L 3 - 2013-14 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og bygningsministeren

1. Overordnede kommentarer til konceptet ”Grøn Boligkontrakt”Der har været en del kommentarer til konceptet ”Grøn Boligkontrakt”. Kommentarerne inde-holder generelt opbakning til konceptet, men berører ikke indholdet af lovforslaget. De over-ordnede kommentarer er derfor ikke gentaget i nærværende høringsnotat.Betegnelserne Grøn Boligkontrakt, grønne aktører og grønne aktør-virksomheder henholdsvisfremgår af regeringens Vækstplan eller kan udledes heraf. Betegnelserne anvendes derfor vis-se steder i dette høringsnotat, idet det dog gøres opmærksom på, at der arbejdes for at udvikleet andet navn til brug for ordningens lancering og markedsføring.2. Den grønne aktørs ydelserKonstruktørforeningener enig i lovforslagets forslag om, hvad der skal være den grønne ak-tørs ydelser. Der bør efter Konstruktørforeningens mening udformes en standardydelsesbe-skrivelse som f.eks. ABR, men gerne tilpasset den Grønne Boligkontrakt-ordning. Det børdesuden være den grønne aktør, som oppebærer certificeringen og er ansvarlig for hele pro-jektet. Den grønne aktør skal sørge for, at bygherren oplyses om alle konsekvenser ved byg-geriet og den grønne aktør skal sikre, at myndighedskrav er afklaret inden byggeriet påbegyn-des. Bliver der tale om entreprisearbejde, skal entreprisekontrakten også tilpasses området ogbør have reference til AB92. IfølgeDanske Arkitektvirksomhederlægger lovforslaget op til, atden grønne aktør skal være rådgiver og udførende på en gang. Danske Arkitektvirksomhederbemærker, at der normalt skelnes mellem rådgivere og udførende inden for byggeriet, samt atrådgivende virksomheder normalt ikke påtager sig at være udførende, bl.a. fordi deres profes-sionelle rådgiveransvarsforsikring i så fald ikke vil dække deres arbejde.Dansk Byggerianbe-faler, at kortlægningen af en bygnings energibesparelsesmuligheder deles op i to led, en ind-Side 1

ledende online screening og en efterfølgende kortlægning af bygningen, som indeholder enøkonomisk prioritering, et forslag til tidsplan for gennemførelse af forslagene og en vurderingaf nuværende og fremtidige muligheder for energiforsyning. Kortlægningen bør efter DanskByggeris opfattelse ikke stille krav om energimærkning af bygningen, da det vil fordyre ogbesværliggøre konceptet.Dansk Industrifinder det uhensigtsmæssigt, at lovforslaget opregneren række specifikt beskrevne ydelser, som den grønne aktør skal kunne levere, når der stadiger usikkerhed om konceptets indhold. IfølgeBfBEskal den grønne aktør være kontaktpunktfor forbrugeren og kunne levere alle ydelser i konceptet, sådan som det fremgår af lovforsla-get.3Ffinder det vigtigt, at ordningen bliver så bred som muligt, og også indeholder mulig-hed for at give rådgivning om andre områder med forbindelse til energirenovering, f.eks.grønne tage eller klimatilpasningstiltag i private hjem.Københavns Kommunelægger vægtpå, at standarddokumentet til værdiansættelse af renoveringstiltag baseres på en standardiseretmetode til beregning af energibesparelserne, samt at eventuelle ydelser angående komfort ogindeklima leveres på en sådan måde, at de ikke i sig selv medfører øget energiforbrug.Ma-skinmestrenes Foreningpåpeger, at standarddokumentet bør udformes elektronisk, så admini-strationen minimeres mest muligt, f.eks. i form af en app. EfterHMN Naturgas’opfattelse,bør det ligeledes være et krav, at de bygningskomponenter der indgår i et projekt, som mini-mum opfylder krav i gældende bygningsreglement.Foreningen af Rådgivende Ingeniører –FRIudtrykker bekymring for, at den grønne aktør skal kunne levere alle de beskrevne ydelser,idet der vil være risiko for, at den grønne aktør påtager roller som den pågældende virksom-hed ikke behersker, samt at de dygtigste virksomheder fravælger ordningen fordi den er for ri-sikofyldt. FRI påpeger desuden at uvildighed er nøglen i god rådgivning, og FRI opfordrer tilat spørgsmålet får en fremtrædende rolle i den ordning der påtænkes. Endelig påpegerFinans-rådet,at en gennemført energirenovering ikke nødvendigvis fører til en forøgelse af ejen-dommens værdi, da værdien afhænger af flere forhold, samt at et standarddokument om ener-girenovering udfyldt af en certificeret eller godkendt grøn aktør vil tjene et godt formål somforventningsafstemning og konkretisering mellem boligejer, bygningsrådgiver, håndværkerog den grønne aktør.Energistyrelsen bemærkningerDet bemærkes indledningsvist, at betegnelsen ”den grønne aktør” af lovtekniske årsager erændret til betegnelsen en ”godkendt virksomhed, der leverer rådgivning om og projektstyringaf energirenovering af bygninger”.Det fremgår af forslaget til en ny § 24 g, stk. 1, i loven, at den grønne aktør-virksomhed skalkunne levere tre forskellige typer ydelser, nemlig kortlægning af en boligs energibesparelses-muligheder, udarbejdelse af en plan, herunder udfyldelse af et standarddokument, om energi-besparelsesmuligheder og om renovering samt tilbudsindhentning og projektstyring vedrø-rende gennemførelse af energibesparelsestiltag. Af forslaget til en ny § 24 g, stk. 3, fremgik,at klima-, energi- og bygningsministeren kunne fastsætte regler om, at den grønne aktør ogsåskal kunne levere ydelser med rådgivning omkring komfort og indeklima i forbindelse medenergirenovering af boliger. Det betyder, at selve den entreprisemæssige udførelse af en gi-ven renoveringsopgave ikke som sådan er omfattet af den Grønne Boligkontrakt-ordning ogheller ikke er omfattet af den grønne aktørs akkreditering, certificering eller godkendelse. År-sagen hertil er, at godkendelse af de involverede entreprenører og håndværkere, ud over degrønne aktør-virksomheder, vil være en meget omfattende opgave, da den i så fald skulle om-fatte alle entrepriseforhold. Da en del af den godkendte virksomheds ydelse desuden er til-budsindhentning og projektstyring, herunder tilsyn med det udførte arbejde og afleveringsfor-

