L 39 - 2013-14 - Bilag 5: Henvendelse af 6/11-13 fra Dansk Erhverv

IndledningDirektivet om forbrugerrettigheder skal nu gennemføres i dansk ret. Direktivet er på en rækkepunkter inkonsistent, men det er vedtaget og kan ikke ændres. Den danske fortolkning har dogstor betydning, ikke mindst de steder, hvor direktivet er uklart. Desværre rummer det danske lov-forslag (L39) en række uklarheder og lægger op til dansk overimplementering til skade for e-handelsvirksomheder og forbrugere. Disse uklarheder kan bruges til at holde hånden over uærligeforbrugere til skade for de ærlige. Dansk Erhverv opfordrer Folketinget til at skabe klarhed medfølgende konkrete forslag til ændringer af lovforslaget.Til § 24, stk. 5 (side 158)Vedr. forbrugerens ret til at returnere brugte eller ødelagte varerProblemDirektivets betragtning 47 slår fast, at forbrugere kun må prøve varen på samme måde som i enbutik, hvis de vil returnere den og have alle deres penge retur. Har forbrugerne brugt eller ødelagtvaren, får de i henhold til art. 14. stk. 2, alligevel lov til at returnere varen, men hæfter da for for-ringelsen af varens værdi. Dog står der intet i direktivet om, hvordan denne værdiforringelse skalberegnes.Det danske udkast til lovforslag er desværre ikke klart på dette punkt. I bemærkningerne til L39fremgår det, at ”deri visse tilfælde – bl.a. på grund af forbrugerens håndtering – formentlig kanblive tale om så beskeden en tilbagebetaling ved udnyttelse af fortrydelsesretten, at det næppekan betale sig for forbrugeren at udnytte denne”.1Det er nødvendigt at understrege, at værdiforringelsen af en vare købt på nettet i langt de flestetilfælde vil være varens fulde værdi, altså hele købesummen. Det skyldes, at erhvervsdrivende, dersælger på nettet, ikke sælger brugte varer. De vil derfor ikke kunne sælge varer med en værdifor-ringelse til andre forbrugere og derfor være nødt til at kassere brugte varer, særligt varer af be-skeden værdi.Det vil sjældent være attraktivt at sælge brugte varer videre til forbrugerne, da virksomheder iføl-ge købelovens § 77, stk. 1 ikke må tage generelle forbehold som f.eks. ”købt som beset”. Hertilkommer, at markedsføringsloven kræver, at ”varens væsentligste karakteristika” er beskrevet,

hvilket i praksis vil betyde, at det skal beskrives i detaljer, hvordan hver enkelt vare er brugt. Det-te er meget dyrt i administration.Der er også en miljømæssig omkostning ved at lade forbrugerne returnere brugte varer, som ikkekan videresælges. Det vil betyde, at et stort antal produkter, som intet fejler, skal kasseres. Det erudtryk for helt unødvendigt ressourcespild, og ud fra en samfundsmæssig betragtning må det der-for både være i alles interesse at undgå, at brugte varer returneres og kasseres, fordi de ikke kansælges igen på nettet. En betragtning, som den norske højesteret i øvrigt har lagt til grund i endom fra 2006.8Forslag til ændringerDer er brug for, at lovforslaget bliver mere klart omkring forbrugerens ret til at fortryde et køb –og hvilke pligter forbrugeren har i fortrydelsesperioden, så både virksomheder og forbrugere ved,hvad de kan forvente. Ellers er der stor risiko for tvister om fradraget for værdiforringelsen, ogdet kan blive en belastning for Forbrugerklagenævnet.Det skal derfor fremgå af bemærkningerne, at forbrugerne skal behandle varen med behørig om-hu i fortrydelsesperioden og kun må prøve varen som de kan i en butik. Loven skal klart slå fast,at det ikke er meningen med direktivet at tillade misbrug ved at give forbrugerne mulighed for atkøbe en kødhakker på nettet, bruge den og derefter returnere den og få pengene retur.Det er også nødvendigt at fastslå, at initiativet til at fastsætte fradraget for værdiforringelsen lig-ger hos den erhvervsdrivende, som derfor også har ansvaret for at fastsætte dette på en rimeligmåde. Der bør ikke i den forbindelse stilles krav om dokumentation for fastsættelsen af værdifor-ringelsen, med mindre virksomhederne samtidig kan opkræve et gebyr hos forbrugerne for om-kostningerne til klargøring, rensning, testning mv.Det skal også fremgå, at forbrugerne kun har krav på en tilbagebetaling for den handelsmæssigeværdi, som den erhvervsdrivende i almindelighed kan opnå for den givne brugte vare, enten hosen opkøber eller ved salg til forbrugere – indregnet den erhvervsdrivendes omkostninger til klar-gøring, reparation og beskrivelse af varen. Det skal fremgå klart af bemærkningerne til loven, atværdiforringelsen ved brugte returvareri de fleste tilfældevil være 100 procent, fordi der ikkefindes et marked for brugte varer på nettet.Derudover skal det slås fast, at priser for brugte varer opnået under andre forhold, f.eks. ved han-del mellem forbrugere på Den Blå Avis eller Trendsales, ikke kan anvendes til sammenligning,fordi sådanne handler sker på andre vilkår for bl.a. mangelsansvar, fortrydelsesret og betaling afmoms.Endelig skal det overvejes, om reklamationsretten ved salg af brugte varer bør være kortere end 2år.

