L 33 - 2013-14 - Bilag 13: Tillægsbetænkning afgivet den 18. december 2013

Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- ogerstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet(Gennemførelse af dele af direktiv 2011/24/EU om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelserm.v.)[af ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag)]1. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 3. oktober 2013 og var til1. behandling den 31. oktober 2013. Lovforslaget blev efter1. behandling henvist til behandling i Sundheds- og Fore-byggelsesudvalget. Udvalget afgav betænkning den 28. no-vember 2013. Lovforslaget var til 2. behandling den 5. de-cember 2013, hvorefter det blev henvist til fornyet behand-ling i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget.MøderUdvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyetudvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 2 møder.SpørgsmålUdvalget har under den fornyede behandling af lovforsla-get stillet 26 spørgsmål til ministeren for sundhed og fore-byggelse til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.Nogle af udvalgets spørgsmål til ministeren for sundhedog forebyggelse og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2til betænkningen.2. Indstillinger og politiske bemærkningerEtflertali udvalget (udvalget med undtagelse af EL) ind-stiller lovforslaget tilvedtagelsei den affattelse, hvori detforeligger efter 2. behandling.Etmindretali udvalget (EL) indstiller lovforslaget tilfor-kastelse.Venstres og Liberal Alliances medlemmer af udvalget erenige i hensigten med den danske implementering af dele afEU-direktiv 2011/24/EU om patientrettigheder i forbindelsemed grænseoverskridende sundhedsydelser m.v.. V og LAdeler fuldt ud Europa-kommissionens intentioner med direk-tivet, nemlig, at der skal sikres klarere rammer for både dan-ske og andre Eu/EØs-patienter, som ønsker at modtage be-handling – mod betaling – i et andet Eu/EØS-medlemslandend deres eget. Direktivet er et kærkomment værktøj, derskaber mulighederne for en endnu større klarhed om patie-nternes ret til at modtage lægehjælp på tværs af EUʼs lande-grænser, sikrer en mere effektiv anvendelse af sundhedsy-delserne i medlemslandene og ikke mindst sikrer, at den en-kelte patients sygdomsforløb bliver så kort og effektivt somoverhovedet muligt. Især kravet om, at der i de enkelte med-lemslande skal etableres »nationale kontaktpunkter«, hvorpatienterne kan få information om deres patientrettighederog de praktiske forhold for deres patientforløb, kan V og LAstøtte.Desværre er der aspekter af den danske implementering,som V og LA stiller sig uforstående over for. Det drejer sigoverordnet om to forhold: For det første den danske re-gerings forslag til implementering af et system for forhånds-godkendelser, som V og LA overordnet anser som værendefor rigidt og protektionistisk i sin karakter. Og for det andetden danske regerings manglende vilje til at imødekomme di-rektivets muligheder for grænseoverskridende sundheds-ydelser og derigennem en styrkelse af den danske sundheds-klynge til gavn for både den danske sundhedssektor, de dan-ske patienter og de offentlige sundhedsudgifter.V og LA har igennem Folketingets behandling af lovfor-slaget ved flere lejligheder spurgt ind til regeringens forslagom forhåndsgodkendelse. V og LA finder, at der i regerin-gens lovforslag er en divergens mellem direktivets krav omforhåndsgodkendelse, jf. art. 8 (2), litra a (ii), hvor det op-lyses, at »forhåndsgodkendelse kræves ved behandlinger,som kræver brug af højt specialiseret OG omkostningskræ-vende medicinsk infrastruktur eller medicinsk udstyr«, nårder i bemærkningerne til L 33 – lovforslagets enkelte be-stemmelser – i § 1, til nr. 12, står, at »Omfattet af forhånds-

godkendelse vil som nævnt være specialfunktionerne, dvs.regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner«, hvorregionsfunktioner er defineret således: »Ved regionsfunktio-ner forstås funktioner, som har en vis kompleksitet, er rela-tivt sjældent forekommende og/ELLER kræver en del res-sourcer«. V og LA finder derfor, at den danske implemente-ring stiller krav om langt flere forhåndsgodkendelser til be-handlinger, end det var påtænkt fra Kommissionens side.Samtidig finder V og LA det givtigt, at man havde fulgtsvensk forbillede og implementeret et system, der ikke inde-holder et egentligt obligatorisk krav om forhåndsgodkendel-ser, men derimod et frivilligt tilbud om dette, hvor patienten,hvis vedkommende ønsker det, kan søge om en forhåndsbe-sked. V og LA stiller sig desuden uforstående over for, atden danske regering med den danske implementering ikkeønsker at udarbejde en oversigt over behandlinger, der giver»automatisk« forhåndsgodkendelse i udvalgte eller alle EU-lande, idet en