Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 34:

Forslag til lov om sommerhuse på fremmed grund.

Af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen).

(Fremsættelse 09.10.2013).

Jeg giver først ordet til Venstres ordfører, hr. Preben Bang Henriksen.

Tak for det. Jeg skal indledningsvis sige, at jeg også taler på vegne af fru Benedikte Kiær fra Det Konservative Folkeparti, der ikke kunne være til stede her i dag.

Dansk lejelovgivning er, havde jeg nær sagt, i forvejen noget af et kludetæppe. Det er en indviklet forestilling, og ministeren har da også ved flere lejligheder tilkendegivet det og har aktivt arbejdet for at forenkle dansk lejelovgivning. Det tror jeg alle har kunnet hilse med glæde. Det har imidlertid været særdeles vanskeligt, og opgaven pågår stadig væk.

På den baggrund kunne man måske nok undre sig over, at vi nu ikke bare har lejeloven, boligreguleringsloven, den almene lejelov og erhvervslejeloven, men nu også får en femte lejelov, nemlig en lejelov, der gælder for sommerhusgrundudlejning, altså udlejning af grunde, hvorpå der står eller skal etableres et sommerhus.

Det er i forvejen et kludetæppe, og vi må sige, at det jo bliver noget mere indviklet, når man skriver i forslaget, at det opbygges over erhvervslejelovens regler. Erhvervslejeloven, som blev vedtaget i år 2000, var baseret på en liberal holdning, hvorefter parternes aftale skulle være det gældende, men det her lovforslag, vi har foran os i dag, er baseret på det modsatte, nemlig på en præceptiv lovgivning, altså en lovgivning, der overruler parternes aftale.

I Venstre er vi altid påpasselige, når vi bliver præsenteret for præceptiv lovgivning. Det kræver i hvert fald en rigtig god grund, og det kræver, at vi er helt sikker på, hvad det er, vi gør, når vi vedtager en lovgivning, der er præceptiv, altså går forud for det, to voksne mennesker har aftalt. Det må som sagt kræves, at der er rigtig gode grunde til det. Vi kender præceptiv lovgivning inden for andre områder – lærlinge, funktionærer, boliglejeret osv. Det er alt sammen kendetegnet ved, at der er en svag part på den ene side og en stærk part på den anden. Så er der rigtig god grund til at beskytte den svage part. Det er så spørgsmålet, hvordan det forholder sig i relation til det her forslag – om vi ligesådan har en stærk og en svag part på hver sin side.

Jeg kan indledningsvis i relation til forslaget sige, at det jo altså ikke kommer til at omfatte eksisterende aftaler. Det er kun fremtidige aftaler, det skal omfatte. Og der er en række spørgsmål, som vi i hvert fald gerne vil have afklaret, før vi tager endelig stilling til forslaget, for vi er som sagt særdeles skeptiske over for det her med præceptiv lovgivning her i Folketinget.

Det må ligge rimelig klart, om det er sådan – sådan kunne det i hvert fald se ud for mig – at der ikke kan aftales huslejefred i en længere periode, selv om lejer og udlejer er enige om, at huslejen ikke skal reguleres i måske 12 år. Det synes nemlig at fremgå af lovforslagets § 4, jf. § 1, stk. 4, at der er præceptivitet, og at lovens regel om 5-årige reguleringer så træder ind og overruler parternes aftale. Vi må have klarhed over, om det er en misforståelse, eller om det bare er sådan, må jeg sige.

Tilsvarende ser det for mig ud til, at man ikke kan aftale længere opsigelsesvarsler end 6 måneder fra lejerens side. Er det rigtigt? Er det også en korrekt fortolkning af præceptivitetsbestemmelsen? Endelig kunne det se ud til, at lejeren altid har afståelsesret. Det vil sige, at den udlejer, der har baseret sin udlejning på en bestemt lejer, via loven måske bliver tvunget til at acceptere en anden lejer, som han dog selv kan godkende – det er et vilkår deri. Men i hvert fald gives der denne lejer nummer et en afståelsesret.

Så jeg gentager, hvad jeg sagde før: Præceptiv lovgivning er noget, vi skal passe på med, og vi skal være helt stensikre, når vi vedtager sådan noget her i Folketinget. På den baggrund vil jeg sige, at jeg under udvalgsbehandlingen godt vil have nærmere dokumentation dels for de beskyttelsesværdige interesser hos hver af parterne, dels for, hvorledes de konkrete tilfælde, som vi vil spørge om, og som jeg har præsenteret her, vil blive behandlet i relation til lovens tekst. Tak.

Der er en kort bemærkning fra hr. Lars Dohn.

