Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 3:

Forslag til lov om ændring af lov om fremme af energibesparelser i bygninger. (Godkendelsesordning for virksomheder, der leverer rådgivning og projektstyring m.v. i forbindelse med energirenovering af bygninger).

Af klima-, energi- og bygningsministeren (Martin Lidegaard).

(Fremsættelse 09.10.2013).

Må jeg bede om, at lidt flere samtaler henlægges til udenfor.

Så vil jeg give ordet til hr. Thomas Danielsen som ordfører for Venstre. Værsgo.

Tak for det, formand. 3 er et lovforslag om en godkendelsesordning for virksomheder, der leverer rådgivning i forbindelse med energirenovering af bygninger. I forlængelse af »Vækstplan DK« blev den ordning besluttet som en del af grøn boligkontrakt med Venstres stemmer, hvorfor det nok ikke vil komme som en overraskelse for nogen, at vi i forbindelse med udmøntningen selvfølgelig også har tænkt os at stemme for. Det, der sker i praksis, er, at virksomheder frivilligt kan lade sig godkende til at yde danske boligejere rådgivning om energiløsninger, der både økonomisk og miljømæssigt er bæredygtige. Ordningen kommer i første omgang til at gælde private enfamilieshuse, række- og kædehuse samt dobbelthuse. Senere vil det blive vurderet, om ordningen skal implementeres for andre former for ejendomme.

Hvad angår forskellige typer ejendomme, har vi nogle store værdier rundtomkring i landet i form af fredede ejendomme. Det er fredede ejendomme, der er økonomisk hårdt udfordrede, bl.a. på grund af høje energiomkostninger. Det er en udvikling, der betyder, at det ikke er motiverende at erhverve og bo i sådanne ejendomme. Derfor håber vi i Venstre, at energisparekonceptet grøn boligkontrakt vil have fokus på, hvorledes man kan imødekomme flere af de udfordringer, som fredede ejendomme har, så vi i fremtiden kan bevare disse værdier i samhørighed med den grønne udvikling. Det håber jeg også at ministeren vil kommentere.

Finansieringen af forslaget er en del af vækstplanen, hvor der er afsat 25 mio. kr. i 2013, 15 mio. kr. i 2014 og 10 mio kr. i 2015. Venstre støtter som sagt forslaget med ønske om en venlig imødekommelse af de bemærkninger, der er faldet.

Tak til Venstres ordfører. Fru Pernille Rosenkrantz-Theil som socialdemokratisk ordfører.

Jeg tror, at de fleste af os godt ved, at der, hvor vi selv bor, kunne man gøre noget ved vinduerne, hulrumsisolere eller gøre alle de her ting, som man burde gøre, hvis ens hjem sådan skulle være helt up to date med hensyn til alt det, der handler om energibesparelser.

Hvorfor er det så, at vi ikke gør det? Jeg tror, det i virkeligheden drejer sig om lidt af det samme som det her med oliefyrene, da de i sin tid blev skiftet ud. Der troede man fra politisk hold, at det ville komme helt af sig selv, fordi det var så meget dyrere at have et oliefyr end at have alle mulige andre opvarmningsformer, og derfor ville det gå helt af sig selv. Det gjorde det for så vidt også for ca. 25 pct.s vedkommende – for resten gjorde det det ikke, og de har stadig væk oliefyrene stående. Hvorfor er det så på den måde? Det er, fordi det er store beslutninger og det har store konsekvenser for ens private økonomi, og fordi det kan virke relativt uoverskueligt at gå i gang med de ting, der skal til.

Det er i virkeligheden det, det her forslag handler om. Det handler om at gøre det nemt tilgængeligt at få lavet de energirenoveringer, som holder sig inden for den pris, man alligevel betaler for varme. Det vil altså sige, at efterhånden som man sparer penge, betaler man af på det lån, som man har skullet optage for at kunne lave energirenoveringen. Det er grundideen i det her. Og så handler det selvfølgelig om, at man også kan være sikker på, at den rådgivning, man får, er god nok; at det sted, man henvender sig, faktisk også leverer en viden, kan levere noget finansiering og nogle håndværkere, der er dygtige nok at lave de her energirenoveringer på en ordentlig måde, så man kan være sikker på, at man får det for pengene, man gerne vil.

