Lovforslag L 35 om autorisationer

Det fremsatte lovforslag om en ændring af autorisationsordningerne giveros anledning til følgende bemærkninger:De tekniske installationer er uundværlige i vores hverdag. Alle skal kunneanvende teknisk udstyr og installationer uden unødig risiko for personska-de, brand osv. Autorisationsordningerne er en hjørnesten i bestræbelsernepå at opnå denne sikkerhed. I en periode, hvor de tekniske installationerbliver mere omfattende og komplekse, er det vigtigt, at der fortsat er fokuspå sikkerhed. Den tekniske udvikling betyder ganske vist, at nogle monta-gefunktioner er blevet lettere og enklere, men det er samtidig blevet merekompliceret at designe installationerne, at vælge de optimale systemer ogkomponenter og at opfylde krav om såvel sikkerhed og funktionalitet somenergieffektivitet.De nutidige krav til funktionalitet i bygninger og til bygningers energirigtig-hed kræver mere teknik. Ventilation, varmestyring og it-netværk er ek-sempler på installationer, der i dag er naturlige dele af bygninger. Samtidigbliver installationsopgaverne i mindre opfang specificeret af bygherrer ellerderes rådgivere. Det er i højere grad den pågældende installatør, der skalfærdigprojektere.Derfor er kravene til de tekniske installationsvirksomheder stigende. Det vilvære absurd, hvis myndighederne i denne situation slækker på kravene forat blive autoriseret.Autorisationssystemerne bør naturligvis hele tiden være ajour og tidsva-rende. Derfor støtter vi en række elementer i det foreliggende lovforslag,herunder forslaget om at samle autorisationsbestemmelserne i en lov, atforenkle kravene til kvalitetsledelse, at fjerne bibeskæftigelsesautorisatio-nen og at skærpe sanktionerne.

Derimod finder vi, at andre dele af lovforslaget er baseret på misforståel-ser, og at man angriber problemer, der er falske og ikke reelle.For det første er det en udbredt misforståelse, at autorisationsordningerneer forbeholdt bestemte brancher. Vi vurderer, at ca. 1/3 af autorisationerneer udstedt til virksomheder uden for elinstallationsbranchen.For det andet er autorisationssystemer ikke ensbetydende med, at elarbej-det kun må udføres af personer i et bestemt fag. På elområdet skal denfagligt ansvarlige – eller personligt autoriserede – sikre, at arbejdet udføresaf en person, der er tilstrækkelig kvalificeret. Om en tømrer er kvalificeret,eller om arbejdet kræver en faglært elektriker med bestemt supplerendeuddannelse – det er en konkret vurdering, der skal foretages af den fagligtansvarlige person (på vvs- og gasområderne stilles særlige krav til de ud-førende, men vvs-kravene foreslås afskaffet). Faggrænser skyldes såledesikke autorisationsordninger som sådan.For det tredje er det anført, ”at lovforslaget vil betyde, at flere virksomhe-der fremover kan udføre totalopgaver for forbrugerne”.Men autorisationssystemet i sin eksisterende form er ikke en hindring for,at én og samme virksomhed tager det samlede ansvar for et køkken, en nybolig eller en samlet solcelleinstallation. Enhver virksomhed har mulighedfor at påtage sig sådanne opgaver, uanset om virksomheden har sin egenbasis i det ene eller det andet fag. Det kræver blot, at den pågældendevirksomhed opnår den fornødne autorisation – dvs. ansættelse af en god-kendt ansvarlig person samt etablering af et kvalitetsledelsessystem. Detforeliggende forslag vil kun ændre på, at virksomheden kan nøjes med endelautorisation i stedet for en fuld autorisation – altså en smallere uddan-nelse.Til de konkrete elementer i lovforslaget har TEKNIQ følgende bemærknin-ger:

1. Delautorisationer

Lovforslaget indebærer, at der bliver mulighed for at udstede delautorisati-oner på afgrænsede autorisationsområder.Markedet efterspørger i stigende omfang virksomheder, der tager bredereansvar end de traditionelle fag. Der er stigende efterspørgsel efter løsnin-ger, som involverer flere tekniske fag. Nye smalle autorisationer er et20. november 2013

skridt i den modsatte retning – de adresserer ikke noget udtalt behov ogmedfører blot risiko for flere uklare grænseflader.

