danske økonomi (Jacob-sen, 2010). Sammenholdes disse tal med tal fra Sparrevohn et al. 2011, kan værdien aflystfiskerfangede havørreder opgøres til 2.500 – 3.000 kr. pr. kg.På denne baggrund anslås nutidsværdien af lystfiskerfangede havørred eller laks til 2.500– 3.500 kr. pr. kg.I det følgende antages det at laks og havørred som produceres i Gudenåen, som følge afen evt. restaurering/naturgenopretning, vil have en værdi af 2.500 – 3.500 kr. pr. kg.Denne antagelse sker underforudsætning af, 1. at der er et yderligere potentiale for atlystfiskerfange laks og havørred tilstede, samt 2. at værdien af dette potentiale til svarerden overfor givne værdisætning.Model 4C:Å- Forudsættes en opgang på 3.000 stk. laks eller havørred til Gudenåen (som angivet iTabel 1), en gennemsnitsvægt på 2,5 kg (lavt anslået hvis laks medregnes) og tilladesder et fisketryk på ca. 10 % (som det sker i de Vestjyske laksevandløb i dag), kan vær-dien af et fremtidigt fiskeri i Gudenåen ved skabelse af passage ved Tange Sø og Tange-værket, forsigtigt anslås til at være 1,9 – 2,6 mio. kr. årligt.Hav- Hertil kommer den værdi som skabes via kystfiskeriet efter havørred. Anslås engennemsnitsvægt på 1,7 kg, lystfiskeritrykket fra kystfiskeriet til ca. 20 %, vil der årligtfanges ca. 600 af fiskene angivet i Tabel 1 på kysten, svarende til en værdi på 2,6 – 3,6mio. årligt.CVR-nr. DK 30 06 09 46
Tilsammen giver dette en værdi på 4,4 – 6,2 mio. kroner årligt ved at gennemføre Model4C.
Danmarks Tekniske UniversitetInstitut forAkvatiske Ressourcer
Vejlsøvej 398600 Silkeborg
Tlf.Fax
33 96 33 0033 96 31 50
www.aqua.dtu.dk
Model 7:Å- Forudsættes en opgang på 11.000 laks eller havørred til Gudenåen (som angivet iTabel 1), og tillades der et fisketryk på ca. 10 % (som det sker i de Vestjyske laksevand-løb i dag), kan værdien af et fremtidigt fiskeri i Gudenåen ved skabelse af passage vedTange Sø og Tangeværket, forsigtigt anslås til at være 6,9– 9,6 mio. kr. årligt.Hav- Hertil kommer den værdi som skabes via kystfiskeriet efter havørred. Anslås lystfi-skeritrykket fra kystfiskeriet til ca. 20 %, vil der årligt fanges 2.200 af fiskene angivet iTabel 1 på kysten, svarende til en værdi på 9,3 – 13,1 mio. årligt.Tilsammen giver dette en værdi på 16,2 – 22,7 mio. kroner ved at gennemføre Model 7.Model 7, forudsat forbedringer af de fysiske forhold:Å- Forudsættes en opgang på 26.000 laks eller havørred til Gudenåen (som angivet iTabel 1), og tillades der et fisketryk på ca. 10 % (som det sker i de Vestjyske laksevand-løb i dag), kan værdien af et fremtidigt fiskeri i Gudenåen ved skabelse af passage vedTange Sø og Tangeværket, forsigtigt anslås til at være 16,3 – 22,8 mio. kr. årligt.Hav- Hertil kommer den værdi som skabes via kystfiskeriet efter havørred. Anslås lystfi-skeritrykket fra kystfiskeriet til ca. 20 %, vil der årligt fanges 5.200 af fiskene angivet iTabel 1 på kysten, svarende til en værdi på 22,1– 30,9 mio. årligt.Tilsammen giver dette en værdi på 38,4 – 53,7 mio. kroner ved at gennemføre Model 7og en samtidig forbedring af de fysiske forhold.
