L 40 - 2013-14 - Bilag 7: Betænkning afgivet den 28. november 2013

Forslag til lov om ændring af købeloven og forskellige andre love(Ændringer som følge af forslag til ny forbrugeraftalelov m.v.)[af justitsministeren (Morten Bødskov)]1. ÆndringsforslagJustitsministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovfor-slaget.2. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 9. oktober 2013 og var til1. behandling den 25. oktober 2013. Lovforslaget blev efter1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.HøringLovforslaget bygger på betænkning nr. 1540/2013 omgennemførelse af direktivet om forbrugerrettigheder. Justits-ministeren sendte den 28. juni 2013 betænkningen til udval-get, jf. REU alm. del – bilag 343 (folketingsåret 2012-13).Betænkningen har været sendt i høring, og den 10. oktober2013 sendte justitsministeren de indkomne høringssvar og etnotat herom til udvalget.3. Indstillinger og politiske bemærkningerEtflertali udvalget (udvalget med undtagelse af EL ogLA) indstiller lovforslaget tilvedtagelsemed det stilledeændringsforslag.Flertallet lægger stor vægt på balancen mellem hensynettil forbrugerne og til erhvervslivet, så der skabes så gode be-tingelser som muligt for den grænseoverskridende handel,herunder at der sikres ensartede regler for forbrugeraftaler ihele EU.Flertallet finder, at lovforslagene L 39 og L 40 inden forrammerne af forbrugerrettighedsdirektivet er udtryk for ensådan balance.Flertallet er helt overordnet af den opfattelse, at den fore-slåede forbrugeraftalelov er udtryk for en korrekt gennemfø-relse af forbrugerrettighedsdirektivet, som har til formål atøge forbrugerbeskyttelsen i EU – særlig i forbindelse medaftaler, der indgås uden for den erhvervsdrivendes forret-ningssted og ved fjernsalg.På baggrund af de bekymringer, som bl.a. Dansk Erhvervhar givet udtryk for i en række henvendelser til udvalget, harudvalget fundet anledning til at få afklaret en række spørgs-mål. Det drejer sig særlig om definitionen af bestillingskøb,værdiforringelse af returnerede varer og dokumentation forreturnering af varer ved udnyttelse af fortrydelsesretten.BestillingskøbFor så vidt angår definitionen af bestillingskøb, notererflertallet sig, at justitsministeren i besvarelsen af spørgsmål.3 har tilkendegivet, at begrebet »vare, som er fremstillet ef-ter forbrugerens specifikation« skal forstås i overensstem-melse med direktivets artikel 2, stk. 4, hvorefter fremstillin-gen skal baseres på forbrugerens individuelle valg. Der erikke med L 39 og L 40 tilsigtet nogen ændring af den gæl-dende definition af bestillingskøb. Derimod fastsættes detmed L 39, at der fremover ikke er fortrydelsesret, når der ertale om bestillingskøb. Bestillingskøb vil således efter lov-forslaget fremover være helt undtaget fra fortrydelsesrettenmodsat i dag. Flertallet lægger også stor vægt på, at det afbesvarelsen af spørgsmål 4 til L 39 fremgår, at en vare, derer fremstillet på baggrund af en særlig atypisk eller omfat-tende kombination af standardvalg, efter en konkret vurde-ring vil kunne anses for at være et bestillingskøb.Henset til at fortolkningen af, hvornår der foreligger etbestillingskøb, er udslagsgivende for de rettigheder, der til-kommer forbrugeren, og de pligter, der pålægges den er-hvervsdrivende, finder flertallet, at det er afgørende, at for-ståelsen af begrebet bestillingskøb er ens i hele EU. Flertal-let noterer sig i den forbindelse, at justitsministeren i besva-relserne af spørgsmål 4 og 5 til L 39 har anført, at begrebetbestillingskøb i lyset af Kommissionens svar må forventes atblive tolket i overensstemmelse med den forståelse af begre-bet, der er lagt til grund i det danske lovforslag L 39.