sådan oversigt ville gøre et patientforløb meregennemskueligt for patienten. Dog finder partiet det positivt,at en ansøgning om forhåndsgodkendelse skal være færdig-behandlet, senest 14 dage efter at ansøgningen er modtagetaf regionen.V og LA ser i direktivet gode muligheder for at udnytteden til stadighed stigende internationale efterspørgsel eftersundhedsydelser og deler regeringens tilkendegivelse af, atdet marked, der er for behandling af udenlandske patientermod betaling på danske privatsygehuse, vil kunne blive styr-ket som følge af implementeringen af direktivet. V og LAfinder dog, at regeringen ikke i tilstrækkelig grad udnytterde synergieffekter, der eksisterer mellem mulighederne i di-rektivet på den ene side og det danske sundhedsvæsen påden anden side for derigennem at tiltrække såkaldte sund-hedsturister til Danmark med øget vækst og beskæftigelse iden danske sundhedsbranche til følge.Det danske sundhedsvæsen er karakteriseret ved et højtfokus på kvalitet og et godt og solidt sammenspil mellemforskning og behandling. Men i lighed med mange andrevestlige lande er de danske sundhedsudgifter under pres. Enaldrende befolkning, flere specialiserede behandlinger, højtspecialiseret udstyr og ikke mindst stigende tilfælde af livs-stilssygdomme vil over tid føre til en forøgelse af de danskesundhedsudgifter. Derfor finder V og LA det nødvendigt, atman fra politisk side i højere grad, end det er tilfældet i dag,bør fokusere på, hvordan det danske sundhedsvæsen også ifremtiden kan levere en service af god kvalitet og et godtpatientforløb til gavn for de danske patienter. For V og LAer en øget konkurrenceudsættelse og et øget samarbejdemellem private og offentlige sygehuse nogle gode bud på,hvordan vi får mest muligt sundhed ud af vores sundheds-væsen. Med direktivet er perspektiverne i disse mulighederøget betragteligt, men V og LA finder ikke, at regeringenformår at understøtte Danmarks potentiale inden for detteområde tilstrækkeligt.

Den globale efterspørgsel efter sundheds- og velfærdsløs-ninger er i hastig vækst. V og LA finder, at det er en udvik-ling, som Danmark har gode muligheder for at omsætte tilvækst og arbejdspladser i Danmark gennem øget eksport ogtiltrækning af investeringer. Danmark har både viden ogkompetence til at byde ind på en stigende global efterspørg-sel på sundheds- og velfærdsløsninger. V og LA er såledesenig med regeringen i, som det også fremgår af regeringens»Vækstplan for sundheds- og velfærdsløsninger, juni 2013«,at »velfungerende og udviklingsorienteret hjemmemarkedhar stor betydning for sundheds- og velfærdsvirksomheder-nes vækstmuligheder«. Men da det i praksis kun er de dan-ske privathospitaler, der kan indgå i en egentlig internationalkonkurrence om sundhedsturister og på den måde udnytte denye eksportmuligheder, der findes i EU-direktivet for at til-trække disse, beklager V og LA samtidig, at regeringen bl.a.har forringet det udvidede frie sygehusvalg, da dette alt an-det lige – ud over at forringe danske patienters rettigheder –samtidig betyder, at privathospitalerne står svagere på hjem-memarkedet. Danmark går således glip af både vækst og nyejob, fordi regeringen ikke gør noget for at udnytte potentia-let for, at danske privathospitaler kan sælge sundhedsydelsertil udenlandske patienter.V og LA stiller sig uforstående overfor, at regeringen ik-ke søger at leve op til egne ord om at sikre mere velfunge-rende og udviklingsorienterede hjemmemarkeder. Dette vil-le ellers sammenholdt med EU-direktivet medføre øget kon-kurrence både nationalt og internationalt, men også effekti-viseringer og øget kvalitet og innovation i den danske sund-hedssektor. Over tid må disse synergieffekter kunne forven-tes at bidrage til at imødekomme det stigende pres på dedanske sundhedsudgifter, samtidig med at det danske sund-hedsvæsen opnår øget vækst og beskæftigelse. Samtidig mådet forventes, at danske patienter derigennem sikres højerekvalitet i deres sygdomsbehandling. Overordnet finder V ogLA derfor, at regeringen ikke formår at udnytte direktivetsmuligheder for at tiltrække sundhedsturister til Danmark, ogat regeringen dermed spilder en oplagt mulighed for at sikrefremtidig vækst og beskæftigelse i den danske sundhedssek-tor. Dog ønsker V og LA fortsat at tilkendegive deres støttetil lovforslaget, da partierne i overvejende grad finder, at di-rektivets perspektiver og intentioner er af en sådan karakter,at det ud fra en samlet vurdering vil være en styrkelse af dedanske patienters rettigheder og det danske sundhedsvæsen.Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin ogJavnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget oghavde dermed ikke adgang til at komme med indstillingereller politiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykti betænkningen.