Efter vor opfattelse er der hverken efterspørgsel efter- eller behov

for – delautorisation, og de vil medføre stigninger i antallet af per-

sonskader, elskader, elbrande, forureninger, oversvømmelser og

vandskader. Vi anbefaler derfor, at delautorisationer helt udgår af

lovforslaget.

Hvis delautorisationer desuagtet opretholdes, gør vi opmærksom på føl-gende:Det er den enkelte bygningsejer, der har ansvaret for, at installationsar-bejdet udføres af en virksomhed, der er autoriseret. Det ansvar forudsæt-ter, at den enkelte bygningsejer kan overskue, hvad de forskellige autori-sationsordninger indebærer. Jo flere forskellige autorisationsområder jomindre overskuelighed.Bemærkningerne til lovforslaget skaber tvivl om, hvordan den forslåedebemyndigelse vil blive anvendt. Nogle steder anføres, at ministeren vil ud-forme tre delautorisationer (bolig-el, bolig-vand + afløb og solcelleanlæg).I bemærkningerne til § 3 nævnes tillige muligheden for delautorisationer tilkøkkenmontører.Det bør klart præciseres, at bemyndigelsen kun vil blive anvendt, og derkun vil blive udformet delautorisationer, når der er et markedsområde, der1) er tilstrækkeligt stort, så det er attraktivt at kvalificere sig til en delauto-risation, og 2) er klart afgrænset, så der ikke opstår uklare grænseflader.Det er helt afgørende for effekten af delautorisationer, at de delautorisere-de er tilstrækkeligt kvalificerede. Delautoriserede kan selvfølgelig nøjesmed en smallere kompetenceprofil end en fuldt autoriseret. Imidlertid skalbåde fuldt autoriserede og delautoriserede besidde en meget betydelig ind-sigt og fortrolighed med f.eks elteknik på et niveau, der ligger over detniveau, der opnås i elektrikeruddannelsen. Derudover skal både delautori-serede og fuldt autoriserede være klædt på til at varetage styring og ledel-se af et projekt fra start til slut. Ved en nærmere gennemgang af installa-tøruddannelsen viser det sig, at det kun er en mindre del, der ikke vil værerelevant for delautoriserede.I bemærkningerne til lovforslaget angives, at man forestiller sig et uddan-nelsesforløb af et omfang på 35 – 40 ects-point svarende til omkring ½ årsSRA20. november 2013

fuldtidsuddannelse (eller 1 år på deltid). Det skal sammenlignes med, atden nuværende elinstallatøruddannelse har en varighed på 2 år.TEKNIQ har haft lejlighed til at præsentere Sikkerhedsstyrelsen for et ud-dannelsesforløb, der slutter på samme niveau som installatøruddannelsen,men hvor der er set bort fra de uddannelsesdele, der ikke er relevante ognødvendige for f.eks. en boliginstallatør. Dette forløb har et omfang på 67etcs-point (mod en normal installatøruddannelse på 120 etcs-points). Dettespecifikt dokumenterede forslag har Sikkerhedsstyrelsen imidlertid ikkeønsket at tage stilling til.Når man forestiller sig et uddannelsesforløb, der kun er af ½ års varighed,er forklaringen formentlig, at uddannelsesforløbet kun tænkes at indeholdesnævert tekniske kompetencer. For at leve op til sin rolle skal såvel delau-toriserede som fuldt autoriserede imidlertid også have kendskab til projekt-ledelse, dokumentation, kommunikation, entreprisestyring, kvalitetsledelsem.v.

