L 42 - 2013-14 - Bilag 6: Betænkning afgivet 26/11-13

Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasialeuddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner forerhvervsrettet uddannelse og lov om private gymnasieskoler, studenterkurserog kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser)(Sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i forbindelse med udbud)[af undervisningsministeren (Christine Antorini)]1. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 10. oktober 2013 og var til1. behandling den 22. oktober 2013. Lovforslaget blev efter1. behandling henvist til behandling i Børne- og Undervis-ningsudvalget.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.HøringEt udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen væretsendt i høring, og undervisningsministeren sendte den 16.august 2013 dette udkast til udvalget, jf. BUU alm. del – bi-lag 279 (folketingsåret 2012-13). Den 10. oktober 2013sendte undervisningsministeren de indkomne høringssvar oget notat herom til udvalget.SpørgsmålUdvalget har stillet 7 spørgsmål til undervisningsministe-ren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret med und-tagelse af spørgsmål 7, som forventes besvaret forud for 2.behandling.Udvalgets spørgsmål 1-6 og undervisningsministerenssvar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.2. Indstillinger og politiske bemærkningerEtflertali udvalget (S, DF, RV, SF og EL) indstiller lov-forslaget tilvedtagelse uændret.Etmindretali udvalget (V, LA og KF) indstiller lovfor-slaget tilforkastelseved 3. behandling.Venstres, Liberal Alliances og Det Konservative Folke-partis medlemmer af udvalget konstaterer på baggrund afministerens svar på udvalgsspørgsmålene, at de kommuner,der indgår frivillige partnerskaber, ikke kan friholdes forden ekstra administration og højere omkostning, der er for-bundet med at indgå sociale klausuler (svar på spørgsmål 1).Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkepartikonstaterer ligeledes, at der hverken foreligger nogen evi-dens for, at sociale klausuler skaber flere praktikpladser(svar på spørgsmål 3), eller nogen forventning hos regerin-gen om, at lovforslaget vil skabe flere praktikpladser (svarpå spørgsmål 2).Afslutningsvis må Venstre, Liberal Alliance og Det Kon-servative Folkeparti beklage, at ministeren ikke i de økono-miske og administrative konsekvenser medtager de omkost-ninger, lovforslaget har for erhvervslivet alt andet lige, idetvirksomheder fremadrettet ikke får ordrer, de i dag ville få,alene fordi de indgår i sociale klausuler.Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin ogJavnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget oghavde dermed ikke adgang til at komme med indstillingereller politiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykti betænkningen.

Ane Halsboe-Jørgensen (S) Annette Lind (S) Karin Gaardsted (S) Poul Andersen (S) Orla Hav (S)fmd.Rasmus Horn Langhoff (S) Troels Ravn (S) Lotte Rod (RV)nfmd.Jeppe Mikkelsen (RV) Marlene Borst Hansen (RV)Pernille Vigsø Bagge (SF) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Rosa Lund (EL) Lars Dohn (EL) Henning Hyllested (EL)Karen Ellemann (V) Peter Juel Jensen (V) Finn Thranum (V) Louise Schack Elholm (V) Anni Matthiesen (V)Tina Nedergaard (V) Ulla Tørnæs (V) Alex Ahrendtsen (DF) Bent Bøgsted (DF) Marie Krarup (DF)Martin Henriksen (DF) Merete Riisager (LA) Thyra Frank (LA) Lene Espersen (KF)Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag 1Oversigt over bilag vedrørende L 42Bilagsnr.12345TitelHøringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministerenUdkast til tidsplanTidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget1. udkast til betænkning2. udkast til betænkningOversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 42Spm.nr.12TitelSpm. om frivillige partnerskabsaftaler, til undervisningsministeren, ogministerens svar herpåSpm. om, hvor mange flere praktik- og uddannelsesaftaler lovforslagetskønnes at medføre, til undervisningsministeren, og ministerens svarherpåSpm. om evidens for, at sociale klausuler skaffer flere praktik- og ud-dannelsesaftaler end f.eks. partnerskabsaftaler, til undervisningsmini-steren, og ministerens svar herpåSpm. om antal elever med praktikplads eller skolepraktikplads m.m.,til undervisningsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvad det koster en virksomhed at have en elev inden forhandel og kontor og inden for byggeriet, til undervisningsministeren,og ministerens svar herpåSpm. om de økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-livet, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om lovforslagets bemærkninger om økonomiske og administrati-ve konsekvenser for erhvervslivet, til undervisningsministeren