Bilag 1Oversigt over bilag vedrørende L 33Bilagsnr. Titel11Betænkning afgivet den 28. november 201312Udkast til tillægsbetænkningOversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 33Spm.nr.1617TitelSpm. om, hvordan man i Sverige har valgt at implementere direktivet,til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpåSpm. om, hvordan privathospitaler og andre private behandlingstilbudvil være stillet som følge af lovforslaget, til ministeren for sundhed ogforebyggelse, og ministerens svar herpåSpm. om at indhente en udtalelse fra det svenske socialdepartementom implementeringen af direktivet i Sverige, til ministeren for sund-hed og forebyggelse, og ministerens svar herpåSpm. om, hvad der skal til, for at direktivet kan implementeres i Dan-mark på samme måde, som man har valgt at implementere det på iSverige, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerenssvar herpåSpm. om, hvad der skal til for at styrke rammevilkårene for de danskeprivathospitaler, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og mini-sterens svar herpåSpm. om at ændre lovforslaget, så forhåndsbeskeder i lighed med iSverige ikke er et krav, men en mulighed for de patienter, som måtteønske det, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerenssvar herpåSpm. om, at man med implementeringen af direktivet i Danmark giverdanske statsborgere et krav på behandling på privathospitaler i et an-det EU-land m.v., til ministeren for sundhed og forebyggelse, og mini-sterens svar herpåSpm. om, hvorfor det er obligatorisk med forhåndsgodkendelse, til mi-nisteren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpåSpm. om, hvor lang den reelle sagsbehandlingsfrist for forhåndsgod-kendelser forventes at blive, til ministeren for sundhed og forebyggel-se, og ministerens svar herpåSpm. om, hvad der sker, hvis sagsbehandlingsfristen for forhåndsgod-kendelser overskrides, til ministeren for sundhed og forebyggelse, ogministerens svar herpåSpm., om en overskridelse af sagsbehandlingsfristen automatisk førertil en forhåndsgodkendelse, til ministeren for sundhed og forebyggel-se, og ministerens svar herpåSpm., om der vil blive udarbejdet en oversigt over behandlinger, derautomatisk forhåndsgodkendes i udvalgte eller alle EU-lande, til mini-steren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpåSpm. om, at udlændinge godt kan vælge at blive behandlet på danskeprivathospitaler gennem det udvidede frie sygehusvalg, hvis deres

hjemlande betaler, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og mi-nisterens svar herpåSpm., om den danske stat kan få lov til at tjene penge ved at bruge pri-vathospitalerne, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og mini-sterens svar herpåSpm., om udlændinges hjemlande skal betale DRG-taksten, til mini-steren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpåSpm. om, hvem der, hvis den egentlige omkostning beregnes, så beta-ler for det bureaukrati, til ministeren for sundhed og forebyggelse, ogministerens svar herpåSpm. om hjemlandene, hvis DRG-taksten benyttes, nogle gange vilbetale for meget og andre gange for lidt m.v., til ministeren for sund-hed og forebyggelse, og ministerens svar herpåSpm. om, hvem der skal betale en eventuel korrektion, hvis en over-pris ikke accepteres, til ministeren for sundhed og forebyggelse, ogministerens svar herpåSpm. om, hvorledes ministerens svar på spørgsmål 20, »[d]enne ad-gang gælder både offentlige og private sygehuse«, stemmer overensmed ministerens svar på S 3483 (2011-12 ), til ministeren for sundhedog forebyggelse, og ministerens svar herpåSpm., om danske offentlige sygehuse alligevel gerne må indgå i kon-kurrence med private sundhedstjenesteydere om at behandle privatebetalingspatienter m.v., til ministeren for sundhed og forebyggelse, ogministerens svar herpåSpm. om, hvorfor ministeren ikke mener, at det er hensigtsmæssigt, aten overskridelse af sagsbehandlingsfristen ikke fører til en automatiskforhåndsgodkendelse, til ministeren for sundhed og forebyggelse, ogministerens svar herpåSpm. om, hvorfor ministeren ikke har planer om