Vi anbefaler, at det præciseres, at delautoriserede skal have sam-

me kompetenceniveau som det, der svarer til en fuld elinstallatør-

uddannelse, og at der alene ses bort fra de elementer i installatør-

uddannelsen, der ikke er relevante for den pågældende delautori-

sation.

I forhold til tanken om at etablere delautorisation som solcelleinstallatør,peger vi på, at de eksisterende virksomheder – herunder de autoriseredeelinstallatører – var i stand til at betjene et marked i 2012, der var væsent-ligt større, end solcellemarkedet er i dag og forventes at være i de kom-mende år. Samtidig er Energistyrelsen i fuld gang med at udarbejde engodkendelsesordning for VE-installatører på bl.a. solcelleområdet. Kravenetil en godkendt solcelleinstallatør i Energistyrelsens ordning og til en delau-toriseret solcelleinstallatør vil tilsyneladende ikke være ens. Bemærknin-gerne til lovforslaget bidrager ikke til at opklare nødvendigheden af at have2 parallelle ordninger, og det skaber forvirring, når myndighederne arbej-der i hver sin retning og overlader til virksomheder/kunder at forholde sigtil to parallelle godkendelsesordninger.

2. Fagligt ansvarlige

De personer, der i dag betegnes personligt autoriserede (el) eller tekniskansvarlige (vvs), er grundpiller i autorisationssystemerne. Det er disse per-soners kompetencer, der udgør sikkerheden for, at de pågældende virk-somheder udfører arbejdet korrekt. I et autorisationssystem er det heltSRA20. november 2013

centralt, at disse personer har de fornødne kompetencer og indtager ensådan funktion i den enkelte virksomhed, at de ansvarlige personer i prak-sis kan leve op til deres ansvar. Derfor stilles der krav til de ansvarlige per-soners tilknytning til- og placering i virksomheden. Tidligere erfaringer harvist, at sådanne krav er nødvendige for at undgå stråmandsvirksomhed.Lovforslaget indebærer en klar svækkelse af de fagligt ansvarlige personersstilling. Svækkelsen indebærer: Ophævelse af det personlige ansvar påelområdet, afskaffelse af praksiskrav, afskaffelse af forældelsesreglen, ud-vanding af ajourføringskravet og værst en udvanding af reglerne om ledel-sesmæssige beføjelser.

Vi fraråder stærkt at gennemføre denne svækkelse. Vi anbefaler

særligt at fastholde kravet om klar ledelsesmæssig beføjelse hos

den fagligt ansvarlige. En fagligt ansvarlig kan ikke leve op til sit

ansvar – at være garant for sikkerheden, som det anføres – hvis

vedkommende ikke er sikret klare og utvetydige ledelsesmæssige

beføjelser.

Af lovforslagets § 13, stk. 1 fremgår, at det fremover er virksomheden, der”skal sikre, at den fagligt ansvarlige…” har de beføjelser, som er nødvendi-ge for, at den fagligt ansvarlige kan varetage sine opgaver”.Det er ikke godt nok. Den teknisk ansvarlige person skal være en reel ga-rant for sikkerheden og kan kun leve op til det ansvar, hvis vedkommendehar ledelsesmæssige beføjelser. Det er ikke tilstrækkeligt, at virksomhedenskal sørge for, at den teknisk ansvarlige har den fornødne beføjelse. Det vilblot betyde, at virksomheder, der ønsker at omgå reglerne, får det lettere– og reelt lægger et lavere niveau. Meningen med en autorisationsordninger, at myndigheden siger god for, at den pågældende virksomhed har tin-gene i orden. Ved at flytte ansvaret fra myndigheden til virksomheden op-står et system, hvor virksomheden kan foranstalte ”selvautorisation”, og såer der ikke længere brug for autorisation.Vi lægger også vægt på at fastholde kravet om, at en person, der ansøgerom autorisation, skal have haft mindst et års relevant arbejde inden for desidste fem år. På det tekniske område sker der en hastig udvikling i tekno-logi, materialer og regler. Den fagligt ansvarlige person skal være fagligtajour. Derfor mener vi, at forældelsesreglen bør fastholdes, så en personkun godkendes, hvis vedkommende har relevant praktisk erfaring inden forde sidste 5 år.SRA20. november 2013