Til § 22, stk. 4 (side 156)Vedr. tilbagebetaling af købesum før modtagelse af returvareProblemDirektivets art. 13, stk. 3, giver mulighed for, at forbrugeren kan fremsende dokumentation for athave returneret en vare, hvorefter den erhvervsdrivendes tilbagebetalingspligt indtræder, førvirksomheden har modtaget varen retur og har haft mulighed for at besigtige varen.En postkvittering vil dog aldrig i praksis vil kunne tjene som fornøden dokumentation. Selvomder måtte foreligge dokumentation for forsendelsens indhold, fx en vognmandskvittering, vildenne ikke i sig selv dokumentere varens stand.Vurderingen af varens stand er væsentlig set i relation til § 24, stk. 5, som giver erhvervsdrivendemulighed for at fradrage et beløb for en eventuel værdiforringelse ved en returneret vare, somskyldes forbrugerens håndtering af varen. Denne ret forudsætter, at den erhvervsdrivende harhaft mulighed for at modtage og besigtige varen, og en sådan besigtigelse kan kun ske, hvis varenfysisk er modtaget hos den erhvervsdrivende.I bemærkningerne til L39 står der, at ”en kvittering for afsendelse af et anbefalet brev, tilbagesen-delse undergivet en ”track-and-trace” service, en indleveringsattest (postkvittering) eller lignen-de,[…]må antages at kunne tjene som bevis for, at et brev eller en pakke er indleveret til afsendel-se”2. Det er korrekt, at en postkvittering beviser, at noget er afsendt, men den beviser ikke hvaddette ”noget” er, eller i hvilken stand ”noget” er.Forslag til ændringDet er Dansk Erhvervs opfattelse, at reel dokumentation for afsendelse af varen i praksis ikke kanfremskaffes. Derfor bør en postkvittering ikke kunne fungere som dokumentation i direktivetsforstand.Det skal derfor fremgå klart af bemærkningerne til lovteksten, at den erhvervsdrivendes tilbage-betalingspligt først indtræder, hvis denne modtager en gyldig dokumentation for, at den korrektevare er afsendt, og at varen er i uskadt stand. Dette vil i praksis aldrig kunne ske, idet en sådantype dokumentation ikke eksisterer. Bemærkningerne på side 156 i L39 om, at en postkvitteringmå antages at kunne tjene som bevis, skal derfor slettes.Det bemærkes i den forbindelse, at den britiske regering i sin implementering af direktivet harlagt op til, at virksomhederne har ret til at tilbageholde købesummen, indtil varen er modtaget.Begrundelsen er netop, at direktivet åbner op for muligheden for at fratrække et eventuelt beløb itilfælde af en værdiforringelse, som skyldes forbrugerens håndtering af varen.3