retning, af energirenovering, ligger der allerede heri en kvalitetssikring af den entreprise-mæssige opgave.Fokus i den Grønne Boligkontrakt-ordning er gode boligforbedringer og energieffektivitet.Det fremgår som følge heraf ikke direkte af lovteksten, at den godkendte virksomhed kan leve-re rådgivning omkring f.eks. grønne tage eller klimatilpasning. Omvendt er det forventningen,at den godkendte virksomhed skal udarbejde en plan for de påkrævede arbejder i samarbejdemed bygningsejeren, hvor de omtalte emner naturligvis kan indgå som et led i overvejelserneover hvilke tiltag der bør gennemføres.Det er ikke meningen med den Grønne Boligkontrakt-ordning, at den godkendte virksomhedskal påtage sig en rolle de ikke behersker. Forholdet uddybes nedenfor i afsnittet om akkredi-terings-, certificerings- eller godkendelsesmodel for godkendte virksomheder. Det vil i denforbindelse blive præciseret i lovforslaget, at den grønne aktør-virksomhed kan benytte sig afunderleverandører til levering af de grønne aktør-ydelser, såfremt underleverandøren over-holder krav til kompetence og overholdelse af krav i virksomhedens kvalitetsstyringssystem.Der er med lovforslaget ikke lagt op til, at den godkendte virksomhed i alle situationer skallevere en uvildig rådgivning, i den forstand, at en udførende dermed ikke kan være godkendtvirksomhed. Den Grønne Boligkontrakt-ordning er tænkt på den måde, at den godkendte virk-somhed også kan være en entreprenørvirksomhed, som igen på et for bygningsejeren oplystgrundlag også skal kunne tilbyde bygningsejeren at udføre den entreprisemæssige ydelse, somi sig selv ligger uden for ordningen. En sådan totalløsning ville ikke kunne lade sig gøre, så-fremt loven stiller krav om uvildighed, i den forstand at en udførende dermed ikke kan væregodkendt virksomhed. Lovforslaget lægger i stedet op til, at give bygningsejeren et valg angå-ende uvildighed, når vedkommende beslutter hvilken godkendt virksomhed vedkommende vilengagere. Boligejeren kan derfor selv vælge, om vedkommende vil anvende en uvildig god-kendt virksomhed, som indhenter tilbud på bygningsejerens vegne eller om vedkommende vilanvende en ikke-uvildig entreprenørvirksomhed som godkendt virksomhed, som vedkommendehar tillid til.Det bemærkes, at høringsudkastets forslag til en ny § 24 g, stk. 3, af lovtekniske årsager erindarbejdet i det fremsatte lovforslags foreslåede § 24 f, stk. 1, nr. 1. Det fremgår således afbemærkningerne til § 24 f, stk. 2, at rådgivning om komfort og indeklima vil indgå, når derfastsættes regler om indholdet af den godkendte virksomheds ydelse med kortlægning af enbygnings energibesparelsesmuligheder.3. Akkrediterings-, certificerings- eller godkendelsesmodel for godkendte virksomhederHøringssvarene peger på, at der bør vælges enten en certificeringsmodel eller en godkendel-sesmodel for anerkendelse af godkendte virksomheder. Der er i høringssvarene generelt ikkeopbakning til at etablere en akkrediteringsordning for grønne aktører.Veltekanfører, at en akkrediteringsordning skal sikres imod, at ordningens rådgivere giver enensidig vurdering af besparelsespotentialet. Det gøres efter Velteks opfattelse ved at stillekrav om at tekniske installationer, skal indgå i den samlede vurdering.Tekniqforeslår, at denGrønne Boligkontrakt-ordning bliver meget fleksibel, og bygger på de aktører boligejerenkender i forvejen, således at boligejeren kan vælge en grøn aktør, som passer til opgaven. Deter vigtigt for Tekniq, at der vælges en model som ikke er for omkostningsfuld og som kanbygge ovenpå eksisterende kompetencer og bygge oven på installatørernes eksisterende kvali-tetsstyringssystemer. Tekniq anbefaler derfor, at der anvendes en godkendelsesmodel, medgodkendelse af kvalitetsstyringssystemer, som det kendes fra el- og vvs-området.Konstruk-tørforeningenhar ikke præferencer angående hvilken model der vælges, men foretrækker atSide 3

modellen vælges i loven eller at loven tydeliggøres.Dansk Standardanbefaler at modellen forakkreditering udgår af lovteksten, da akkrediteringsordninger normalt anvendes i andre sam-menhænge end den sammenhæng som er beskrevet i lovforslaget. Herudover foreslår DanskStandard, at grønne aktør-virksomheder anerkendes ved en certificering som f.eks. en ISO9001 certificering.Danske Arkitektvirksomhederpåpeger, at deres medlemsvirksomheder til-bydes et kvalitetsledelsessystem baseret på ISO 9001 tilpasset arkitektrådgivning men udentredjepartskontrol. Efter Danske Arkitektvirksomheders opfattelse kan de kvalitetsstyringssy-stemer som kendes fra ventilationseftersynsordningen, der er akkrediterede, og VE-montør-ordningen, der er godkendt af en kontrolinstans, ikke anvendes i denne sammenhæng.DanskByggerianbefaler, at den Grønne Boligkontrakt-ordning bygges op omkring eksisterendesamarbejdsrelationer mellem f.eks. håndværkere, installatører, rådgivere og arkitekter. DanskByggeri støtter op om, at de grønne aktør-virksomheder anerkendes ved en certificering ellergodkendelse, men støtter ikke en akkrediteringsordning. Dansk Byggeri støtter ligeledes tan-ken om, at en godkendelsesordning kan indrettes på en sådan måde, at virksomheder der i for-vejen arbejder på området kan genbruge det arbejde med kvalitetsstyringssystemer de alleredehar lavet. Dansk Byggeri anbefaler i den sammenhæng en tredjepartskontrol af de deltagendevirksomheders kvalitetsstyringssystemer, godkendt af kontrolinstanser som udpeges af Ener-gistyrelsen eller Erhvervs- og Vækstministeriet.BAT-kartelletfinder det nødvendigt med encertificering eller godkendelse af grønne aktører, der kan dokumentere sine kompetencer påområdet og garantere en faglig korrekt løsning af opgaven. Ifølge BAT-kartellet skal en grønaktør-virksomhed desuden kunne fratages certificeringen hvis den ikke lever op til kravene tilde opgaver, den har ansvaret for. Det er ifølge BAT-kartellet desuden afgørende, at medarbej-dere i de deltagende virksomheders kvalifikationer kan dokumenteres ved et svendebrev ellerlignende. Den grønne aktør-virksomhed bør ifølge BAT-kartellet ikke kunne udlicitere opga-ver til underentreprenører, der ikke er omfattet af den grønne aktørs godkendelse.BfBEanfø-rer, at de er enige i at eksisterende certificeringer og godkendelser skal kunne udbygges til og-så at rumme kravene til grøn aktør-virksomheder. BfBE er til gengæld betænkelig ved en renakkrediteret model.Energiforum Danmarkanbefaler en certificeringsmodel, der kan indpas-ses i virksomhedernes eksisterende kvalitetsledelsessystemer og advarer mod en akkredite-ring, som er administrativt tungere.3Ffinder det nødvendigt, at den grønne aktør ved en cer-tificerings- eller godkendelsesordning kan dokumentere sine kompetencer og dermed garante-re for en faglig korrekt løsning af opgaven.Maskinmestrenes Foreninganfører, at en høj ens-artet kvalitet kræver kvalitetsstyringssystemer som sikrer, at boligejerne rådgives på et ensar-tet grundlag, samt at det administrative system bør være så enkelt som muligt, herunder atsmå projekter ikke omfattes af en urimelig stor administration.HMN Naturgasanbefaler, atder vælges en certificeringsmodel.Foreningen af Rådgivende Ingeniører – FRIanfører, at deter vigtigt at ordningen skrues sammen så den er enkel, fleksibel og billig for den grønne aktør,samt at mindre virksomheder på området ofte har et kvalitetsstyringssystem, men ikke nød-vendigvis et certificeret eller kontrolleret kvalitetsstyringssystem.Københavns Erhvervsaka-demianfører, at det er uklart hvilken interferens og snitflade der er mellem den Grønne Bo-ligkontrakt-ordning og godkendelsesordningen for virksomheder, der monterer små vedva-rende energianlæg.Energistyrelsen bemærkningerEnergistyrelsen har noteret, at høringsparterne enten ønsker en model til certificering ellergodkendelse af grønne aktør-virksomheder. Derimod ønsker ingen høringsparter en akkredi-tering.

