Det sidste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 28:

Forslag til lov om ændring af forskellige bestemmelser på Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris område om obligatorisk digital kommunikation m.v. (Obligatorisk digital kommunikation, ændring af klagebestemmelser som følge af ressortoverførsel m.v.).

Af fødevareministeren (Karen Hækkerup).

(Fremsættelse 02.10.2013).

Forhandlingen er åbnet. Den første taler er ordfører Hans Christian Schmidt, Venstre. Værsgo.

Med dette lovforslag gøres der klar til, at de i Fødevarestyrelsen kan gennemføre den digitalisering af kommunikationen mellem det offentlige, virksomheder og borgere, som blev lanceret i den fælles offentlige digitaliseringsstrategi i 2011. Det er positivt, at der nu tages hul på at realisere nogle af de effektiviseringsgevinster, der ligger inden for den offentlige sektor.

Derudover foretages der nogle lovtekniske ændringer, der gør klageadgangen inden for Fødevareministeriets nye dyrevelfærdsområde mere ensartet i forhold til ministeriets øvrige områder. Det vil både lette arbejdet for ministeriet og gøre klageadgangen mere overskuelig for borgerne.

Alt det er vi sådan set enige i. Men jeg er nødt til at sige til ministeren, at der er en ikke uvæsentlig knast i den her sag, nemlig at der rundtomkring i Danmark er adskillige steder, hvor man ikke har tilstrækkelige it- og bredbåndsløsninger til, at man kan være med på de her digitale løsninger. Jeg har selvfølgelig også bemærket mig, at ministeren har været klar over det, for regeringen har taget forbehold med de her dispensationsmuligheder, og det er godt. Men vi er nødt til også at vide, hvad ministeren mener præcist. Jeg vil gerne bede ministeren redegøre for, hvordan man vil administrere den her lov, så vi ikke risikerer, at borgere, virksomheder og landmænd m.fl. kommer i klemme i de områder, hvor der ganske enkelt endnu ikke er tilstrækkelige it- og bredbåndsmuligheder.

Man kan sige det sådan, at bemyndigelserne, sådan som jeg forstår det, først vil blive udmøntet, når de tekniske løsninger er på plads, og når borgere og virksomheder er parate. Men det er klart, at det efterlader os med det spørgsmål: Hvordan finder man ud af det, altså hvornår det er klar? Og hvilke tiltag vil man tage i forhold til at gøre dem parate?

Jeg siger det, fordi jeg jo i hvert fald i høj grad som formand for Udvalget for Landdistrikter og Øer er med til at rejse rundt i Danmark og der se på forskellige forhold. Og jeg kan sige, at et af de forhold, vi altid kommer ud for, uanset om det er en ø eller et landdistrikt, vi besøger, er, at man har problemer med bredbånd og mobil. Derfor vil jeg sige til ministeren, at det vil være vigtigt for Venstre. Vi støtter lovforslaget, det har jeg jo også givet udtryk for her i starten, men det vil være vigtigt for os, at vi prøver at hjælpe hinanden med at finde ud af, hvordan vi kan sikre, at der ikke er nogen, der får problemer med det.

Man kan så spørge, om det specielt er et anliggende for regeringen. Jamen vi ved jo godt – særlig os, der har fået lov at være her i mange år – at det her er et gammelt teleforlig, og at det går helt tilbage til 1999, og at det jo er vores fælles gods og alt mulig andet. Så det er ikke en politisk debat, jeg lægger op til i aften. Det er derimod, om jeg kan få ministerens ord på, at ministeren vil være indstillet på, at vi vil prøve at se, om vi sammen kan finde en løsning, hvor vi er sikre på, at vi ikke kommer til at vedtage nogle regler, hvor nogle bliver forpligtet til at bruge et system, som de ikke har mulighed for at bruge, fordi de ikke har adgang til nettet.

Tak til ordføreren, som der ikke er nogen korte bemærkninger til. Næste taler er hr. Bjarne Laustsen, Socialdemokraterne, værsgo.

Tak. Der er jo altid garanti for, når hr. Hans Christian Schmidt er på talerstolen, at der bliver nævnt noget om nogle problemstillinger derude i landet. Og det er fuldstændig rigtigt, at der er det. Jeg kunne godt have fundet et par citater frem fra den daværende videnskabsminister, hr. Helge Sander, der sagde, at nu havde man i den daværende borgerlige regering ordnet alt det her, og at der ikke var mere at komme efter. Men jeg er glad for, at Venstres ordfører gør opmærksom på, at man selvfølgelig ikke kan starte sådan et projekt, før løsningerne er der. Og det er også det, ministeren siger.