at udarbejde en sådanoversigt, jf. svaret i spm. 27, til ministeren for sundhed og forebyggel-se, og ministerens svar herpåSpm. om, at regeringen ikke mener, at der i DRG-systemet eksistereret juridisk grundlag, hvorpå en udenlandsk patient eller et andet EU-land kan anlægge en sag mod Danmark i henhold til direktivet i tilfæl-de af en overbetaling i forhold til DRG-taksten, til ministeren forsundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpåSpm. om, at direktivet tager højde for, at EU-landene har forskelligeskematiske takstsystemer, herunder det danske DRG-system, til mini-steren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpåSpm. om, hvor lang sagsbehandlingstid der må påregnes ved klage tilPatientombuddet over regionsrådets sagsbehandlingstid, til ministerenfor sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpåSpm., om sundhedsydelserne er omfattet af specialeplanens regions-funktioner, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerenssvar herpå

Bilag 2Nogle af udvalgets spørgsmål til ministeren for sundhed og forebyggelse og dennes svar herpåSpørgsmålene og ministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra V og LA.Spørgsmål nr. 5:»CEPOS stiller i notatet »Nyt EU-direktiv styrker det indre marked for sundhedsydelser« spørgsmåls-tegn ved, om implementeringen af EU-direktivet 2011/24/EU foretages i overensstemmelse med direkti-vets kapitel III, artikel 8, stk. 2, litra a (ii), jf. spørgsmål 4. I den forbindelse bedes ministeren oplyse, hvormange behandlinger der enten er højt specialiserede eller er omkostningskrævende men ikke begge dele.Ministeren bedes derudover oplyse, hvor mange behandlinger der både er højt specialiserede og omkost-ningskrævende? «Svar:Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål nr. 4 (L 33) er det min opfattelse, at de af Sundhedssty-relsen fastsatte specialfunktioner, dvs. både regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner, er omfat-tet af direktivets krav for forhåndsgodkendelse.Det vurderes altså, at sundhedsydelserne omfattet af specialeplanens regionsfunktioner og højt speciali-serede funktioner både kræver brug af højt specialiseret og omkostningskrævende medicinsk infrastruk-tur, eksempelvis specialiseret ekspertise hos det sundhedsfaglige personale, eller omkostningskrævendemedicinsk udstyr, eksempelvis ift. scannere og andre apparater.Jeg finder det på den baggrund ikke umiddelbart formålstjenstligt at gennemgå specialeplanerne for de36 lægelige specialer med henblik på at udarbejde lister over, hvorvidt behandlingerne enten er højt spe-cialiserede eller omkostningskrævende, men ikke begge dele. På tilsvarende vis finder jeg det ej hellerformålstjenstligt at udarbejde en samlet liste over behandlinger, der er højt specialiserede og omkost-ningskrævende.Spørgsmål nr. 19:»Hvad skal der, efter ministerens opfattelse, til for at direktivet kan implementeres i Danmark på sammemåde, som man har valgt at implementere det i Sverige? «Svar:Med L 33 er der tilstræbt en hensigtsmæssig implementering af direktivet ud fra danske forudsætninger,bl.a. ift. eksisterende, danske patientrettigheder og organiseringen af det danske sundhedsvæsen.Jeg finder derfor ikke anledning til at foreslå direktivet implementeret som i Sverige.Spørgsmål nr. 20:»Hvad skal der, efter ministerens opfattelse, til for at styrke rammevilkårene for de danske privathospi-taler, og er ministeren enig i, at en sådan styrkelse vil føre til et øget potentiale, for at danske privathospi-taler vil klare sig bedre i konkurrencen med hospitaler i de øvrige EU-lande som følge af implementerin-gen af direktivet i EU? «Svar:Implementeringen af direktivet i de andre EU/EØS-lande giver patienter fra disse lande adgang til refu-sion fra hjemlandet for udgifter til sygehusbehandling i Danmark, hvis hjemlandets betingelser, f.eks. omforhåndsgodkendelse, er opfyldt. Denne adgang gælder både offentlige og private sygehuse, og det mar-ked, der er for behandling af udenlandske patienter mod betaling på danske privatsygehuse, må man der-for antage, vil kunne blive styrket.

