SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1298: Spm., om oversendelse af det materiale, som ordførerne har fået udleveret eller er blevet præsenteret for under drøftelser om nye rammer for voksentandplejen under den tidligere regering, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt

Dato 09-11-2018

Sagsnr. 4-1213-64/1

lvi

72228641

Tand- og mundsygdomme hos voksenbefolkningen

Tænder og mund er integreret del af kroppen, og ligesom almene sygdomme kan tand- og mundsyg-

domme give anledning til nedsat funktion og formindsket livskvalitet

. Tand- og mundsundhed er

afgørende for vigtige livsfunktioner såsom fødeindtagelse for en god ernæringstilstand, psykisk vel-

befindende samt menneskelig og social kontakt. Smerte og ubehag relateret til mundens sygdomme

kan få negative konsekvenser for almindelig livsførelse, herunder at fungere i familien, passe et ar-

bejde, eller at få et arbejde.

Huller i tænderne (karies), tandkødsbetændelse (gingivitis) og paradentose (marginal parodontitis)

er de hyppigst forekommende tandsygdomme i voksenbefolkningen i Danmark og er helt centrale

for folkesundheden. Størstedelen af de opgaver, der løses i voksentandplejen er relateret til diagno-

stik, forebyggelse og behandling af disse sygdomme og følgerne heraf (fx tandtab). Usund kost,

især indtagelsen af sukker, tobaksforbrug, alkohol samt ineffektiv mundhygiejne er væsentlige risi-

kofaktorer.

Tandstatus hos voksenbefolkningen

Et funktionsdygtigt tandsæt er en vigtig forudsætning for tyggefunktion og velvære. Et naturligt bli-

vende tandsæt indeholder normalt 28 tænder. Hertil kommer evt. fire visdomstænder. Tab af natur-

lige tænder kan blandt andet ske som følge af tandsygdomme som karies og marginal parodontitis.

Ved vurdering af antal tænder i voksenbefolkningen i Danmark skal der imidlertid tages hensyn til,

at manglende naturlige blivende tænder også kan skyldes andre forhold end følger af tandsyg-

domme. Undersøgelser viser, at 7,4 pct. af en dansk børnepopulation har manglende anlæg af en el-

ler flere blivende tænder

. Ca. 25 pct. af en fødselsårgang får tandreguleringsbehandling (fx med

bøjle), hvor fjernelse af blivende tænder kan være en del af behandlingen

. Et funktionelt tandsæt

defineres af WHO

og af folkesundhedsvidenskaben

som værende bestående af 20 eller flere natur-

lige blivende tænder. Hvis omvendt alle blivende tænder mangler er funktion og livskvalitet der-

imod alvorligt reduceret.

Repræsentative befolkningsundersøgelser

viser, at forekomsten af tandløshed blandt voksne er fal-

det systematisk gennem de seneste 30 år, tandløshed ses nu sjældent hos voksne under 65 år (bilag

1, figur 1). I 2017 er kun 6 pct. af de yngre ældre borgere (65-74 år) tandløse, mens 18 pct. af ældre

borgere over 75 årer tandløse (bilag 1, figur 1 & 3). Parallelt hermed er andelen af voksne over 45

år med et funktionelt tandsæt på 20 naturlige tænder eller flere, steget markant i samme periode. I

2017 kan de fleste voksne under 65 år nyde godt af et funktionelt tandsæt, og det samme er tilfældet

for 70 pct. af ældre i alderen 65-74 år og cirka halvdelen af de ældste ældre over 75 år (bilag 1, fi-

gur 2).

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1298: Spm., om oversendelse af det materiale, som ordførerne har fået udleveret eller er blevet præsenteret for under drøftelser om nye rammer for voksentandplejen under den tidligere regering, til sundheds- og ældreministeren

Den geografiske ulighed i forekomsten af tandtab blandt voksne i Danmark er reduceret betydeligt i

perioden 1987 til 2017 for de 45-64 årige. Den relative andel af 45-64 årige, der har 20 eller flere

naturlige tænder, varierede fra 30 pct. til 58 pct. i de fem regioner i 1987, hvor de tilsvarende tal i

2017 ligger mellem 86 pct. og 91 pct. Regioner med den ringeste tandsundhed har opnået den rela-

tivt største forbedring i tandsundheden, (bilag 1, figur 4). For ældre over 75 år er den geografiske

ulighed i 2017 imidlertid større (variation på 36 pct. til 55 pct. mellem regionerne) end for de yngre

aldersgrupper (bilag 1, figur 5).

Social ulighed i tandstatus

Samme undersøgelser

viser, at andelen af 45-64 årige og 75+-årige med 20 eller flere tænder er sti-

gende fra 1987 til 2017 inden for alle uddannelsesniveauer. For de 45-64 årige er stigningen i perio-

den størst hos personer med kort uddannelse (38 pct.) og mellemlang videregående uddannelse (31

pct.), set i forhold til personer med en lang videregående uddannelse (14 pct.). Det medfører, at den

sociale ulighed i tandtab er reduceret i perioden. For de 75+-årige ses imidlertid en relativ stor stig-

ning for alle uddannelsesniveauer (kort: 26 pct., middel: 30 pct. og lang: 45 pct.). Den sociale ulig-

hed i tandtab reduceres således ikke på samme niveau for de ældste ældre (bilag 1, figur 6 og7).

Den sociale ulighed i tandstatus findes også efter personlig indkomst; en undersøgelse af 65 årige

og ældre har vist, at tandløshed var på 38% i gruppen med lav indkomst mod 3% blandt personer

med høj indkomst

. Ligeledes er der fundet tilsvarende social skævheder i tandstatus blandt voksne

personer, der søger tandlæge regelmæssigt; eksempelvis, blandt personer med regelmæssige tandlæ-

gebesøg i alderen 45-64 år er det vist, at 74% af personer med lav indkomst har 20 tænder eller flere

mod 94% i gruppen med høj indkomst. Derudover viser undersøgelsen

, at tandløsheden er relativt

hyppigt forekommende blandt alderspensionister, førtidspensionister, og efterlønsmodtagere og

modsvarende er tilstedeværelsen af et funktionelt tandsæt på 20 tænder eller flere relativt mindre

hyppig end i befolkningen generelt.

