Det sidste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 44:

Forslag til lov om ophævelse af lov om udnyttelse af vandkraften i Gudenaa og ændring af lov om vandløb.

Af miljøministeren (Ida Auken).

(Fremsættelse 24.10.2013).

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver først ordet til Venstres ordfører, hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Tak. Dette lovforslag indebærer en ophævelse af den nuværende lov om udnyttelse af vandkraften i Gudenåen. Det betyder, at driften af Danmarks største vandkraftværk, Tangeværket, ikke længere hviler på den særlige koncessionslov fra 1918. I stedet vil værkets fortsatte drift basere sig på den almindelige lovgivning, herunder vandløbsloven. Det betyder, at Tangeværket kan søge vandløbsmyndigheden, Viborg Kommune, om tilladelse til fortsat udnyttelse af vandkraften.

Som anført i bemærkningerne til lovforslaget vurderer Miljøministeriet, at værket kan fortsætte driften efter ophævelsen af koncessionen. Venstre noterer sig således, at denne ophævelse af koncessionen ikke i sig selv vil få nogen betydning for Tangeværkets fremtid. Med lovforslaget tager vi ikke stilling til værkets fortsatte drift eller forvaltningen af området omkring værket, herunder den 13 km lange Tange Sø. Netop naturperlen Tange Sø har jo givet anledning til en levende debat i snart 20 år. Berlingske Tidende har ligefrem døbt debatten for det store midtjyske søslag, og der er givetvis rigtig mange borgere, der ser frem til en endelig afgørelse i denne vigtige og principielle sag.

Denne afgørelse får de så ikke med det her lovforslag. I stedet for er der lagt op til en endelig afgørelse af søens fremtid i forbindelse med gennemførelse af EU's vandrammedirektiv for perioden 2015-2021, og derfor kan vi forvente en endelig politisk stillingtagen omkring 2015, om et par år.

Når man læser høringssvarene til lovforslaget, kan man forvisse sig om, at vandene fortsat skiller kraftigt i spørgsmålet om Tange Sø. Lad mig nævne, at Danmarks Naturfredningsforening går målrettet efter en tilbageførelse af Gudenåen til det oprindelige leje fra før 1920. Danmarks Naturfredningsforening ønsker dermed en tømning af Tange Sø med en noget overraskende argumentation i naturgenopretning.

Det rejser naturligt behovet for en bred folkelig debat om, hvad der egentlig er dansk natur. Er det virkelig naturgenopretning at fjerne en idyllisk sø, der har eksisteret i snart 100 år? Hvem skal have magten til at definere, hvad der er ægte dansk natur? Skal lokalbefolkningen have afgørende indflydelse i sager om indgreb i den eksisterende natur, eller er det nogle beslutninger, der skal træffes langt væk derfra? Skal vi ikke anerkende, at den danske natur er formet af mennesker, vore forfædre, i bestræbelserne på at skabe udvikling og fremgang, og er nogle arter som f.eks. laksen finere og vigtigere end andre, herunder de mange arter fugle, fisk og planter, der har tilpasset sig Tange Sø igennem årtier?

Venstre ser frem til en saglig og principiel debat om disse grundlæggende spørgsmål, der givetvis har bred interesse i befolkningen. Det står klart for mig, at en tømning af Tange Sø har meget vidtrækkende, negative konsekvenser, ikke mindst for den lokalbefolkning, der dagligt må leve med forholdene.

Et andet vidtgående forslag om Tange Søs fremtid går på at anlægge et kunstigt omløbsstryg fra Ansdæmningen til Tange langs søens østlige bred, ca. 6 km. Også dette forslag har en række negative konsekvenser, foruden at det koster rigtig mange penge. Og mon ikke det skurrer fælt i ørerne på mange, at man vil grave en 6 km lang kunstig kanal, der leder Gudenåens vand helt uden om Tange Sø, som dermed bliver en stillestående, relativt lavbundet sø uden vandgennemstrømning. Jeg sætter et meget stort spørgsmålstegn ved, om et sådant indgribende og dyrt projekt virkelig står mål med de gevinster, man samlet set måske kan opnå.