Det her er altså en motorvej for energirenoveringer, og jeg vil gerne lægge særlig vægt på, at der i udkanten af Danmark er rigtig mange husejere, som er teknisk insolvente, men hvor der også er et rigtig stort energirenoveringsbehov, og for dem mener jeg at man simpelt hen løser et konkret problem, fordi man gør det nemmere for dem at få adgang til finansiering til at få lavet de her energirenoveringer. Det betyder både, at huset bliver rarere at bo i for dem, der bor der, men det betyder også, at det faktisk bliver væsentligt lettere at sælge huset, hvis man skal af med det.

Så er det jo ikke sådan, at vi med det her forslag løser alle problemer, men vi får skabt en motorvej til at få bedre boliger, både fordi energirenovering skaber bedre indeklima, men også fordi vi kommer til at bruge mindre energi. Socialdemokraterne kan støtte forslaget.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Hr. Mikkel Dencker som Dansk Folkepartis ordfører.

I Dansk Folkeparti ser vi ligesom de to foregående ordførere meget positivt på lovforslaget her. Det udmønter jo regeringens forslag om en grøn boligkontrakt, som man har indgået en aftale med Venstre, De Konservative og Liberal Alliance om. Og selv om Dansk Folkeparti ikke er med i den aftale, anerkender vi, at det er en ganske god idé.

Det handler om, at man får godkendt nogle virksomheder, som kan rådgive boligejere om alle aspekter af energirenoveringer af boliger. Det er jo sådan, at det kan være svært og uoverskueligt at stå over for at skulle kaste sig ud i større renoveringsprojekter – især hvis man ikke har beskæftiget sig med det før – og der er det trygt og godt at vide, at der findes virksomheder, som er godkendt til at kunne rådgive om alle aspekter af en energirenovering. Så der ligger gode perspektiver i at hjælpe boligejere til at blive trygge ved at gå i gang med en energirenovering. Der ligger god økonomi i det for den enkelte boligejer, men der ligger også god samfundsøkonomi i, at boligejerne i Danmark ikke bruger flere penge på energi end højst nødvendigt, og at de penge, man sparer, så i stedet for kan gå til andre fornuftige ting som f.eks. at stimulere økonomien på andre måder. Der er mange gode perspektiver i det her forslag, og en sådan ordning koster heller ikke ret meget at gennemføre.

Med de ord skal jeg sige, at vi i Dansk Folkeparti ser meget positivt på lovforslaget.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Hr. Rasmus Helveg Petersen som radikal ordfører.

Vi bakker naturligvis også fra radikal side varmt op om både intentionen og indholdet i dette forslag. 40 pct. af vores energi går til vores boliger, og det er selvfølgelig den gamle boligmasse, vi skal have fat i og gøre noget ved, hvis vi for alvor skal ændre ved det billede. Og det er det, vi bl.a. gør med dette forslag.

Jeg er enig i mange af de aspekter, der er blevet taget frem af de tidligere ordførere. Jeg hæfter mig også ved, at gennemsigtigheden i forhold til finansieringen af en energirenovering af en ældre bolig, som man så kan få gennem den her rådgivning, vi lægger op til, formentlig kan lette livet både for beboerne i den bygning, der skal renoveres, og også gøre noget godt for vores samlede grønne regnskab.

Vi bakker fra radikal side varmt op om dette led i vækstpakken. Tak.

Tak til den radikale ordfører. Hr. Jonas Dahl som SF's ordfører.

Dette lovforslag er et element i en løbende opfølgning af den store, omfattende energiaftale fra marts 2012. Grøn boligkontrakt er også en del af regeringens aftale med V, K og LA om »Vækstplan DK«.