Lovforslaget er ændret på den måde, at den foreslåede ordning bliver en godkendelsesord-ning, hvor der som forudsætning for en virksomheds godkendelse kan stilles krav om et kvali-tetsstyringssystem. For at skabe mest mulig fleksibilitet for de potentielle ansøgervirksomhe-der kan kvalitetsstyringssystemet både været certificeret eller godkendt af en kontrolinstans,som selv er godkendt af enten klima-, energi- og bygningsministeren eller erhvervs- ogvækstministeren.Den valgte model har fokus på de omkostninger den vil påføre de godkendte virksomheder,samt at modellen skal være så fleksibel som mulig.Det vurderes at være mindst omkostningstungt for de deltagende virksomheder, som Tekniq,Dansk Byggeri, FRI og andre høringsparter anfører, at den valgte model skal kunne byggevidere på de samarbejdsrelationer, som allerede findes i byggeriet. Som nævnt ovenfor harEnergistyrelsen som følge heraf rettet lovforslaget til således, at det fremgår at de ydelser dengodkendte virksomhed skal levere, kan leveres ved hjælp af underleverandører, såfremt disseunderleverandører overhold krav til kompetence og efterlevelse af kvalitetsstyringssystem, så-ledes at underleverandørens ydelser også leveres under den Grønne Boligkontrakt-ordningog med samme kvalitet, som de ydelser der er leveret af den godkendte virksomhed selv.Som anført ovenfor giver lovforslaget mulighed for, at den godkendte virksomhed kan være enentreprenørvirksomhed, som ønsker at levere ydelser inden for Grøn Boligkontrakt. En sådanentreprenørvirksomhed vil også kunne tilbyde boligejeren at udføre selve de håndværksmæs-sige ydelser i renoveringsprojektet, ud over de ydelser som er en del af Grøn Boligkontrakt.På samme måde kan andre godkendte virksomheder, som ikke er entreprenører, indgå et kon-sortiesamarbejde med en entreprenør, så de kan tilbyde boligejeren at stå for alle faser i byg-geprojektet. Det vurderes at ligge inden for lovforslagets rammer, at give godkendte virksom-heder mulighed for at reklamere med, at de indgår i et konsortium, som kan løse alle bygge-projektets opgaver for boligejeren, dog således at selve den håndværksmæssige udførelse lig-ger uden for Grøn Boligkontrakts rammer. Lovforslagets almindelige bemærkninger er dogjusteret på den måde, at det nu fremgår, at de udførende håndværkeres kvalifikationer nor-malt vil være sikret, hvis den udførende entreprenør anvender faglært arbejdskraft, samt atder i den forbindelse vil kunne aftales mellem arbejdsgivere og arbejdstagere i byggebran-chen, at der kan udformes et kodeks om arbejdsvilkår for håndværksopgaver, byggende påprincipperne bag ILO-konvention nr. 94 om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter, medhenblik på at modvirke social dumping.4. Krav til den godkendte virksomhed om forsikringDanske Arkitektvirksomhederpåpeger, at hvis en rådgivningsvirksomhed skulle påtage sig atstå for udførelsen af et renoveringsprojekt, vil virksomheden ikke længere være omfattet afden professionelle rådgiveransvarsforsikring. En rådgiver som skriver under på en aftale påbygherrens vegne vil ikke længere være uvildig, hvilket får som konsekvens at rådgiveran-svarsforsikringen ikke længere dækker. Omvendt vil udførende entreprenørvirksomheder derpåtager sig rådgivningsopgaver medføre, at boligejeren tilbydes en rådgivning uden forsik-ringsdækning.Foreningen af Rådgivende Ingeniører – FRIpåpeger, at krav om en professio-nel ansvarsforsikring for den grønne aktørs ydelser vil kunne medvirke til at skabe tryghed forforbrugeren. I lighed med Danske Arkitektvirksomheder påpeger FRI, at såfremt en rådgiverindgår aftale med en boligejer om udførelse af et projekt, vil rådgivningsvirksomheden ikkelængere være dækket af sin rådgiveransvarsforsikring, da rådgivningsvirksomheden ikke læn-gere er uvildig.Energistyrelsens bemærkningerSide 5

Lovforslaget indeholder ikke krav om, at den godkendte virksomhed skal have en professionelansvarsforsikring, der dækker de ydelser, som leveres under den Grønne Boligkontrakt-ordning. Baggrunden herfor er, at der ikke er tale om et sådan særligt forhold mellem rådgi-ver og bygningsejer som tilsiger, at der skal være et særligt krav om forsikring som ikke stil-les som lovkrav til almindelige rådgivningsydelser. Det bør i stedet for være op til den god-kendte virksomhed og bygningsejeren at aftale, i hvilket omfang de godkendte virksomhedersydelser skal omfattes af en ansvarsforsikring. Det lægges i den forbindelse til grund, at god-kendte virksomheder, som vil levere ydelser under den Grønne Boligkontrakt-ordning, vil væ-re underlagt et almindeligt rådgiveransvar og at de fleste rådgivningsvirksomheder, som øn-sker at blive grønne aktører også allerede har en rådgiveransvarsforsikring, som sandsynlig-vis også vil dække rådgivning udført under den Grønne Boligkontrakt-ordning. I forlængelseheraf kan der i medfør af regler udstedt i medfør af lovforslaget stilles krav om, at den god-kendte virksomhed gør bygningsejeren opmærksom på, i hvilket omfang virksomhedens ydel-ser er omfattet af en ansvarsforsikring.Høringssvarene peger på, at såfremt en rådgivningsvirksomhed udfører entrepriseydelser, såvil rådgivningsvirksomhedens professionelle rådgiveransvarsforsikring ikke dække den på-gældende entrepriseydelse. Det vurderes, at dette forhold ikke medfører et behov for ændringaf lovforslaget, idet der ikke er krav i lovforslaget om, at de godkendte virksomheder skalkunne levere entrepriseydelser. Såfremt en rådgivningsvirksomhed arbejder som godkendtvirksomhed under den Grønne Boligkontrakt-ordning og også vil påtage sig den entreprise-mæssige udførelse af opgaven, må vedkommende virksomhed påtage sig en forsikring herforpå sædvanlig vis (byggeskadeforsikring).