Når fremtiden for Tange Sø senere skal fastlægges, vil Venstre tage udgangspunkt i en bevarelse af Tange Sø med gennemstrømning af Gudenåens vand. Ud fra en helhedsmæssig vurdering af de mange forskellige interesser knyttet til Tange Sø og Tangeværket er det den bedste løsning. Vi opfatter Tange Sø som et kulturlandskab formet af mennesker, der samtidig er blevet en værdsat del af dansk natur, et flot stykke natur, der nydes af rigtig mange mennesker, lokale på egnen samt rigtig mange besøgende turister, kanofarere, sejlere, ornitologer, cyklister, lystfiskere og mange andre, der kommer langvejs fra.

Afslutningsvis vil jeg bemærke, at et fungerende Tangeværk sammen med Energimuseet i Tange på bedste vis forener naturgrundlag, kulturlandskab, arkitektur og historie til et samlet hele. De snurrende generatorer på Tangeværket har ikke nogen betydning for nutidens elforsyning, men de udgør et nationalt fyrtårn for vedvarende energi og er et lysende eksempel på grøn energi for de mange, mange skoleelever og andre, der besøger denne nationalt anerkendte attraktion. Det er værd at værne om. Jeg glæder mig derfor over, at dette lovforslag muliggør fortsat drift af Tangeværket på et bæredygtigt, forretningsmæssigt grundlag.

Med disse bemærkninger skal jeg erklære, at Venstre er positiv over for lovforslaget.

Tak til Venstres ordfører. Det var præcis 5 minutter. Tak. Så er det Socialdemokraternes ordfører, hr. Jens Joel.

Tak for det. Som Venstres ordfører allerede har sagt, er det her lovforslag jo grundlæggende set et spørgsmål om normalisering af koncessionsforholdene eller det juridiske grundlag, som Gudenaacentralen drives på. Vi sikrer med det her, at vi kommer over på mere almindelige forhold, kan man sige, og ikke fortsætter på en særlov, som har været gældende i snart 100 år.

Diskussionen om Tange Sø, Gudenåen, vandkraftværket, faunapassagerne osv. er en ret kompliceret diskussion. Det har derfor også flere gange været heftigt diskuteret i Folketinget, bl.a. i forbindelse med koncessionsforlængelserne i 2001, 2003 og 2008, med bemærkningen om, at nu skulle der findes en løsning.

Der er også blevet udarbejdet indtil flere løsningsforslag om en faunapassage, et langt omløbsstryg, som det kaldes, men det er både en kompliceret og jo ikke gratis løsning, der har været præsenteret. Midlerne hertil har endnu ikke været der, og jeg vil sige det på den måde, at jeg og Socialdemokraterne mener, det er en vigtig diskussion, som vi selvfølgelig ser frem til at komme tilbage til. Men når alt kommer til alt, er det bare ikke det, der er på dagsordenen i dag.

I dag handler det udelukkende, som jeg nævnte, om normalisering af det juridiske grundlag for driften, og dagens forslag påvirker ikke, hvilke løsninger af den ene eller den anden art vi senere kan finde på at lave.

Høringssvarene har vist et udbredt ønske om at forlænge koncessionen i yderligere 2 år, således at der gives mere tid til at finde frem til en holdbar løsning, og det har vi lyttet til. Derfor bliver det jo sådan set de næste 2 år og i øvrigt anden vandplansperiode, der kommer til at danne rammen om den løsning, som skal sikre vandrammedirektivets krav om god økologisk tilstand.

Socialdemokratiet er selvfølgelig optaget af at sikre det danske vandmiljø og Gudenåens vandkvalitet, men som jeg har nævnt et par gange, bliver der ikke taget stilling til, hvad der skal eller for den sags skyld ikke skal ske på det område.

Med baggrund i det støtter Socialdemokratiet forslaget og ser frem til udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren. Så er det Dansk Folkepartis ordfører, hr. Jørn Dohrmann.

Tak for det. Vi kan også fra Dansk Folkepartis side sige, at vi sagtens kan skille de her to ting ad, for vi er også af den opfattelse, at der vil ske det, at hvis man begyndte at diskutere, om søen skulle nedlægges, kunne den her debat godt tage lidt lang tid. Her taler vi bare om, at man ligesom overgår til almindelige produktionsvilkår for et kraftværk, som det her jo er. Det er jo Gudenaacentralen, som egentlig bare skal videreføre sin drift, men nu på almindelige vilkår, så det kan vi sagtens være med til i Dansk Folkeparti.