En undersøgelse blandt de ældste ældre har vist at tandtab er hyppigere forekommende blandt de

med lavere tidligere beskæftigelses niveau

Antal tænder hos patienter - Sygesikringsdata

Data fra sygesikringsregistret vedr. voksne, der går til praktiserende tandlæge, viser, at det gennem-

snitlige antal tænder for betandede brugere af voksentandplejen i årerne 2000, 2008 og 2016 for de

25- og 40 årige i alle år er på 28 tænder eller mere. For de 65 årige ses en stigning i de gennemsnit-

lige antal tænder fra 21 til 26 tænder fra år 2000 til 2016 (bilag 1, figur 8). Videre ses for de 65

årige en stigning i andelen med et funktionelt tandsæt på 20 tænder eller mere fra 82 pct. i 2009 til

90 pct. i 2016 (bilag 1, figur 9).

Karies hos voksenbefolkningen

Hvad er karies?

Karies opstår som følge af, at bakteriebelægninger (plak) på tænderne forbruger sukker (kulhydrater)

under udskillelse af syrer, der kan opløse tandens emalje og dentin. Bakteriebelægning ved en karieslæ-

sion på tanden medfører en lokal ubalance i samspillet mellem de naturligt forekommende bakterier og

mundhulen. Forebyggelse af karies sigter primært mod forbedring af mundhygiejnen (fjernelse af bakte-

riebelægninger på tænderne), reduktion af indtaget af sukker og anvendelse af fluorid, der kan hæmme

opløsning af tandens mineral.

Der foreligger tre større befolkningsundersøgelser, der kan belyse kariesforekomsten blandt voksne

i Danmark gennem perioden 1981

og 2001

og 2008/9

. Undersøgelsen i 2008/9 (KRAM) er

imidlertid ikke baseret på et repræsentativ udsnit af voksenbefolkningen, og en sammenligning mel-

lem undersøgelserne må således tages med visse forbehold (bilag 1, figur 10):

1) De 65-74 årige har større kariesforekomst end de 35-44 årige i form af større tandtab og flere

fyldninger

2) Forekomsten af ubehandlet karies er lav for såvel de 35-44 årige som de 65-74 årige for alle un-

dersøgelsesår

3) Den samlede karieserfaring (DMFS-index) er faldende for såvel de 35-44 årige som de 65-74

årige over perioden 1981-2008/9

Parallelt hermed har andre undersøgelser af de ældste borgere i samfundet påvist en relativ høj ka-

rieserfaring med et udækket behov for forebyggelse og behandling af karies

Karies hos patienter - Sygesikringsdata

Der er siden år 2000 indsamlet oplysninger om voksenbefolkningens tandsundhed via de praktise-

rende tandlæger og sygesikringsregistret. Data giver mulighed for at overvåge udviklingen i karies-

forekomsten for voksne i alderen 25-, 40- og 65 år, der anvender praksistandplejen

I perioden 2000-2016 var det gennemsnitlige antal tænder med ubehandlet karies (DT) for alle al-

dersgrupper lavt, og DT ses at falde kontinuerligt i perioden fra år 2000 til 2008 (bilag 1, figur

11.A) og fra år 2008 til 2016 (bilag 1, figur 11). Faldet er parallelt for alle tre aldersgrupper og i

2016 udgør mængden af ubehandlet karies således 0,2-0,6 tænder

Det gennemsnitlige antal tænder med fyldninger (FT) for de 65 årige er næsten konstant (ca. 13-14

FT i hele perioden 2000-2016). I perioden 2000-2008 ses for de 40- og 25 årige et næsten lineært

fald fra henholdsvis 12,5 til 9,0 FT og fra 6,0 til 4,2 FT fra 2000-2008. Der sker et yderligere fald

fra 2008 til 2016 fra 9,0 til 7,4 FT hos de 40 årige og fra 4,2 til 3,2 FT hos de 25 årige (bilag 1, figur

12 & 12.A).

Den relative fordeling af individer i aldersgrupperne med hensyn til antal tænder med karies og

fyldning (DFT) er vist i bilag 1, figur 13. For årene 2000-2007 ses en næsten uændret relativ forde-

ling af de 65 årige med hensyn til antal tænder, der er fyldt eller har karies. I 2008 ses dog en lille

reduktion i andelen af ældre med 20 eller flere tænder med karies og fyldninger, mens der ses en

mindre stigning i andelen, der har kariesfrie tænder. For de 40 årige ses i perioden imidlertid en

gradvis forskydning i fordelingen af antal tænder med fyldninger og karies således, at andelen med

10 eller flere tænder med karies eller fyldninger gradvist reduceres, mens der sker en stigning i an-

delen af 40-årige med ingen eller få tænder med karies og fyldninger. For de 25 årige ses en mar-

kant stigning i andelen med ingen eller få tænder med karies og fyldninger, mens andelen med flere

end seks tænder med karies og fyldning er gradvist faldende.

Tandkødssygdomme og marginal parodontitis hos voksne

Hvad er gingivitis og marginal parodontitis?

Gingivitis er en betændelsesreaktion (rødme, blødning, hævelse) i tandkødet uden tab af tandens fæste.