3. Undtagelser

Lovforslagets § 2, stk. 3-5.Disse bestemmelser undtager en række virk-somhedstyper fra autorisationskravet. Vi foreslår, at det i selve lovtekstenpræciseres, at bestemmelsen alene tager sigte på virksomheder med spe-cialviden og ikke virksomheder, der blot har valgt at ”servicere” fx elektri-ske brugsgenstande, og som ikke nødvendigvis har installationstekniskspecialviden.

3.1. Producenter

Lovforslagets § 3, stk. 1 nr. 1og 2omhandler undtagelse fra autorisations-kravet for 1) producenters udførelse af faste elektriske installationer i fa-briksmæssigt fremstillede mobile enheder og 2) producenters forberedelseaf elektriske installationer ved fremstilling af bygningsdele.Lovforslagets § 6, stk. 1 nr. 2omhandler tilsvarende producenters forbere-delse af gasinstallationer, vandinstallationer samt afløbsinstallationer overterrænhøjde og i bygninger ved fremstilling af bygningsdele.Dette er en nyskabelse på gas-, vand- og afløbsområdet. Ændringen efter-lader betydelig tvivl om sikkerheden. Den eksisterende undtagelse på el-området stiller krav om producentens overholdelse af stærkstrømsregle-mentet, men lovforslaget angiver ikke, hvilke regler producenter på gas-,vand- og afløbsområdet skal overholde, når de fremover udfører installati-oner undtaget fra autorisation. Vvs-området er ikke på samme måde om-fattet af detaljeret regulering.Autorisationskravet tjener til at beskytte forbrugerens sikkerhed. Når ar-bejder undtages fra autorisation, er det særligt vigtigt, at sikkerheden forforbrugeren er iagttaget, og reglerne klart er beskrevet. Der findes hverkeni lovforslaget eller bemærkningerne hertil nogen anvisninger på, hvordanforbrugersikkerheden varetages på gas-, vand- og afløbsområdet, når au-torisationskravet er fraveget. Det er uholdbart.Det er TEKNIQs opfattelse, at ministerens adgang til at undtage fra autori-sationskravet på de nævnte områder er alt for vidtgående. Eksempelvis erbegrebet ”producent” og kravene til denne ikke veldefinerede. Kan manf.eks. kalde sig producent, hvis man blot samler en installation (f.eks etbadeværelse) på værkstedet eller opbygger en komplet bygningsdel medinstallationer for toiletter og køkkener?SRA20. november 2013