Jeg vil gerne spørge ordføreren: Når nu det her lovforslag ikke omfatter gældende kontrakter, hvad skal en lejer af sådan en sommerhusgrund gøre, der har en 30-årig urimelig kontrakt? Hvad skal vedkommende gøre? Vil Venstre ikke arbejde for, at der bliver mulighed for at ophæve indgåede kontrakter, der er åbenlyst urimelige?

Ordføreren.

Jeg kan sige til det spørgsmål, at ifølge lovens tekst har hr. Lars Dohn ret i, at så er der ikke rigtig noget at gøre for lejeren. Han er jo kun omfattet af den aftale, der gælder med sin udlejer. Men helt generelt hviler aftalelovens regler, herunder ikke mindst aftalelovens § 36, der regulerer urimelige lejeaftaler, jo over alle lejeaftaler, herunder også eksisterende lejeaftaler om grunde. Og hvis vi kigger efter i baggrundsmaterialet til forslaget, vil man jo netop kunne se, at en af de domme, som ministeriet har henvist til, er en dom, der netop anvender aftalelovens § 36 i den her forbindelse.

Så svaret til hr. Lars Dohn må være, at den eksisterende lejer ikke kommer til at søge nogen tryghed i den her lov med den formulering, den har. Han må forsøge at søge sin tryghed i aftaleloven, herunder aftalelovens § 36, hvis vilkårene i den lejeaftale, som han har indgået med udlejer, er urimelige.

Lars Dohn.

Nu er aftalelovens § 36 vel også den, der i folkelig omtale kaldes for bondefangerparagraffen – nå, jeg vidste ikke, at det var et stående udvalg, jeg sad i – og det ville måske være hensigtsmæssigt at have noget, som kunne opfange aftaler, som ikke direkte kunne omfattes af bondefangerbestemmelsen.

Ordføreren.

Ja, jeg forstår godt, hvad der menes fra hr. Lars Dohns side. Jeg kunne jo lave parallellen til erhvervslejelovens § 7. Der har man jo igen en lov, der er meget liberal, der satser på parternes aftale, men der har man netop fra Folketingets side valgt at indsætte en bestemmelse, der siger, at hvis aftalen er urimelig, kan den tilsidesættes. Og man henviser netop i erhvervslejelovens § 7 til brugen af aftalelovens § 36. Så det ville man måske også kunne gøre i det her tilfælde.

I Folketinget taler man stående og dør stående.

Så giver jeg ordet til hr. Jan Johansen. Værsgo.

Tak for det, hr. formand. I Danmark findes der omkring 15.000 sommerhusejere, der har et sommerhus på lejet grund. Det vil sige, at der er 15.000 borgere, der ejer et sommerhus, men på en grund, som de ikke selv ejer, men lejer sig ind på. De 15.000 sommerhusejere fordeler sig på ca. 9.000 sommerhuse, hvilket har ligget nogenlunde stabilt siden vedtagelsen af sommerhusloven i 1972.

I dag findes der ingen særlig forbrugerbeskyttelse til lejerne af sommerhusgrunde. Det kommer især til udtryk, når den eksisterende lejeaftale udløber og en ny skal genforhandles mellem udlejere og lejere af sommerhusgrunde. I den situation står lejeren i dag meget svagt. Vi har eksempler på, at udlejer har stillet krav om lejestigninger på op til flere hundrede procent – stigninger, som lejeren kan føle sig tvunget til at acceptere, ellers er alternativet nemlig, at lejeren skal flytte, fjerne eller overdrage sit sommerhus på den lejede grund. På den anden side kan de lange kontrakter gældende i op til 30 år uden regulering også være uhensigtsmæssige i forhold til udlejeren. Den oprindelige aftalte leje kan nemlig efter en årrække være langt fra lejen af den tilsvarende grund.

Den manglende regulering på området har ført til flere tvister mellem udlejere og lejere. For sommerhusene på Bøgebjerg Strand i Kerteminde, hvor jeg selv kommer fra, har der kørt en mangeårig retssag i både by- og boligretten. Her blev lejerne mødt med et krav om store lejestigninger på deres sommerhusgrunde, først på 350 pct. og senere på 137 pct. Dertil kommer, at Forbrugerombudsmanden har været inde over tilsvarende sager, hvor lejer og udlejer har været uenige om prisen og vilkårene i de nye lejeaftaler. Det førte bl.a. til, at Forbrugerombudsmanden i 2008 opfordrede den tidligere regering til at se nærmere på forholdene omkring sommerhuse på lejede grunde. Der er derfor god grund til, at vi nu går ind og gør retsstillingen på området klar og fastsætter regler for de centrale dele af lejeforholdene vedrørende sommerhusgrunde.

