L 31 - 2013-14 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Udkast til lovforslaget blev sendt i ekstern høring den 2. juli 2013.Høringsfristen udløb den6. august 2012 kl. 12.00.Lovforslaget blev sendt i høring hos en bred kreds af myndigheder og organisationer, jf. be-mærkningerne til lovforslaget.Miljøstyrelsen har modtaget i alt 26 høringssvar, hvoraf 16 myndigheder og organisationeroplyser, enten at man ikke har bemærkninger til lovforslaget, eller at man ønsker lovforslagetvelkomment. De modtagne høringssvar er sendt til Miljøudvalget sammen med dette notat.Lovforslaget har endvidere været drøftet på høringsmøde i Miljøstyrelsen den 1. august 2013med deltagelse af Dansk Industri (DI), Bil Genbrug Danmark (BGD), Forenede Danske Mo-torejere (FDM), Dansk Autogenbrug (DAG), De Danske Bilimportører (DBI), Forsikring ogPension, Håndværksrådet, Centralforening af Autoreparatører i Danmark (CAD) og DanskErhverv (DE).Foruden de ændringer, der fremgår af dette notat, er der foretaget korrektioner i lovforslagetefter drøftelser med Justitsministeriet.Følgende høringsparter har fremsendt bemærkninger til udkastet til lovforslaget:Bil Genbrug Danmark (BGD)Forenede Danske Motorejere (FDM)Dansk Autogenbrug (DAG)De Danske Bilimportører (DBI)Dansk Industri (DI)Dansk Erhverv (DE)Håndværksrådet

2Dansk MetalCentralforeningen af Autoreparatører i Danmark (CAD)Forsikring og PensionSvarene har især berørt følgende punkter:1. Skrotningsgodtgørelsens størrelse og finansiering3. Pristalsregulering4. Administration af miljøordningen5. InformationskampagneI det følgende gennemgås de væsentligste høringssvar til de ovennævnte punkter. Miljøstyrel-sens kommentarer hertil er anført i kursiv.Det skal bemærkes, at høringssvarene kun er gengivet i hovedtræk. Ønskes der detaljerede op-lysninger om svarenes indhold, henvises til de fremsendte høringssvar.Generelle bemærkningerAlle høringsparter mener, at der fortsat skal være en skrotningsgodtgørelse, og alle hørings-parter medgiver samstemmende, at ordningen har en positiv indflydelse på miljøet.BGD og DAG mener overordnet set, at skrotningsgodtgørelsen skal være større.CAD og DE og Håndværksrådet udtrykker tvivl om, hvorvidt en skrotningsgodtgørelse af denforeslåede størrelsesorden er tilstrækkelig.DBI, DI, Dansk Erhverv, Forsikring og Pension og Dansk Metal er grundlæggende positiveover for, at myndighederne må justere en tilskudsordning, der skal hvile i sig selv.1.Skrotningsgodtgørelsens størrelse og finansiering

BGD mener, at skrotningsgodtgørelsens størrelse bør fastholdes på det gældende niveau, ellerevt. forhøjes til 2.000 kr., mens DAG foreslår, at skrotningsgodtgørelsen sættes op til 2.500eller 3.000 kr. Håndværksrådet bemærker, at den foreslåede ændring fra 1.750 kr. til 1.500 kr.er af en marginal størrelse, men tilføjer, at det er vigtigt, at beløbet ikke nedsættes yderligere,hvis incitamentet skal bevares. BGD og DAG foreslår at en forhøjelse af skrotningsgodtgørel-sen finansieres ved, at producenter/bilimportører ved indregistrering af en bil indbetaler etpantbeløb på mellem 1.000 og 2.000 kr. Dette bl.a. også for at imødegå en forventet udvik-ling, hvor biler har kortere og kortere levetid, inden de skrottes og dermed ikke når at indbeta-le et miljøbidrag, der svarer til skrotningsgodtgørelsen. Håndværksrådet foreslår også, at dereventuelt indbetales et supplerende engangsbeløb i forbindelse med indregistrering af et køre-

