Lovforslaget her er et EU-direktiv, som vi skal forsøge at implementere til gavn for forbrugerne.
Det går ud på at harmonisere reglerne for den handel, der foregår over grænserne inden for EU.
Det foregår bl.a.
ved at sikre forbrugerne en ensartet fortrydelsesret, og vi skal sikre, at forbrugerne ved køb af et produkt får oplyst klagegang og garantier osv.
Dansk Folkeparti kan godt se det fornuftige i, at vi med implementering af EU-direktivet letter adgangen til at handle på ordentlige vilkår i EU.
Men hver eneste gang vi behandler et lovforslag, er vi jo desværre nødt til at stille os selv spørgsmålet:
Hvordan kan det her lovforslag udnyttes af de mennesker, der måske er knap så hæderlige?
Og her kan jeg desværre se en åbenbar mulighed i § 22, stk.
4, hvor der står:
»Medmindre den erhvervsdrivende har tilbudt at afhente varen selv, kan den erhvervsdrivende tilbageholde det i stk.
1 nævnte beløb, indtil varen er modtaget retur, eller indtil forbrugeren har fremlagt dokumentation for, at varen er returneret, alt efter hvilket tidspunkt der er tidligst.«
Vi taler altså her om en situation, hvor en forbruger skal sende en vare retur til en virksomhed, og så står der i lovforslaget:
»alt efter hvilket tidspunkt der er tidligst.« Jeg tror, det ville undre de fleste af os, hvis det forekom, at virksomheden modtog varen, før forbrugeren havde afsendt den.
Så derfor:
Hvis vi kan være enige om, at det tidspunkt, der er tidligst, selvfølgelig altid er det tidspunkt, hvor forbrugeren har afsendt varen, og hvor forbrugeren kan fremvise en kvittering for, at varen er afsendt, så står vi altså også med en ny udfordring.
For af den kvittering, forbrugeren kan fremvise, på, at varen er afsendt, fremgår det ikke, hvad pakken indeholder, og hvilken stand varen er i.
Det vil altså sige, at hvis forbrugeren har købt en køkkenmaskine til 1.500 kr.
og klager til virksomheden og siger, at nu vil jeg gerne bruge min returret, så kan forbrugeren i princippet sende sine brugte underbukser retur og sige til virksomheden:
Her står jeg med en kvittering på, at jeg har sendt varen retur.
Og så kan virksomheden ellers få sig en lang næse, når de åbner pakken.
Selvfølgelig kan man sige, at så kan virksomheden retsforfølge kunden og alt det der, men vi ved altså godt, at en virksomhed næppe vil retsforfølge forbrugeren for sådan nogle mindre beløb.
Det gør de kun, når det er større ting, så med sådan nogle småting, beløb på under 2.000 kr., hvor det ikke kan betale sig for en virksomhed at retsforfølge, siger virksomheden i stedet for:
Pyt med det.
Og så lægger de det oven i prisen, og det kan de hæderlige forbrugere så ellers betale for.
Da det her EU-direktiv skulle implementeres i Storbritannien, lagde den britiske regering i sin implementering af direktivet op til, at virksomhederne havde ret til at tilbageholde købesummen, indtil varen var modtaget.
En sådan regel har vi jo også allerede i den danske forbrugeraftalelov, så i Dansk Folkeparti er vi naturligvis enige med den britiske regering i, at det bør være ret og rimeligt, at virksomheden selvfølgelig først skal betale pengene retur, når den rent faktisk har modtaget varen.
Derfor ser vi frem til, at det her kan blive behandlet i udvalget, så den del af det lige kan justeres.
Ellers stiller vi gerne et ændringsforslag, og i øvrigt er vi også enige med Venstre i, at vi forud for det lige har et arbejde i udvalget med at implementere en løsning på de problematikker, som Dansk Erhverv har peget på.
Jeg tror, at når det ellers er gjort, kan vi godt være åbne over for lovforslaget.
Tak.