Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 41:

Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. (Tilskud til særligt tilrettelagte stx- og hf-forløb for elever og kursister med nedsat psykisk funktionsevne).

Af undervisningsministeren (Christine Antorini).

(Fremsættelse 10.10.2013).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Peter Juel Jensen som ordfører for Venstre.

Tak, formand. Forslaget, vi behandler her i dag, vil give mulighed for i første omgang at få skabt en retslig ramme om indplaceringen af et gymnasialt uddannelsestilbud for elever og kursister med Aspergers syndrom. Begrebet nedsat psykisk funktionsevne, der anvendes i forslaget, omfatter flere diagnoser. Lovforslaget vil derfor med den foreslåede formulering kunne rumme andre diagnoser end Aspergers syndrom.

Igennem de seneste årtier har der været stor politisk bevågenhed på, hvordan unge med særlige behov kunne klare sig godt igennem uddannelsessystemet. Internationalt har der også været fokus på, at disse unge skal inkluderes i den almindelige undervisning, og at læreprocesser skal tilrettelægges, så de tager hensyn til den enkelte elevs behov.

Danmarks Evalueringsinstitut blev af Undervisningsministeriet bedt om at gennemføre en evaluering af forsøgene på dette område. Første del af evalueringsrapporten blev offentliggjort i januar 2010, og slutevalueringen blev offentliggjort i februar 2012. Formålet med evalueringen var at belyse, om og hvordan det er muligt for elever omfattet af forsøgene at gennemføre en stx-uddannelse og dermed opfylde kravene til faglig indsigt, almen dannelse og studiekompetence.

Danmarks Evalueringsinstituts evaluering viser overordnet, at de særligt tilrettelagte stx-forløb er en succes. Eleverne klarer sig godt. De består studentereksamen, og en stor andel af eleverne påbegynder en videregående uddannelse.

Det fremgår af høringssvarene, at enkelte høringsberettigede ikke mener, at vi er helt i mål endnu. Derfor er det en klar forventning fra Venstre, at vi ikke sætter flueben ud for denne lov endnu, men at vi følger implementeringen og udviklingen nøje, således at vi kan rette til, såfremt det viser sig, at vi ikke har fået skabt en ramme, der tager højde for den udfordring, vi står over for.

Venstre tilslutter sig forslaget.

Tak til Venstres ordfører. Så er det fru Ane Halsboe-Jørgensen som socialdemokratisk ordfører.

Tak for det, formand. Uddannelse er lidt af et frihedsbrev, og derfor ligger det regeringen meget på sinde, at så mange unge som muligt får en chance og får en uddannelse og dermed muligheden for at kunne klare sig selv og skabe noget med deres liv og få et arbejde. Det gælder selvfølgelig også unge med en diagnose, og derfor har de forsøg, vi har set med særlige tilbud til unge med diagnoser, når de skal tage en ungdomsuddannelse, vist sig at være gode og vigtige og afgørende for rigtig mange unge. Derfor er jeg glad for, at vi med det her forslag gør ordningen permanent og giver det her tilbud til den gruppe af unge fremadrettet.

Derfor støtter Socialdemokraterne forslaget.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Fru Marie Krarup som Dansk Folkepartis ordfører.

Tak for det. I Dansk Folkeparti mener vi, at alle skal have mulighed for at komme så langt i uddannelsessystemet, som deres evner giver mulighed for. Det gælder også, hvis man har behov for små beskyttede klasser på 12 elever, som elever med Aspergers syndrom eller elever med generelt nedsat psykisk funktionsevne har. De forsøg, der har været kørt, har været en succes, har vi fået at vide. Derfor synes vi i Dansk Folkeparti, at formålet med lovforslaget er aldeles prisværdigt, og derfor støtter vi det.

Så vil jeg tilføje, at vi i Dansk Folkeparti er bekymrede over, at taxametersystemet har en tendens til at fremme stordrift, det vil sige store skoler og store klasser. I det her tilfælde bruger man så taxametersystemet til det modsatte, ved at man indfører et såkaldt skyggetaxameter. Det synes vi faktisk er en utrolig god idé, som man kunne overveje at bruge andre steder, hvor det er vigtigt at opretholde små hold og trygge rammer for at få faglig kvalitet i undervisningen. Så den idé kan vi jo alle sammen tage med til de kommende forhandlinger og kommende samtaler om reform af taxametersystemet.

Men da Dansk Folkeparti naturligvis ønsker at give elever med nedsat psykisk funktionsevne de bedste muligheder for at få en uddannelse i vores gymnasier og hf, støtter vi lovforslaget.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Fru Lotte Rod som radikal ordfører.