Jeg antager, at der med spørgsmålet om at styrke rammevilkårene for de danske privathospitaler sigtestil, om jeg vil ændre vilkårene for danske patienters adgang til danske privatsygehuse med betaling fra detoffentlige. Det har jeg ingen planer om. Disse regler er senest ændret med indførelsen af det differentiere-de udvidede frie sygehusvalg, som jeg finder, er en rigtig og afbalanceret ordning.Spørgsmål nr. 21:»Ministeren bedes, i forlængelse af ministerens svar på spørgsmål 16, oplyse, om ministeren er villig tilat ændre lovforslaget, så forhåndsbeskeder, i lighed med Sverige, ikke er et krav, men en mulighed for depatienter, som måtte ønske det, samt oplyse hvad der ligger til grund for ministerens manglende villighed,såfremt dette er tilfældet«Svar:Jeg finder det hensigtsmæssigt, at der på visse områder, som beskrevet i lovforslaget, som udgangs-punkt er et krav om forhåndsgodkendelse. Baggrunden for det er bl.a. hensynet til et stærkt dansk sund-hedsvæsen til gavn for alle danske patienter, så der kan ydes rettidig behandling af høj kvalitet her i lan-det.Dette var også den tidligere VK-regerings tilgang til direktivet, da dette blev forhandlet, ligesom detligger i forlængelse af de regler på området, som VK-regeringen gennemførte for at leve op til de EU-domme, som ligger til grund for direktivet.For god ordens skyld bemærkes det, at det vil være en fast anbefaling, at en dansk patient, der ønskerbehandling i et andet EU/EØS-land, inden behandlingen påbegyndes, kontakter sit regionsråd for at mod-tage en forhåndsgodkendelse, uanset om der er krav om en forudgående godkendelse. Så patienten fårklarhed over, om der kan ydes refusion for den behandling, som patienten ønsker, og hvor meget der kanydes i refusion.Spørgsmål nr. 22:»Er det, efter ministerens opfattelse, korrekt forstået, at man med implementeringen af direktivet i Dan-mark giver danske statsborgere et krav på behandling på privathospitaler i et andet EU-land, men at man,jf. reglerne om det udvidede frie sygehusvalg, ikke har et sådant krav på behandling på et privathospital iDanmark, hvorfor danske privathospitaler med implementeringen af direktivet stilles ringere end dereskonkurrenter i de øvrige EU-lande? «Svar:Jeg bemærker indledningsvis for god ordens skyld, at patienters ret til behandling for dansk regning ik-ke afhænger af statsborgerskabet, men af bopæl.Det er korrekt, at patienter fra Danmark efter implementeringen – hvis de opfylder en række betingelser– har ret til refusion for behandlingsudgifter i andre EU/EØS-lande, og at de ventetidsfrister på 1 eller 2måneder, der gælder for behandling på danske privatsygehuse efter reglerne om det udvidede frie syge-husvalg, er uden betydning i denne sammenhæng.Det bemærkes dog, at adgangen til refusion for planlagt behandling i andre EU/EØS-lande efter lovfor-slaget er betinget af en forhåndsgodkendelse, hvis der er tale om sygehusbehandling, der indebærer ind-læggelse eller er specialiseret behandling, og at ansøgning om forhåndsgodkendelse kan afslås, hvis be-handlingen kan tilbydes rettidigt i Danmark. På en væsentlig del af sygehusbehandlingens område, er detsåledes mindre sandsynligt, at patienter opnår ret til behandling i udlandet, før de opnår ret til behandlingpå danske privatsygehuse efter reglerne om udvidet frit valg.Spørgsmål nr. 27:

»Vil ministeren oplyse, om der vil blive udarbejdet en oversigt over behandlinger, der "automatisk" for-håndsgodkendes i udvalgte eller alle EU-lande? «Svar:Jeg har ikke umiddelbart planer om at udarbejde en sådan oversigt.Spørgsmål nr. 32:»Hvis DRG-taksten benyttes vil hjemlandene nogle gange betale for meget og andre gange for lidt. VilEU/ hjemlandene acceptere, at hjemlandene betaler for meget? Og vil en sådan overbetaling tilgå den pro-duktive afdeling/sygehus, som det er tilfældet med den almindelige danske afregning, jf. DRG-syste-met? «Svar:De danske sygehuse skal hos de udenlandske patienter opkræve de samme takster som ved afregningenfor danske patienter, d.v.s. som hovedregel DRG-takster på offentlige sygehuse og markedsbestemte tak-ster på private sygehuse. Det er fuldt ud i overensstemmelse med direktivet og vil ikke kunne anfægtes afEU eller andre lande.Det er korrekt, at fælles, skematiske takstsystemer som DRG bygger på gennemsnitsberegninger, og atde konkrete udgifter for et sygehus vedrørende den enkelte konkrete patient derfor kan være enten højereeller lavere. Det er velkendt i alle systemer og kan ikke anfægtes af udenlandske patienter eller dereshjemlande, når blot taksterne ikke diskriminerer mellem danske og udenlandske patienter.Det bemærkes i øvrigt, at det ikke er nogen forudsætning, at sygehusenes takster svarer til deres om-kostninger. I særdeleshed er det ikke tilfældet for de markedsbestemte takster på private sygehuse, somtværtimod drives med henblik på at opnå et overskud.Endelig kan jeg oplyse, at det afhænger af den enkelte regions budgetstyringsprincipper, om over- ellerunderskud ved de enkelte sygehuses behandling af patienter fra andre regioner eller andre lande tilfaldersygehuset eller regionens fælles kasse.Spørgsmål nr. 34:»Ministeren bedes redegøre for hvorledes ministerens svar på spørgsmål 20 (L 33): »[d]enne adganggælder både offentlige og private sygehuse«, stemmer overens med ministerens svar på S 3483 (2011-12),hvori ministeren skriver, at: »De nuværende regler hviler på det udgangspunkt, at det offentlige sygehus-væsens opgave er at behandle de offentlige patienter, som de efter lovgivningen har pligt til at behandlegratis. Det er derimod ikke deres opgave – med skatteborgernes penge i ryggen at konkurrere med privatesundhedstjenesteydere om at behandle private betalingspatienter fra ind- eller udland«.«Svar:Min besvarelse af S 3483 tog udgangspunkt i de i 2012 og endnu i dag gældende regler, og besvarelsenafspejler, at de offentlige sygehuse efter sundhedsloven har til opgave at levere ydelser til de personer, derhar ret til vederlagsfri behandling efter sundhedsloven.For at sikre overensstemmelse mellem direktivets regler om ikke-diskrimination af patienter fra andreEU/EØS-lande må de offentlige sygehuse have mulighed for mod betaling at yde planlagt behandling tildisse patienter, hvilket netop foreslås med lovforslaget som en nødvendig del af direktivets implemente-ring.Der er således ingen uoverensstemmelse mellem besvarelserne, der refereres til i spørgsmålet.Heller ikke efter den foreslåede lovændring er det imidlertid de offentlige sygehuses opgave at konkur-rere med private sundhedstjenesteydere om at tiltrække private betalingspatienter fra ind- eller udland.Det er således fortsat ikke en offentlig sygehusopgave at drive aktiv kommercielt begrundet virksomhed