Blødning fra tandkødet er normalt forekommende og eksperter er enige om at blødning ved mere end 15

% af tandfladerne udløser diagnosen gingivitis. Marginal parodontitis er en betændelsestilstand omkring

tandens rod hvor der foruden betændelse i tandkødet omkring tanden også er tab af tandens støttevæv,

der kan medføre fordybede tandkødslommer og tab af knoglefæste omkring roden. Såvel gingivitis som

marginal parodontitis opstår som følge af kroppens immunologiske reaktion på bakteriebelægninger

langs tandkødsranden og i tandkødslommerne. Det er dog stadig uklart hvorfor nogle individer udvikler

sværere grader af marginal parodontitis og andre ikke gør. Faktorer relateret til individets immunsystem

og genetiske sammensætning er nævnt som mulige forklaringer.

En repræsentativ dansk undersøgelse har vist, at blødning fra tandkødet er normalt forekommende

(86% af de 35-44 årige og 93% af de 65-74 årige har blødning fra tandkødet)

. Eksperter er enige

om at blødning ved mere end 15 % af tandfladerne udløser diagnosen gingivitis

. Der er ikke fo-

retaget repræsentative befolkningsundersøgelser i Danmark der beskriver forekomsten af gingivitis

med afgrænsning af en blødningsforekomst på mere end 15% af tandfladerne.

En national undersøgelse har i år 2000

vist, at let fordybede tandkødslommer (4-5 mm) fore-

kommer hos 36 pct. af de 34-44 årige, og tilsvarende ses hos 66 pct.af de 65-74 årige. De let fordy-

bede tandkødslommer rammer gennemsnitligt 7 pct. af tænderne hos de 34-44 årige og 21 pct. af

tænderne for de 65-74 årige. Dybe tandkødslommer (over 6 mm) forekommer hos 6 pct. af de 35-

44 årige og 20 pct. af de 65-74 årige. De dybe tandkødslommer rammer gennemsnitligt 1 pct. af

tænderne hos de 34-44 årige og gennemsnitligt 5 pct. af tænderne hos de 65-74 årige.

Samme undersøgelse viste at mild marginal parodontitis (max. tab af tandfæste på 4-5 mm) fandtes

hos 19 pct. af de 35-44 årige og hos 49 pct. af de 65-74 årige. Moderat marginal parodontitis (max.

tab af tandfæste på 6-8 mm) forekommer hos 0,7 pct af de 35-44 årige og hos 14,1 pct af de 65-74

årige. Ingen i alderen 35-44 år og 1,4% af de 65-74 årige har svær marginal parodontitis (max. tab

af tandfæste 9-11 mm på en eller flere tænder)

. Undersøgelsen viser videre at de 65-74 årige der

går regelmæssigt til tandlæge har mindre alvorlig marginal parodontitis end de der ikke går regel-

mæssigt til tandlæge

KRAM undersøgelsen (2007-8) viser at tab af tandfæste på gennemsnitligt 4 mm eller mere findes

hos 17 % af voksne i alderen 18-96 år, hos 34 % af de 65-74 årige og 48 % af dem på 75 år eller

mere

. Denne undersøgelse er dog ikke repræsentativ for aldersgrupperne og undersøger ikke hele

tandsættet.

En anden dansk undersøgelse har ud fra røntgenbilleder vist, at 12 pct. af voksne danskere i alderen

21-63 år har manifest tegn på marginal parodontitis. Videre fandt undersøgelsen, at 12 pct. af de

voksne befandt sig i en gråzone, med mindre sikre tegn på marginal parodontitis, mens de reste-

rende 76 pct. ikke havde tegn på marginal parodontitis

I lighed med andre internationale undersøgelser viser danske undersøgelser således, at udbredelsen

samt sværhedsgraden af marginal parodontitis stiger med alderen og, at svær marginal parodontitis

kun forekommer hos en begrænset del af voksenbefolkningen.

Der findes ikke danske undersøgelser, som med sikkerhed kan vise, hvordan forekomsten af margi-

nal parodontitis har forandret sig over tid, men der findes data fra svenske tværsnitsundersøgelser

foretaget med 40 års opfølgning

. Tilgængeligheden, udnyttelsen og indholdet af tandplejetilbud-

det i Sverige er sammenligneligt med danske forhold.

Resultater fra disse undersøgelser viser, at andelen af voksne (20-70

år) med ”sundt tandkød eller

tandkødsbetændelse uden tab af tandfæste” blev signifikant forøget

fra 49 pct. i 1973 til 69 pct. i

2013 (figur 14). Videre ses i studiet at andelen af tandflader med gingivitis særligt blandt ældre 60+

er væsentligt reduceret. Herudover blev andelen af voksne

med ”moderat grad af marginal parodon-

titis” reduceret signifikant fra 47

pct. i 1973 til 22 pct. i 2013 (figur 14).

Særligt for den 80 årige aldersgruppe

blev der observeret en stigning i andelen med ”sundt tandkød

eller tandkødsbetændelse uden tab af tandfæste”

og en samtidig reduktion i andelen med ”moderat

grad af marginal parodontitis”

(figur 16).

Bemærkelsesværdigt er imidlertid, at andelen af personer med ”svær grad af marginal parodontitis”

derimod var uforandret (ikke signifikant) på mellem 16-11 pct. i perioden (figur 15). Et andet fund i

studiet er,

at det gennemsnitlige antal tænder for andelen med ”svær grad af

marginal parodontitis”

steg signifikant fra 14 til 21 og indikerer en reduktion i tandtab for denne gruppe.