Det her er jo en bemyndigelseslov, der gør, at vi bruger den nyeste teknologi. I stedet for at man sidder og fedter med en hel masse skemaer, kan man sidde i ro og mag og sende digital kommunikation frem og tilbage, således at vi får frigjort ressourcer til det, der virkelig er behov for, og kan lette arbejdsgangen for alle vores travle erhvervsfolk.

Så er det også sådan, at Fødevareministeriet jo fik dyrevelfærdsområdet fra Justitsministeriet i forbindelse med skiftet efter valget, og nu bliver der så en ensartet klageadgang og ensartede klagemuligheder osv., og det er fint, for så er der ensartethed på hele området. Og jeg kan jo se, at høringssvarene fra dem derude, der allerede er blevet spurgt, er ganske positive over for det her.

Det, der er vigtigt for os, er jo, at det her er et system, som virksomhederne kan bruge, men det er selvfølgelig også vigtigt at sige, at alle borgere fortsat kan henvende sig til både Fødevareministeriet og fødevareministeren. Der kan jo være nogle, der ikke lige har en Commodore 64, eller hvad det nu er, man skriver på. Så er det jo vigtigt, at man kan komme i kontakt med ministeriet. Og det forstår jeg er sådan fortsat, for åbenhed er en rigtig god ting.

Der kunne også være noget med mindre erhvervsdrivende – det ved vi fra tidligere – og det kan f.eks. både være pølsevogne, gårdbutikker osv. Spørgsmålet er, om de har de ting, der skal til for at klare den digitale kommunikation.

Så derfor er det her et rigtig godt forslag, og det støtter vi jo selvfølgelig. Og jeg skulle hilse fra Det Radikale Venstre og sige, at de ikke nødvendigvis er enige i alt, hvad jeg siger, men de er enige i lovforslaget, og det samme er SF. Så er der enighed i regeringen om det.

Tak til den socialdemokratiske ordfører.

Man må undskylde, at vi lige hviskede sammen, men jeg blev oplyst om, at Venstres ordfører faktisk skulle have sagt noget på De Konservatives vegne, så det må hr. Hans Christian Schmidt gerne komme på talerstolen og gøre nu.

Ja, det er på De Konservatives vegne, fordi de ikke kunne blive her – de havde ellers været her længe. Det blev jeg gjort opmærksom på, og derfor har jeg lovet lige at sige, at de kan støtte lovforslaget, men i øvrigt har de generelt samme bemærkninger, som vi også har fra Venstres side. Det er der jo ikke noget overraskende i; vi har diskuteret nøjagtig de ting sammen.

Så jeg siger bare, at De Konservative godt kan støtte det, men vil have de samme muligheder for at stille spørgsmål under udvalgsbehandlingen, og de regner også med, at ministeren vil kommentere det.

Tak for det. Og så fortsætter vi den almindelige ordførerrække, og den næste er hr. René Christensen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg vil starte med at gøre opmærksom på, at jeg repræsenterer Dansk Folkeparti, og kun Dansk Folkeparti.

Det er sådan, at vi også synes, at lovforslaget her er et positivt forslag om digitalisering. Og det er – som også de foregående ordførere har sagt – den vej, man skal gå i forhold til at sikre ressourcer til det, de også kan bruges på.

Men der er en ting, som også de tidligere ordførere har sagt, omkring borgerne. Der står meget tydeligt, at al skriftlig kommunikation mellem virksomheder, borgere og Fødevareministeriet skal foregå digitalt. Og der må vi sige, at vi sådan set er enige i, at virksomhederne på sigt, når de tekniske løsninger er til stede, selvfølgelig skal gøre det. Hvis man driver virksomhed i dag, også selv om man er en lille gårdbutik, så er det svært ikke at reklamere på nettet, altså at få synlighed uden at bruge internettet.

Men i forhold til borgerne mener Dansk Folkeparti absolut, at Folketinget skal været et åbent Folketing. Vi mener også, at ministerierne skal være åbne, så hvis man sidder derude og har et spørgsmål til et ministerium, skal der stadig være mulighed for at sende et brev og få svar på det. Jeg kan se, at ministeren nikker til, at der vil blive mulighed for det.