Med vedtagelsen af lovforslaget vil danskerne få et hjælperedskab, hvilket flere ordførere allerede har været inde på, når der skal tages stilling til renovering af boligen af hensyn til energiforbruget og af hensyn til energiregningen. Jeg tror, vi er mange, der gerne ville have kunnet drage nytte af dette, og derfor er det sådan set et rigtig godt forslag. Vi ved, at boligejerne sjældent har et overblik over – og det siger næsten sig selv – hvilke energirenoveringer der bedst kan betale sig, og hvilke der er de mest energieffektive. Det kræver en specifik viden, og det kræver en erfaringsopsamling, som de færreste har mulighed for at have.

Samtidig kan der være usikkerhed om kvaliteten af den rådgivning, der er på markedet – en godkendelsesordning for virksomhederne, der kan levere hele pakken. Og styreprocessen er sådan set også en del af løsningen på dette problem.

Så fra SF's side hilser vi lovforslaget velkommen. Vi ser frem til gennemførelsen af grøn boligkontrakt, og vi er sådan set glade for, at det her nu er næste skridt. Anden fase følger så på diskussionen i forhold til hele det her om grøn boligkontrakt og resultatet af de analyser, der til dels skal se på muligheden for at fremme finansieringen af energibesparende tiltag via realkredit eller bankvirksomhed. Så fra SF's side støtter vi varmt forslaget.

Tak til SF's ordfører. Hr. Christian Juhl som Enhedslistens ordfører.

Jeg har lovet hr. Per Clausen at fortælle, hvad han ville have sagt, hvis han havde været her. Det her forslag kan bedst opfattes som et forsøg på at opfinde et figenblad, regeringen og højrefløjen kan gemme sig bag ved, når man skal bortforklare de negative konsekvenser for miljø og klima af såkaldte vækstplaner – planer, som entydigt fører til mere forurening og mere CO 2 -udslip.

Formålet med dette forslag er at forsøge at få mere gang i investeringer i energibesparelser i bygninger. Det er et godt formål, men det er uklart, om dette forslag reelt vil gøre nogen forskel. Forslaget forholder sig nemlig ikke til de økonomiske udfordringer, der kan være forbundet med energirenovering, og indeholder ikke noget bud på bedre muligheder for at få sådanne initiativer finansieret. Det er der ellers god brug for. Desværre vægter regeringen sammen med højrefløjen at genindføre en generel støtteordning til boligejerne i stedet for at indføre en målrettet støtteordning til energibesparelse i alle boliger, altså også lejeboliger. Man har valgt en socialt skæv ordning, som intet gør for miljøet og klimaet, og som har en mindre beskæftigelsesmæssig effekt, end en målrettet indsats for energibesparelser i boliger ville have haft.

Dette forslag giver mulighed for, at virksomheder, der leverer rådgivning og projektstyring i forbindelse med energirenovering af bygninger, kan tilslutte sig en frivillig godkendelsesordning. Det kan naturligvis ikke udelukkes, at dette vil være en fordel for de borgere, som ønsker at igangsætte sådan nogle projekter. Så Enhedslisten forventer at stemme for forslaget.

Vi er imidlertid uforstående over for, at regeringen ikke følger Bygge-, Anlægs- og Trækartellets, det, der hedder BAT-kartellet, opfordringer til at sikre, at udførelsen af selve renoveringsopgaven skal løses af den godkendte grønne aktør, eventuelt i et konsortiesamarbejde med andre virksomheder, hvor alles kvalifikationer skal dokumenteres f.eks. i form af svendebrev kombineret med relevant kursusbevis.

Vi er enige med BAT-kartellet i, at det er stærkt utilfredsstillende, at den grønne aktør kan udlicitere renoveringsopgaver med arme og ben til vikarbureauer og andre tvivlsomme underentreprenører, som ikke indgår i et konsortiesamarbejde, hvorigennem der har fundet en godkendelse sted, eller hvorigennem virksomheden på anden måde er ansvarlig over for boligejeren. Den grønne aktør bør indgå i en fast konsortiestruktur, som kan løse hele renoveringsopgaven. Det kræver naturligvis et vertikalt samarbejde mellem virksomhederne under den grønne aktør, men det giver en særdeles ønskelig sikkerhed for, at det udførte arbejde også lever op til de besparelser, som lovgivningen lover.