Særligt udsatte befolkningsgrupper

Personer, der er socialt, økonomisk eller helbredsmæssigt dårligt stillede, har i højere grad end an-

dre et stort tandplejebehov. Særligt vanskeligt stillede personer omfatter samfundets marginalise-

rede grupper. Der tænkes i denne forbindelse på personer uden beskæftigelse, personer der modta-

ger kontanthjælp, personer der er hjemløse, mennesker med misbrug, mennesker med psykiske li-

delser samt ældre mennesker med nedsat motorisk og kognitiv funktion og personer der opholder

sig på en institution

. De dårligt stillede personer viser også i mindre grad egen-

omsorg for tandsundhed (inkl. regelmæssige tandplejevaner) og har ofte usunde kostvaner og højt

tobaksforbrug

Ifølge en national undersøgelse forekommer et objektivt behov for tandpleje relativt hyppigere

blandt personer, der er dårligt stillede socialt, økonomisk og helbredsmæssigt, ligesom disse perso-

ner i mindre grad udnytter det eksisterende tilbud om tandpleje hos privatpraktiserende tandlæge

En analyse af data fra sygesikringsregistret vedr. voksne, der går til praktiserende tandlæge viser en

højere forekomst af tandsygdom og et større omfang af tandudtrækninger, rodfyldninger og fyld-

ningsterapi hos personer med lav uddannelse, uden beskæftigelse og med bopæl i mindre privilege-

rede områder af Danmark. Videre ses at voksne der går uregelmæssigt til tandlæge i mindre grad

modtager individuel forebyggelse, får flere fyldninger og flere tandudtrækninger end voksne der går

regelmæssigt til tandlæge

Danske undersøgelser viser desuden, at tandsygdomsbyrden er højere blandt de ældre, og de har

samtidig et udækket behov for tandpleje

. Alderspensionister, der lever et inaktivt liv, har tillige en

højere risiko for symptomer fra tænder og tandkød, og de søger i mindre grad tandlæge regelmæs-

sigt. Derudover har ældre mennesker med svag kontakt til deres børn, eller som lever alene eller

isoleret, alt andet lige dårligere tandstatus og tandplejevaner end ældre med høj kontakt

. Samtidig

forekomst af flere kroniske sygdomme (ko-morbiditet) er udbredt hos svækkede ældre borgere, og

tand-og mundsygdomme er på denne måde hyppigt forekommende hos ældre, der har nedsat livs-

kvalitet og lider af kroniske lidelser

Tand- og mundsygdommes og kroniske almensygdomme

Tand- og mundsygdomme har grundlæggende samme sociale- og adfærdsmæssige årsager som an-

dre kroniske sygdomme. De fælles årsagsfaktorer - såsom usund kost, tobak, alkohol og social bag-

grund - kan i vid udstrækning forklare, hvorfor tand- og mundsygdomme hyppigt optræder sammen

med flere almene kroniske sygdomme

1,42

. Sådant sammenfald ses især hos midaldrende og ældre

mennesker.

Marginal parodontitis og hjertekarsygdomme

Epidemiologiske studier viser sammenhæng mellem forekomsten af marginal parodontitis (paraden-

tose) og hjertekarsygdomme. Denne sammenhæng kan tilskrives, at de to sygdomme har fælles risi-

kofaktorer, hvoraf de vigtigste er rygning og forekomst af diabetes. Særlig rygning er vist at være

en signifikant risikofaktor for begge sygdomme. Der er opstillet biologiske forklaringsmodeller om

mulige årsagssammenhænge mellem marginal parodontitis og hjertekarsygdom. Det vurderes, at der

på nuværende tidspunkt ikke er tilstrækkelig viden til at konkludere, om der er en direkte årsags-

sammenhæng mellem marginal parodontitis og hjertekarsygdom. Det er på nuværende tidspunkt

ikke klarlagt om behandling af marginal parodontitis har en effekt på forekomsten af blodprop i

hjertet eller hjerneblødning.

Marginal parodontitis, karies og diabetes

Epidemiologiske studier peger på sammenhæng mellem forekomsten af diabetes (type 1 & 2) og

gingivitis. Studier viser videre at diabetes påvirker udviklingen af marginal parodontis i forhold til

ikke-diabetikere. Udviklingen af marginal parodontitis afhænger imidlertid af hvor velreguleret

blodsukkeret er hos diabetespatienten. Velregulerede diabetespatienter viser således ikke en øget

risiko for at udvikle marginal parodontitis end ikke-diabetikere. I forhold til kariesforekomsten hos

diabetikere, er litteraturen ikke entydig hvilket kan skyldes at kariessygdomme påvirkes af mange

andre faktorer. Der er flere biologiske forklaringsmodeller på hvordan type-2 diabetes påvirker mar-

ginal parodontits. De opstillede forklaringsmodeller er dog ikke tilstrækkeligt dokumenteret til, at

kunne fastslå de biologiske mekanismer, der ligger bag sammenhænge mellem diabetes og marginal

parodontitis. Omvendt peger studier på, at ikke kirurgisk behandling (tandrensning) af marginal pa-

rodonti-tis kan have en positiv effekt på regulering af blodsukkerniveauet hos dårligt regulerede di-

abetespatienter (type 2), andre studier bekræfter ikke denne sammenhæng. Der efterlyses her flere

og bedre studier og den kliniske betydning af denne effekt er ikke beskrevet.

Marginal Parodontitis og lungesygdomme

Bakterier kan overføres fra mundhulen/svælget til luftvejene ved aspiration eller fejlsynkning og

potentielt medvirke til udvikling af luftvejsinfektioner herunder lungebetændelse. Der er dog ikke

fundet årsagssammenhænge mellem marginal parodontitis og lungesygdomme, selv om der er fun-

det epidemiologiske sammenhænge mellem sygdommene. Det er dog påvist, at forbedret mundhy-

giejne for svækkede patienter på intensivafdelinger og plejehjem kan reducere risikoen for lungebe-

tændelse. En systematisk indsats i forhold til at forbedre mundhygiejnen for svækkede risikopatien-

ter vil således være vigtig.