Så glæder vi også over, at det på et senere tidspunkt skal diskuteres, hvordan naturforholdene i området så skal være, men hvis man går ind i den her diskussion på den anden præmis, skal man jo ligesom også kunne sige, at det er to forskellige ting, vi diskuterer.

Så vi støtter forslaget, som det er lagt frem her, og derfor ser vi også frem til udvalgsbehandlingen, for der er jo blevet rejst nogle spørgsmål i forbindelse med, at der er kommet nogle høringssvar. Derfor synes vi jo også, at det er godt, at man får den store diskussion på det her område, for vi vil alle sammen være med til at bevare natur og miljø, men samtidig også bevare det gode ved, at man har nogle kraftværker, som både kan give kraft og varme, hvis man bruger strømmen til en elpatron, eller energi – det kan være lys og den slags ting – så Dansk Folkeparti er glade for, at man også får strøm ud af kontakterne til daglig.

Derfor: Vi ser frem til udvalgsbehandlingen, men støtter forslaget her.

Tak til ordføreren. Så er det Det Radikale Venstres ordfører, fru Lone Loklindt.

Som vi har hørt i dag allerede, er Tange Sø og Gudenåen naturområder, som har stor betydning for rigtig mange borgere, både dem fra Ans og omegn, men også for lystfiskere og naturelskere fra hele landet, som kommer til området. Der er stærke holdninger til søens bevarelse, til omløbsstryg og tilbageførsel af Gudenåen, som den var engang.

Men det er ikke det, det her lovforslag, L 44, handler om. Det handler om at ophæve koncessionen til at drive vandkraftværket ved Tange Sø, men dog først 2 år efter at loven er trådt i kraft. Koncessionsordningen er forældet, og der er ikke særlige grunde til, at vi her i Folketinget skal regulere én forsyningsvirksomheds forhold ved særlove længere. Men ophævelsen har ikke betydning for natur- og miljøforholdene i området; der er ingen hensyn til natur og miljø, der taler imod en ophævelse.

Høringssvarene har affødt en vis tvivl med hensyn til virkningen af koncessionens ophør, men en ændring af overgangsbestemmelser giver Gudenaacentralen tid til at indrette sig på, at Tangeværkets drift fremover skal være omfattet af de almindelige regler. I forbindelse med udarbejdelse af andengenerationsvandplaner skal der i 2015 tages formelt stilling til spørgsmålet om den økologiske tilstand og også den økonomiske omkostning, som det måtte indebære.

Pligten til vandløbsvedligeholdelse og udsætning af fisk er ikke fremover fastsat i koncessionsloven, men det bliver reguleret i vandløbsloven, og det mener vi sådan set fra Radikale Venstres side er helt betryggende. Vi er positive over for loven og ser frem til udvalgsarbejdet

Tak til den radikale ordfører. Så er det Socialistisk Folkepartis ordfører, fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Det går jo gerne sådan, når vi afvikler ordførerrækken, at der bliver mindre og mindre at sige om et lovforslag. Jeg vil godt starte med at sige, at jeg synes, at området omkring Tange Sø er fantastisk, det er unikt. Jeg har besøgt det, og jeg er også ret imponeret over det. Derfor tror jeg også, at der udestår nogle vigtige diskussioner om områdets fremtid. Der er mange forskellige interesser i forhold til naturforholdene omkring værket. Det er en spændende diskussion i sig selv, men nok ikke en diskussion, vi kommer til at tage her i dag. For lovforslaget handler jo udelukkende om, på hvilke vilkår Tangeværket skal drives i fremtiden. Og der er vurderingen jo, at det ikke længere skal foregå ved en særlov, men efter de helt almindelige bestemmelser, som alle andre opererer efter. Det synes vi sådan set i SF er sund fornuft, og derfor støtter vi naturligvis det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Per Clausen for Enhedslisten.