3tøj på danske plader, eller alternativt, at ordningen finansieres direkte via bilimportører ellerproducenter.CAD bemærker, at det ikke er sikkert, at en skrotningsgodtgørelse på 1.500 kr. vil sikre inci-tament til, at forbrugeren afleverer sin bil til en certificeret ophugger. CAD bemærker endvi-dere, at i hvert fald en del af udgifterne ved finansiering, bør overvæltes på producent og im-portør, frem for bilejerne. CAD efterlyser endelig, at det positive bidrag fra forhøjelsen af re-parationsgrænsen angives i procent og at beregningsgrundlaget for lovforslaget fremlægges.Dansk Erhverv fremhæver, at der ved nedsættelse af skrotningsgodtgørelsen, er risiko for atincitamentet til at aflevere sin bil til skrotning udhules, og at der derved vil komme flere hen-stillede biler. Dansk Erhverv opfordrer derfor til, at der iværksættes en undersøgelse af sam-menhængen mellem skrotningsgodtgørelsens størrelse og incitamentet til at aflevere sin bil tilskrotning.DI bemærker, at beregnings- og datagrundlaget er svært gennemskueligt, hvilket besværliggørvurderingen af det reelle omkostnings- og udgiftsniveau og dermed satsernes størrelse.Nogle interessenter er af den opfattelse, at den foreslåede ordning relativt let vil medføre etopbygget overskud (Forsikring og Pension, DBI og FDM) mens andre interessenter (DAG,DE, BGD og Håndværksrådet) frygter, at ordningen vil komme i underskud.DBI bemærker, at en frygt for at nedsættelsen af skrotningsgodtgørelse fra 1.750 kr. til 1.500kr. vil fjerne bilejernes incitament til at aflevere sin bil til skrotning, er ubegrundet. Dels fordiproducentansvaret skal sikre bilejeren en omkostningsfri tilbagetagelse af den udtjente bil,dels fordi der ikke historisk kan konstateres en direkte sammenhæng mellem skrotningsgodt-gørelsens størrelse og antallet af udbetalte godtgørelser. DBI bemærker, at den foreslåede for-højelse af miljøbidraget giver ordningen en soliditet, der vil kunne begrunde en evt. senereforhøjelse af skrotningsgodtgørelsen, og henviser til, at miljøbidraget blot bringes tilbage tildet niveau, der var gældende inden den midlertidige nedsættelse af miljøbidraget i år 2002,der skete som følge af overskud på ordningenFDM mener ikke, at der er dokumenteret et langsigtet behov for ændring af miljøbidraget, ihvert fald ikke så det bliver højere end hvad der var tilfældet inden nedsættelsen af miljøbi-draget. FDM bemærker i den forbindelse, at lovændringen lægger op til en forøgelse af bil-ejernes samlede omkostninger, hvilket FDM finder unødvendigt, set i lyset af, at bilisterne al-lerede samlet set årligt bidrager med 43 mia. til samfundet. FDM bemærker i øvrigt, at Miljø-styrelsens omkostninger til ordningen bør dækkes af statslige midler.Miljøstyrelsens kommentar:

4Miljøstyrelsen har noteret sig, at autoophuggernes brancheforeninger foreslår, at den nuvæ-rende ordning suppleres med en form for pant, hvor der indbetales mellem 1.000 -2.000 kr.pr. indregistreret bil, som følger bilen og udbetales ved bilens skrotning. Det er efter Miljø-styrelsens opfattelse ikke hensigtsmæssigt at indføre endnu en ordning med hertil hørendeadministration. Såfremt der skulle etableres en pantordning vurderer Miljøstyrelsen, at ensådan skal træde i stedet for den nuværende finansieringsmetode med henblik på at undgådobbelt-administration.Effekten af at nedsætte skrotningsgodtgørelsen vil blive evalueret i 2015, og i den forbindelsevil det være relevant at medtage den mulige kommende udfordring med et stort antal mini- ogmikrobiler, som bl.a. DAG og BGD beskriver. Statistikken viser dog, at