VærdiforringelseFor så vidt angår spørgsmålet om værdiforringelse af re-turnerede varer og spørgsmålet om, hvordan en forbrugermå benytte en vare, som er omfattet af en fortrydelsesret,lægger flertallet afgørende vægt på, at forbrugeren som detklare udgangspunkt efter lovforslaget kun må håndtere va-ren, som forbrugeren ville have kunnet i en forretning.Det følger samtidig af direktivet, at forbrugeren bevarersin fortrydelsesret, selv om varen har været brugt mere, endforbrugeren ville have kunnet i forretningen, men at forbru-geren i disse tilfælde hæfter for værdiforringelsen. En kor-rekt gennemførelse af direktivet forudsætter, at denne be-stemmelse gennemføres i dansk ret. Bestemmelsens sigte er– som anført af justitsministeren i besvarelsen af spørgsmål10 til L 39 – at opnå en balance mellem forbrugerens og denerhvervsdrivendes rettigheder og pligter ved udnyttelse affortrydelsesretten. På den ene side skal forbrugeren have rettil at returnere varen og benytte sig af sin lovbestemte for-trydelsesret, uden at denne gøres illusorisk gennem den er-hvervsdrivendes nidkære håndhævelse af kravet om, at gen-standen skal leveres tilbage i samme stand. På den anden si-de skal udnyttelse af fortrydelsesretten ikke kunne ske påbekostning af den erhvervsdrivende i de tilfælde, hvor for-brugeren har valgt at tage varen i anvendelse. I sådanne til-fælde må forbrugeren betale for den værdiforringelse, somgenstanden er blevet udsat for ved forbrugerens brug. Fler-tallet bemærker, at det i første omgang er den erhvervsdri-vende, der skal vurdere værdiforringelsen, og har noteretsig, at hvis varen er blevet håndteret på en måde, så den ikkehar nogen værdi, vil forbrugeren ikke have krav på at få kø-besummen retur, jf. besvarelsen af spørgsmål 3 og 9 til L 39.Det er den generelle handelsmæssige værdi, der i den for-bindelse er afgørende. Det spiller derimod ikke ind, om denerhvervsdrivende generelt bedriver salg med brugte varer.Fastlæggelsen af værdiforringelsen vil altid bero på enkonkret vurdering.Dokumentation for returneringFor så vidt angår spørgsmålet om, hvad der udgør til-strækkelig dokumentation for, at forbrugeren har returneretvaren, finder flertallet det centralt, at den erhvervsdrivendeikke med forslagene forpligtes til at betale penge tilbage tilforbrugeren, hvis ikke der er tilstrækkelig dokumentation.Flertallet finder det i den forbindelse betryggende, at justits-ministeren i besvarelsen af spørgsmål 2 til L 39 har anført,at det i første omgang er den erhvervsdrivende, der skal vur-dere, om den fremlagte dokumentation er fyldestgørende, ogat dette kommer an på en konkret vurdering. Hvis den er-hvervsdrivende har konkrete grunde til at tro, at dokumenta-tionen ikke er korrekt, kan denne derfor vælge at vente medat tilbagebetale købesummen til forbrugeren, indtil varen erkommet retur. Skulle det efterfølgende vise sig, at dokumen-tationen var korrekt, vil den erhvervsdrivende kunne bliveforpligtet til at betale f.eks. renter til forbrugeren af købe-summen for den tid, der er gået mellem modtagelsen af do-kumentationen og modtagelsen af varen. Efter flertallets op-fattelse er dette udtryk for en rimelig balance mellem hensy-net til forbrugeren og hensynet til den erhvervsdrivende.Standardfortrydelsesformularen

Særlig i forhold til brugen af standardfortrydelsesformu-laren og den erhvervsdrivendes pligt til at oplyse forbruge-ren herom har flertallet noteret sig, at justitsministeren i be-svarelsen af spørgsmål 1 til L 39 har henvist til, at en hjem-meside efter EU-Domstolens praksis ikke kan anses for atvære et varigt medium. Flertallet bemærker i den forbindel-se, at det med moderne kommunikationsteknologi som f.eks.e-mail og sms i øvrigt ikke kan anses for særligt byrdefuldtfor den erhvervsdrivende at skulle fremsende standardfortry-delsesformularen til forbrugeren sammen med de øvrige op-lysninger, der også skal gives forbrugerne på et varigt medi-um.Etmindretali udvalget (EL og LA) indstiller lovforslagettilforkastelseved 3. behandling. Mindretallet vil stemme fordet stillede ændringsforslag.Det er Enhedslistens medlemmer af udvalgets opfattelse,at alene det forhold, at lovforslag L 39 omsætter EU-direkti-vet om forbrugerrettigheder i forbindelse med