Tak for det.
L 33 har vi jo både haft en god teknisk gennemgang af, og vi har haft en god debat om det.
Imidlertid er det sådan – og det vil jeg godt understrege, samtidig med at jeg understreger, at Venstre stadig væk støtter forslaget – at vi godt vil anmode Folketinget om, at vi får forslaget tilbage til udvalget mellem anden og tredje behandling.
Det, som vi gerne vil have belyst mellem anden og tredje behandling, og som formentlig også indebærer et samråd med ministeren, er, dels hvordan f.eks.
Sverige har valgt at implementere det her direktiv – det er i forhold til de kernepunkter, som vi har diskuteret, nemlig forhåndsgodkendelse – dels hvad vi i hvert fald foreløbig gerne vil diskutere, forholdet til privathospitaler, altså i forhold til, hvordan de er stillet.
Vi tror på, at man måske godt kan lave en bedre løsning end den, der er, men det vil vi altså gerne have mulighed for at drøfte med ministeren i samrådet.
Så det er bare det, vi anmoder om, altså at få det tilbage til udvalget mellem anden og tredje behandling.