Lad mig præcisere: Punkt 1: Parterne kan aftale, at lejen reguleres årligt med en udvikling på nettoprisindekset. Punkt 2: Begge parter kan hvert femte år forlange lejen reguleret til markedslejen, hvis den gældende leje afviger væsentligt fra markedslejen. Punkt 3: Lejeren kan indsætte en anden lejer i sit sted, hvor udlejeren er forpligtet til at fortsætte lejeforholdet med en ny lejer på uændrede vilkår. Punkt 4: Ved dødsfald har lejerens ægtefælle ret til at fortsætte lejeforholdet. Punkt 5: Lejeren kan frit opsige lejeforholdet med 6 måneders opsigelsesfrist.

Loven får kun virkning for fremtidige aftaler og omfatter derfor ikke eksisterende aftaler. Med lovforslaget får vi præciseret aftaleforholdene mellem ejere og lejere i forhold til lejefastsættelsen og den løbende regulering af lejen. Med lovforslaget sikres lejeren større tryghed omkring fremtidige lejeaftaler, risikoen for et stort prishop i lejen bliver reduceret, og gennemsigtigheden og forbrugerbeskyttelsen bliver øget.

Med disse bemærkninger kan jeg derfor meddele, at Socialdemokraterne støtter lovforslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Ole Birk Olesen.

Der ligger jo de her lejekontrakter for jorden derude, og de er jo indgået under nogle bestemte forudsætninger, en bestemt aftale, en bestemt kontrakt, og de er bindende. Nu kommer så det her lovforslag fra regeringen, hvormed regeringen vil lave nogle helt andre aftaleforhold mellem de to parter, ikke med noget, som de to parter har aftalt, men med noget, som regeringen pålægger de to parter for at begunstige den ene part på bekostning af den anden part.

Hvad nu, hvis den part, som ikke bliver begunstiget ved det her, men tværtimod bliver stillet dårligere, under de forhold ikke ville have indgået aftalen: Er det ikke en helt uholdbar situation, at vedkommende er i en aftale, som bliver ændret af regeringen, og som vedkommende så ikke har en mulighed for at komme ud af? Synes Socialdemokratiets ordfører ikke, det er et problem?

Ordføreren.

Først mener jeg ikke, at der er nogen af parterne, der bliver tilsidesat ved den her lovgivning, og dernæst, at de gældende aftaler, der er indgået, slet ikke bliver berørt af den her aftale.

Så jeg synes faktisk, at det her er en god afvejning af, at begge parter bliver tilgodeset. Udlejer kan hvert år få den indeksprisstigning, som passer til grunden, og hvert 5. år har begge parter ret til at forlange at få den vurderet for at prøve, om den nu passer med det, som man betaler. Så jeg synes, at den her lovgivning er meget godt afbalanceret.

Ole Birk Olesen.

Udlejer har jo aftalt med en lejer, at lejer har jorden i et stykke tid. Når så den tid er udløbet, er det, at regeringens lovforslag bliver gældende, og det betyder jo, at udlejeren har indgået aftalen med en person på et bestemt aftalegrundlag, og når så den skal genforhandles, kan udlejer ikke selv bestemme, om det aftalegrundlag skal fortsætte, for der bliver vedkommende pålagt regeringens aftalegrundlag, om man så må sige. Han kan jo ikke selv vælge. Han kan ikke sige: Jamen så vil jeg sætte min lejer ud – går jeg ud fra. Ellers har jeg læst lovforslaget forkert.

Ordføreren.

Lovforslaget lægger op til, at de regler, der gælder for de kontrakter, der er underskrevet, fortsætter. Ved genudlejning, altså en fornyelse af kontrakten, går den her lovgivning i gang. Men jeg må stadig væk sige, at den er afbalanceret, for det er stadig væk markedslejen, man går ud fra den skal forhandles efter.

Så derfor mener jeg helt klart, at begge parter er tilgodeset i det her lovforslag, og jeg synes ikke, vi rokker ved noget. Vi giver selvfølgelig en lille smule beskyttelse til den, der lejer, men man må vel også sige, at der skal være en lille smule sikkerhed for den, der lejer og stiller et sommerhus til 1 mio. kr. på en lejet grund.

Så går vi til den næste ordfører. Det er fru Karina Adsbøl fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg var også blevet overrasket, hvis hr. Jan Johansen havde sagt, at han ikke støttede lovforslaget. Dette lovforslag indeholder forslag om regulering af aftaleforholdet mellem udlejer og lejer af grunde, hvorpå lejer har opført et sommerhus. Og der kan jo være flere grunde til at se nærmere på området.

Med dette lovforslag foreslås der indført et regelsæt, som fastsætter nærmere regler for de centrale dele af lejeforholdet om sommerhusgrunde. Reglerne vedrører: Lejefastsættelse ved lejeaftalens indgåelse, lejeregulering i lejeperioden, lejers ret til at sætte en ny lejer i sit sted, opsigelse og fraflytning.