5. Kompetencekrav til de godkendte virksomhederKonstruktørforeningenstøtter lovforslagets krav om dokumenterede kompetencer i grønneaktør-virksomheder. Der er ifølge Konstruktørforeningen i lovforslaget lagt op til, at grønneaktør-virksomheder skal besidde brede byggetekniske kompetencer. Konstruktørforeningenpeger på, at både bygningskonstruktører og diplomingeniører vil kunne sidestilles som kom-petencer, der er nødvendige for at virke i en grøn aktør-virksomhed. Endelig påpeger Kon-struktørforeningen, at det bør præciseres i lovbemærkningerne hvilke kompetencer og profes-sioner, der er mest relevante i forhold til opnåelse af godkendelse som grøn aktør.Danske Ar-kitektvirksomhederpeger på, at det vil være naturligt at skabe en stærk relation til ordningenDanske Boligarkitekter, der med knap 100 tilknyttede virksomheder beskæftiger sig med råd-givning af private boligejere, en ordning som er etableret af Danske Arkitektvirksomheder ogBolius. Desuden påpeger Danske Arkitektvirksomheder, at de kvalitetsledelsessystemer somkendes fra VE-montører og ventilationseftersynsfirmaer ikke vil kunne udbygges på en sådanmåde, at udførende virksomheder vil være i stand til at levere rådgivning og projekterings-ydelser inden for energirenovering og indeklima. IfølgeDansk Byggeriskal godkendelsensom grøn aktør omfatte såvel energitekniske som forretnings- og procesmæssige kompeten-cer. Det skal dokumenteres, at den grønne aktør har en baggrund der sætter vedkommende istand til at udføre en sammenhængende plan over energiforbedrende tiltag. Dansk Byggeriunderstreger, at man bør uddanne eksisterende kontaktpunkter for boligejeren til grønne aktø-rer, f.eks. håndværkere. Det er i denne sammenhæng oplagt at tage udgangspunkt i de næsten2500 energivejledere, som er uddannet og bygge videre på deres viden i forhold til at opretteet marked for grønne aktører hurtigst muligt.Dansk Industripåpeger, at det er vigtigt, at kravtil uddannelse bliver tilstrækkeligt fleksible således, at virksomheder, der allerede har de for-nødne kompetencer, ikke skal afholde omkostninger til nye kurser for at opnå en certificering.Side 6

BAT-kartelletfinder det nødvendigt med en godkendelse eller certificering for, at den grønneaktør kan dokumentere sine kompetencer og garantere en faglig korrekt løsning af opgaven.For BAT-kartellet er det afgørende for troværdigheden af ordningen, at udførelsen af renove-ringsopgaven løses af den grønne aktør i et samarbejde med andre virksomheder, hvor alleskvalifikationer skal dokumenteres, f.eks. i form af et svendebrev kombineret med relevantekursusbeviser. BAT-kartellet er imod en tanke om, at den grønne aktør kan udlicitere renove-ringsopgaven til underentreprenører, som ikke indgår i et konsortiesamarbejde og hvor der ik-ke har fundet en godkendelse sted. Ordningen bør være forankret i en fast konsortiestruktur,som tilsammen kan løse hele renoveringsopgaven. ForBfBEer det vigtigt, at kravene til degrønne aktører ikke stilles på en måde, som samtlige kompetencer skal forefindes i selve dengrønne aktør-virksomhed, men at den grønne aktør snarere skal fungere som en slags hoved-entreprenør. Det bør ifølge BfBE være den grønne aktørs ansvar at sikre, at eventuelle under-leverandører lever op til de kvalitetskrav, der stilles i ordningen.3Fpointerer, at det er afgø-rende for troværdigheden af Grøn Boligkontrakt-ordningen og for sikkerheden for kvalitetenaf det udførte arbejde, at renoveringsopgaven løses af den grønne aktør i et konsortiesamar-bejde med andre virksomheder, hvor alles kompetencer skal dokumenteres. 3F finder det vig-tigt, at der indgår en løbende opdatering af kravene til certificeringsordningen og til medar-bejderne der udfører opgaverne, således at medarbejderne altid kan foreslå nyeste og bedsteløsning.Håndværksrådetpointerer, at det forekommer uhensigtsmæssigt, hvis udførendehåndværksvirksomheder skal tilegne sig kompetencer, der typisk ligger langt fra disses klassi-ske kompetencer. Håndværksrådet anbefaler i stedet, at arbejde videre med, at udbuddet af dekrævede ydelser kan finde sted via flere samarbejdende aktører. Håndværksrådet anbefalerdesuden, at en eventuel certificeringsordning tager udgangspunkt i allerede eksisterende kom-petencer, uanset om disse er opnået gennem energiXpertuddannelsen, energivejlederuddan-nelsen eller tilsvarende uddannelse.Foreningen af Rådgivende Ingeniører – FRIpåpeger, atspørgsmålet om hvad kortlægningen af bygningen skal omfatte vil have en afsmittende virk-ning på de kompetencekrav, som den grønne aktør skal have. Et problem med lovforslaget erifølge FRI, at man forsøger at man bryder med den viden og det grundlag virksomhederne harsom fundament. Man forsøger at presse de enkelte aktører til at påtage sig den samlede opga-ve for boligejeren, en opgave mange ikke behersker professionelt nok. Ifølge FRI er der brugfor, at boligejeren får en rådgiver, der er uafhængig af leverandørinteresser. Det bør desudenefter FRI’s opfattelse være dygtige håndværkere, der udfører renoveringen.Middelfart Kom-munegør opmærksom på, at kommunen har kørt et lignende lokalt projekt, kaldet ”ESCO-Light” om energiforbedringer i boliger. Middelfart Kommunes erfaring i den sammenhængvar bl.a., at håndværkere måtte efteruddannes til energivejledere, og at uddannelsen skete påtværs af faggrænser samt at de nyuddannede energivejledere blev uddannet i at fremme deressalg.Københavns Erhvervsakademianser det for vigtigt, at tydeliggøre certificeringen i for-hold til hvilke krav og mål der stilles til virksomheder, som har dokumentation for at virk-somhedens medarbejdere opfylder krav til erhvervserfaring, uddannelse og løbende efterud-dannelse.Energistyrelsens bemærkninger:Som det fremgår ovenfor i afsnittet om bemærkninger til spørgsmålet om den godkendte virk-somheds ydelser, tager lovforslaget udgangspunkt i, at den grønne aktør skal kunne levereydelser angående kortlægning af en bygnings energibesparelsesmuligheder, udarbejdelse afen plan, herunder udfyldelse af et standarddokument, om energibesparelsesmuligheder og omrenovering samt tilbudsindhentning og projektstyring. Det er ifølge lovforslaget ikke en del afden godkendte virksomheds ydelser at kunne levere selve den entreprisemæssige ydelse medSide 7