Selv om vi i udgangspunktet er positive over for dette forslag, har vi altså flere kritiske spørgsmål, som vi gerne vil have belyst i udvalgsarbejdet.

Tak til Enhedslistens ordfører. Så er det hr. Villum Christensen som ordfører for Liberal Alliance.

Liberal Alliance kan støtte dette lovforslag om en særlig godkendelsesordning for virksomheder, der leverer rådgivning i forbindelse med energirenovering.

Der er ingen tvivl om, at vi her har at gøre med et område med rigtig mange aktører, hvor det kan være svært at finde hoved og hale i de mange tilbud, vi bliver bombarderet med. Jeg synes især, det er positivt, at der bliver tale om en frivillig ordning, og at det er en ordning, som betyder, at man kan tilbyde en samlet pakke, som også opfylder de krav og ønsker, som bliver stillet af banker og andre finansielle institutter. Rigtig meget strander jo på grund af finansieringen, det ved vi alle sammen, så vi synes alt i alt, at det er grebet rigtig fornuftigt an.

Vi tillader os også at læse lovforslaget således, at godkendelsesordningen sikrer så høj en fleksibilitet som overhovedet muligt. Vi har ikke brug for et nyt bureaukratisk monster, men for en smidig ordning, som sætter skub i den til alle tider vigtigste del af energipolitikken, nemlig at vi bliver bedre til at spare på den dyre energi. Og sådan læser jeg lovforslaget.

Vi støtter dette lovforslag.

Tak til ordføreren for Liberal Alliance. Så er det hr. Mike Legarth som konservativ ordfører.

Tak, formand. På samme måde er der støtte fra Det Konservative Folkeparti. Det her lovforslag er jo en god idé. Her har vi i forbindelse med vækstplansforhandlingerne gennemført et tiltag sammen med Venstre og Liberal Alliance om, at når der skal energieffektiviseres i huse – og det vil vi gerne, sådan at folk bruger mindst muligt energi, så de belaster klima og miljø mindst muligt – skal de virksomheder, der så rådgiver borgerne, vide mest muligt om det her område.

Det er det, man sørger for med det her lovforslag, nemlig at de virksomheder, der søger den her godkendelse, er nogle, der også kan dokumentere, at de har forstand på, hvordan man bedst får indhentet tilbud, projektstyrer, får skrevet den dokumentation, der skal til osv.

Så alt i alt er det her et meget positivt lovforslag, som vi i Det Konservative Folkeparti naturligvis bakker op om.

Tak til den konservative ordfører. Klima-, energi- og bygningsministeren.

Først og fremmest en stor tak til alle ordførerne for deres bemærkninger til lovforslaget. Som flere har været inde på, er formålet med det her lovforslag jo at bidrage til at udmønte energisparekonceptet, som vi foreløbig kalder for grøn boligkontrakt, og som vi har besluttet skal etableres i samarbejde med Venstre, Konservative og Liberal Alliance i forbindelse med den politiske aftale om »Vækstplan DK«.

Hovedformålet med forslaget er således at etablere en hjemmel til at fastsætte regler om en frivillig godkendelsesordning for virksomheder, som i henhold til den her ordning udøver rådgivning om energirenovering og projektstyring m.v. i forbindelse med renovering af bygninger. Vi vil gøre det lettere for bygningsejeren at få adgang til en kvalificeret rådgivning og til at få udført energibesparelser i sin bygning. Målet er at lave en ordning, hvor man som bygningsejer kan henvende sig ét sted, når man vil renovere sin bygning, og få en samlet pakke, som også sikrer en forbedring af bygningens energimæssige tilstand.