det fortsat er for-holdsvis gamle biler, der udbetales skrotningsgodtgørelse på. F.eks. ses det i første halvår af2013, at ca. 70 % af de udbetalte skrotningsgodtgørelser er på biler, der er mellem 16-30 årgamle.Miljøstyrelsen vurderer, at den nuværende ordning grundlæggende er velfungerende, og at desupplerende initiativer, der foreslås igangsat med årlige informationskampagner og evalue-ring, bidrager til at imødegå de påpegede problemstillinger om ulovlige ophuggere, kommu-nalt tilsyn og herreløse biler, som bl.a. ligger til grund for DAG og BGDs forslag om at ind-føre en supplerende pantordning. Det vurderes derfor ikke at være hensigtsmæssigt at indføreen pantordning som foreslået.Flere høringssvar giver udtryk for usikkerhed ved de beregninger, der ligger til grund for lov-forslaget. Beregningsforudsætningerne fremgår allerede af lovforslagets almindelige be-mærkninger, pkt. 2.1.2, hvoraf det også fremgår, at der er en relativ stor iboende usikkerhedved beregningerne. Dette skyldes, at eksakte beregninger afhænger af et præcist kendskab tildet fremtidige antal årligt skrottede biler, hvilket i sagens natur ikke er muligt.Der er lagt følgende beregningsforudsætninger til grund ved udarbejdelsen af lovforslaget:Der er antaget en stigning på 10 pct. i antallet af udbetalte skrotningsgodtgørelser i 2013,svarende til ca. 132.000 udbetalte skrotningsgodtgørelser ved udgangen af 2013. Dette bety-der, at der forventes et underskud på ordningen på 98 mio. kr. ved udgangen af 2013, idet en-delig revision i 2013 viser et underskud på ordningen på 20 mio. kr. ved udgangen af 2013.Der er antaget en gennemsnitlig årlig stigning på 8 pct. i antallet af udbetalte skrotnings-godtgørelser fra 2014 til 2017. Effekten af den midlertidige forhøjelse af reparationsgrænsenfor totalskadede biler er indberegnet i 2014 og 2015.Det er antaget, at bestanden af person- og varebiler vil stige med 1 % årligt. Fra 2.655.221 i2012 fremskrevet til 2.790.664 i 2017.

5Høring af lovforslaget har desuden givet anledning til at rykke ikrafttrædelsestidspunktet 2måneder fra 1. februar 2014 til 1. april 2014, hvilket betyder en lavere indtægt i 2014 endforventet i høringsudkastet til lovforslaget.Miljøstyrelsen kan oplyse, at antallet af afmeldte person- og varebiler, som ikke genregistre-res i 2012 udgjorde 280.000 stk. Af disse oplyser Skatteministeriet, at mellem 20-35.000 bilerårligt eksporteres med tilbagebetaling af registreringsafgift. Herudover eksporteres forment-ligt et antal biler, som endnu ikke er affald, men hvor der ikke anmodes om tilbagebetaling afregistreringsafgiften. Dette antal er ikke kendt.For så vidt angår den af CAD nævnte forhøjelse af reparationsgrænsen for totalskadede biler,kan Miljøstyrelsen oplyse, at effekten heraf, allerede indgår i de beregninger, der ligger tilgrund for lovforslaget, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.2. Skatteministeri-et har således forud for lovforslagets udarbejdelse oplyst, at ændringerne forventes at medfø-re et mindre fald i antallet af skrottede biler i 2014 og 2015, således at ca. 2.000 biler årligtvil blive repareret frem for at blive skrottet.For så vidt angår omkostningerne til Miljøstyrelsens administration af ordningen bemærkesdet, at disse omkostninger alene udgør en marginal andel af de samlede omkostninger, jf. lov-forslagets almindelige bemærkninger, pkt. 3. Hertil kommer, at lov om miljøbidrag grund-læggende er vedtaget på ”hvile-i-sig-selv”-princippet, hvilket vil sige at ordningen