Diskussionen om Tangeværkets fortsatte eksistens, bevarelse af Tange Sø eller – på den anden side – det modsatte, nemlig at man etablerer den fri adgang for vand og laks og ål, som der var tilbage for omkring 100 år siden, er jo en meget omfattende og meget stor diskussion, som der er meget stærke holdninger til. Jeg vil også gå så vidt som til at sige, at en af vanskelighederne i den sag vel er, at der for så vidt er fornuftige argumenter for begge standpunkter. Og derfor kan man selvfølgelig sige, at det måske er en af forklaringerne på – der er nok en forklaring mere – at Folketinget med jævne mellemrum har forlænget den her koncession og så henvist til, at næste gang vil man tage stilling til de store spørgsmål.

Nu gør vi så det, at vi ophæver loven, og det synes jeg for så vidt er fornuftigt nok. Når man læser lovforslagets bemærkninger og de høringssvar, der er kommet fra ministeriet, kan man se, at der jo gøres meget ud af at beskrive, hvorfor ophævelsen af denne lov intet betyder for det, der er det store slagsmål og den store diskussion, og det tror jeg er rigtigt. Men det er også klart, at når det er svært at komme længere til at drage en endelig konklusion i forhold til Tange Søs fremtid, er det jo ikke bare et udtryk for, at der er nogle store uenigheder om det. Det er selvfølgelig også udtryk for, at hvis man for alvor skulle gå i gang med at lave egentlige radikale forandringer, ville det også kræve ganske store investeringer, hvorom man kan sige, at viljen og evnen og muligheden for at finde de penge måske er begrænset.

Der er ikke nogen tvivl om, at Enhedslisten gerne medvirker til at støtte det her lovforslag. Vi mener, at det giver fornuftige muligheder for, at den elproduktion, der er på Tangeværket – og det er jo fuldstændig rigtigt, at elproduktionen i sig selv betyder ingenting – får mulighed for at fortsætte. Og jeg deler sådan set Venstres ordførers opfattelse af, at det sådan, hvad skal man sige, kulturhistoriske, industrihistoriske og energihistoriske element i Tangeværket selvfølgelig er væsentligt, og det er jo et eller andet sted også rigtigt, at når man snakker om at genskabe natur, lave naturgenopretning, er det jo altid en diskussion om, hvilket årstal man har tænkt sig at genoprette tilbage til, for den oprindelige, naturlige natur finder vi jo kun ganske få steder i Danmark.

I virkeligheden vil jeg også sige, at når jeg læser argumentet for at gå tilbage til naturtilstanden før Tangeværket, synes jeg sådan set, at de stærkeste og bedste argumenter er dem, som refererer til, at det kan betyde noget for biodiversiteten, noget for fisks muligheder osv. – der synes jeg at der er nogle vigtige argumenter. Men så må man jo bare også konstatere, at der faktisk er sket det i forløbet, at Tangeværkets eksistens også har skabt en naturtilstand, som har nogle oplagte kvaliteter og jo ikke mindst giver nogle enestående muligheder for rekreativ udfoldelse.

Så et eller andet sted er jeg måske meget godt tilfreds med, at jeg den her gang ikke behøver at tage stilling til, om man skal gøre det ene eller det andet i det store spørgsmål, men kan nøjes med at sige, at muligheden for at vælge det ene eller det andet stadig eksisterer, også når vi har vedtaget det her lovforslag.

Tak. Så er det hr. Leif Mikkelsen fra Liberal Alliance.

Tak for det. Det tyder jo på, at det måske næsten trækker op til fuldt hus for ministeren, og det må jo så glæde miljøministeren sådan en dag. Man kan få på fornemmelsen, at den eneste måde, der kan komme lidt liv i den her debat på, er, at en eller anden stiller sig op her og foreslår at lukke vandet ud af den sø. Det gør jeg så ikke.

Nu er vi jo meget opmærksomme, for jeg skal indrømme, at det ikke er sædvane, at Liberal Alliance er enige med regeringen, når den kommer med forslag på miljø- og måske særlig energiforsyningsområdet. Når vi så endelig er enige – og det er vi sådan set i den her sag – vil vi gerne understrege det og tydeliggøre det. Derfor er det her er et af de forslag, som vi kan medvirke til, at regeringen og miljøministeren måske får fuld opbakning til.