Tabel 2. Socioøkonomiskværdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen ved gennemfø-relse af Model 4C, Model 7 samt Model 7 og samtidig forbedring af de fysiske forhold.Værdien af det nuværende fisker er givet til sammenligning.LøsningMin (mio. kr. pr. år)Max (mio. kr. pr. år)Nuværende0,20,3Model 4C4,46,2Model 716,222,7Model 7 + forbedringer38,453,7
KonklusionVærdien af lystfiskerfangede laks og havørred i denne analyse er anslået indirekte ud fraeksisterende rapporter og undersøgelser. For at få mere præcise tal for den socioøkono-miske værdi, bør der laves en opdateret analyse af værdien af det rekreative fiskeri efterlaks og havørred. En sådan påtænkes gennemført for Skjern Å i 2013 – 2014, i Fiskeple-jeregi, og vil kunne medvirke til at udgøre et sådant et grundlag.
5
Beregningerne er baseret på havørred, som har en lavere gennemsnitsvægt end laks, ogsom fanges både på kysten og i åen. Laks vil udelukkende indgå i lystfiskeriet i åen.Værdien af laksefiskeriet i åen vil være højere end for havørred da laks i gennemsnit vilveje ca. det dobbelte af havørreder. Derfor vil tallene i Tabel 2 formentlig være højerehvis der etableres en selvreproducerende laksebestand i Gudenåen efter evt. gennemfø-relse af et naturgenopretningsprojekt som skaber passage forbi Tange Sø.Ud fra en relativ betragtning vurderes værdierne af de respektive modeller at være direk-te sammenlignelige. Dette med forbehold for at den fiskeribiologiske vurdering af Model4C, som tidligere nævnt, er behæftet med stor usikkerhed. Der er risiko for at Modellenikke tillader selvreproducerende havørred- og laksebestande opstrøms Tange Sø.
6
ReferencerDanmarks Naturfredningsforening. 2007. Supplering af beslutningsgrundlag for Guden-åens passage ved Tangeværket. Udarbejdet af COWI.Dubgaard, A., Kallesøe, M.F., Petersen, M.L. og Ladenburg, J. 2002. Cost-benefit analyseaf Skjern Å-projektet. Skrifter fra Institut for Økonomi, Skov og Landskab Samfun-densvidenskabelig serie 9. Udarbejdet til Skov- og Naturstyrelsen i forbindelse med Wil-hjelmudvalgets arbejde med at frembringe et grundlag for en national handlingsplan forbiologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse.Hansen, J. A. 1997. Aspekter af smoltudtræk og sammenligning af dødeligheder for vild-og dambrugssmolt af ørred (SalmotruttaL.) og laks (SalmosalarL.) i Gudenåen 1996.Specialerapport, Biologisk Institut, Afdeling for Zoologi, Århus Universitet, 92 pp + bilag.Kennedy, G. J. A. 1980. Population changes after two years of salmon (SalmosalarL.)stocking in upland trout (SalmotruttaL.) streams. Journal of Fish Biology 17, 577-586.Jacobsen, L-B. 2010. Lystfiskeriet bidrag til dansk økonomi. FOI-Working paper nr.2/20101.Miljøministeriet & Fødevareministeriet 2002. Gudenåens passage ved Tangeværket –sammenfatning af skitseprojekt.Miljøministeriet 2004. National forvaltningsplan for laks.Munk, K. & J. L. Thomsen, 1995. Udtræk af blankål,Anguilla anguilla(L.), udsatte lak-sesmoltSalmo salarL., opstrøms passage af fisk ved Vestbirk Vandkraftanlæg, samtaspekter af rovfiskebestanden i øvre Gudenå. Speciale rapport, Biologisk Institut, Afde-ling for Zoologi, Århus Universitet, 127 sider.Thomassen, N. L. 1998. Udtræk af vilde og dambrugsopdrættet ørred (SalmotruttaL.)og laks (SalmosalarL.) smolt i Gudenåen 1996. Specialerapport, Biologisk Institut,Odense Universitet, 111 pp.Plesner, T. 1994. Udtræk af ørredsmolt (SalmotruttaL.) og nedstrøms passage af fiskved Vestbirk Vandkraftanlæg på Gudenåen. Specialerapport, Biologisk Institut, ÅrhusUniversitet. 60 pp.Sparrevohn, C. R., Storr-Paulsen, M. og Nielsen, J. 2011. Eel, seatrout and cod catches inDanish recreational fishing. DTU Rapport Nr. 240-2011.
7