renovering af en given bygning. Ifølge den model som er skitseret i lovforslaget, må bygning-sejeren selv kontrahere med en entreprenør om udførelse af entreprisemæssige ydelser. Derer så mulighed for, at bygningsejeren engagerer den godkendte virksomhed til at føre tilsynmed byggeriet og dermed kvaliteten af den entreprisemæssige ydelse. Det indgår derfor ikkesom en del af lovforslaget, at kompetencerne hos entreprenørens medarbejdere skal dokumen-teres, f.eks. i form af svendebrev. Det er således tillige almindelig praksis i byggeriet, athåndværksmæssige kompetencer ikke skal dokumenteres for at udføre en given opgave, medundtagelse af f.eks. inden for el- og vvs-området hvor der er særlige krav. Som ovenfor anført,vil det blive præciseret i lovforslaget, at den grønne aktør-virksomhed kan levere sine ydelserved anvendelse af underleverandører, såfremt disse lever op til kompetencekrav og levererderes ydelser efter den grønne aktør-virksomheds kvalitetsstyringssystem. På den måde kanspecialiserede virksomheder fortsætte med alene at levere ydelser under den Grønne Bolig-kontrakt-ordning på det område, som virksomheden har specialiseret sig i.Konstruktørforeningen foreslår i sit høringssvar, at det præciseres hvilke kompetencer, der ernødvendige for at kunne levere ydelser under den Grønne Boligkontrakt-ordning. Energisty-relsen er pt. i dialog med forskellige interessenter angående hvilke kompetencekrav der børstilles til de godkendte virksomheder. Som følge heraf findes det ikke hensigtsmæssigt at fast-sætte kravene direkte i lovforslaget. Det findes dog nødvendigt, at krav til kompetence mod-svarer de ydelser der skal leveres. Det forventes ved bekendtgørelse at blive fastsat, at poten-tielle godkendte virksomheder kan få merit for allerede gennemført uddannelse i videst muligtomfang, således at virksomhedernes medarbejdere ikke skal gennemføre den samme uddan-nelse to gange.Som anført ovenfor giver lovforslaget desuden mulighed for, at den godkendte virksomhedkan indgå i et konsortiesamarbejde med entreprenørvirksomheder, således at den godkendtevirksomhed kan reklamere med, at vedkommende kan udføre alle led i byggeprojektet for enboligejer, dog således at den entreprisemæssige udførelse ligger uden for Grøn Boligkon-trakts rammer.6. Sammenhængen mellem Grøn Boligkontrakt-ordningen og energimærkningsordningen forbygningerKonstruktørforeningenmener, at det i forbindelse med kortlægningen i et Grøn Boligkon-trakt-projekt bør være obligatorisk, at ejendomme som ikke har et energimærke for bygningeni forvejen, får sådan et, samt at det er naturligt at afslutte projektet med at få udarbejdet etenergimærke.Danske Arkitektvirksomhederforeslår, at det standarddokument som skal udar-bejdes i den Grønne Boligkontraktordning bliver et udvidet energimærke, da energimærke-ordningen er veletableret men med fordel kan udbygges. Et udvidet energimærke vil ogsåkunne klarlægge om bygningen har brug for et lille eller et stort projekt, en sondring der ervigtig, da små projekter kan realiseres umiddelbart ved kontrahering med en håndværkermens større projekter skal projekteres af kvalificerede rådgivere.Dansk Byggeriser det somuhensigtsmæssigt, at kortlægning af en boligs energibesparelsesmuligheder bindes op påenergimærkningsordningen, da det efter Dansk Byggeris opfattelse vil besværliggøre og for-dyre konceptet. Hvis der allerede findes et energimærke, bør det dog indgå som en naturligdel af grundlaget for udarbejdelse af en plan for energiforbedringer. Der bør desuden i for-længelse af Grøn Boligkontrakt iværksættes en modernisering af energimærket, så det i højeregrad end nu anviser en sammenhængende plan for energiforbedring af en bolig.Dansk Indu-stripåpeger, at det bør undersøges i hvilken udstrækning eksisterende ordninger, f.eks. detobligatoriske energimærke, bedre kan anvendes end i dag. ForBfBEer energimærkningsord-ningen født og tiltænkt til at udfylde behovet for rådgivning i netop denne type projekter.Side 8

Energimærkningsordningen kan imidlertid blive endnu bedre, så det opfylder denne rolle me-re effektivt. Det drejer sig bl.a. om kommunikationen til husejeren og formidling af energibe-sparelsesforslagene. BfBE mener, at energimærkerne bør være omdrejningspunkt i den Grøn-ne Boligkontrakt-ordnings rådgivningselement.Energiforum Danmarkmener, at behovet forat etablere en kvalificeret rådgivning om energirenovering er en erkendelse af, at energimær-ket ikke kan bruges til dette formål. Ifølge Energiforum Danmark må en analyse af hvorforenergimærket er utilstrækkeligt til formålet i Grøn Boligkontrakt-ordningen få betydning for ihvilket omfang energimærkningsordningen kan være en del af Grøn Boligkontrakt-ordningen.Dansk Ejendomsmæglerforeningforudsætter, at den grønne aktør vil være uafhængig af denvirksomhed, der udarbejder energimærkning på bygningen, da forbrugerne må have sikkerhedfor at energimærket er udarbejdet på et uvildigt grundlag.Københavns Kommunemener, atenergimærkningsordningen bør udvides, så den udgør et stærkere udgangspunkt for den kort-lægning, som skal finde sted under Grøn Boligkontrakt-ordningen.Maskinmestrenes For-eningpåpeger, at der ikke kun bør ske energimærkning ved ejerskifte, men løbende i forbin-delse med en opgradering af boligen under Grøn Boligkontrakt. Maskinmestrenes Foreninganbefaler desuden, at der sker en koordinering mellem Grøn Boligkontrakt-ordningen ogenergimærkningsordningen så unødvendigt bureaukrati undgås.HMN Naturgaspåpeger, atdet er vanskeligt at anvende energimærkeordningens beregnede forbrug direkte under GrønBoligkontrakt, da det i mange tilfælde er forskelligt fra det faktiske energiforbrug. HMN Na-turgas anbefaler, at oplysninger i energimærket suppleres med oplysninger fra energiselska-bernes registrerede energiforbrug.Foreningen af Rådgivende Ingeniører – FRIpåpeger, at detikke virker som om Grøn Boligkontraktordningen er tænkt sammen med energimærknings-ordningen. Efter FRI’s opfattelse bør en boligejer kunne forvente, at resultaterne i de to ord-ninger kan genanvendes.Energistyrelsens bemærkninger:Der bør i den Grønne Boligkontrakt-ordning være en så tæt kobling som muligt til energi-mærkningsordningen for bygninger. Energimærkningsordningen og den Grønne Boligkon-trakt-ordning har samme formål, nemlig at bevæge bygningsejeren til at gennemføre energi-besparende tiltag. Men de to ordninger henvender sig til bygningsejerne i forskellige situatio-ner. For enfamiliehuse laves et energimærke typisk når huset skal sælges, og der beregnes etteoretisk energiforbrug i huset, således at en potentiel køber ikke tager udgangspunkt i sæl-gers behovsbestemte energiforbrug i boligen. I den Grønne Boligkontrakt-ordning forventesder foretaget en beregning af bygningens energiforbrug, som tager udgangspunkt i den aktu-elle boligejers forbrug og vaner. Det vurderes derfor ikke at ville passe med formålet med denGrønne Boligkontrakt-ordning, såfremt alle projekter under ordningen startede med, at derblev lavet et energimærke. Det er på samme måde heller ikke sikkert, at alle boligejere underden Grønne Boligkontrakt-ordning er interesseret i at afslutte projektet med, at der bliver ud-arbejdet et energimærke.De foreslåede regler i lovforslaget ændrer ikke ved reglerne i energimærkningsordningen ogen virksomhed skal fortsat være certificeret efter energimærkningsreglerne for at kunne udar-bejde energimærkninger. Virksomheder, der er certificeret til at udarbejde energimærker,skal desuden stadig overholde krav hertil, herunder om uvildighed.Der arbejdes imod, at de regler som kan udstedes i medfør af lovforslaget, såfremt det vedta-ges, kan koordineres så hensigtsmæssigt som muligt med energimærkningsordningens regler.Det vil herunder blive tilsikret, at beregningsregler så vidt muligt er de samme, at boligejeresom allerede har et energimærke kan anvende dette som udgangspunkt for et Grønt Boligkon-trakt-projekt, at data så vidt muligt kan genbruges på tværs af de to ordninger samt at virk-Side 9