Bilag 2Nogle af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og dennes svar herpåSpørgsmål 1-6 og svarene herpå er optrykt efter ønske fra V, LA og KF.Spørgsmål 1:Vil ministeren på baggrund af 1. behandling uddybe og konkretisere denne del af bemærkningerne, her-under ved anvendelse af konkrete eksempler?»Har ordregiver indgået en frivillig partnerskabsaftale med henblik på, at skaffe praktikpladser indenfor det eller de områder, som er relevante for den konkrete kontrakt, kan det også være en forklaring på,hvorfor ordregiver ikke anvender en social klausul.«Svar:Den nævnte passus er indsat som et eksempel på en mulig begrundelse for, at en ordregiver ikke haranvendt en social klausul om uddannelses- og praktikaftale i tilfælde, hvor det konkrete udbud ellers fal-der ind under kriterierne for relevante udbud. I en sådan situation vil en partnerskabsaftale træde i stedetfor en social klausul.Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (KFST) har oplyst, at partnerskabsaftaler bygger på frivillighed, ogpartnerskabsaftaler opfordrer virksomhederne til at indgå uddannelsesaftaler med lærlinge. Der kan f.eks.være tale om, at ordregiver har indgået en partnerskabsaftale med Dansk Byggeri.Dansk Byggeri har indgået en række partnerskabsaftaler med kommunerne. Som eksempler kan nævnesGentofte Kommune og Herning Kommune.Spørgsmål 2:Hvor mange flere praktik- og uddannelsesaftaler skønner ministeren, at lovforslaget vil medføre?Svar:Det er ikke muligt at fastsætte en opgørelse over forventet antal flere praktik- og uddannelsesaftaler,som lovforslaget vil medføre.Det forhold, at vi ikke på forhånd kan fastsætte et forventet antal, bør efter min opfattelse ikke stå ivejen for, at vi indfører forpligtelsen for de selvejende uddannelsesinstitutioner til at overveje at anvendesociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i relevante udbud. Det er efter min mening tværtimodnærliggende, at netop uddannelsesinstitutionerne også gennem brug af klausuler om uddannelses- ogpraktikaftaler eller på anden velegnet måde skal medvirke til at skaffe flere praktik- og uddannelsesafta-ler.Forpligtelsen indebærer, at virksomheder – private som offentlige – der får en opgave, skal tage et ud-dannelsesansvar og tilbyde praktikpladser.Spørgsmål 3:Har ministeren evidens for, at sociale klausuler skaffer flere praktik- og uddannelsesaftaler end f.eks.partnerskabsaftaler?Svar:Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har oplyst, at der ikke findes en opgørelse over, hvor mange prak-tikpladser, der er skabt ved henholdsvis klausuler og partnerskabsaftaler. Der er således ikke noget data-grundlag, der viser, at den ene metode skaffer flere praktikpladser end den anden. Baggrunden herfor erbl.a., at staten kun har været omfattet af »følg- eller forklarprincippet« siden februar 2013. Efter lovforsla-get vil uddannelsesinstitutionerne således også selv kunne vælge mellem de to metoder.

Spørgsmål 4:Under 1. behandling fremgik det af debatten, at der var over 12.000 praktikpladssøgende. Det fremgåraf ministerens skriftlige fremsættelse, at tallet er 5.400, der hverken har en praktikplads eller en skole-praktikplads.a. Hvor mange elever havde i august 2013 en aftale om praktikplads eller var påbegyndt uddannelse i envirksomhed, hvor mange elever var i skolepraktik, og hvor mange elever var hverken i skolepraktik eller ivirksomhedspraktik?b. Hvor mange af de elever, der ikke er i virksomhedspraktik eller skolepraktik, kunne færdiggøre deresuddannelse via skolepraktik?c. Hvor mange elever ville være tvunget til at skifte uddannelse, fordi den uddannelse, som de var igang med, var så lille, at den ikke udbydes med skolepraktik?Svar:Ad a.Praktikpladsstatistikken opgøres og offentliggøres månedsvis. De senest offentliggjorte praktikpladstaler for september 2013, hvorfor disse tal er anvendt i besvarelsen af dette spørgsmål. Tallene for august2013 fremgår af tabel 1 nedenfor. I september 2013 havde 75.505 elever en igangværende uddannelsesaf-tale, 6.274 elever var i gang med skolepraktik, og 4.727 var praktikpladssøgende og var dermed hverken iskolepraktik eller havde en uddannelsesaftale.Tabel 1) Igangværende uddannelsesaftaler, elever i skolepraktik og praktikpladssøgende oktober 2012 –september 2013.PraktikpladssøgendeIgangværende uddannel- Elever i skolepraktiksesaftalerOktober 201275.6555.0965.679November 2012 74.4504.9114.975December 2012 74.7614.7145.357Januar 201377.5595.2185.407Februar 201377.1455.7655.269Marts 201376.4965.7385.307April 201377.0016.0115.408Maj 201376.0765.9665.316Juni 201372.5465.7746.769Juli 201371.2727.2605.278August 201373.7086.7764.759September 2013 75.5056.2744.727Kilde: Undervisningsministeriets databankNote: Afskaffelse af karensperioden 2013 har medført, at skolepraktikaktiviteten er forskudt i forhold til tidligere.