med skatteborgernes penge i ryggen og i konkurrence med private sygehuse og klinikker, men man får ioverensstemmelse med direktivet mulighed for at behandle de patienter fra andre lande, henvender sigmed ønske herom.Spørgsmål nr. 37:»I forlængelse af svaret på spørgsmål 27 (L 33) bedes ministeren uddybe, hvorfor ministeren ikke harplaner om at udarbejde en sådan oversigt? «Svar:Jeg påtænker ikke at udarbejde en liste over, hvilke behandlinger der enten er eller ikke er omfattet af etkrav om forhåndsgodkendelse i udvalgte eller alle EU/EØS-lande, dels da det vil være overordentligt van-skeligt at tilvejebringe de samlede korrekte oplysninger, dels da jeg vanskeligt kan se nytten af en sådanliste.Spørgsmål nr. 38:»Skal ministerens svar på spørgsmål 32 (L 33) forstås således, at regeringen ikke mener, at der i DRG-systemet eksisterer et juridisk grundlag, hvorpå en udenlandsk patient eller et andet EU-land kan anlæggeen sag mod Danmark i henhold til direktivet, i tilfælde af en overbetaling i forhold til DRG-taksten? «Svar:Efter min opfattelse er der ikke i direktivet eller andetsteds grundlag for at anfægte, at det danske DRG-takstsystem for sygehusvæsenet kan anvendes i forbindelse med afregning for behandling af patienter fraandre EU/EØS-lande.Jeg henviser i øvrigt til min besvarelse af SUU spørgsmål nr. 39 (L 33).Spørgsmål nr. 39:»Skal ministerens svar på spørgsmål 32 (L 33) forstås således, at direktivet tager højde for, at EU-lande-ne har forskellige skematiske takstsystemer, herunder det danske DRG-system? «Svar:Det fremgår af direktivets art. 4 (4), at medlemsstaterne skal sikre, at sundhedstjenesteyderne på deresområde anvender den samme prisskala for sundhedsydelser til patienter fra andre medlemsstater som forpatienter fra medlemsstaten i en tilsvarende helbredssituation, eller at de forlanger en pris, der udregnes ihenhold til objektive, ikke-diskriminerende kriterier, hvis der ikke findes nogen tilsvarende pris for inden-landske patienter.På den baggrund kan det efter min opfattelse ikke anfægtes, at danske offentlige sygehuse både kan ogskal anvende de samme takster over for patienter fra andre lande, som de anvender over for danske pa-tienter fra andre regioner, d.v.s. i de fleste tilfælde DRG-taksterne.Spørgsmål nr. 41:»I forlængelse af ministerens svar på spørgsmål 4 (L 33), hvor »Det« vurderes[altså], at sundhedsydel-serne omfattet af specialeplanens regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner både kræver brug afhøjt specialiseret og omkostningskrævende medicinsk infrastruktur, eksempelvis specialiseret ekspertisehos det sundhedsfaglige personale, eller omkostningskrævende medicinsk udstyr, eksempelvis ift. scanne-re og andre apparater, bedes ministeren redegøre for, hvordan det kan være i overensstemmelse med di-rektivet, når man i direktivet udtrykkeligt taler om »og« og ikke »og/eller«? «Svar:

Jeg henviser til min besvarelse af spørgsmål 4 (L 33), hvor der netop redegøres for, at de af Sundheds-styrelsen fastsatte specialfunktioner, dvs. både regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner, er om-fattet af direktivets krav for forhåndsgodkendelse, jf. art. 8 (2), litra a (ii).Ved regionsfunktioner forstås funktioner, som har en vis kompleksitet, er relativt sjældent forekommen-de og/eller kræver en del ressourcer, herunder f.eks. samarbejde med flere andre specialer. Dette falderefter min opfattelse inden for direktivets art. 8 (2), litra a (ii), hvor der er krav om brug af højt specialise-ret og omkostningskrævende medicinsk infrastruktur eller medicinsk udstyr. Som nævnt i min besvarelseaf spørgsmål 4 (L 33) kan det eksempelvis dreje sig om specialiseret ekspertise hos det sundhedsfagligepersonale eller omkostningskrævende medicinsk udstyr, eksempelvis scannere og andre apparaterFor god ordens skyld bemærkes det, at det omtalte »og/eller« relaterer sig til kriterierne for specialepla-nen og ikke direktivets kriterier.