skal værestatsfinansiel neutral. Dette vil ikke være tilfældet, hvis Miljøstyrelsens administration ogsagsbehandling skal finansieres over det statslige budget.De fremkomne bemærkninger har på den baggrund ikke, udover det ovenfor nævnte vedrø-rende evaluering, givet anledning til ændring af lovforslaget. At pristalsreguleringen udgår,jf. høringsnotatets afsnit 2, og ikrafttrædelsestidspunkt rykkes 2 måneder betyder, at miljøbi-draget ændres fra 96 kr. 101 kr. for at opnå den nødvendige balance på ordningen. Nedenstå-ende tabel viser den forventede udvikling på ordningen, med de ovenfor angivne forudsætnin-ger og antagelser:Tabel 1: Udgifter og indtægter ved Miljøbidrag på 101 kr. pr. 1. april2014Beholdning primoIndtægter (miljøbidrag på 101 kr.)AdministrationsudgifterUdbetalt skrotningsgodtgørelseÅrets resultatBeholdning ultimo-96,94245,80-7,1524,44-72,502015-72,50276,30-7,2340,89-31,612016-31,61279,07-7,3122,32-9,292017-9,29281,86-7,395,08-4,22

Forsikring og Pension bemærker, at ordningens indtægter efter organisationens beregning år-ligt vil overstige udgifterne med mere end 50 mio. kr., hvorfor det er problematisk og unød-vendigt, at der foreslås pristalsregulering af miljøbidraget. Pristalsreguleringen komplicerer enenkel og smidig ordning, uden at det er nødvendigt, og der skabes en unødvendig administra-tiv byrde for forsikringsbranchen, ikke blot i form af gennemførelse af reguleringen, men ogsåi form af henvendelser fra forbrugerne det første år, hvor reguleringen sker. Hertil kommer, atder ikke er sammenhæng mellem ordningens udgifter og pris- og lønudviklingen, og det erderfor sandsynligt, at en pristalsregulering vil medføre yderligere ubalance. Hvis pristalsregu-leringen alligevel gennemføres, er det positivt, at forsikringsbranchen vil blive oplyst om sat-sen for indekset 4 måneder før en opregulering skal finde sted.FDM bemærker, at miljøbidragets størrelse ikke bør justeres automatisk og årligt, da det med-fører en risiko for, at der oparbejdes overskud på ordningen under hensyntagen til usikkerhe-den ved vurderingen af antal skrottede biler. FDM foreslår, at bidraget i stedet reguleres årligtud fra en forventning til de faktiske omkostninger ved ordningen efter indstilling fra bestyrel-sen for ”Miljøordning for Biler”.DBI foreslår, at pristalsreguleringen udgår. Udsvingene i ordningens udgifter ligger alene idet antal biler, der udbetales godtgørelse til, og der er ikke sammenhæng mellem disse udgif-ter og løn- og prisudviklingen. Hertil kommer, at de foreslåede ændringer generelt vil forbed-re ordningens økonomi. Pristalsreguleringen er set i det lys unødvendig, og medfører i øvrigtadministrativt besvær for dem, der opkræver bidraget.DI bemærker, at det umiddelbart forekommer unødvendigt med en årlig pristalsregulering, oghenviser til, at det vil medføre øget administration og flere kundehenvendelser til forsikrings-selskaberne.Dansk Metal er uforstående over for pristalsreguleringen af miljøbidraget, og henviser til, atskrotningsgodtgørelsen ikke pristalreguleres, selvom argumentet for miljøbidraget har væretat det hang sammen med finansieringen af skrotningsgodtgørelsen. Hertil kommer, at udgiftentil ordningen alene afhænger af det udbetalte antal skrotningsgodtgørelser, og det er derfor ik-ke logisk, at miljøbidraget reguleres efter et løn- og prisindeks.CAD bemærker, at der ikke er behov for pristalsregulering af miljøbidraget. Såfremt miljøbi-draget skal pristalsreguleres, skal dette også gøre sig gældende for skrotningsgodtgørelsen.Miljøstyrelsens kommentar:Miljøstyrelsen er enig i, at der ikke er umiddelbar sammenhæng mellem ordningens udgifterog det anvendte løn- og prisindeks, men at det er en måde at sikre en løbende nødvendig stig-