Det får mig til at stille nogle spørgsmål til ministeren, bl.a. om man ved at fremsætte det her forslag dermed fratager parterne muligheden for selv at aftale, hvordan lejeforholdet skal være, når lovforslaget lægger op til en regulering på området. Muligheden for at leje en grund og på grunden opføre et sommerhus eller overtage et på grunden værende sommerhus findes i dag, og ifølge Bygnings- og Boligregistret er der knap 9.000 registrerede sommerhuse, som tilhører lejeren af den grund, hvor sommerhusene er beliggende.

Det, der undrer mig, er, at i et af høringssvarene skriver Advokatrådet, at lovforslaget alene indeholder en summarisk gengivelse af gældende ret. Det får mig til at tænke på, om det her lovforslag er gennemtænkt, om det er godt nok. Måske kan ministeren uddybe det også.

I forhold til det her lovforslag ønsker jeg også oplyst, om det her lovforslag også kommer til at omhandle kolonihaver, eller om det kun drejer sig om decideret sommerhuse på lejet grund.

Så kunne jeg også godt tænke mig at høre, om ministeren – efter at have fremsat det her lovforslag – har fået rigtig mange henvendelser fra de her 9.000 sommerhusejere om, at de har kæmpeproblemer inden for det her område i forhold til de aftaleretlige regler, der er på området. Vi har en række spørgsmål til det her lovforslag, som vi gerne vil have svar på, så vi kan ikke sige, om vi støtter eller ikke støtter lovforslaget på nuværende tidspunkt, da det kræver lidt afklaring. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Så går vi til den radikale ordfører, fru Liv Holm Andersen.

Tak for det. Der har indtil nu eksisteret et hul i lovgivningen og dermed på sin vis også et hul i retssikkerheden for en særlig type af sommerhusejere i Danmark, nemlig de sommerhusejere, som har et sommerhus på en lejet grund. Der findes nemlig ingen særlig forbrugerbeskyttende regulering for sommerhuse på lejet grund, idet lejelovgivningen kun omfatter aftaler om leje af hus eller lokaler og erhvervslejeloven kun omfatter aftaler om leje af lokaler til erhvervsbrug. Således er der nogle lovfastsatte aftalekrav, bl.a. om lejers mulighed for at afhænde sit sommerhus på de eksisterende lejebetingelser, altså i forhold til grunden, samt for begge parters opsigelse, som der er blevet redegjort for af bl.a. den socialdemokratiske ordfører.

Men i Radikale Venstre er vi egentlig glade for, at der bliver rettet op, at der kommer nogle regler på det her område, og at vi på den måde styrker retssikkerheden for den her særlige gruppe af sommerhusejere, og derfor kan vi som sagt støtte forslaget. Tak for ordet.

Tak til den radikale ordfører, som jeg kan forstå også talte på SF's vegne, da hr. Eigil Andersen ikke kan være til stede. Så er det hr. Lars Dohn, der taler for Enhedslisten.

Tak. Først en bemærkning om høringsprocessen i forbindelse med det her lovforslag: Der er kun ganske få organisationer, som er blevet bedt om høringssvar, og da der er mange organisationer, som er interesseret i, hvilket lejelovsbegreb og hvilken lejeberegning man skal have i det her land, havde det været fornuftigt også at give andre organisationer med den interesse mulighed for at udtale sig. Men principielt er det rigtig godt, at det område bliver lovreguleret.

Aftalelovens bestemmelser er ikke tilstrækkelige til at sikre den svage part, nemlig lejeren, mod ublu aftaler. Så det er godt, at der nu kommer en lovregulering. Det siger jeg, selv om jeg har nogle kritiske bemærkninger til lovforslaget.

Loven gælder først, når en eksisterende aftale udløber, og det er jo en åbenlys svaghed ved den. Der bliver nævnt fra den socialdemokratiske ordførers side en aftale fra Bøgebjerg Strand, som umiddelbart virker urimelig, men det skal så lige med, at lejerne på Bøgebjerg Strand har tabt den sag i retssystemet. Derfor er der behov for en eller anden adgang til at få prøvet indgåede aftaler, og det vil vi gå efter i udvalgsarbejdet.

Ligesådan med hensyn til spørgsmålet om lejefastsættelsen må man sige, at det bærende princip for lejefastsættelse i det her forslag er markedslejen og en mulighed for løbende regulering efter prisindekset. Enhver, der kender lidt til Enhedslistens holdning til boligpolitik og lejefastsættelse, ved, at det med markedsleje ikke lige er vores kop te, så det kan ikke komme bag på nogen, at vi vil arbejde for at få indarbejdet lejelovens bestemmelser om lejefastsættelse i det her, men stadig væk med retten som tvistorgan.