På nogle områder er teknisk arbejde omfattet af maskindirektivet eller lav-spændingsdirektivet. Elsikkerhed i maskinanlæg er indarbejdet i maskindi-rektivet, og her kan det være hensigtsmæssigt at undtage producenten fraautorisationskravet, fordi maskinfabrikanten har ansvaret for hele maski-nens sikkerhed inklusive alt elektrisk udstyr for styringssystemer m.m.Maskinfabrikanten skal leve op til direktivets krav (herunder krav til CE-mærkning, overensstemmelseserklæring og teknisk dokumentation).Når det drejer sig om faste elektriske installationer i bygninger, er det denautoriserede elinstallatør, der har det samlede ansvar for installationen ogskal efterleve bl.a. autorisationsloven og Stærkstrømsbekendtgørelsenskrav. Dvs. der stilles krav til faglig kompetence, kvalitetsledelse, afprøv-ning og eftersyn m.m.Af lovforslaget fremgår det ikke, hvordan sikkerheden tilgodeses i det ar-bejde, der i fremtiden udføres af en autorisationsundtaget virksomhed,som forbereder vvs-installationer ved fremstilling af bygningsdele. Det eruholdbart. Når sådant vvs-arbejde er undtaget fra autorisation, har man josamtidig fraveget krav om obligatorisk kvalitetsledelse, afprøvning og ef-tersyn, og den vilkårlighed kan en forbruger umuligt være tjent med.TEKNIQ støtter naturligvis effektivisering og udvikling af byggeriet, men eraf den opfattelse, at der bør stilles samme krav til producenterne om sikreinstallationer, som loven kræver af de autoriserede installationsvirksomhe-der. Derfor bør det også være en klar betingelse, at virksomheder, der øn-sker at udføre autorisationsundtaget arbejde, skal have et kvalitetsledel-sessystem og være underlagt kvalitetskontrol.Udover sikkerhedsproblemer frembyder forslaget om ”producentreglen”også uklare ansvarsafgrænsninger. Når der hos forbrugeren leveres etpræfabrikeret badeværelse fra en producent, så sker tilslutning af vand ogafløb via en autoriseret vvs-installatør. Denne vvs-installatør har naturligvisansvar for at udføre tilslutningsarbejdet iht. gældende regler. Hvis bade-værelsets forberedte installationer er udført med rør af et materiale, derikke kan arbejde sammen med de materialer vvs-installatøren selv med-bringer – og hvis de præinstallerede rør er skjult i bygningsdele for vvs-installatøren, hvad de efter lovforslaget kan være, – ja så behøver hverkenproducenten eller vvs-installatøren at have begået ansvarspådragende fejl,men forbrugeren kan have fået en installation, der vil korrodere og muligtforårsage vandskade og/eller forureningsskade.SRA20. november 2013

Vi anbefaler derfor, at det præciseres, at undtagelser fra autorisationskra-vet alene kan ske i det omfang, sikkerheden på anden betryggende vis eropnået, eksempelvis ved at producenter skal efterleve maskindirektivetseller lavspændingsdirektivets regler. Desuden skal det dokumenteres, atproduktet er korrekt projekteret, udført og afprøvet under tilsvarende krav,som installatører skal anvende i dag, ligesom produktet skal leveres medentydig beskrivelse for tilslutning og anvendelse. De nuværende undtagel-ser i elinstallatørloven er blevet indført i takt med, at Lavspændingsdirekti-vet hhv. Maskindirektivet har indført fælles europæiske regler på området,som regulerer sikkerheden ved hjælp af CE-mærkningen m.m. jf. ovenfor.Det forhold, at et arbejde udføres af en virksomhed, der betegnes ”produ-cent”, giver ingen selvstændig garanti for sikkerhed.EU Kommissionen vedtog i 2013 Byggevareforordningen. Når lovforslagetom autorisationer åbner for anvendelse af færdige bygningsmoduler, mådet forudsættes, at disse færdige moduler leveres med dokumentation for,at Byggevareforordningens krav er overholdt for de enkelte byggevarer, ogat der er tilvejebragt et regelsæt, der sikrer, at der en klar opdeling mellemmodulproducentens og den autoriserede installatørs ansvarsområder. Deter nødvendigt, at der findes ”standarder”. der klart beskriver, hvilke kravder skal overholdes, og hvilken dokumentation der skal leveres med detfærdige produkt.

3.2 Simple arbejder

Lovforslagets § 3, stk.1 nr. 4; § 6, nr. 4 samt §8 nr. 2.Det foreslås, atministeren kan fastsætte undtagelser fra autorisationskravet så vidt angår”simple arbejder”. Det er uhensigtsmæssigt at benytte udtrykket ”simplearbejder”. Selvom et arbejde er relativt simpelt, kan det frembyde alvorligesikkerhedsrisici. Udskiftning af et vandrør er simpelt arbejde, men det kanvære fagligt kompliceret at vælge korrekte materialer, der ikke skaber kor-rosionsproblemer. Derfor er ”simple arbejder” ikke en hensigtsmæssig ret-tesnor for, om en undtagelse kan være relevant eller ej.Undtagelser fra autorisationskravet bør kun ske, hvor der er tale om enklearbejder, der ikke udgør en sikkerhedsmæssig risiko – hvorimod simpelhe-den er af sekundær betydning. Vi anbefaler, at man fastholder de formule-ringer, der gælder i dag.I bemærkningerne til lovforslaget lægges op til, at bestemmelsen skal be-nyttes til at videreføre de undtagelseskrav, der allerede er gældende i eksi-sterende lovgivning, idet der samtidig åbnes for, at bemyndigelsen kanbenyttes til yderligere undtagelser, hvis der viser sig behov herfor.SRA20. november 2013