Forventninger til udviklingen i tandsundheden og behandlingsbehovet

Tandtab

Tandtab hos voksne, særligt blandt de ældre, forventes at blive gradvist reduceret, og kun få procent

af voksenbefolkningen forventes at være tandløse om 10 år. Parallelt hermed forudses det, at om

cirka 15 år vil størstedelen af voksenbefolkningen som helhed have et funktionelt tandsæt på 20

tænder eller mere. Den reducerede forekomst af tandløshed i voksenbefolkningen vil medføre en

reduktion i behandlinger med aftagelige helproteser, hvilket i begrænset omfang forventes at øge

efterspørgsel efter behandling med aftagelige delproteser i perioden indtil ca. 2025.

Fremtidens voksne forventes i stigende grad at efterspørge mere komplekse tandbehandlinger, hvor

manglende tænder ønskes erstattet med faste kroner eller broer understøttet af implantater. Det for-

ventes, at der i løbet af de næste 20 år vil være et betydeligt behov for enkelttands-implantater.

Tandimplantater kræver forebyggelse og vedligeholdelsesbehandling i lige så høj grad som natur-

lige tænder.

For hele voksenbefolkningen forventes det, at kariessygdomme og marginal parodontitis fremover i

langt mindre grad vil føre til tandtab.

Karies

Der forventes en fortsat gradvis reduktion af kariesforekomsten blandt yngre voksne (18-44 år) og

midaldrende voksne (45-64 år). En del af kariesforekomsten i form af tidlige kariesangreb antages

at kunne behandles non-operativt, hvilket indebærer at opgaver med sundhedsfremme og forebyg-

gelse vil være vedvarende, på sigt faldende. Behov for operativ kariesbehandling og følger heraf,

inkluderende fyldningsterapi, rodbehandlinger samt indlæg og kroner blandt yngre, midaldrende

voksne, må forventes gradvist reduceret.

Ældre mennesker (65-74

år) tilhører den såkaldte ”fyldningsgeneration”, som gennem livet har fået

omfattende kariesbehandling med tandfyldninger, rodbehandlinger og eventuelt med indlæg og kro-

ner. I de kommende år må det forventes, at disse mennesker fortsat har et behandlingsbehov præget

af vedligeholdelsesbehandling. Det imødeses ligeså, at manglende tænder ønskes erstattet med faste

restaureringer (eksempelvis broer) eller gennem mere komplekse behandlinger (eksempelvis tand-

implantater). For befolkningen over 75 år må der regnes med en vis stigning i kariesforekomsten,

og dette vil således øge behovet for nonoperativ og operativ tandbehandling. Eksisterende tandfyld-

ninger blandt ældre med naturlige tænder vil samtidig indebære et behov for vedligeholdelsesbe-

handling. For alle ældre vil det være påkrævet at styrke sygdomsforebyggelsen og sundhedsfremme.

Marginal parodontitis

Der findes kun begrænset viden, der kan muliggøre præcise forventninger om udviklingen i fore-

komsten af marginal parodontitis i Danmark og anslå det fremtidige behandlingsbehov.

Med baggrund i svenske erfaringer kan det forventes at andelen af voksenbefolkningen med mode-

rat forekomst af marginal parodontitis vil falde, og at behandlingsbehovet for moderat marginal pa-

rodontitis dermed bliver langsomt gradvist mindre.

Videre kan det forventes at andelen af voksenbefolkningen med svær marginal parodontitis vil være

uændret og at denne gruppe i højere grad vil bevare egne tænder.

Forekomst og sværhedsgrad af marginal parodontitis øges med stigende alder. Idet der forventes en

stigning i ældrebefolkningen med flere egne tænder kan der forventes en stigning i behandlingsbe-

hovet af svær marginal parodontitis blandt ældre.

Tobaksforebyggelse vil for hele voksenbefolkningen være en central indsats i bekæmpelsen af mar-

ginal parodontitis, og denne bør foregå i nært tværfagligt samarbejde mellem tandplejen og andre

dele af det borgenære sundhedsvæsen.

For særligt ældre med medicinske sygdomme samt nedsat fysisk og kognitiv funktionsevne vil der

været et fremtidigt behov for sundhedsfremme og forebyggelse af marginal parodontitis.

Ulighed i tand- mundsundhed

De eksisterende geografiske forskelle i tandsundheden blandt voksne forventes gradvist reduceret

på kort sigt. Det er veldokumenteret, at der er sociale forskelle i såvel tandsundhed som udnyttelsen

af voksentandpleje tilbuddet mellem befolkningsgrupperne efter uddannelse, tilknytning til arbejds-

markedet, fysisk og psykisk helbred og marginaliserede grupper som fx hjemløse og misbrugere.

For at udligne disse sociale forskelle er det nødvendigt med tværfaglige indsatser og en sundheds-

fremmende, forebyggende og behandlende tandplejeindsats målrettet de dårligt stillede grupper af

voksne.

Mundsundhed

–

almen sundhed

Ældre mennesker forudses at leve længere og ventes tillige at have almen-medicinske sygdomme

samt nedsat fysisk og kognitiv funktionsevne. Dette øger risikoen for udvikling af tand- mundsyg-

domme. Antallet af ældre, der har brug for omsorgstandpleje som følge af markant nedsat funkti-

onsevne, forventes at stige gradvist. Således øges omfanget af komplekse sygdomsbilleder som

følge af sammenhængen mellem tand-og mundsygdomme og almenmedicinske sygdomme, og

tandbehandlingsopgaverne vil være krævende. Opgaver med forebyggelse og sundhedsfremme,

særligt for svagelige ældre med almen-medicinske sygdomme samt nedsat fysisk og kognitiv funk-

tionsevne, forventes øget for denne gruppe

Bilag 1

Figur 1 Andel (%) af tandløse i relation til alder i 1987, 1994, 2000, 2005 og 2017.(

Kilde: SUSY, Sund-

heds- og sygelighedsundersøgelserne, Statens Institut for Folkesundhed)

100

3 1 0 0 0

25-44 år

11 6 1

45-64 år

65-74 år

Alder/ år

over 75 år

1987

1994

2000

2005

2017

Figur 2 Andel (%) der har 20 eller flere tænder tilbage i forhold til aldersgrupper i perioden 1987-

2017.