somheder, som allerede er certificeret til at udarbejde energimærker ikke behøver dokumen-tere de samme kvalifikationer for deres medarbejdere igen under den Grønne Boligkontrakt-ordning. Det forventes i den sammenhæng, at Energistyrelsen etablerer en database, somgodkendte virksomheder kan indberette resultaterne af deres kortlægninger til, såfremt det af-tales med boligejeren, således at disse data senere kan fremskaffes og evt. anvendes at et cer-tificeret energimærkningsfirma i forbindelse med udarbejdelse af et energimærke for boligen.Lovforslaget er desuden ændret på den måde, at den godkendte virksomhed har pligt til at ud-levere resultatet af kortlægningen af bygningens energibesparelsesmuligheder til bygningse-jeren, så denne bedst muligt kan gøre brug af denne ved en senere lejlighed.Der vil blive taget højde for kommentarerne i forbindelse med udarbejdelse af det forslag tilbekendtgørelse, som Energistyrelsen forventer at sende i høring samtidig med lovforslagetsbehandling i Folketinget.7. Incitamenter til at fremme Grøn Boligkontrakt-ordningenEn del høringsparter efterlyser incitamenter i lovforslaget til, at boligejeren skal vælge at gørebrug af den Grønne Boligkontrakt-ordning.Veltekmener således, at det er nødvendigt, at bo-ligejerne har et økonomisk incitament i form af en tilskudsordning.Tekniqmener, at det er af-gørende at stimulere boligejernes efterspørgsel efter energirenovering, for at de deltagendevirksomheder kan se perspektivet i at afholde omkostninger til certificering, godkendelse m.v.Danske Arkitektvirksomhederforeslår, at BoligJobordningen udvides, så husejere også kan fåfradrag for rådgiverydelser, samt at lovforslaget tilrettelægges, så det sigter mod at ramme bo-ligejernes efterspørgsel efter sammenhængende og velgennemtænkte energirenoveringspro-jekter.Dansk Byggeripåpeger, at der er videns- og informationshuller hos både boligejerneog virksomhederne om boligers energimæssige stand og anbefaler, at der inddrages professio-nelle markedsføringskompetencer og erfaringer fra lignende kampagner, hvor både udbuds-og efterspørgselssiden inddrages.Dansk Industripåpeger, at arbejdet med udviklingen af ord-ningen indtil videre har afsløret, at det er forbundet med betydelige udfordringer at udvikle etattraktivt og kommercielt koncept som tiltaler både boligejere og virksomheder.Realkredit-foreningenpåpeger, at man ikke nødvendigvis kan sige, at en værdiansættelse af en ejendomnødvendigvis vil stige som følge, eller i takt med, investeringen i energibesparende forbedrin-ger.BfBEpåpeger, at det er vigtigt at holde økonomiske og administrative byrder for de del-tagende virksomheder på et lavt niveau, når ordningen skal fungere på markedsvilkår.Energi-forum Danmarkmener man bør overveje, og produktet under den Grønne Boligkontraktord-ning kan opnå en efterspørgsel, der modsvarer de deltagende virksomheders udgift ved delta-gelse i ordningen og mener det bør overvejes at styrke boligejernes incitamenter til deltagelseved elementer af tilskud, belønning, finansiering, rabat eller lignende.Københavns Kommunebeklager, at lovforslaget ikke indeholder muligheder for at inkludere finansielle incitamentertil boligejerne i de tilbudte pakkeløsninger.Håndværksrådetmener, at der først bør skabes etmarked for energirenovering af boliger før kompetencerne på udbudssiden øges. Etableres etsådan marked, vil markedets aktører af egen drift, efter Håndværksrådets mening, tilegne sigde efterspurgte kompetencer.Foreningen af Rådgivende Ingeniører – FRImener, at der i vis-se tilfælde vil være en økonomisk gevinst ved energirenovering af boliger men at en energibe-sparelse kun sjældent kan betale for en gennemgribende energirenovering. FRI foreslår i for-længelse heraf, at boligejeren får et tilskud, et fradrag eller kan anvende energiselskabernesenergisparemidler i forbindelse med gennemgangen af boligen. FRI foreslår desuden at kobleog synliggøre indeklima og komfortfordele ved renoveringen.Middelfart Kommunepåpeger,at tilskud, f.eks. fra energiselskaberne, kan være vigtig for fremdrift i for ordningen.

Energistyrelsens bemærkninger:Det vurderes at være en vigtig del af Grøn Boligkontrakt, som høringsparterne anfører, at bo-ligejeren skal stimuleres til at efterspørge ordningen. Det følger af det forhold, at der hverkener tale om en tilskuds- eller fradragsordning, hvorfor den skal være markedsdrevet. Ordnin-gens succes afhænger således af boligejernes betalingsvillighed for den godkendte virksom-heds ydelser. Der er derfor også opmærksomhed på, at det er vigtigt, at udmøntningen afordningen sikrer, at omkostningsniveauet og dermed prisen som boligejeren skal betale forden godkendte virksomheds ydelser længst mulig nede.En effektiv markedsføring af ordningen er væsentlig, idet boligejerne ellers ikke vil efterspør-ge godkendte virksomheder, hvis de ikke kender ordningen, og de professionelle vil ikke ladesig godkende medmindre de ved, at der vil være en efterspørgsel efter deres ydelser.Efterspørgsel efter ordningen kræver, at ordningen markedsføres de relevante steder og medde relevante budskaber. De private boligejere, som er den umiddelbare målgruppe for GrønBoligkontrakt, er ikke en homogen gruppe, hvor de samme budskaber kan bruges. Erfaringerviser, at et budskab om hjælp til ”energirenovering” ikke nødvendigvis vil få alle boligejeretil at overveje en renovering. Et sådant budskab forventes at skulle suppleres af andre bud-skaber omkring forbedret indeklima og forøget komfort. Efterspørgsel efter ordningen nød-vendiggør også, at boligejerens kontaktpunkter i forhold til sin bolig, fx energiselskaber, ban-ken, kommunen, håndværkeren, ejendomsmægleren og byggemarkederne kan være med til atunderstøtte en sådan efterspørgsel. Derfor er en dialog med disse aktører væsentlig for at sik-re, at disse aktører ser ordningen, som noget de vil være med til at promovere.Konkret i forhold til energiselskaberne arbejdes der efter at indgå en aftale, der forpligterselskaberne til at sikre udbredelse og markedsføring af ordningen og de grønne aktører, her-under muligheder for tilskud iht. de almindelige principper herfor i henhold til aftalen af 13.november 2012 om energiselskabernes energispareindsats. Energiselskabernes opgaver ogforpligtelser forventes fastlagt i en tillægsaftale til den eksisterende aftale om energiselska-bernes energispareindsats.I forhold til at udvide BoligJobordningen, således at man vil kunne få fradrag for de ydelsersom er indeholdt i Grøn Boligkontrakt vil det kræve en lovændring af loven for BoligJobord-ningen.Høringskommentarerne om incitamenter til at fremme ordningen giver efter Energistyrelsensopfattelse ikke anledning til at ændre i lovforslaget.8. Målgruppen for lovforslaget – kredsen af boligejereDansk Ejendomsmæglerforeningpåpeger, at den Grønne Boligkontrakt-ordning også burdeomfatte erhvervsejendomme, idet disse ejendomme er ansvarlige for en stor del af energifor-bruget i Danmark og i vid udstrækning også er underlagt energimærkningspligt.KøbenhavnsKommunepåpeger, at det er vigtigt, at ordningen ikke kun målrettes enfamiliehuse, rækkehu-se og lignende, men i lige så høj grad kommer til at gælde for ejer- og andelsboligforeninger ietageejendomme.Maskinmestrenes Foreningmener, at det bør overvejes om ikke også fri-tidsboliger skal være omfattet af ordningen, da det vil medføre en øget beskæftigelsesmæssigog energimæssig værdi. Maskinmestrenes Forening mener desuden det burde overvejes, ombank eller realkreditinstitutter altid skal have et udarbejdet projektforslag under Grøn Bolig-kontrakt for at kunne låne penge til energirenovering.Landsbyggefondenpåpeger, at almeneboligafdelinger i overvejende grad benytter sig af professionelle rådgivere ved gennemførelseSide 11