DAG er af den opfattelse, at de dokumentationskrav, der skal opfyldes for at få udbetaltskrotningsgodtgørelse kan medføre, at flere bilejere afleverer deres bil til ulovligt ophug.DAG mener, at den lovlige løsning skal være den nemmeste. DAG foreslår i den forbindelse,at indbetalte miljøbidrag kobles til den enkelte bils stelnummer, og at skrotningsgodtgørelsenudbetales til den person, der kan dokumentere ejerskab til bilen.BGD bemærker, at det bør være bilens stelnummer, der – uanset tidligere ejerforhold – udlø-ser returpant til bilens ihændehaver ved aflevering hos godkendt modtager, og der skal hos degodkendte autoophuggere være mulighed for online tilslutning til miljøordningen med henblikpå kontrol. BGD mener endvidere, at administrationen skal flyttes og samordnes med andrepantordninger for at opnå total uafhængighed af sammenfaldende interesser.CAD tilslutter sig, at det kan være uforholdsmæssigt svært at dokumentere ejerskabet til enbil, der er købt uden at blive omregistreret.Håndværksrådet foreslår, at der bør sikres dokumentation og gennemsigtighed for, at der ikkeallerede er blevet udbetalt skrotningsgodtgørelse på det samme køretøj én gang. Dette kaneventuelt ske gennem det digitale motorregister. CAD nævner også bekymring for dobbeltudbetaling af skrotningsgodtgørelse.Dansk Erhverv sætter spørgsmålstegn ved, om underskuddet på ordningen alene har sammen-hæng med mange korrekt udbetalte skrotningsgodtgørelser, og henviser til risikoen for, atnogle biler ikke bliver skrottet, men i stedet bliver genindregistreret eller eksporteret efter ud-betaling af skrotningsgodtgørelse. CAD bemærker også risikoen for genindregistrering ellereksport.Forsikring og Pension ønsker en uddybning af, hvornår lovforslaget træder i kraft, hvis detvedtages.Miljøstyrelsens kommentar:Dokumentationskrav for ejerskab er ikke fastsat i lov om miljøbidrag, men i bekendtgørelsen,der udmønter det nærmere administrationsgrundlag og Miljøstyrelsens praksis. Bemærknin-ger, der relaterer sig til dokumentationskrav for ejerskab angår derfor ikke nærværende lov-

8forslag. Miljøstyrelsen er enig i, at administrationen af ordningen bør evalueres, og de nævn-te overvejelser vedrørende den fremtidige administration af området vil derfor kunne indgå iden kommende evaluering af ordningen i 2015, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger,pkt. 2.1.2.For så vidt angår Håndværksrådets og CAD’s bemærkninger vedrørende dobbelt udbetalingaf skrotningsgodtgørelsen, kan Miljøstyrelsen oplyse, at Miljøordning for Biler ved en regi-sterkørsel i det anvendte system ved hver enkelt skrotningsattest kontrollerer, at der ikke alle-rede er udbetalt skrotningsgodtgørelse for den pågældende bil. Miljøstyrelsen rejser efter fastpraksis tilbagesøgningskrav, i de tilfælde hvor det viser sig, at der uretmæssigt har været ud-betalt skrotningsgodtgørelse.Miljøstyrelsen medgiver, at der ikke findes tal for om, og i givet fald, hvor mange biler, dereksporteres ulovligt, selvom der er udbetalt skrotningsgodtgørelse. Miljøstyrelsen kan dog op-lyse, at et sådant misbrug kun vil kunne udføres af miljøgodkendte og certificerede autoop-huggere. Disse autoophuggere er efter ”bekendtgørelse om håndtering af affald i form af mo-tordrevne køretøjer og