Når ministeren så vælger en model, der ligger meget tæt op ad erhvervslejeloven, ville det være rigtig godt, hvis han tog hensyn til dem, der skal føre de her sager, det er jo ikke noget, de gør hver dag. Det er jo ikke, ligesom det er med Venstres ordfører, der har professionel erfaring ud i de her sager og har det som noget, han gør dagligt. I de her sager er det once in a lifetime, og derfor ville det være godt at indføre en tjekliste, ligesom der er i erhvervslejeloven – jeg tror, det er en forglemmelse, at det ikke er kommet med. Så det vil jeg gerne høre ministerens bemærkning til.

Så Enhedslisten betragter forslaget som en forbedring, men vi vil altså i udvalgsarbejdet gå efter at sikre, at loven også kommer til at omfatte eksisterende aftaler, og vi vil have ændret lejefastsættelsen fra markedsleje til leje efter lejelovens bestemmelser, der tager udgangspunkt i det lejedes værdi. Tak.

Tak til Enhedslistens ordfører. Så er det Liberal Alliances ordfører, hr. Ole Birk Olesen.

Liberal Alliance kan ikke umiddelbart støtte det her lovforslag, for vi går ind for fri aftaleret mellem lejer og udlejer. Det er det, som regeringen vil gøre op med her. Regeringen siger, at lejeren er så dårligt stillet, at den bliver nødt til at lave lovgivning omkring lejens vilkår og pris. Vi siger, at det må lejer aftale med udlejer som i enhver anden frivillig aftale.

Der har så været noget snak tidligere og i årene op til, at det her lovforslag er blevet formuleret, hvor man har sagt, at der har været nogle helt vilde jordlejestigninger på det her område, og det bliver vi nødt til at beskytte ejerne af sommerhuse imod. Men man må jo også sige, at markedet for sommerhuse har udviklet sig betydeligt i den periode, de her lejeaftaler har eksisteret.

I perioden op til 2008 steg prisen på sommerhuse helt generelt meget, rigtig meget endda, sommerhuse gik fra at være noget, som rigtig mange havde råd til, til efterhånden at være lidt af et luksusgode, især de sommerhuse, som havde en attraktiv beliggenhed. Det skal selvfølgelig også afspejle sig i den leje, man betaler, når man lejer en jord, og det er sådan set det, der er sket derude.

Endelig vil vi gerne påpege, at hvis man indskrænker udlejers rettigheder til at opkræve den leje, man gerne vil ved genudlejning, og den regulering af lejen, man gerne vil, så falder jo altså markedsværdien af udlejers jord, eller også stiger kravet om, hvad udlejer skal have i husleje, altså når betingelserne er bedre for lejer, må lejen også være højere, hvis den bestemmes på markedsbaseret niveau. Markedslejen må være højere, når lejer stilles bedre, end når lejer ikke er så godt stillet. Det må jo så betyde, at folk, der i dag betaler x kr. i leje, fremover vil komme til at betale x kr. plus et eller andet ekstra, som er en kompensation til udlejer, som markedet ville sætte.

Så hvis ministeriet virkelig har en intention om, at der skal være markedsbaseret udleje i begyndelsen af aftaleforholdet, må det betyde, at det fører til større omkostninger for lejerne af grundene. Det tror jeg måske ikke ministeriet har tænkt så meget over, men det burde man gøre.

Men som det ligger her – og formentlig også, når det kommer til afstemning – kan vi ikke støtte det.

Hr. Jan Johansen har en kort bemærkning.

Tak. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren, hvordan ordføreren har det med en lejer, som har siddet der i 10, 15, 20 år og lige pludselig bliver præsenteret for en kæmpe stigning i lejen af grunden, hvorpå lejeren har sat et hus til 1 mio. kr., og hvor de ikke kan blive enige. Den her borger bliver altså nødt til at sige pænt tak og så lade huset stå eller rydde det. Hvordan har man det over for den lejer, og hvordan har man det egentlig med den værdi, udlejer så kan få i leje for sommerhusgrunden?

Ordføreren.

Jamen hvis den nye leje, som udlejer kræver, er i overensstemmelse med den faktiske værdi, som grunden har, så mener jeg, at det er rimeligt, at huslejen stiger til det niveau, for alternativet ville jo være, at lejer bliver begunstiget med et særligt privilegium af lovgivningen, som andre ikke har. Når grunden er steget i værdi, så må lejen også stige. Hvis lejestigningen modsvarer den grundstigning, der er, så har jeg ikke nogen problemer med det.

Jan Johansen.