fjernsalg tildansk lovgivning, gør, at EL ikke kan stemme for det. Og dadet tilknyttede lovforslag, L 40, foretager en række ændrin-ger i først og fremmest købeloven som følge af implemente-ringen af det nævnte EU-direktiv, kan EL naturligvis hellerikke stemme for dette lovforslag.EL mener som udgangspunkt, at forbrugerrettigheder ogforbrugerbeskyttelse i Danmark er et anliggende for Folke-tinget og ikke noget, som EU skal blande sig i eller bestem-me over.Det pågældende EU-direktiv, 2011/83/EU af 25. oktober2011, er et totalharmoniseringsdirektiv med det formål atensrette forbrugerrettighederne på fjernsalgsområdet fuld-stændigt i alle medlemslande. Det tillader således ikke nati-onale afvigelser i lovgivningen, hvorfor en række af de ind-vendinger, kritiske bemærkninger og konkrete forslag tilændringer af lovforslaget, som fremgår af høringsnotatet, daogså afvises, med henvisning til at det giver direktivet ikkemulighed for.Med lovforslag L 39 og L 40 forpasser man samtidig mu-ligheden for en mere gennemgribende og tiltrængt ændringaf området for forbrugeraftaler og tilhørende forbrugerbe-skyttelse, ikke mindst i købeloven, og dermed mulighedenfor at højne forbrugerbeskyttelsen i Danmark effektivt.De ændringer af købeloven, som nu foretages med L 40med baggrund i EU-direktivet om forbrugerrettigheder oglovforslag L 39, er helt utilstrækkelige i forhold til at giveforbrugerbeskyttelsen i Danmark et løft.Da der er tale om implementering af EU-lovgivning, end-da et totalharmoniseringsdirektiv, vil EL stemme imod beg-ge lovforslag. Forslagene vedrører områder, der rettelig bur-de være Folketingets kompetence.Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokku-rin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke re-præsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ik-ke adgang til at komme med indstillinger eller politiske ud-talelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykti betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkningerÆndringsforslagAfjustitsministeren,tiltrådt afudvalget:Til § 21)Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:»01.§ 74, stk. 1, nr. 3,affattes således:»3) at betaler eller den angivne modtager, førend der erforetaget levering af varen eller tjenesteydelsen, udnyt-ter en aftalt eller lovbestemt fortrydelsesret.««[Konsekvensændring]BemærkningerTil nr. 1Formålet med ændringsforslaget er at konsekvensændreden såkaldte »charge-back«-regel i § 74, stk. 1, i lov om be-talingstjenester og elektroniske penge (om undladelsen af atgennemføre en betalingstransaktion) som følge af den æn-dring af, hvordan fortrydelsesretten udnyttes, der følger afdet samtidig fremsatte forslag til lov om forbrugeraftaler (L39).Efter den foreslåede bestemmelse i § 20, stk. 1, i forslagtil lov om forbrugeraftaler (L 39) vil udnyttelse af fortrydel-

sesretten fremover kræve en utvetydig erklæring fra forbru-gerens side. Fortrydelsesretten vil derfor ikke længere kunneudnyttes, ved at forbrugeren blot undlader at modtage ellerindløse en forsendelse fra den erhvervsdrivende, medmindresådanne handlinger ledsages af en utvetydig erklæring omudnyttelse af fortrydelsesretten.Forslaget til ændring af § 74, stk. 1, nr. 3, i lov om beta-lingstjenester og elektroniske penge tager sigte på at tydelig-gøre, at den blotte undladelse af at modtage eller indløse enforsendelse ikke længere kan udgøre en udnyttelse af fortry-delsesretten, sådan som den følger af forbrugeraftaleloven.Bestemmelsen i § 74, stk. 1, nr. 3, i lov om betalingstje-nester og elektroniske penge vil fortsat alene omfatte de til-fælde, hvor fortrydelsesretten udnyttes, førend der er foreta-get levering. En betaler vil således ikke kunne påberåbe sigbestemmelsen, hvis varen eller tjenesteydelsen er blevet le-veret. I disse tilfælde må betaler rette krav mod betalings-modtager om tilbageførsel af beløbet og har således ikkekrav på, at udbyderen (dvs. banken m.v.) tilbagefører belø-bet.Forslaget ændrer ikke på udbyderens pligt til at undladeat gennemføre betalingstransaktionen/tilbageføre beløbet,hvis varen eller tjenesteydelsen ikke er leveret, jf. § 74, stk.1, nr. 2, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge(der ikke foreslås ændret med lovforslaget).