(Kilde: SUSY, Sundheds og sygelighedsundersøgelserne, Statens Institut for Folkesundhed)

100

1987

1994

2000

97 98 99 97 97 97

84 85

88 89

2005

2010

2013

2017

25-44 år

45-64 år

65-74 år

7 11

75+ år

Figur 3 Den relative fordeling af antal tænder i relation til alder i 2017. (

Kilde: SUSY, Sundheds og sygelig-

hedsundersøgelserne, Statens Institut for Folkesundhed)

100

Alle tænder tilbage

65-74 år

75≥ år

20-27 tænder tilbage

10-19 tænder tilbage

1-9 tænder tilbage

Ingen tænder tilbage

16-24 år

25-44 år

45-64 år

Figur 4. Andel (%) af 45-64 årige der har 20 eller flere naturlige tænder i relation til region i 1987,

2005 og 2017.

(Kilde: SUSY, Sundheds og sygelighedsundersøgelserne, Statens Institut for Folkesundhed)

100

1987

2005

2017

88 85

82 83 78

89 90 88 91 86

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

45 44

Figur 5. Andel (%) af 75+ årige der har 20 eller flere naturlige tænder i relation til region i 1987,

2005 og 2017.

(Kilde: SUSY, Sundheds og sygelighedsundersøgelserne, Statens Institut for Folkesundhed)

100

1987

2005

55 53

29 25 25

2017

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

Figur 6. Andel (%)af 45-64 årige der har 20 eller flere naturlige tænder i relation til uddannelsesni-

veau i 1987, 2005 og 2017.

(Kilde: SUSY, Sundheds og sygelighedsundersøgelserne, Statens Institut for Folkesundhed)

100

kort uddannelse

1987

2005

2017

mellem uddannelse

lang udannelse

Figur 7. Andel (%)af 75+ årige der har 20 eller flere naturlige tænder i relation til uddannelsesni-

veau i 1987, 2005 og 2017. (Kilde: SUSY, Sundheds og sygelighedsundersøgelserne, Statens Insti-

tut for Folkesundhed)

100

kort uddannelse

1987

2005

2017

mellem uddannelse

lang udannelse

Figur 8 Det gennemsnitlige antal naturlige tænder for betandede brugere af praksistandplejen i

2000, 2008, 2016 i forhold til alder.

(Kilde; Sygesikringsregistret, Sundhedsstyrelsen)

Det gennemsnitlige antal naturlige tænder

2000

25 år

40 år

alder

65 år

2008

2016

Figur 9 Den relative fordeling af antallet af naturlige tænder hos 65 årige betandede brugere af prak-

sistandplejen i perioden 2009-2016.

(Kilde; Sygesikringsregistret, Sundhedsstyrelsen)

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

28-32 tænder

20-27 tænder

10-19 tænder

1-9 tænder

Figur 10 Karieserfaringen udtrykt ved det gennemsnitlige antal tandfalder (DMFS-index) med ubehandlet

karies (DS), fyldte tandflader (FS) og mistede tandflader (MS) hos 35-44 årige og 65-74 årige fra 3 forskellige

befolkningsundersøgelser i Danmark i 1981, 2001 og 2008/9

. (Kilde (1981-Kirkegaard E, Borgnakke WS, Grønbæk L.

Tandsygdomme, behandlingsbehov og tandplejevaner hos et præsentativt udsnit af den voksne danske befolkning (Licentiatafh.).

Århus og Københavns Tandlægehøjskoler; 1987.) (2001-Krustrup U. Clinical-epidemiological study of oral health among adults in

Denmark 2000/2001. Phdafhandling, Københavns Universitet, 2004.) ( 2008/9-Cortsen B. Tandstatus, tandsundhed objektivt og

subjektivt vurderet. Resultater fra KRAM undersøgelsen. DSI, Rapport 2012.02.)

Gennemsnitlig DMFS-index

120

100

65-74-årige

1981

2001

2008/9

1981

2001

2008/9

MS-mistede tandflader

35-44-årige

DS-tandfalder med

fyldningskrævende karies

FS-fyldte tandflader

Figur 11 Det gennemsnitlige antal tænder med ubehandlet karies (DT) for brugere af praksistand-

plejen i 2000, 2008 og 2016 i forhold til alder.

(Kilde; Sygesikringsregistret, Sundhedsstyrelsen)

Det gennemsnitlige antal tænder med ubehandlet karies (DT)

1,2

0,8

0,6

0,4

0,2

25 år

40 år

alder

65 år

2000

1,0

0,8

0,6

0,5

0,4

0,9

2008

2016

0,4

0,2

1,1

Figur 11.A Det gennemsnitlige antal tænder med ubehandlet karies for de 25-, 40-, og 65 årige i pe-

rioden 2000-2008.

(Kilde Vilstrup L, Christensen LB, Hede B, Kristensen SF. Tandsundhed for brugere af praksistandplejen i

2000-2008. Tandlægebladet, 2010, 114, 9, side 704-712. )

Figur 12 Det gennemsnitlige antal tænder med fyldninger (FT) for brugere af praksistandplejen i

2000, 2008 og 2016 i forhold til alder.

(Kilde; Sygesikringsregistret, Sundhedsstyrelsen)

Det gennemsnitlige antal tænder med fyldninger (FT)

6,0

25 år

40 år

alder

65 år

4,2

3,2

12,5

9,0

7,4

13,0 13,0

14,0

2000

2008

2016

Figur 12. A Det gennemsnitlige antal tænder med fyldninger (FT) for de 25-, 40-, og 65 årige i peri-

oden 2000-2008.