Vi har jo hørt om tilfælde, hvor man sætter en højere pris, netop fordi man ikke kan blive enige om at genudleje sommerhusgrunden. Så kan man leje den ud til en anden, for så kan man få en højere pris. Men der er mennesker, der har lejet en grund i 10, 15, 20 år, og har et hus stående til 1 million og nu skal forlade det og eventuelt ikke kan få værdien med eller skal rydde grunden helt. Det, som det her gør op med, er faktisk, at det, man kan få for den, er lejen af grundværdien, og så også, at der, når man investerer på en grund med at sætte et sommerhus på den, skal være rimelighed i, hvor meget man egentlig kan tage fra dem, der ejer jorden.

Tak. Ordføreren.

Jeg tror faktisk, hr. Jan Johansen har misforstået lovgivningen her, for hvis den situation opstår, at udlejer ville kunne kræve en meget højere leje af en ny lejer, så er det jo markedslejen. Og mig bekendt opererer loven med, at man skal kunne opkræve markedsleje ved en genforhandling og ved nyudleje. Det er alene, så vidt jeg forstår det hele, en regulering af lejen i lejeperioden, det her handler om. Men selve udgangspunktet for lejen er markedsbaseret. Så den leje, man ville kunne få med en ny lejer, er også den leje, som udlejer kan kræve af sin gamle lejer ifølge den her lov. Sådan forstår jeg den i hvert fald.

Tak for det. Der er ikke mere nu. Så er det ministeren for by, bolig og landdistrikter. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil godt starte med at sige tak for Tingets velvillige behandling. Der er ingen tvivl om, at der er rejst en lang række spørgsmål – også flere end jeg kan nå at svare på i den her tale, men det er klart, at vi under udvalgsbehandlingen selvfølgelig svarer beredvilligt på alle de spørgsmål, der overhovedet måtte være.

Jeg kan høre på Venstre – og dermed også De Konservative, for hr. Preben Bang Henriksen talte på begges vegne – at der var en række spørgsmål, som skulle afklares, herunder hvem der var de stærke og svage parter i den her sag. Jeg vil godt sige, at for mig er det i den her sag helt klart typisk lejeren, som er den svage part, for udlejeren kan jo forlange at få huset fjernet, hvis man ikke kan nå frem til en aftale osv.

Men lad os nu tage det stille og roligt og få svaret på de spørgsmål, der måtte være. Jeg kan godt forstå det, for det er helt bestemt komplicerede spørgsmål, vi har med at gøre. Men tak for opbakningen til det. Også tak til Enhedslisten og hr. Lars Dohn, som selvfølgelig altid – og sådan er det jo med politiske partier – har lyst til at gå lidt længere, men som anerkendte, at det var godt, der blev reguleret på området.

Fru Karina Adsbøl fra DF ville spørge, om man kunne fratage parterne mulighed for indgå en aftale. Her kan jeg sige til fru Karina Adsbøl, at det ikke er tilfældet. Man kan faktisk godt indgå en aftale, også en særlig dyr eller billig aftale, hvis man ønsker det, men det er klart, at i det øjeblik man indgår en ny aftale, kan man hvert femte år fra en af parternes side forlange at få den reguleret i forhold til markedslejen. Det er jo en helt anden sag i forhold til den del af det.

Så spurgte fru Karina Adsbøl i forhold til Advokatrådet, om det her nu bare var en regulering af de eksisterende forhold. Ja, det er jo en regulering af det, men det er altså også en helt ny regulering. Det er et helt nyt forslag, som gør, at man faktisk kan regulere. Og der har aldrig været reguleret på området før. Domme, som hr. Jan Johansen henviser til, bl.a. fra Bøgebjerg ved Kerteminde, viser jo, at der ingen regulering var, og at man ikke havde mulighed for domstolsmæssigt at gøre noget ved det. Så derfor er der ifølge regeringens og min mening helt klart behov for, at vi får reguleret.

Så kan jeg sige, at det her gælder bestemt ikke for kolonihaver. Det gælder kun for sommerhuse på lejet grund. Der er, så vidt jeg forstår, nogle særlige regler for kolonihaver; det hører ikke under mit ressort, men vistnok under Miljøministeriet i forhold til den del af det.

Jeg tror, jeg har været nogenlunde rundt om det, jeg ville svare på i forhold til medlemmerne, men man er selvfølgelig velkommen til at stille spørgsmål, og så svarer vi beredvilligt, som jeg siger, skriftligt på det.

Så vil jeg sige, at lovforslaget jo handler om lejeaftaler på grunde, hvor lejeren har opført et sommerhus. Det er helt klokkeklart. Og der findes i dag, som flere har sagt, 9.000 sommerhuse på lejet grund, og jeg skal sige, at det kræver tilladelse efter sommerhusloven at udleje en grund, hvorpå en lejer har opført et sommerhus. Og med den meget restriktive praksis, som gælder for behandlingen af ansøgninger om sådan nogle tilladelser, vil der fremover højst sandsynligt blive tale om en faldende bestand af den her type sommerhuse.