Autorisationskrav baseres i vid udstrækning på en samfundsmæssig sik-kerhedsafvejning. Efter vor opfattelse bør yderligere undtagelser fra autori-sationskravet være forankret i en egentlig politisk beslutning og bør derforfremgå af selve loven og ikke være et resultat af bemyndigelse. Derfor kanvi ikke anbefale den udstrakte adgang til at fastsætte undtagelser.

3.3 Trækning af kabler og lægning af rør

Lovforslagets § 3, stk. 1 nr.3 og § 6 nr. 3.Lovforslaget lægger op til, attrækning af kabler og lægning af vandrør kan undtages fra autorisations-kravet, hvis arbejdet udføres af personer, der har gennemgået et godkendtkursus. En autoriseret installatør skal dog tage ansvar for, at arbejdet erudført korrekt og - i forbindelse med en tilslutning af den samlede installa-tion – tage ansvaret for, at installationen som helhed er korrekt udført.Det er uholdbart, at en autoriseret installatør, der ikke selv har haft ansva-ret for udførelsen af et arbejde, og som heller ikke har haft mulighed for athave indflydelse på bemanding, materialevalg og arbejdets øvrige tilrette-læggelse, skal tage ansvar for det samlede arbejde.Når elinstallatører hidtil er blevet bedt om eksempelvis at tilslutte præfa-brikerede bygningsdele til en ejendoms installation, har installatøren ud-fyldt en blanket hos Sikringsstyrelsen netop for at undgå diskussioner ogusikkerhed om ansvaret. Denne blanket har Sikkerhedsstyrelsen nu fjernetfra hjemmesiden, og på VVS siden - hvor reglen bliver ny - findes ingentilsvarende ansvarsbegrænsning. Et parallelt problem vil opstå, hvis træk-ning af kabler og vandrør undtages fra autorisationskrav.Selv om trækning af kabler og lægning af rør kan forekomme at være rela-tivt ukomplicerede opgaver, er det vigtigt at være opmærksom på, at derligger en betydelig faglighed bag udvælgelsen af de korrekte materialer ogsammensætningen af installationens enkeltkomponenter. Det har væsentli-ge konsekvenser for sikkerheden i den samlede installation, hvis der an-vendes forkert dimensionerede kabler eller rør eller anvendes materialer,der ikke fungerer korrekt med den øvrige installation.Vi foreslår, at man fastholder autorisationens hovedprincip, nemlig at denautoriserede installatør kun må tage ansvar for arbejde, som er udført afvedkommende selv eller af medarbejdere under den autoriserede virksom-heds ledelse. Det giver ikke mening at fastlægge særlige autorisationsreg-ler for nogle bestemte arbejdsopgaver, der kun har værdi som en del af ensamlet installation.20. november 2013

4. Vandselskaber

Lovforslagets § 5, stk. 1.Bestemmelsen giver virksomheder, der er knyttettil forsyningsselskaber, herunder vandselskaber, udvidet mulighed for atudføre installationer uden at leve op til autorisationskravet.Hvis eksempelvis et vandselskab har tilknyttet et serviceselskab, der påkommercielt grundlag udfører vvs-arbejde, bør dette selskab naturligvisopfylde de samme krav som øvrige vvs-installatører. Det forhold, at et”serviceselskab” er tilknyttet et vandselskab, begrunder ikke i sig selv enundtagelse fra autorisationskravet.Som bestemmelsen er formuleret, er fritagelsen ikke begrænset til arbejdepå forsyningsselskabets egne installationer, men gælder alle installationer iforsyningsområdet herunder også ”fremmede” installationer.Forslaget vil være en helt urimelig forskelsbehandling, og vi anbefaler, atbestemmelsen udgår.

