Siden 1683 har det været sådan, at aftaler skal holdes i Danmark; det skrev man allerede i Danske Lov.
Med det lovforslag, som vi har foran os her, der er fremsat af boligministeren, og som vedrører udlejning af grunde til sommerhuse, brydes der med dette princip – der brydes med det i § 1, stk.
4, hvor der netop står, at loven går forud for parternes aftale.
Og hvad betyder det?
Lad mig give et par eksempler.
Det betyder bl.a., at en lejer, som har baseret sin alderdom på en økonomi, som gør, at han har råd til at betale så og så meget i husleje – han har lavet en skriftlig aftale med sin grundudlejer om denne leje – kan risikere, at udlejeren efter 5 år går til retten med sagen, hvor en dommer så, uanset hvad parterne måtte have aftalt, kan fastslå, at lejen skal være på et andet niveau, og så skal lejeren betale en væsentlig højere leje.
På tilsvarende vis gælder det også for den udlejer, som har baseret sin økonomi på et bestemt niveau af leje indbetalt af lejeren – vedkommende udlejer risikerer nu altså også, at lejeren kan gå til retten og påstå, at huslejen skal sættes ned, fordi den nu ligger på et væsentlig højere niveau end markedslejen.
Det synes vi i Venstre er et meget, meget usundt princip – det bryder som sagt med, hvad der har været udgangspunkt for lovgivningen i flere hundrede år.
Der er ingen tvivl om, at vi i Danmark skal have forbrugerbeskyttende love, men jeg synes ikke, det her er forbrugerbeskyttende.
Man kan på den ene side have en grundejer, som har råd til at købe grunde og leje dem ud, og som kan gå til retten og få en dommer til at hjælpe sig med at lave en aftale, der kan være dårlig for lejeren – jeg ser ikke nogen grund til at beskytte ham på denne måde.
På den anden side ser jeg heller ikke nogen grund til, at man på denne måde skal kunne beskytte en lejer.
Hvis en lejer har råd til på en lejet grund at købe et hus, der måske har kostet 0,5 mio.
eller 1 mio.
kr., ja, så må vedkommende nødvendigvis også vedstå sig sin underskrift.
Jeg synes, vi er på vej til at få et ganske forkert system, altså hvis det er sådan, at Folketinget vedtager præceptive love på sådanne områder, love, der går forud for parternes aftale.
Derfor vil jeg anbefale Tinget at stemme for Venstres ændringsforslag, der medfører, at § 1, stk.
4 ikke længere skal være præceptiv, altså at den ikke længere skal gå forud for parternes aftale.