Mit ønske for de her sommerhusejere er, at de har rimelige og fornuftige vilkår for det sommerhus, de har opført eller har erhvervet på en lejet grund. Man skal måske i den forbindelse huske på, at der også er tale om sommerhuse, der ud over den meget rekreative værdi for lejeren tillige repræsenterer en betragtelig økonomisk værdi. Det er en værdi, som vi også samfundsmæssigt har en interesse i bliver håndteret fornuftigt.

Lejeaftaler om sommerhusgrunde er typisk tidsbegrænsede. Det er altså perioder, som er meget varierende – fra 5 til 10 år kan de gå helt ned til. Det er en sædvanlig fremgangsmåde, at grunden lejes for en fast leje i lejeperioden uden adgang til løbende lejeforhøjelser. Når lejeperioden udløber, optages der forhandlinger mellem parterne om en ny periode til en justeret leje samt andre vilkårsændringer, som parterne kan blive enige om. Ofte er der tale om, at lejen har stået stille i mange år, og derfor kan selv en efter forholdene rimelig ajourføring af lejen komme til at fremstå som en voldsom lejestigning.

Omvendt har der også være tilfælde, hvor lejen er skruet lige højt nok op. Vi så det i Bøgebjerg, hvor lejeren risikerer at miste sit hus, hvis han ikke får sin aftale forlænget, og så bliver man altså presset til at acceptere en alt for høj leje. Det er faktisk her, problemet er. For det er jo netop sådan, at lejeren ikke bare kan tage sit sommerhus og flytte det over til en anden udlejer og dermed få gavn af konkurrencen på området.

Så i praksis vil lejeren derfor som udgangspunkt være tilskyndet til at acceptere lejestigninger, som vil kunne medføre, at lejen forhøjes langt ud over det, der er markedslejen. Og her er lejeren ifølge min mening, vil jeg sige til hr. Preben Bang Henriksen, den svage part, for man kan ikke flytte sine værdier.

Her kan man selvfølgelig vælge at sige, at det burde lejeren have taget højde for, inden det blev opført som sommerhus af en værdi, som vil medføre større tab for lejeren, hvis han mister lejeaftalen.

På den anden side er det jo også et faktum, at den her problemstilling gør sig gældende for lejere af sommerhusgrunde, og det holder jo ikke op, bare fordi man vender ryggen til problemet. Det viser de faldne domme jo også. Derfor ser jeg et behov for at sikre bedre og mere gennemskuelige vilkår for de her lejere og også mere gennemskuelighed i de aftaleretlige vilkår, vi ser i dag, og de regler som reglerne, der er i dag. Det er det, der er hensigten med lovforslaget. Det ikke meningen med forslaget, at de her lejere skal stilles bedre end andre. Det skal blot sikre rimelige og gennemskuelige forhold for de her lejere.

Helt centralt på lovforslaget er derfor to ting, dels at sikre, at lejen ikke overstiger markedslejen, dels at forhindre, at lejen udvikler sig i spring. Som det er foreslået her, så er den aftalte leje det, man kan forvente svarer til markedslejen, og den kan alene reguleres efter det, der hedder nettoprisindekset, samtidig med at der hvert femte år kan ske en tilpasning af lejen til den aktuelle markedsleje. Tilpasningen skal indfases over en 5-årig periode for at sikre en jævn udvikling.

Det er endvidere foreslået, at lejeren skal kunne indsætte en ny lejer i sit sted, hvis sommerhuset overdrages, og hermed sikrer vi jo, at lejeren kan overdrage det sommerhus, som lejeren har ladet opført på den lejede grund, og som Forbrugerrådet ganske rigtigt påpeger, vil der gå rigtig meget til spilde, hvis sommerhusejeren skulle jævne sit sommerhus med jorden, hvis det var sådan, at man ikke kunne blive enige om en ny aftale.

Jeg synes, at vi med det her forslag har skabt et rigtig godt og fornuftigt grundlag for aftale om leje af sommerhusgrunde, hvorpå lejeren har opført et sommerhus, som tilgodeser begge parter. Det har nemlig været meningen, at vi laver en ordentlig balance i det, som generelt tager hensyn til, at vi jo imødegår værdispild, for der er også nogle steder, hvor man ikke har fået reguleret i mange år.

Jeg vil godt sige igen, at jeg ser frem til et rigtig godt udvalgsarbejde og håber, vi kan besvare spørgsmål, således at både Venstre, Konservative og DF har lyst til at være med i det her vigtige arbejde.