5. Kommunernes kontrolforpligtelse

TEKNIQ ser med bekymring på forslaget om at fjerne kommunernes kon-trolforpligtelse af autorisationsforhold for udførende virksomheder på vvs-området i forbindelse med byggesagsbehandling.Erfaringen har vist, at flere og flere hændelser med sundhedsmæssige ogforsikringstekniske konsekvenser kan henføres til manglende kvalitet i detudførte arbejde, manglende kompetence og manglende autorisationsmæs-sige forhold hos de udførende virksomheder.Det må ved den foreslåede ændring af lovens krav og en fremtid med fleredelautorisationer forventes, at der vil ske en stigning af hændelser på om-rådet med alvorlige økonomiske konsekvenser for de involverede parter.Det er som nævnt i lovforslagets bemærkninger bygherren, der har ansva-ret for, at autorisationsbelagt arbejde udføres af virksomheder med denfornødne autorisation. Det vil imidlertid ofte være en efterfølgende køber,der bliver påført skade som følge af ulovligt udførte installationer, og for enkøber vil det være meget svært at få overblik over om bygningens installa-tionsarbejder er udført af autoriserede. Derfor er der behov for, at en myn-SRA

dighed eller et forsyningsselskab tjekker dette. Vi noterer, at elselskaberog gasselskaber fortsat har pligt til at foretage et sådant tjek i forbindelsemed tilslutning. Derimod foreslås nu en ophævelse af kommunens tilsva-rende forpligtelse for så vidt angår vvs-installationer. Vi vil opfordre til, atdenne forpligtelse fastholdes.TEKNIQ ønsker derfor at fastholde kontrollen af autorisationsforhold for nyeinstallationer på vvs-området. Såfremt kommunerne ikke kan fortsættedenne kontrol, vil vi anbefale, at kontrolforpligtelsen overføres til vandsel-skaberne på vvs- og kloakområdet - ligesom på el- og gasområderne.SRA20. november 2013

6. Kvalitetsledelsessystemet

Lovforslagets § 19. stk. 3 nr. 2vil bemyndige erhvervs- og vækstministe-ren til at fastsætte regler om undtagelse fra kravet om efterprøvning afkvalitetsledelsessystemet.Bemyndigelsen tænkes anvendt til, at visse virksomheder med et snævertdelautorisationsområde kan være undtaget fra kravet om efterprøvning afderes kvalitetsledelsessystem. Endvidere tænkes bemyndigelsen anvendttil at fastsætte undtagelse fra kravet om efterprøvning af kvalitetsledelses-systemet for virksomheder fra andre medlemslande inden for Den Europæ-iske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med om udøvelse aflovregulerede erhverv.Vi mener, de to eksempler vil være medvirkende til at udvande tilliden tilkvaliteten på autorisationsområderne. Kravene vedrørende kvalitetsledel-sessystem bør omfatte alle virksomheder, der er omfattet af autorisations-reglerne.

7. Bøder

Lovforslagets § 36.Der har over en årrække udviklet sig en praksis medhensyn til størrelsen af de bøder, der idømmes for overtrædelser af autori-sationslovgivningen inden for el-, vvs- og kloakområderne. Bødeniveaueter for lavt i forhold til risikoen forbundet med, at autorisationskrævendearbejde udføres uden autorisation. Det vurderes samtidig, at det i nogletilfælde har kunnet betale sig at udføre uautoriseret arbejde.TEKNIQ bifalder en skærpelse af strafbestemmelserne med henblik på atforebygge skader som følge af farlige installationer og med henblik på atsikre, at autorisationslovgivningen overholdes.