I Det Radikale Venstre tror vi også på den enkelte med diagnose. Vi tror på uddannelse, og vi tror, at der skal være en uddannelse, der passer til alle. I Det Radikale Venstre lytter vi også til det, der virker, og her har vi jo faktisk gode erfaringer med et særligt tilrettelagt stx-forløb for elever med Aspergers syndrom. Derfor synes jeg, det er rigtig dejligt at kunne stå her på talerstolen og høre, at der er så bred opbakning til, at vi nu gør de her forsøg permanente. I første omgang bliver der et tilbud i hver region, og så må vi jo se, om det er tilstrækkeligt.

Det er klart, at gymnasierne jo gerne ville have haft flere penge. Vi har fundet en model, hvor vi kommer til at lave en omfordeling inden for taxameteret, og lad mig bare slå fast, at det altså er i størrelsesordenen 0,04 pct. her i 2014 stigende til 0,25 pct. i 2017. Det synes jeg vi fuldt kan stå inde for, og jeg glæder mig rigtig meget til at følge med i, hvordan det kommer til at gå for de her elever i fremtiden. Så Det Radikale Venstre støtter gerne forslaget.

Tak til den radikale ordfører. Fru Lisbeth Bech Poulsen som SF's ordfører.

Vi ønsker, at alle skal kunne udfolde deres potentiale. Vi ønsker, at alle får de bedste muligheder for at deltage aktivt i samfundet som borgere. Og vi ønsker, at alle børn og unge får en uddannelse, der passer netop til dem. Regeringen har en målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. Sådan en målsætning kræver jo, at vi gør en ekstra og særlig indsats for at støtte de unge, der har særlige behov. Det kræver, at vi gør en særlig indsats for, at alle skal have så lige muligheder som overhovedet muligt for at komme igennem uddannelsessystemet.

Med dette forslag gøres noget ekstra for at støtte elever med særlige behov, så de kan klare sig godt igennem uddannelsessystemet. Tilskud til særlig tilrettelagte forløb for elever med nedsat psykisk funktionsevne som f.eks. Aspergers syndrom er et led i denne indsats. Forsøg med sådanne ordninger har vist sig at være en succes. Eleverne består studentereksamen, og mange af dem fortsætter på en videregående uddannelse; de klarer sig godt. Det er vigtigt, at unge med særlige behov, som er velfungerende og normalt eller højt begavede, men har andre vanskeligheder, får muligheden for at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse. Derfor er vi i SF også glade for, at forslaget indebærer, at forløbene sidestilles med resten af ungdomsuddannelserne, og at eleverne får det samme eksamensbevis som alle de andre.

Med dette lovforslag tager vi et skridt i retning af mere ligestilling. At give mennesker med nedsat funktionsevne en stærkere plads i samfundet er ikke kun ord, det er handling. SF deler ønsket om at etablere en permanent ordning for den her gruppe, der bygger videre på de succeser, vi allerede har set. SF kan derfor støtte lovforslaget.

Tak til SF's ordfører. Så er det fru Rosa Lund som Enhedslistens ordfører.

Tak. I Enhedslisten mener vi, at der skal være lige adgang til uddannelse, og at alle unge skal have mulighed for at tage en ungdomsuddannelse uanset deres forældres økonomiske og sociale baggrund og uanset særlige behov, f.eks. behov som følge af autisme.

Der er ikke nogen tvivl om, at det godt kan lade sig gøre, hvis de rigtige rammer er til stede. Og med det her lovforslag anerkender regeringen, at der skal gøres noget ekstra for at støtte elever med særlige behov gennem uddannelsessystemet. Det anerkender vi også i Enhedslisten. Derfor støtter Enhedslisten, at der kommer en hjemmel til permanentgørelse af de forsøg, der som beskrevet af de foregående ordførere har været på stx og på hf. Men vi i Enhedslisten er ligesom rektorforeningen, gymnasielærerne og VUC-foreningen bekymrede for finansieringen.

Det kan ikke være rigtigt, at der for at sikre et tilbud til gymnasieelever med særlige behov skal spares på gymnasiernes taxameter. Taxameteret er jo netop det, der finansierer gymnasiernes kerneydelse, altså undervisning, og når man fjerner penge fra en gruppe elever for at sikre en anden gruppe elever, kommer det unægtelig til at gå ud over undervisningen. Samtidig vil finansieringstyper som den her langsomt udhule taxameteret på gymnasierne, for når gymnasierne skal lave mere for de samme penge, vil kvaliteten blive ringere. Derfor mener vi ikke i Enhedslisten, det giver mening, at finansieringen er skruet sammen på den her måde.