Tak til ministeren. Der er et par spørgere, og først er det hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Jeg skal høre, om ministeren kan bekræfte, at hvis lejeperioden for en grund er udløbet og udlejer f.eks. kan få, lad os sige – det er bare et slag på tasken – 100.000 kr. mere om året i leje fra en anden eller måske endda fra flere alternative lejere, end den nuværende lejer giver, så er de 100.000 kr. mere om året markedslejen, og så kan den eksisterende lejer også afkræves 100.000 kr. ekstra om året i leje af grunden, hvis loven gennemføres og han skal have lov til at blive boende. Er det korrekt?

Ministeren.

Sådan som jeg ser det, gælder det her ikke for eksisterende aftaler. Det vil sige, at eksisterende aftaler løber det stykke tid, de nu løber, om det er 5, 10 eller 30 år. Det er sådan set vigtigt at få sagt, for der er nogle, der tror, det griber ind i eksisterende aftaler.

Hvis man laver en ny aftale på nye vilkår, er det en aftale mellem to parter, og det har vi egentlig ikke tænkt os at gribe ind i, men med det, vi gør, kan man efter 5 år gå ind og kræve den reguleret efter markedslejen. Det betyder, at der er grænser for, hvor højt man kan gå op, for 5 år efter skal man enten gå op eller ned, så det virker regulerende på det, og det er sådan set også det, der er meningen, vil jeg sige til hr. Ole Birk Olesen.

Tak. Hr. Ole Birk Olesen.

Ja, ja. Men det, det handler om, er, når lejeperioden udløber. Så må man fastsætte en ny leje i en ny lejeperiode, og den nye leje skal være markedsbaseret. Og hvis det er sådan, at den eksisterende leje ligger 100.000 kr. under, hvad andre lejere ville være villige til at betale for at overtage grunden i en ny lejeperiode, så kan den eksisterende lejer på grunden også aftvinges 100.000 kr. ekstra om året i leje og få lov til blive boende, fordi det er markedslejen, der er udgangspunktet for det her lovforslag, og derfor redder det her lovforslag ikke den eksisterende lejer fra det, som hr. Jan Johansen sagde var det store problem.

Ministeren.

Altså, for lige at slå det fast igen: Det er for alle nye aftaler, at det er sådan, at det er markedslejen, der er udgangspunktet for reguleringen, men at man må aftale, hvad pris man vil. Men hvert femte år tilpasser man efter nettoprisindekset, og man tilpasser til markedslejen. Det vil sige: Det kan altså godt være, at man vil tage langt, langt over markedslejen, men at der så bliver reguleret hvert femte år.

Så derfor vil jeg sige, at jeg tror, at hr. Jan Johansen har ret i, at man ikke bare uhæmmet kan hæve huslejen ved indgåelse af en ny aftale, fordi det er markedslejen, der gælder.

Tak. Den næste spørger er fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Det, jeg sagde til ministeren i min ordførertale, var, at Advokatrådet havde bemærket, at lovforslaget alene indeholder en summarisk gengivelse af gældende ret. Det var lige det, jeg ville sige. Bare lige for at pointere det.

Men jeg kunne godt tænke mig at høre ministeren om, hvorfor det her lovforslag egentlig ligger i By- og Boligudvalget, men måske ikke i Miljøudvalget. Måske kan ministeren uddybe det? Det undrer mig lidt, for sommerhuse plejer at ligge under miljøministeren.

Tak, så er det ministeren.

Det er helt simpelt, vil jeg sige til fru Karina Adsbøl. Som det er skruet sammen i ressortfordelingen, er det sådan, at lejelov – og det her er også en lejelov – ligger i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.

Tak, så er det fru Karina Adsbøl.

Nu varer det nok ikke så længe, inden vi skal i gang med forhandlinger om lejeloven. Hvordan kan det så være, at det her lovforslag kommer, inden vi skal i gang med de her forhandlinger?

Tak, så er det ministeren.

Det er, fordi der aldrig før har været reguleret på området vedrørende sommerhusene på lejet grund. Jeg har set nogle af de her sager, som har kørt igennem årene. Den tidligere regering nægtede at regulere på området. Jeg synes faktisk, vi skal sikre, at der bliver en ordentlig retsstilling for de mennesker, der har et sommerhus på lejet grund, og vi skal sikre, at de værdier, der er der, ikke bare skal fjernes efterfølgende. Og vi skal sikre, at man ikke tager fuldstændig ublu huslejer på sigt. Det er sådan set hele begrundelsen for at regulere det. Jeg har syntes, at det har været vigtigt. Det bliver en selvstændig lov, og derfor er den ikke med i de kommende lejelovsforhandlinger.

Tak for det. Vi siger tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til By- og Boligudvalget. Hvis ikke der er nogen, der gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.