Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
L 33
Offentligt
Holbergsgade 6DK-1057 København KT +45 7226 9000F +45 7226 9001M[email protected]Wsum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 12. december 2013Enhed: SygehuspolitikSagsbeh.: SUMANISags nr.: 1107823Dok nr.: 1356264
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 10. december 2013stillet følgende spørgsmål nr. 28 (L 33) til ministeren for sundhed og forebyg-gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Chri-stian Schmidt (V).Spørgsmål nr. 28:”Kan ministeren bekræfte, at udlændinge godt kan vælge at blive behandlet pådanske privathospitaler gennem det udvidede frie sygehusvalg, hvis dereshjemlande betaler, og hvilken pris skal hjemlandene i givet fald betale; DRG-taksten eller den danske stats udgift til privathospitalet?”Svar:Jeg kan bekræfte, at de udenlandske (EU/EØS-lande) patienters adgang til re-fusion fra deres hjemlige sygesikringsordning af sygehusudgifter i Danmarkifølge direktivet gælder uanset, om det danske sygehus er offentligt eller pri-vat. Det har imidlertid intet at gøre med de danske regler om udvidet frit syge-husvalg, som regulerer danske patienters ret til behandling på privat sygehus iDanmark i forbindelse med ventetid på behandling.Hvilke vilkår – herunder takster – danske privathospitaler vil modtage uden-landske patienter på, er markedsstyret og reguleres ikke af de offentlige dan-ske takster. Privathospitalerne er således hverken bundet af DRG-taksterneeller taksterne vedr. det udvidede frie sygehusvalg, men kan f.eks. tage desamme takster, som de benytter over for andre private selvbetalere.Jeg skal understrege, at danske offentlige myndigheder ikke på nogen mådeer involveret i betalingen af udenlandske patienters behandling på danske pri-vate sygehuse. Det er et kundeforhold mellem patienten og det danske privat-sygehus. Hvilken refusion patienten er berettiget til, er et forhold mellem pati-enten og den hjemlige sygesikringsordning, og afhænger af reglerne i hjem-landet. Efter direktivet skal refusionen mindst svare til prisen på den tilsvaren-de behandling i hjemlandet, dog ikke mere end den faktisk betalte takst.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
/
John Erik Pedersen