Elever, der bliver optaget på en erhvervsuddannelse, har mulighed for at blive optaget til skolepraktikinden for 46 af de 108 uddannelser, der findes. Udover de 46 uddannelser findes der tre uddannelser, somudbydes uden praktikuddannelse, de såkaldte skolebaserede uddannelser, hvor elever også kan optagesuden en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver. Når en elev bliver optaget til grundforløbet på en af de 59uddannelser, som kræver praktik i en virksomhed for at kunne blive optaget på hovedforløbet, bør elevenorienteres herom, således at eleven er bekendt med mulighederne for at gennemføre uddannelsen.Hvis en elev afslutter et grundforløb, som ikke umiddelbart giver adgang til skolepraktik, og eleven ikkehar en uddannelsesaftale, skal skolen tilbyde eleven et overgangskursus af maksimalt 10 ugers varighedtil en uddannelse, hvor eleven kan optages i skolepraktik, jf. erhvervsuddannelseslovens § 66 b, stk. 4.Eleverne kan afslå dette tilbud uden yderligere konsekvenser og kan fortsætte med at søge efter en uddan-nelsesaftale inden for den primært ønskede uddannelse. Der er således ikke nogen elever, der bliver tvun-get til at skifte uddannelse, fordi deres primært ønskede uddannelse ikke udbydes med skolepraktik.Det er ikke direkte muligt at opgøre, hvilke uddannelser der ikke udbydes med skolepraktik alene pga.uddannelsens størrelse, idet der kan være flere hensyn, som taler imod et udbud. Dette kan eksempelvisvære hensyn til enten pædagogikken, økonomien eller beskæftigelsesmulighederne efter endt uddannelse,som medfører, at det er uhensigtsmæssigt at udbyde en erhvervsuddannelse med skolepraktik.Det fremgår af praktikpladsstatistikken for september 2013, at der var 672 personer, som efter at haveafsluttet et grundforløb rettet mod en uddannelse, der ikke udbydes med skolepraktik, søgte en praktik-plads i en af disse uddannelser ved udgangen af september måned. Tallet kan også indeholde elever, somhar taget imod tilbuddet om overgang til en uddannelse med skolepraktik, hvorfor det ikke siger nogetom, hvorvidt disse personer er i gang med at skifte erhvervsuddannelse og derfor modtager undervisningeller ej.Spørgsmål 5:Det fremgår af lovforslaget, at: »Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser eller administrativekonsekvenser for erhvervslivet. Der vil dog for en virksomhed, der indgår en kontrakt med en af de om-fattede institutioner kunne være stillet vilkår om, at virksomheden indgår uddannelses- og praktikaftaler.«Hvad koster det for en virksomhed at have en elev inden for handel og kontor og inden for byggeriet?Svar:Elever med en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver modtager en overenskomstfastsat elevløn i heleaftaleperioden. I skoleperioderne modtager arbejdsgiverne lønrefusion fra Arbejdsgivernes Uddannelses-bidrag (AUB).Principielt koster det ikke virksomhederne noget at ansætte elever, idet værdien af elevernes arbejdsind-sats antages at modsvare arbejdsgiverens lønudgifter med fradrag af lønrefusion for løn under skoleop-hold.Spørgsmål 6:Vil ministeren i fortsættelse af 1. behandling uddybe lovforslagets bemærkninger om økonomiske – ogadministrative konsekvenser for erhvervslivet?Svar:Jeg henviser til mit svar på spørgsmål 5 ad L 42.