af renoveringsprojekter, hvorfor efterspørgslen efter grønne aktører i almene afdelinger for-mentlig vil være begrænset.Ejendomsforeningen Danmarkopfordrer til, at målgruppen forordningen udvides til at omfatte ejere af udlejningsejendomme, både bolig og erhverv, samtegentlige erhvervsejendomme, da disse ligeledes kan være interesseret i at benytte ordningen,som dermed vil få større værdi.Energistyrelsens bemærkningerDet vurderes hensigtsmæssigt, som anført af høringsparterne, at lovforslaget ikke behøver atbegrænse målgruppen for den Grønne Boligkontrakt-ordning til ejere af enfamiliehuse, ræk-kehuse m.v. men at ordningen lige så vel kan omfatte andre former for bygninger, som f.eks.dem der er underlagt pligt til energimærkning. Der er som følge heraf indsat en bestemmelse ilovforslaget om, at klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke ty-per af bygninger den Grønne Boligkontrakt-ordning skal omfatte. Det forventes, at den Grøn-ne Boligkontrakt-ordning kan sættes i gang pr. 1. januar 2014. Det forventes, at ordningen iførste omgang vil blive rettet mod enfamiliehuse, rækkehuse m.v. Efter igangsættelsen af ord-ningen vil behovet og mulighederne for at udvide ordningen til også at omfatte f.eks. etagebo-liger og kontorejendomme blive vurderet.Da det er meningen at det skal være frivilligt for boligejerne om de vil anvende ordningen,vurderes det ikke at være hensigtsmæssigt, at et lån i en bank eller realkreditinstitution, gøresafhængig af at der gennemføres et Grønt Boligkontrakt-projekt.9. Målgruppen for Grøn BoligkontraktprojekterEfterVelteksopfattelse, rummer energieffektivisering af tekniske installationer et større po-tentiale end effektivisering af klimaskærmen. Veltek føler sig ikke sikre på, at denne opfattel-se deles af de rådgivere, som vil blive certificeret under Grøn Boligkontrakt-ordningen. Ord-ningen bør derfor fokusere på de mange besparelsesmuligheder som findes i tekniske installa-tioner, som kan gennemføres selv om klimaskærmen ikke er optimal.Tekniqer af den opfat-telse, at den foreslåede pakkeløsning bliver så omkostningsfuld, at dens udbredelse især bliverved gennemgribende boligrenoveringer. Ordningen må derfor ikke spærre for, at mindre pro-jekter gennemføres og ordningen bør bygge på det marked, der allerede findes i kontaktenmellem boligejere og virksomheder.Danske Arkitektvirksomhederhenleder opmærksomhe-den på, at store renoveringsprojekter kræver deltagelse af rådgivere mens små projekter medfordel kan kontraheres uden videre hos den relevante udførende virksomhed og således ikkebehøver deltagelse af en rådgiver.Energiforum Danmarkpåpeger, at til den pris som rådgiv-ningen under den skitserede Grøn Boligkontrakt-ordningen kommer til at beløbe sig til, bliverydelsen kun relevant for folk med mere gennemgribende renoveringsplaner. Set i det lys me-ner Energiforum Danmark, at man bør overveje om man får nok for de penge der er afsat til atetablere ordningen. Det bør efter Energiforum Danmarks opfattelse overvejes, om der skalvære flere typer grønne aktører og rådgivning på flere ambitionsniveauer, således at ordnin-gen sigter bredere.Håndværksrådetfrygter, at ordningen i den foreslåede form bliver så dyr,at prisen i sig selv vil betyde, at kun meget få boligejere vil efterspørge disse ydelser. Detteskal ses i sammenhæng med, at � af boligejerne henvender sig til deres håndværksvirksom-hed, der som udgangspunkt leverer sin rådgivning vederlagsfrit.Energistyrelsens bemærkningerDen Grønne Boligkontrakt-ordning bør ikke spærre for gennemførelsen af mindre projekter ide omfattede boliger. Som anført af Danske Arkitektvirksomheder i, bør små projekter uden