Til § 18, stk. 2, nr. 3 (side 149)Vedr. varer fremstillet efter forbrugerens specifikationer (bestillingskøb)ProblemDirektivet fastslår i art. 16, litra c, at varer, som erfremstillet efter forbrugerens specifikationer,er undtaget fra fortrydelsesretten. Formålet med denne bestemmelse er at gøre det muligt forvirksomheder at undlade at give en forbruger fortrydelsesret i det tilfælde, hvor varen kun frem-stilles, fordi forbrugeren har bestilt den – ud fra forbrugerens specifikationer.Det er derfor problematisk, når der i bemærkningerne til L39 står.”Flertallet finder generelt ikke,at det bør være et afgørende kriterium for afgrænsningen af begrebet bestillingskøb, hvorvidtproduktion af en vare først iværksættes efter forbrugerens afgivelse af bestilling.”4Lovforslaget lægger op til, at specifikationer foretaget af forbrugeren på baggrund af standard-valgmuligheder, som sælger stiller til rådighed, generelt ikke er omfattet. Undtagelsen fra fortry-delsesretten vil derfor kun gælde i de tilfælde, hvor der er sket ”en særlig – atypisk eller omfat-tende kombination af standardvalg”.Kravene ”atypisk og omfattende” fremgår ikke af direktivets tekst, og derfor stilles der yderligerekrav til danske virksomheder, end direktivet tilsiger, for at undtage varer fra fortrydelsesretten.Dette er efter Dansk Erhvervs opfattelse udtryk for en overimplementering og en forkert gennem-førelse af direktivet.Derudover er ”standardvalg” et vidt begreb. Når en møbelkæde tilbyder en hjørnesofa i forskelligelængder, med 40 forskellige slags stof og 5 forskellige typer ben, vil resultatet af forbrugerens valg– som jo er baseret på standardmuligheder stillet til rådighed af sælger – være et ganske uniktprodukt, som ikke kan videresælges til en anden forbruger til samme pris. Dette skyldes, at en an-den forbruger vil have en tilsvarende mulighed for at ”designe” sin egen sofa og derfor må formo-des ikke at ville ”nøjes” med en anden model.At give forbrugerne fortrydelsesret på produkter, som de selv har påvirket fremstillingen af, inde-bærer en stor risiko for sælger. Hvis forbrugeren fortryder sit køb, vil en sådan vare være vanske-lig – og nogle gange umulig – at sælge igen uden tab. Dermed risikerer virksomheden at lide øko-nomisk tab og i værste fald at kassere varen, fordi den er så speciel, at den ikke vil kunne videre-sælges til en anden forbruger.Det er i sagens natur ikke hensigtsmæssigt, hvis undtagelsen fra fortrydelsesretten kan misbru-ges, sådan at en virksomhed opstiller proforma valgmuligheder for varer, som allerede er produ-ceret, men hvor det alene handler om, at virksomheden skal bestille varen hjem. En sådan omgå-else af fortrydelsesretten skal naturligvis være ulovlig. Anvendelsesområdet for bestemmelsenskal alene være de produkter, som bliver fremstillet som følge af forbrugerens specifikationer, Og& Skills.https://www.gov.uk/government/news/new-powers-to-protect-vulnerable-and-elderly-consumers-against-rogue-traders4L39: Forslag til lov om forbrugeraftaler, side 31.

her skal det ikke være et kriterium, hvorvidt virksomheden har stillet valgmulighederne til rådig-hed, eller forbrugeren har foreslået dem selv.Kravene om en ”atypisk og omfattende kombination” er i øvrigt uklare. Hvis en sådan bestemmel-se bliver gennemført, vil det give anledning til stor usikkerhed om fortolkningen. Dette vil væreskadeligt for retssikkerheden.Forslag til ændringFor at undgå helt unødvendigt ressourcespild skal Folketinget sikre, at Danmark ikke overimple-menterer direktivet ved at gennemføre en mangelfuld undtagelse for bestillingskøb fra fortrydel-sesretten.Det skal fremgå klart af bemærkningerne til loven, atvarer som er fremstillet efter forbrugerensspecifikationer,skal undtages fra fortrydelsesretten. Det særlige danske krav om, at specifikatio-nerne skal være omfattende og atypiske, skal udgå.Det skal samtidig fremgå af bemærkningerne, at undtagelsen ikke gælder valgmuligheder ved va-rer, som allerede er produceret, men hvor det alene handler om, at virksomheden skal bestille va-ren hjem.