Lovforslag L 35

En del af svarene på udvalgets spørgsmål til Lovforslag L 35 giver os an-ledning til nogle bemærkninger.Ad svaret på spørgsmål 2:Vi noterer før det første, at ministeriet ikke oplyser, om konkurrencen ogproduktiviteten er bedre eller dårligere i installationsbranchen i forhold tilsammenlignelige brancher.For det andet må vi desværre notere, at ministeriet beskriver et billede afproduktivteten og konkurrencen i byggeriet, der er misvisende jf. ”den laveproduktivitet og de høje priser i bygge- og anlægsbranchen”. Dette udtryker ude af trit med de analyser, som er udarbejdet på foranledning af Pro-duktivitetskommissionen samt Energistyrelsen og Konkurrencestyrelsen.Produktivitetskommissionen har konkluderet, at der ikke er statistisk belægfor at konkludere, at produktivitetsudviklingen i bygge- og anlægssektoreni de senere år har været lavere end produktivitetsudviklingen i andre sek-torer. I bl.a. Damvad-rapporten er det nævnt, at konkurrencen i byggerieter blevet forbedret siden 2007.For det tredje angiver ministeriet, at ”timepriserne i fag, der kræver autori-sation, er op mod 13 pct. højere end i timepriser i fag, der ikke gør”. Detfremgår ikke, hvad der menes med ”timepriser”, men der synes at væretale om løntal.Lønniveauet for elektrikere og vvs’ere ligger hverken i toppen eller bundeni forhold til andre faglærte, jf. vedhæftede figur. Derudover kan vi oplyse,at gennemsnitslønnen for elektrikere, der er ansat i elinstallationsvirksom-heder, er 182 kr., men den for elektrikere ansat i andre DA-virksomhederer 14 kr. højere (196 kr.).Vi finder således ikke, der er belæg for at antyde, at autorisationssystemethar påvirket lønudviklingen.

I lyset af, at formålet er at styrke produktivitet og konkurrence, er detunægtelig uheldigt, at ministeriet ikke har et stærkere grundlag for lov-forslaget.Ad svaret på spørgsmål 19 og andre spørgsmål vedrørende kabler/rør:Ministeriets svar viser, at den foreslåede ordning vil skabe en helt ny en-trepriseretlig konstruktion.Når installationsarbejdet (tilslutningsarbejdet) er udført af en underentre-prenør som led i en totalentreprise, skal bygherren/forbrugeren, efter mini-sterens svar, rette sit eventuelle mangelkrav – ikke mod totalentreprenø-ren - men mod installatøren, uanset der ikke består en kontrakt mellembygherren og installatøren:Ansvaret for fejl og mangler vil herefter ikke længere være placerethos den totalentreprenør, der har indgået aftale med bygher-re/forbruger om at udføre den pågældende entreprise.Forbruger/bygherre skal herefter rejse krav vedrørende fejl ogmangler over for en installatørvirksomhed, som man ikke selv harindgået aftale med, og som man måske ikke kender, og som måskeikke har mulighed for at honorere et eventuelt erstatningsansvarDenne konstruktion vil indebære, at det for bygherren kan blive vanskeligtat opnå erstatning for fejl og mangler.Derudover har ministeriet ikke svaret på, hvordan forbrugeren er stillet,når der er udført kabeltrækning/rørlægning, som en autoriseret installatørikke vil tage ansvar for.Vi mener derfor fortsat, at den foreslåede konstruktion er så problematiskbåde for de udførende virksomheder og for bygherrer/forbrugere, at vi an-befaler, at denne del af L 35 udgår.