affaldsfraktioner herfra” (bilskrotbekendtgørelsen) forpligtede til, atføre et register over de modtagne biler, til at behandle bilerne som affald, ligesom der ikkemå afgives urigtige eller vildledende oplysninger. En systematiseret eksport af biler, som derer udbetalt skrotningsgodtgørelse for, vil efter bekendtgørelsen kunne straffes med bøde ellerfængsel indtil to år. Det er på den baggrund Miljøstyrelsens vurdering, at alene en marginalandel af det samlede underskud, må antages at skyldes et sådant misbrug. For så vidt angårDansk Erhvervs og CAD’s kommentar vedrørende genindregistrering efter udbetaling afskrotningsgodtgørelse, har Miljøordning for Biler oplyst til Miljøstyrelsen, at omfanget afgenindregistreringer vurderes at være ca. 5-10 pr. måned. Miljøordning for Biler har endvi-dere oplyst, at der arbejdes på en løsning, der fremadrettet vil mindske omfanget. Miljøstyrel-sen kan endvidere oplyse, at hindring af bl.a. disse former for misbrug forventes at være højtprioriterede fokusområder ved evalueringen af ordningen i 2015.Miljøstyrelsen kan konstatere, at der i lovforslaget, ved en fejl, er angivet to forskellige ikraft-trædelsesdatoer. Såfremt lovforslaget vedtages, vil loven træde i kraft den 1. april 2014. Lov-forslaget er rettet i overensstemmelse hermed. De fremkomne bemærkninger har herudoverikke givet anledning til ændring af lovforslaget.4.Informationskampagne

9DAG og BGD og CAD mener ikke, at det kommunale tilsyn fungerer hensigtsmæssigt. CADog BGD fremhæver i den forbindelse, at en informationskampagne også bør rette sig modkommunerne.FDM bemærker, at der ikke er dokumentation for, at et stigende antal biler afleveres til ulov-ligt ophug hos ikke-godkendte virksomheder, og finder derfor ikke, at der er behov for, at derafsættes midler til informationskampagner. Hvis antallet af biler, der indleveres til en ikke-godkendt forhandler, begynder at stige, bør det undersøges, om en forhøjelse af skrotnings-godtgørelsen vil medføre en større effekt end oplysningskampagner.Miljøstyrelsens kommentar:Miljøstyrelsen bemærker, at det allerede efter de eksisterende regler ikke er lovligt at afleveresin bil til ikke-godkendt ophugger, ligesom samtlige virksomheder, der modtager skrottede bi-ler skal være certificeret og miljøgodkendt. Miljøstyrelsen er enig med DAG i, at en informa-tionskampagne, hvor forskellen mellem en godkendt og en ikke-godkendt ophugger, tydelig-gøres, vil kunne have en effekt over for forbrugere, der påtænker at aflevere deres bil tilskrotning. Miljøstyrelsen er endvidere enig med CAD i, at en informationskampagne også kanindebære nærmere vejledning af kommunerne. Det bemærkes i den forbindelse, at det fremgåraf lovforslagets almindelige bemærkninger pkt.3, at der fremover årligt afsættes 700.000 kr.til informationskampagner om ordningen. Miljøstyrelsen forventer, at dette vil medvirke til atreducere antallet af biler, der skrottes ulovligt.På baggrund af at de fleste høringssvar udtrykker bekymring for skrotning hos uautoriseredeophuggere, er det præciseret i lovforslagets bemærkninger, at de årligt forventede afsattemidler til informationskampagner skal anvendes på at forebygge skrotning hos uautoriseredeophuggere. Dette kan dels ske ved at oplyse forbrugerne om muligheden for skrotningsgodt-gørelse, og om at det ikke er lovligt at gøre brug af en ophugger, der ikke er miljøgodkendt ogcertificeret og dels ved at vejlede kommunerne nærmere om kommunernes håndhævelse afreglerne efter miljøbeskyttelsesloven.