(Kilde Vilstrup L, Christensen LB, Hede B, Kristensen SF. Tandsundhed for brugere af praksistandplejen i

2000-2008. Tandlægebladet, 2010, 114, 9, side 704-712. )

Figur 13 Den procentvise fordeling (%) af de 25-, 40- og 65 årige i forhold til antal tænder med ka-

ries (DT) og fyldninger (FT) for brugere af praksistandplejen i perioden 2000-2008.

(Kilde Vilstrup L,

Christensen LB, Hede B, Kristensen SF. Tandsundhed for brugere af praksistandplejen i 2000-2008. Tandlægebladet, 2010, 114, 9,

side 704-712. )

Figur 14 (ref nr 23)

Figur 15 (ref nr 22)

Figur 16 (ref nr 22)

Referencer

Petersen PE. Folkesundhed - folkesygdomme. Tandsundhed (pp 185-194). I: Kjøller M, Juel K, Kamper-Jørgensen F

(red.). Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007. København: Statens Institut for Folkesundhed, 2007.

Rølling S, Poulsen S. Agenesis of permanent teeth in 8138 Danish schoolchildren: prevalence and intraoral distribu-

tion according to gender. International Journal of Paediatric Dentistry 2009; 19:172-175.

Den sociale ressourceopgørelse, Danmarks Statistik, Sundhedsstyrelsens beregninger 2015.

World Health Organization. Oral Health Surveys

–

Basic Methods. 5

Edition. Geneva: WHO, 2013.

Petersen PE, Kjøller M, Christensen LB, Krustrup U. Changing dental status of adults, use of dental health services and

achievement of national dental health goals in Denmark by year 2000. J Public Health Dent 2004; 64: 328-32.

Statens Institut for Folkesundhed. Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017, København:SIF, 2017.

Petersen PE, Ekholm O, Jürgensen N. Overvågning af voksenbefolkningens tandstatus og tandlægebesøg i Danmark -

situationen i 2005 og udviklingen siden 1987. Tandlægebladet 2010; 114: 480-491

Krustrup U, Holm-Pedersen P, Petersen PE, Lund R, Avlund K. The overtime effect of social position on dental caries

experience in a group of old-aged Danes born in 1914. J Public Health Dent 2008; 68: 46-52.

Kirkegaard E, Borgnakke WS, Grønbæk L. Tandsygdomme, behandlingsbehov og tandplejevaner hos et præsentativt

udsnit af den voksne danske befolkning (Licentiatafh.). Århus og Københavns Tandlægehøjskoler; 1987.

Krustrup U. Clinical-epidemiological study of oral health among adults in Denmark 2000/2001. Phdafhandling, Kø-

benhavns Universitet, 2004.

Cortsen B. Tandstatus, tandsundhed objektivt og subjektivt vurderet. Resultater fra KRAM undersøgelsen. DSI, Rap-

port 2012.02.

Krustrup U, Holm-Pedersen P, Petersen PE, Lund R, Avlund K. The overtime effect of social position on dental caries

experience in a group of old-aged Danes born in 1914. J Public Health Dent 2008; 68: 46-52.

Vilstrup L, Holm-Pedersen P, Mortensen EL, Avlund K. Dental status and dental caries in 85-year-old Danes. Gero-

dontol. 2007;24:3-13.

Vilstrup L, Christensen LB, Hede B, Kristensen SF. Tandsundhed for brugere af praksistandplejen i 2000-2008. Tand-

lægebladet 2010;114:704-12.

Krustrup U, Petersen PE. Voksenundersøgelsen i Danmark 2000/2001: Carieserfaring og parodontal status hos

voksne i relation til social status og udnyttelse af tandplejen. Tandlægebladet 2005; 109: 798-812.

) Sanz M, Bäumer A, Buduneli N, Dommich H, Farina R, Kononen E, Minden G, Meyle J, Preshaw PM, Quirynen M,

Roldan S, Sanchez N, Sculean A, Slot DE, Trombelli L, West N, Winkel E. Effect of professional mechanical plaque re-

moval on secondary prevention of periodontitis and the complications of gingival and periodontal preventive

measures

–

Consensus report of group 4 of the 11´th European Workshop on Periodontal and peri-implant diseases. J

Clin Periodontal 2015; 42 (Suppl. 16): S214-S220. doi 10.1111/jcpe.12367

National klinisk retningslinje for fastlæggelse af intervaller mellem diagnostiske undersøgelser i tandplejen. Sund-

hedsstyrelsen.2016.

Krustrup U, Petersen PE. Voksenundersøgelsen i Danmark 2000/2001: Carieserfaring og parodontal status hos

voksne i relation til social status og udnyttelse af tandplejen. Tandlægebladet 2005; 109: 798-812.

Krustrup U, Petersen PE. Periodontal conditions in 35-44 and 65-74-year-old adults in Denmark. Acta Odontologica

Scandinavica, 64:2, 65-73.

Kongstad J, Ekstrand K, Qvist V, Christensen LB, Cortsen B, Grønbæk M, Holm-Pedersen P, Holmstrup P, Bardow A,

Twetman S, Fiehn NE. Findings from the oral health study of the Danish Health Examination Survey 2007-2008. Acta

Odontol Scand 2013; 71:1560-9.

Bahrami, G., Isidor, F., Kirkevang, L.-L., Vaeth, M. & Wenzel, A. Marginalt knogleniveau i en voksen dansk popula-

tion. Tandlægebladet 2007; 111: 428-437.

Wahlin Å, Papias A, Jansson H, Norderyd O. Secular trends over 40 years of periodontal health and disease in indi-

viduals aged 20-80 years in Jönköping, Sweden: Repeated cross-sectional studies. J Clin Periodontol. 2018; 45:1016-

1024.