Vi vil lave en ordning, hvor bygningsejeren kan hyre en godkendt rådgiver, der kan levere en samlet pakke, som er tilpasset den enkelte bygningsejers behov og muligheder. Sådan en pakke kunne f.eks. indeholde en kortlægning af bygningens energimæssige tilstand, en udarbejdelse af en konkret plan for energirenoveringen, en beregning af økonomien i det, både hvad tiltagene rent faktisk koster at gennemføre, og hvad det betyder for de fremtidige energiomkostninger for bygningsejeren.

Hele hensigten er jo, at bygningsejeren skal kunne gå i banken med et godt beslutningsgrundlag, så det er nemmere for banken og realkreditten at vurdere betydningen af energiforbedringer. Og den godkendte virksomhed skal også kunne tilbyde at styre bygningsprocessen, hele renoveringsprocessen, dvs. projektering, indhentning af tilbud, tilsyn, mens arbejdet udføres, og gennemgang efter endt arbejde. I lovforslaget fastsætter vi derfor de ydelser, som skal kunne leveres af virksomheder, som er godkendte til at levere ydelser under ordningen.

Som Enhedslistens ordfører var inde på, er det rigtigt, at vi i første omgang målretter ordningen mod enfamilieshuse samt række-, kæde- og dobbelthuse, men det er også tanken, at ordningen kan udvides til også at omfatte f.eks. etageboliger, kontorbygninger og erhvervsbygninger.

Med dette lovforslag og hele initiativet, som foreløbig har arbejdstitlen grøn boligkontrakt, vil vi gerne fjerne de barrierer, som i dag afholder bygningsejere fra at energirenovere. Mange bygningsejere ser det som en uoverskuelig opgave, og som noget, der er forbundet med stor usikkerhed.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at regeringen lægger overordentlig stor vægt på at få fart på energirenoveringen i de private boliger. Det vil være afgørende for at nå vores målsætning om grøn omstilling og reduktion af energiforbruget. Det er også noget, der gør den enkelte families økonomi bedre. Samtidig ser vi det som et vigtigt initiativ til på kort sigt at få gang i beskæftigelsen.

Derfor er jeg selvfølgelig glad for den interesse, der er udtrykt, og den store opbakning, der er til lovforslaget fra faktisk alle partier i dag. Det er et rigtig godt fundament.

Så har jeg et par enkelte konkrete bemærkninger til de enkelte partier.

Venstre spurgte ind til fredede bygninger. Jeg kan bekræfte, at fredede bygninger vil være omfattet af det her koncept, og at det selvfølgelig vil kræve nogle særlige hensyn, fordi fredede bygninger har nogle særlige vilkår og har nogle særlige karakteristika, som man skal tage hensyn til, når man laver energibesparende tiltag, fordi de kan have en skønhedsværdi eller de kan have en historisk værdi, eller hvad ved jeg. Det vil selvfølgelig indgå i den uddannelsesindsats, som man tilbyder virksomhederne i forbindelse med at få det her certifikat, nemlig at man også er inde på det. Så det kan jeg svare bekræftende på.

Til Socialdemokraterne og især til fru Pernille Rosenkrantz-Theil vil jeg bare sige tusind tak for opbakningen. Jeg tror, at det er fair at sige, at fru Pernille Rosenkrantz-Theil bærer en stor del af æren for, at vi står her i dag, og for, at der arbejdes med på hele udviklingen af det her koncept. Tak til Dansk Folkeparti for opbakningen. Vi er glade for den positive tone. Også tak til De Radikale og SF for samme.

Enhedslisten krydrede sin støtte med lidt skeptiske bemærkninger, og det er jo helt fair, da man ikke er en del af det overordnede forlig, »Vækstplan DK«. Jeg tror og håber nu, at vi kan komme en del af bekymringerne i møde, sådan så Enhedslisten kan føle sig betrygget ved at støtte lovforslaget.

Enhedslisten nævner de økonomiske muligheder. Hvad er de egentlig? Der kan man sige, at noget af det nye i det her jo er, at man faktisk giver den her nye form for rådgivere mulighed for at udfylde de standardblanketter, der kan gå direkte ind i finansieringsinstitutterne og derved give en sikkerhed for, at de energibesparelser, man opnår, og dermed den økonomiske gevinst, der foreligger, kan være med til, om jeg så må sige, at finansiere de lån, man får. Jeg agter at have en rimelig aktiv dialog, også i forbindelse med vores bygningsrenoveringsstrategi, med realkreditten og finansieringsinstitutter for at finde ud af, om man kan finde koncepter, som kan gøre det lettere, ikke mindst i forbindelse med bygninger, der ikke har så stor en værdi.