Vores gymnasie- og vores hf-forløb skal være af høj kvalitet, sådan at de, der gennemfører en ungdomsuddannelse, rustes til deres videre vej gennem livet og til deres videre vej gennem uddannelse.

Så vi kan i Enhedslisten altså godt støtte, at der oprettes særlig tilrettelagte forløb, men vi kan ikke støtte finansieringen. Så hvis vi endelig skal bakke op om det her lovforslag, skal regeringen bringe nye penge på bordet, der kan finansiere forslaget, uden at forringe de eksisterende uddannelsestilbud, vi har i dag.

Der er en kort bemærkning fra fru Lotte Rod.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge Enhedslisten, hvordan de så vil finansiere det.

Ordføreren.

Jeg vil opfordre regeringen og ministeren til at kigge på budgettet for at finde ud af, om der ikke kan findes en pulje med uforbrugte midler et eller andet sted i ministeriets budget, som kan finansiere det her. Det er jo begrænset, hvor mange millioner det drejer sig om, men det er alligevel så mange millioner, at de uden tvivl vil kunne mærke det ude på det enkelte gymnasium. Det stoler jeg i hvert fald på, når det er det, både gymnasielærerne og rektorerne skriver i deres høringssvar.

Fru Lotte Rod.

Hvis det ikke sådan skal være en helt gratis omgang for Enhedslisten bare at stå og sige, at det ville være rart, hvis man fandt pengene et andet sted, så må man jo i det mindste selv have gjort sig umage for at komme med et forslag til, hvordan man så vil finansiere det.

Så jeg prøver en gang til: Hvordan vil Enhedslisten finansiere det, hvis ikke man er enig i den model, vi andre har lagt frem?

Ordføreren.

I Enhedslisten er vi ikke enige i, at for at finansiere en uddannelse skal pengene gå fra noget andet i uddannelsessystemet, ligesom vi heller ikke mener, at de lærerstuderende skal betale for, at de pædagogstuderende kan få flere timer. Det samme gælder i den her situation.

Så min opfordring skal bare være til regeringen, at jeg håber, regeringen vil gøre sig umage for at finde flere penge til uddannelsessystemet i stedet for bare at omfordele inden for taxametersystemet, og det hjælper vi i Enhedslisten gerne til med.

Tak til Enhedslistens ordfører. Fru Merete Riisager som Liberal Alliances ordfører.

Tak. Lovforslaget giver hjemmel til, at undervisningsministeren kan godkende institutioner til tilskud til særligt tilrettelagte stx- og hf-forløb for elever og kursister med nedsat psykisk funktionsevne, herunder Aspergers syndrom. Vi skal have et uddannelsessystem med høj kvalitet i Danmark. Det betyder, at vi skal sætte barren højere – også meget højere, end vi gør i dag. Samtidig skal der være plads i systemet til unge med handicaps og nedsat psykisk funktionsevne, så disse unge får en mulighed for at uddanne sig på de bedst mulige vilkår og også får en mulighed for at komme til at forsørge sig selv i fremtiden.

Vi deler dog en betænkelighed, som man også har givet udtryk for i nogle af de høringssvar, der er kommet ind. Helt konkret vil jeg nævne Leder- og Bestyrelsesforeningen for VUC, som er kritiske over for den foreslåede finansiering af de særlige forløb. Foreningen frygter, at det, hvis andre tiltag bliver finansieret på lignende måde, kan betyde en langsom, men sikker udhuling af taxametrene og dermed af den generelle kvalitet i de almengymnasiale uddannelser, og den betænkelighed deler vi. For vi har en udfordring med hensyn til fagligheden i vores uddannelsessystem og i høj grad også inden for de gymnasiale uddannelser – vi har et taxametersystem, som sætter fokus på færdiggørelse og nu også i stigende omfang på sociale faktorer.

I Liberal Alliance havde vi helt klart foretrukket, at man havde skabt et fagligt taxameter, altså at man også havde tilknyttet det med at få taxameterpengene op på det faglige niveau, som uddannelserne var i stand til at præstere ud fra det udgangspunkt, som eleverne nu kommer med; det ville være til gavn for alle unge uanset det sted, hvor de starter.

Tak for ordet.

Tak til ordføreren for Liberal Alliance. Fru Lene Espersen som konservativ ordfører.