Norderyd O et all. Oral health of individuals aged 3-80 years in Jönköping, Sweden during 40 years (1973-2013). SWE

DENT J. 2015; 39:57-68.

Petersen PE, Antoft A. Oral sundhed og tandplejevaner hos bistandsklienter og pensionister i Herlev kom-

mune.Tandlægernes Nye Tidsskr 1994;9:332-8

Petersen PE, Alstrup B. Oral sundhed og tandpleje hos kontanthjælpsmodtagere i Albertslund kommune. Tandlæger-

nes Nye Tidsskrift 1997; 12: 69-74.

Hede B, Petersen PE. Self-assessment of dental health among Danish mental patients. Spec Care Dent 1992; 12:33.

Vilstrup L, Holm-Pedersen P, Mortensen EL, Avlund K. Dental status and dental caries in 85-year-old Danes. Gero-

dontol. 2007; 24:3-13.

Petersen PE, Ekholm O, Jürgensen N. Overvågning af voksenbefolkningens tandstatus og tandlægebesøg i Danmark -

situationen i 2005 og udviklingen siden 1987. Tandlægebladet 2010; 114: 480-491.

Hede B. Tandplejens stedbørn

–

de udsatte og de udstødte. Tandlægebladet 2015; 119: 794-801.

Hede B. Tandstatus og tandpleje hos hjemløse I Københavns Amt. Tandlægernes nye tidsskrift. 7; 1999. Årgang 14.

Øzhayat E, Østergaard P, Gotfredsen K. Oral helath-related Quality of life in socially endangered persons in Copen-

hagen, Denmark. Acta Odontological Scandinavia. 74:8, 620-625.

Hede B. Ældre på plejehjem

–

konsekvenser for den gennemførte tandpleje. Aktuel Nordisk Odontologi 2016 (41). Uni-

versitetsforlaget.

Christensen LB, Petersen PE, Krustrup U, Kjøller M. Selfreported oral hygiene practices among adults in Denmark.

Community Dent Health 2003; 20:229-35.

Petersen PE. Smoking, alcohol consumption, and dental behaviour among 25-44 year-old Danes. Scand J Dent Res

1989; 97: 422-31.

Krustrup U, Petersen PE. Voksenundersøgelsen i Danmark 2000/2001: Carieserfaring og parodontal status hos

voksne i relation til social status og udnyttelse af tandplejen. Tandlægebladet 2005; 109: 798-812. Christensen LB, Pe-

tersen PE, Krustrup U, Kjøller M. Selfreported oral hygiene practices among adults in Denmark. Community Dent

Health 2003; 20:229-35.

Rosing K. The Danish dental health monitoring system for adults. Phd-afhandling. Københavns Universitet, 2014.

Christensen LB, Rosing K, Lempert S, Hede B. Patterns of dental services and factors that influence dental services

among 64-65 year-old regular users of dental care in Denmark. Gerodontology. 2016; 33:79-88.

Rosing K, Hede B, Christensen LB. A register-based study of variations in services received among dental care at-

tenders. Acta odontologica Scandinavia. 2016. 74:1; 14-35.

Christensen, LB, Hede B, Siukosaari P. Demografiske og sociale forandringer samt forekomst af tandsygdomme i den

ældre generation

–

status og udviklinger. Tandlægebladet 2017; 121: 22-30.

Petersen PE, Nörtov B. Evaluation of a dental health programme for old-age pensioners in Denmark. J Publ Health

Dent 1994; 54: 73-9.

Hede B. Ældre på plejehjem

–

konsekvenser for den gennemførte tandpleje. Aktuel Nordisk Odontologi 2016 (41). Uni-

versitetsforlaget

Petersen PE, Ogawa H. Promoting oral health and quality of life of older people-the need for public health action.

Oral Health Prev Dent 2018; 16 (2):113-24.

Holmstrup P, Damgaard C, Olsen I, Klinge B, Flyvbjerg, Nielsen CH, Hansen PR. Komorbiditet ved marginal parodonti-

tis: To sider af samme sag? Tandlægebladet, 2017, 121, side 52-61.

Holmstrup P, Klinge B, Sigurd B. Sammenhængen mellem marginal parodontitis og hjerte-karsygdom. Tan-

dlægebladet, 2012, 116, side 92-95.

Holmstrup P, Damgaard C, Olsen I, Klinge B, Flyvbjerg A, Nielsen CH, Riis Hansen P. Comorbidity of periodontal dis-

ease: two sides of the same coin? An introduction for the clinician. J Oral Microbiol 2017; 9: 1332710

Holmstrup P, Damgaard C, Olsen I, Klinge B, Flyvbjerg, Nielsen CH, Hansen PR. Komorbiditet ved marginal parodonti-

tis: To sider af samme sag?. Tandlægebladet, 2017, 121, side 52-61.

Grauballe M, Rydnert J, Clausen LG, Holmstrup P, Flybjerg A, Schou S. Metabolisk syndrom, diabetes mellitus og

disse tilstandes betydning for mundhulen. Tandlægebladet 2012, 116, side 96-104.

Holmstrup P, Flyvbjerg A. Linkage between periodontal disease and diabetes mellitus. Pedersen AML ed. Oral infec-

tions and generel health: From molecule to chairside. Switzerland. Springer International Publishing 2016; side 35-44.

Holmstrup P, Damgaard C, Olsen I, Klinge B, Flyvbjerg A, Nielsen CH, Riis Hansen P. Comorbidity of periodontal dis-

ease: two sides of the same coin? An introduction for the clinician. J Oral Microbiol 2017; 9: 1332710

Larsen T, Holmstrup P, Fiehn NE, Dahlen G. Orale bakterier og sygdomme udenfor mundhulen. Tandlægebladet,

2016, 120, side 436-441.