videre kunne kontraheres direkte med den relevante udførende virksomhed uden deltagelse afen rådgiver.Det forventes, at kortlægning af en bygnings energibesparelsesmuligheder i lighed med kort-lægningen under energimærkningsordningen for bygninger, bliver af en karakter, som kort-lægger alle relevante energibesparelsesmuligheder i bygningen. Det forventes således også,at denne kortlægning vil omfatte tekniske installationer, som f.eks. varmesystemet. Når byg-ningens energibesparelsesmuligheder er blevet kortlagt, er det imidlertid op til boligejerenselv at vælge hvilke tiltag vedkommende ønsker gennemført. I denne forbindelse er det oplagt,at nogle opgaver kan kontraheres uden videre med den udførende virksomhed mens andre børforudsætte udarbejdelse af et projekt under den Grønne Boligkontrakt-ordning, såfremt bo-ligejeren ønsker den godkendte virksomheds hjælp til at gennemføre renoveringen.Høringskommentarerne giver som følge heraf ikke anledning til at ændre i lovforslaget.10. Garanti og klageadgangLovforslaget bør efterKonstruktørforeningensopfattelse understøtte en garantiordning og enklageadgang for forbrugeren som bygherre. Det bør sikres, at den grønne aktørs rådgivningbliver uvildig, samt at der er en uvildig klageinstans der kan afgøre tvister endeligt. Klagesy-stemet bør være uafhængigt af garantien, således at et forsikringsselskab ikke har en interessei at slippe for en erstatning. Der bør desuden være en garantiordning, der sikrer bygherren isamme omfang som AB92, men også om bristede forudsætninger som en gevinst ved energi-renoveringen, med en passende margin for begge parter.Maskinmestrenes Foreninger af denopfattelse, at der bør være en klageadgang for den grønne aktør-virksomhed, som har fået til-bagekaldt sin godkendelse af klima-, energi- og bygningsministeren i henhold til lovforslaget.BAT-kartelletanfører, at i lyset af at der ikke er tiltænkt en egentlig klageinstans i den GrønneBoligkontrakt-ordning, er det vigtigt at kvaliteten af det udførte arbejde er i orden. Dette sik-res i stedet, ifølge BAT-kartellet, bedst ved at kræve dokumentation for kompetencerne hos deudførende virksomheder.Energistyrelsens bemærkningerDet lægges til grund, at godkendte virksomheder som vil levere ydelser under den Grønne Bo-ligkontrakt-ordning vil være underlagt et almindeligt rådgiveransvar.De godkendte virksomheder bør ikke være underlagt en forpligtelse i ordningen om, at de skalgarantere et bestemt resultat, f.eks. realisering af en bestemt energibesparelse, da en sådan erafhængig af boligejerens vaner.Som anført ovenfor, forventes selve den entreprisemæssige ydelse med renovering af en givenbolig ikke omfattet af de ydelser den godkendte virksomhed skal kunne levere. Dette forhin-drer ikke boligejeren i at vælge en entreprenør, som er medlem af en garanti-ordning, om enddet vil være boligejerens eget valg.Det forventes, at der inden for lovforslagets rammer kan udarbejdes en klageordning, såledesat boligejere kan klage over godkendte virksomheder, som ikke har fulgt procedurerne i detkvalitetsstyringssystem, som danner baggrunden for deres godkendelse. Det betyder lidt for-enklet, at der kan klages over formen på den godkendte virksomheds ydelser men ikke overindholdet. Er man som boligejer utilfreds med det leverede indhold af en aftalt ydelse, måman anlægge sag ved domstolene. Dette skyldes, at det reelt set kun er de formelle krav tilden godkendte virksomhed som bliver godkendt efter lovforslaget. Der forventes således kon-kret at kunne klages over, at den godkendte virksomhed ikke har fulgt regler for ordningen ogde procedurer for levering af den godkendte virksomhedsydelse, som den godkendte virksom-hed selv har skrevet ind i sit eget kvalitetsstyringssystem. Det betyder omvendt, at der ikkeSide 13

forventes at være adgang til at klage over faglige vurderinger og lignende, som den godkend-te virksomhed udfører. Selve indholdet af de godkendte virksomheders ydelser svarer til lig-nende ydelser som rådgivningsfirmaer leverer i dag, og bør således ikke lægges til genstandfor en særlig klageadgang. Forholdet er dog præciseret i bemærkningerne til lovforslaget.Spørgsmålet om hvorvidt klima-, energi- og bygningsministerens eller Energistyrelsens afgø-relse efter regler udstedt i medfør af lovforslaget, såfremt det vedtages, kan påklages til andenmyndighed forventes fastsat ved bekendtgørelse.11. Beregningsmetode og datagrundlagKonstruktørforeningenanfører, at det er vigtigt at de beregningsprogrammer der anvendes ogde bagvedliggende dataset er så transparente, at de uanset edb-system udviser samme resultataf beregningerne og præsenteres i en sammenlignelig form. Af hensyn til validiteten af denopstillede beregning, er det vigtigt at der opstilles grænser for den afvigelse en boligejer efter-følgende må opleve, for at imødegå en overbudssituation i konkurrencen mellem forskelligegrønne aktører. Konstruktørforeningen mener derfor at kravene til datagrundlaget bør tydelig-gøres.Energiforum Danmarkpåpeger, at man må være åben overfor, at andre beregningsme-toder eller værktøjer end dem, som anvendes under energimærkningsordningen for bygningerkan være mere velegnede til formålet for den Grønne Boligkontraktordning, samt at en dialogmed finansieringsinstitutionerne i den forbindelse er vigtig.Maskinmestrenes Foreningme-ner, at det bør vurderes om der ud fra eksisterende beregninger kan udfærdiges et dokument,hvor den enkelte bygnings energibesparelser garanteres. Da beregningsprogrammers bereg-ning af en bygnings teoretiske energiforbrug ofte ikke er det samme som det faktiske energi-forbrug, må den grønne aktør-virksomhed, efter Maskinmestrenes Forening, have valgfrihedtil beregningsmetode, såfremt vedkommende skal stille en garanti for en vis energibesparelse.HMN Naturgaspåpeger, at de beregnede forbrug som anvendes i energimærkningsordningenfor bygninger ofte er forskellig fra boligejerens faktiske forbrug og foreslår, at man i somsupplement eller alternativ til det beregnede forbrug anvender energiselskabernes registreredeenergiforbrug.Energistyrelsens bemærkninger:Høringsparternes kommentarer angående anvendelse af beregningsmetode og datagrundlagog kommentarerne vil indgå i overvejelserne angående bekendtgørelsesudkastets udformning.Som anført ovenfor vurderes det ikke hensigtsmæssigt, at den godkendte virksomhed skal ga-rantere overfor boligejeren, at vedkommende vil realisere en vis energibesparelse.Høringskommentarerne angående beregningsmetode og datagrundlag fører derfor ikke til atlovforslaget bør ændres.12. Øvrige kommentarer - Forholdet til energiselskabernes energispareindsats og navnet påordningen ”Grøn Boligkontrakt”Tekniqanfører, at Tekniq ikke finder det acceptabelt, hvis energiselskaberne skal godkendeeller certificere de grønne aktør-virksomheder eller i øvrigt får en konkurrencefordel i forholdtil andre aktører. Tekniq anbefaler desuden, at der vælges en anden betegnelse for de delta-gende virksomheder end ”grønne aktør-virksomheder”.Håndværksrådetanbefaler, at energi-selskabernes rolle i den Grønne Boligkontrakt-ordning bliver begrænset til udelukkende atvære af informativ karakter.Energiforum Danmarkmener i lighed med Tekniq, at betegnel-sen en ”grøn aktør-virksomhed” er misvisende.Energistyrelsens bemærkningerSide 14

Energiselskaber har ikke i lovforslaget nogen rolle i forbindelse med godkendelse af virksom-heder. Hvilken rolle det enkelte energiselskab ønsker at påtage sig i ordningen vil være op tildet enkelte selskab. Som en del af forberedelsen af ordningen har Energistyrelsen dog indgåeten aftale med energiselskaberne om, at de vil deltage aktivt med at få ordningen udviklet, bi-stå med at få godkendte virksomheder etableret og være med til at markedsføre ordningen,herunder indgå aftaler med godkendte virksomheder og anbefale ordningen overfor bolig-ejerne.Det skal endelig bemærkes, at der er en proces i gang med at finde et passende navn til ord-ningen og de deltagende virksomheder. Disse betegnelser forventes at fremgå af den bekendt-gørelse, der skal udstedes om ordningen.Endelig har lovforslaget undergået en række ændringer af lovteknisk karakter.