L 33 - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvordan man i Sverige har valgt at implementere direktivet, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 5. december 2013stillet følgende spørgsmål nr. 16 (L 33) til ministeren for sundhed og forebyg-gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Chri-stian Schmidt (V).Spørgsmål nr. 16:”Vil ministeren redegøre for, hvordan man i Sverige har valgt at implementeredirektivet, og hvilke overvejelser det giver ministeren anledning til?”Svar:Nedenfor hovedprincipperne for den svenske implementering af patientmobili-tetsdirektivet gengivet. Idet der vanskeligt udtømmende kan redegøres for densamlede implementering af direktivet i Sverige, vedlægges det svenske lov-forslag om implementering af direktivet til orientering. For god ordens skyldbemærkes det, at nedenstående er ministeriets eget uddrag fra det svenskelovforslag. Af tidsmæssige årsager er der ikke indhentet en udtalelse fra detsvenske socialdepartement.Jeg vil samtidig gerne bemærke, at der generelt må forventes store variationeri medlemslandenes tilgang til selve udmøntningen af direktivets rettigheder. Etmedlemslands valg af den konkrete implementering vil afhænge af mange fak-torer, bl.a. indretningen af det pågældende lands nationale sundhedsvæsen,både ift. sundhedsvæsenets infrastruktur og eksisterende patientrettighederom frit valg mv. og den eksisterende praksis for den nuværende forvaltning afrettighederne efter traktaten.Dette har også dannet udgangspunkt for den danske implementering, hvor devæsentligste hensyn har været at opretholde et stærkt dansk sundhedsvæsenog samtidig sikre patientrettighederne for såvel danske som europæiske pati-enter ved behandling i Danmark og EU/EØS-lande.Om den svenske implementering af patientmobilitetsdirektivet kan følgendebemærkes:Ret til refusionEn patient har ret til refusion af udgifter, som er opstået i forbindelse med atdenne har modtaget behandling i et EU-land, såfremt”1. patienten när kostnaderna uppkom tillhörde den personkrets för vilken Sve-rige är behörigt att meddela sådant tillstånd till vård utanför bosättningsmed-lemsstaten som avses i artikel 20 i förordning (EG) nr 883/2004,2. vården har tillhandahållits av hälso- och sjukvårdspersonal, och

3. patienten skulle haft rätt att få vården bekostad av det allmänna om den till-handahållits i Sverige.”Refusionens størrelseRefusionen kan højst modsvare de faktiske omkostninger, som behandlingenhar medført for patienten. For sygehusbehandling fastsættes refusionen til etbeløb, der svarer til omkostningerne til behandlingen i Sverige. Ved fastsættel-se af refusionens størrelse skal det beløb, der svarer til patientens egenbeta-lingsdel for behandling i Sverige, fraregnes.ForhåndsbeskedSåfremt en patient ansøger om det, skal Försäkringskassan afgive forhånds-besked om1. hvorvidt patienten har ret til refusion efter den svenske lovgivning for denbehandling, som patienter påtænker at modtage i et andet EU-land og2. det højeste beløb for refusionen, som kan gives for denne behandling.Der indføres således ikke et krav om obligatorisk forhåndsgodkendelse.Afgørelse om refusion og forhåndsbeskedEfter ansøgning fra patienten træffer Försäkringskassan afgørelse om refusi-on. Afgørelsen om refusion eller forhåndsbesked skal begrundes.Afgørelse om refusion eller forhåndsbesked skal ske snarest muligt og senest90 dage efter, at en fuldstændig ansøgning er modtaget i Försäkringskassan.Såfremt der er særlige omstændigheder, kan tidsgrænsen overskrides (ek-sempelvis, hvor der er behov for at indhente udtalelse fra andre myndighederm.v.). Refusionen udbetales til patienten af Försäkringskassan.