Vi er nemlig enige i, at den koncessionsordning, som Tangeværket drives efter, er forældet, og at det er en forældet måde at drive elforsyningsværk på. Det giver ingen mening, at en lille værk skal reguleres af og være et anliggende for Folketinget, når andre, der er større, håndteres kommunalt. Så vi støtter sådan set tanken om, at Tangeværket får samme vilkår som andre forsyningsselskaber.

Vi noterer os også med tilfredshed, at andelshaverne har tilkendegivet, at de ønsker at fortsætte driften af værket, og det er sådan set er ud fra den synsvinkel, som måske især Venstres ordfører har fremhævet, at vi også anerkender værkets historiske og kulturelle betydning for lokalområdet.

Så vi vil gerne sætte streg under i dag, at Liberal Alliance støtter regeringen – ret usædvanligt – på det her område, miljøområdet, og det gør vi så med glæde, når der kommer et godt lovforslag. Det kan regeringen skrive sig bag øret: Kommer de med gode forslag, og det sker sjældent, er vi klar. Tak for ordet.

Tak. Og så er det til sidst fru Vivi Kier for Det Konservative Folkeparti.

Tak. Det bliver ikke mig, der forlænger den her debat. Fra konservativ side er vi også positive over for forslaget. Der er rigtig mange høringssvar, og høringssvarene afspejler egentlig lidt den debat, som nogle af ordførerne måske hellere ville have taget, end debatten om det, forslaget handler om, nemlig fremtiden for Tange Sø. Men det er jo vigtigt at huske på, at det her ene og alene drejer sig om en ophævelse af den koncession, som går helt tilbage til 1918, hvorefter værket nu skal fungere på basis af almindelig lovgivning. Det kan vi tilslutte os.

Der er mange følelser og holdninger, det har vi også kunnet fornemme, og alle de følelser og holdninger kommer vi først til at skulle forholde os til, når vi skal se på det nye vandrammedirektiv i 2015. Den debat tror jeg bliver rigtig spændende.

Vi kvitterer for, at ministeren har lyttet til ønsket om, at man får en overgangsordning på 2 år. Som sagt er vi positive, men vi har jo også set nogle høringssvar – også nogle, der måske først lige er dumpet ind på vores bord lige nu – som stiller nogle lidt kritiske spørgsmål, og dem vil vi så bruge udvalgsarbejdet på.

Tak til alle ordførerne. Og så er det til sidst miljøministeren.

Jeg vil gerne begynde med at takke ordførerne for indlæggene. Det lyder som en historisk bred enighed, vi kan mønstre i dag.

Jeg vil godt lige begynde med lidt baggrund til dem, der måske følger den her debat og ikke er helt med i den. Altså, Tange Sø er Danmarks største kunstige sø, der blev skabt omkring 1920 for at opdæmme Gudenåen og bygge et vandkraftværk, der kunne producere strøm til Midtjylland. Og på det tidspunkt kan det godt være, at hr. Jørn Dohrmann kunne have fået strøm helt oppe fra Tangeværket til Kolding, men det er ikke sikkert, at der er strøm nok til det i dag.

Tangeværket og Tange Sø har stor betydning for miljøet omkring Gudenåen, og der har været rigtig mange drøftelser om og ønsker til, hvordan man både kunne ændre og bevare forholdene ved Tange Sø og Tangeværket. Mit formål med det her lovforslag er alene at normalisere forholdene omkring Tangeværkets drift. Det er ikke længere nødvendigt, at Folketinget er inde over reguleringen af værket gennem en egentlig koncessionslov. Værket kan drives efter de almindelige regler, og koncessionsordningen for Tangeværket er derfor forældet. Folketinget har tidligere forlænget koncessionen ad flere omgange, og der har mange steder været et håb om, at vi for enden af den næste koncessionsperiode havde fundet løsningen på, hvad der skulle ske med værket og naturen. Det har vi også i skiftende regeringer arbejdet med, siden vi forlængede koncessionen i 2007. Naturstyrelsen har arbejdet på at finde en løsning, hvor der kunne etableres et omløbsstryg, samtidig med at Tange Sø blev bevaret, men man har måttet konstatere, at det ikke er muligt at skaffe finansiering til et sådant projekt lige nu. Det betyder altså bare, at vi ikke beslutter, hvad der skal ske lige nu. Det betyder ikke, at man ikke senere kan træffe en beslutning om f.eks. at lave et omløbsstryg rundt om i Tange Sø. Men det er altså, som flere af ordførerne har peget på, ikke det, vi diskuterer i dag. Lovforslaget betyder også, at koncessionsordningen fortsat vil gælde, 2 år efter at loven er trådt i kraft. Og det gør den, fordi jeg gerne vil give plads til, at dem, der i dag arbejder efter en koncessionsordning, har mulighed for at indstille deres forretning og drift på de nye forhold.