Jeg skal ikke trække den meget længere, men bare sige, at med de bemærkninger går jeg ud fra, at vi i Dansk Folkeparti – når vi får verificeret, at der også i fremtiden er mulighed for, at borgerne kan kontakte ministerierne – kan støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Jeg kan se, når jeg kigger ned ad rækken, at vi mangler et par ordførere, så den næste i talerrækken er hr. Leif Mikkelsen, Liberal Alliance.

Tak for det. Før sommerferien drøftede vi faktisk et forslag fremlagt af finansministeren om digitalisering af hele korrespondancen mellem borgere og kommuner. Vi var helt enige i, at det var den rigtige vej at gå, og det er det her også.

Det er allerede blevet nævnt, at der er problemer med den dækning, der skal til, for at effektivisere det her. Noget andet er, at det i det lovforslag, vi behandlede før sommerferien, var helt tydeligt, at borgere blot kunne sige nej tak, og så var de sådan set fri for det. Så kunne de fortsætte med den almindelige korrespondance.

Jeg kan ikke helt læse det samme her. Der står: Ansøgning om dispensation osv. Det vil sige, at nu ligger byrden pludselig på borgeren. Og spørgsmålet er, om det ikke er andre formuleringer, der er her, end dem, der var i det forslag, vi behandlede om samspillet mellem borgere og kommuner. Så kunne man måske overveje, om ikke det var rimeligt sådan helt generelt at have det med i en overgangsfase, så er det sådan set blot det. For jeg tror faktisk, at de fleste borgere, hvis man giver dem mulighed for det, gerne vil bruge den digitale vej.

Derfor er der sådan set grund til at tro, at vi når præcis lige så langt ved at sende det signal, at vi altid tager hensyn til dem, der har ønske om det. Normalt ville ønsket komme af, at de borgere ikke har it-adgang, men det kunne også godt være andre, der ikke synes, at det passer til deres aldersgruppe, eller hvad det nu kan være. Og så synes jeg bare, at vi skal formulere det så klart, at borgeren ved, at man sådan set kan blive fri for det, uden at man skal igennem en eller anden ansøgningsprocedure og få tilsagn eller afslag.

Man kunne måske kigge på det lovforslag, vi vedtog før sommerferien, og så anvende de samme formuleringer behændigt. Det mener jeg faktisk ikke at man har gjort her. Men det kan ministeren sikkert fortælle os. Og når alt det er på plads, vil jeg sige til ministeren, så kan vi støtte forslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Det var så ordførerrækken, og nu er vi klar til fødevareministeren. Værsgo.

Tak for det. Tak til de mange engagerede og ivrige ordførere – det har været en fornøjelse at lytte til debatten. Jeg skal takke for alle de gode indlæg, og så skal jeg sige, at det her lovforslag jo handler om at give bemyndigelse, sådan at vi kommer til at kunne sørge for, at det kommer til at blive digitalt.

Men det er også vigtigt at sige, at der kommer ikke til at blive rullet noget ud, før de tekniske løsninger er på plads, og det vil sige: før system og borgere er på plads. Der vil være mulighed for at lave overgangsordninger, og vi skal nok finde ud af at lave det på en fleksibel og hensigtsmæssig måde, så der bliver taget hensyn til også de borgere, der har svært ved teknikken.

Når det så er sagt, vil jeg også gerne sige til debatten om bredbånd. Det er jo ikke en debat, der sådan set kun vedrører fødevareområdet; det er en debat, som vi jo også fra tid til anden har, og som selvfølgelig har enorm betydning for de borgere, som bor i de dele af vores land, hvor dækningen er dårlig. Det har regeringen sådan set også taget alvorligt, og vi har også – så vidt jeg husker, var det måske med »Vækstplan DK« – lige sørget for, at bl.a. Bornholm blev dækket. Det er jo en indsats, som jeg ved at vi er mange partier i Folketinget som er enige i, og en indsats, som selvfølgelig skal fortsætte, for det nytter jo ikke noget, at ikke hele Danmark er dækket og har de samme muligheder.

Men blot for at opsummere: Jeg glæder mig til at besvare spørgsmålene i udvalget. Vi kommer til at sørge for, at der bliver mulighed for at lave overgangsperioder, hvor det bl.a. kan være frivilligt for visse grupper af virksomheder, også fysiske personer, at kommunikere digitalt. Borgere og virksomheder, som bor i dele af Danmark, hvor der ikke er adgang til internettet, vil naturligvis også kunne få dispensation.

Der er ingen korte bemærkninger til ministeren, så tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Hvis ingen gør indsigelse, er dette vedtaget.

Det er vedtaget.