Som faktisk alle ordførere har været inde på, er der jo bred politisk opbakning til det her lovforslag. Også Det Konservative Folkeparti støtter naturligvis lovforslaget, der jo har til formål at sikre, at unge med særlige behov klarer sig igennem uddannelsessystemet. Flere har henvist til 95-procentsmålsætningen. Det var en målsætning, der blev skabt tilbage i 2006, hvor VK-regeringen sammen med Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti lavede en velfærdsaftale. Her valgte man at fokusere på, at de unge for de penge, der blev til rådighed, fordi man valgte at sige, at tilbagetrækningsalderen skulle forøges, i takt med at folks gennemsnitlige levetid blev højere, altså så skulle have en ungdomsuddannelse, og at de for øvrigt også skulle komme hurtigere igennem uddannelsessystemet. Jeg er rigtig, rigtig glad for, at et bredt politisk flertal i dag bakker så varmt op om 95-procentsmålsætningen. Men det er klart, at hvis 95 pct. af alle unge skal have gennemført mindst én ungdomsuddannelse, så kræver det også, at vi fokuserer på dem, der har særlige behov.

Derfor er vi faktisk meget glade for, at der har kørt forsøg på de almene gymnasier, både i 2007 og 2008, med elever med Aspergers syndrom, hvor disse har været samlet i særlige klasser, men med inklusion på nogle af valgfagene. Den evaluering, som det også fremgår af lovforslaget der har været af forsøgene, viser, at det har været en succes at køre et sådant særligt forløb, og derfor er vi selvfølgelig enige i det, der er lovforslagets intention, nemlig at gøre det muligt at yde tilskud til at permanentgøre disse særligt tilrettelagte forsøg. Så vi mener, at det er noget af det, der skal til, for at vi når de 95 procent, som vi alle sammen politisk bakker op om.

Der har i dag i Folketingssalen været en ganske kort debat om finansieringsmodellen. Nu kan jeg forstå, at der bliver stillet spørgsmål under udvalgsbehandlingen, men jeg må sige, at jeg nu ikke er så bekymret. Det er ikke en særlig stor gruppe, vi taler om, og det burde være overskueligt. Så jeg håber selvfølgelig på, at vi under udvalgsbehandlingen også får endeligt afklaret, hvad der er de økonomiske konsekvenser af at ændre taxameterfinansieringen inden for gymnasierne.

Men som sagt er det ikke noget, der har bekymret os meget i forbindelse med gennemgangen af høringssvarene. Vi håber selvfølgelig på, at vi også får de svar, som vi ligesom har kunnet fornemme på ministerens kommenterede høringsoversigt der umiddelbart er til det spørgsmål.

Vi støtter lovforslaget.

Tak til den konservative ordfører. Undervisningsministeren.

Jeg vil godt sige tak for den meget brede tilslutning, opbakning, der er til lovforslagets intentioner. Jeg synes også, det er et lovforslag, vi alle sammen kan være rigtig glade for, fordi det har været vellykkede forsøg, der har kørt med at lave gymnasiale uddannelser til unge med Aspergers syndrom, og hvor erfaringerne jo er rigtig positive.

Det, der sker med lovforslaget, er, at ordningen bliver gjort permanent, sådan at der kan være mindst et særligt tilrettelagt gymnasialt uddannelsestilbud til denne gruppe af unge og mindst et i hver region. Der er også givet hjemmel til, at det på sigt også kan være unge, der har andre diagnoser, som vil kunne gennemføre en gymnasial uddannelse, hvis der er et forsøgsudviklingsarbejde, der viser, at det vil give mening. Så det er på alle mulige måder et lovforslag, som vi kan være rigtig glade for, og som også har den lange historik, som flere har nævnt, og derfor synes jeg også, at vi i fællesskab skal kunne sige tak til, at det kunne lade sig gøre at gøre ordningen permanent.

Der har været enkelte kritiske røster i forhold til økonomien. Til det vil jeg sige, at det jo – bare for at få lidt proportion i det – ikke er, fordi der kommer til at ske en langsom udhuling af taxametrene. Det er sådan, at undervisningstaxameteret til de almengymnasiale uddannelser vil komme til at blive nedsat med 0,04 pct. i 2014, og det vil så stige til ca. 0,25 pct. i 2017. Jeg synes også, man skal se det i det lys – ud over at det er et ganske lille beløb – at det her jo er en almindelig gymnasial uddannelse til en gruppe af unge, som i øvrigt gennemfører det med rigtig gode resultater, og derfor synes jeg også, det er rimeligt at se det som en gymnasial uddannelse, så det dermed bliver finansieret inden for det undervisningstaxameter, som der er i dag.

Med de ord vil jeg bare igen sige tak for den brede tilslutning, og jeg glæder mig til, at vi når i mål med det, for det vil blive til gavn for nogle unge, der i den grad har brug for det.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.