Hvis der skulle være tvivl, vil jeg gerne gøre det helt klart: Lovforslaget vedrører ikke andre forhold ved Tange, f.eks. mulighederne for at etablere en faunapassage eller eksistensen af Tange Sø. Der er en lang række høringssvar, som har kædet ophævelsen af loven sammen med en regulering af naturforholdene i området, og til det må jeg sige, at der er tale om en misforståelse. Lovforslaget i dag har ikke nogen betydning for spørgsmålet om eksistensen af Tange Sø eller etableringen af et omløbsstryg, og jeg takker ordførerne for at være så sobre og ordentlige, at det selvfølgelig ikke er det, debatten har handlet om i dag.

Om Tangeværket drives efter koncessionen eller efter den almindelige lovgivning, har heller ingen betydning for, hvad vi skal gøre for at opfylde vandrammedirektivet. I anden vandplanperiode skal der tages stilling til, hvad der skal ske i Gudenåsystemet med henblik på at opnå målet om god økologisk tilstand. Der vil herunder skulle tages stilling til, om virkningerne af spærringen ved Tangeværket skal imødegås ved etableringen af f.eks. et omløbsstryg. Men det er altså ikke det, vi diskuterer i dag.

Med disse ord vil jeg ønske en god viderebehandling af forslaget i udvalget.

Der er sandelig en kort bemærkning fra hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Tak. Jeg vil da starte med at gratulere ministeren med, at det ser ud til, at forslaget bliver vedtaget enstemmigt. Så vil jeg spørge ministeren, om det ikke, når hun læser høringssvaret fra f.eks. Danmarks Naturfredningsforening, hos hende afstedkommer et behov for en debat om, hvad der egentlig er natur, altså hvor langt vi skal tilbage, hvem, der har ret til at definere, hvad der er natur. Er en sø som f.eks. Tange Sø ikke lige så meget natur som det at bringe den tilbage til sit oprindelige åleje osv.? Altså, det rejser nogle principielle spørgsmål. Er ministeren enig i, at vi nu bør bruge de næste par år til at få en principiel debat om, hvad der egentlig er dansk natur, og hvad der er naturgenopretning, for det er jo sådan et udtryk, der bliver brugt ved mange festlige lejligheder?

Ministeren.

Jeg fristes til bare at svare jo, jeg synes egentlig, det ville være godt. Jeg ville gerne have, at vi snakker noget mere om natur. Det er et tema, som egentlig ligger rigtig mange mennesker på sinde. Man kan sige, at det næsten er en hjertesag for mange mennesker, og det er også derfor, der kommer mange følelser op, når vi diskuterer de her ting, men det er måske også et område, vi har snakket lidt for lidt om her i Folketinget.

Når jeg kommer rundt i landet, kan jeg se, at natur spiller en enorm stor rolle for folk. Skal vi åbne et nyt naturområde, så kommer der snildt mange hundrede mennesker selv en regnfuld tirsdag eftermiddag. Så jo, diskussionen om, hvad der er natur, er vigtig, og der er ikke nogen, der har patent på at definere, hvad natur er. Der er selvfølgelig nogle biologiske kriterier for biodiversiteten, hvor mange dyre- og plantearter der kan leve i de forskellige naturtyper, men diskussionen om, hvad natur er, synes jeg til enhver tid er interessant at tage.

Så siger vi tak til miljøministeren og til ordførerne.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljøudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.