Det er ikke nogen enkel manøvre, vil jeg gerne sige her. Det har været prøvet før, men det skal ikke hindre os i at gøre det igen og derved under alle omstændigheder forhåbentlig gøre det lettere med det lovforslag, vi har her, at håndtere det her med at kunne få hjælp til at beregne gevinsterne troværdigt for en helt almindelig husejer eller bygningsejer, sådan at banken eller realkreditten ved, at der er de her økonomiske gevinster, og dermed derfor forhåbentlig er mere villige til også at give lånet, der skal til, for at gennemføre selve tiltaget, selve energirenoveringen.

Så nævner Enhedslistens ordfører også det med social dumping osv. Der skal jo ikke herske nogen som helst tvivl om, at det er et område, som regeringen er stærkt optaget af, nemlig at sikre ordentlige arbejdsvilkår på det danske arbejdsmarked. Der er nogle grunde til, at vi ikke har lagt sådan egentlige krav ind.

For det første er det kodeks, som vi nævner man kan lave, jo et, der kunne bygge på principperne i ILO-konvention nr. 94. Jeg går ud fra, at det også er den, der bliver sigtet til. Men den kan man jo sige handler om, at når der laves en offentlig kontrakt, altså når vi som f.eks. Bygningsstyrelsen, som ejer af offentlige bygninger, laver entrepriser, kan vi stille krav om overholdelse af det her, men det er ikke noget, man kan stille krav om på det private arbejdsmarked; det er ikke noget, vi, om jeg så må sige, kan binde almindelige danskere til.

Det er også noget, der, hvis vi endelig kunne gøre det, ville være ganske vanskeligt at gennemføre i praksis, for der er jo ikke noget, der hindrer, at den enkelte husejer kan tage en rådgiver med den ene hånd og så med den anden hånd tage en anden til at udføre opgaven. Så vi kan jo ikke tvinge husejerne til, om jeg så må sige, at følge de her regler. Derfor synes jeg egentlig, at det er en god måde, vi har lagt det op på, nemlig at vi, om jeg så må sige, konstaterer og jo også gerne ser, at man egentlig opretter en aftale mellem de centrale parter på arbejdsmarkedet på det her område og derigennem sikrer, at vi får kvalificeret arbejdskraft, og at vi ikke får social dumping.

Så er det jo en helt særlig fornøjelse at kunne byde Liberal Alliance velkommen i forbindelse med et energipolitisk forslag. Det er ikke så tit, det sker, men så meget desto mere glædeligt er det. Og jeg kan høre, at vi helt deler visionen for det her lovforslag, nemlig at spare på den dyre energi. Det er jo også det, vi i øvrigt gør på mange andre områder. Og jeg vil da gerne benytte lejligheden til at invitere hr. Villum Christensen og Liberal Alliance til at overveje at deltage i hvert fald i den del af festen inden for energiforligets rammer, der handler om energieffektivitet og energibesparelser, for der har jeg en fornemmelse af, at vi måske har færre ideologiske uenigheder end på andre områder.

Endelig er der også en tak til De Konservative for at bidrage til at bære det her lovforslag igennem som en del af forliget.

Jeg tror, at jeg skal stoppe her. Nu skal jeg lige sikre mig, at jeg fik svaret på det alt sammen – det tror jeg jeg gjorde. Så tror jeg bare, at jeg skal slutte af med, vil jeg sige til formanden, at sige, at vi ser frem til at fortsætte drøftelserne om lovforslagets enkelte elementer i udvalget. Med de bemærkninger vil jeg anmode om en velvillig behandling af lovforslaget.

Tak. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så jeg vil sige tak til ministeren.

Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.