Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 26:

Forslag til lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense.

Af transportministeren (Pia Olsen Dyhr).

(Fremsættelse 02.10.2013).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Kristian Pihl Lorentzen som Venstres ordfører.

Dette lovforslag, dagens første, handler om noget så vigtigt som asfalt, nærmere betegnet motorvejen tværs over Fyn, der jo er en vigtig national transportkorridor, som forbinder Østdanmark med Vestdanmark.

Trafikken hen over Fyn er i de senere år vokset markant. I 2012 nåede det op på mere end 50.000 køretøjer i døgnet med deraf følgende begyndende trængselsproblemer. Og så kan vi endda forvente endnu mere trafik: Prognoserne siger, at vi i 2020 vil have op imod 80.000 køretøjer om dagen tværs over Fyn. På denne baggrund er det glædeligt, at vi i dag behandler et lovforslag om en udbygning af den 13 km lange motorvejsstrækning syd om Odense, der skal udvides fra fire til seks spor.

Lovforslaget er baseret på en bred trafikaftale indgået mellem alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten. Prisen for det her projekt er godt og vel 1,9 mia. kr., inklusive de 30 pct. i reserve og forsigtighedstillæg, men vi har endnu ikke fundet alle disse penge i regi af Infrastrukturfonden. Det kommer dog forhåbentlig snart, i takt med at der kommer tilbageløb af reserver fra allerede igangsatte anlægsprojekter. Vi mangler altså at finde i omegnen af 1,7 mia. kr., før dette anlægslovforslag kan føres helt ud i livet. Til gengæld har vi fundet finansiering på godt 200 mio. kr. til en første etape af projektet i form af et nyt tilslutningsanlæg, tilslutningsanlæg 50 ved Odense, tæt på det kommende storsygehus.

Venstre har presset på for at få dette tilslutningsanlæg bygget hurtigst muligt, så der ikke opstår kaos i forbindelse med byggeriet af det store sygehus, der er forbundet med rigtig mange lastbiler, der skal køre grus, sand og andre råvarer til byggeriet. Byggeriet tager for alvor fart i 2016, og i den forbindelse vil jeg gerne rose transportministeren, fordi hun sammen med Vejdirektoratet og Odense Kommune har fundet en vej til at fremskynde anlægget af det vigtige tilslutningsanlæg, selv om det så svært ud. Så tak for det.

Jeg noterer med tilfredshed, at det af høringsnotatet i forbindelse med lovforslaget fremgår, at der er taget højde for at sikre passage for modulvogntog i de rampekryds, der hører med til projektet. Det er naturligvis en sag, som er vigtig for erhvervslivet og transporterhvervet, altså at der er fri passage for modulvogntogene.

Afslutningsvis vil jeg glæde mig over, at der med dette lovforslag lukkes op for fremrykket ekspropriation i særlige tilfælde, hvor lodsejere bliver ramt hårdt ved at være stavnsbundet til deres ejendom. Det kan eksempelvis være i forbindelse med skilsmisse, sygdom, familieforøgelse, flytning på plejehjem eller af andre årsager. Venstre er meget tilfreds med, at vi generelt har fået mere fokus på sådanne behov, så ingen borgere kommer i klemme, mens vi venter på at få bygget en planlagt jernbane eller vej.

Tak til Venstres ordfører. Hr. Rasmus Prehn som socialdemokratisk ordfører.

Jeg skal indledningsvis gøre opmærksom på, at vi egentlig havde håbet på, at vores gode kollega og partikammerat, hr. Poul Andersen, der er valgt på Fyn, kunne være til stede og være ordfører på det her lovforslag, som er noget, han har arbejdet rigtig meget for, men han er desværre blevet forhindret, så jeg har lovet at holde talen i stedet for.

Der er ingen tvivl om, at det her er et vigtigt skridt, når det gælder mobiliteten i Danmark. Som Venstres ordfører også var inde på, er der tale om en af de mest befærdede, en af de mest benyttede transportkorridorer i Danmark; det er et af de steder, hvor der er størst behov for at komme fra A til B. Derfor er det at kunne udvide og øge kapaciteten her, få flere spor, altså af kolossal vigtighed – dette også, fordi man fra Region Syddanmarks side har planlagt, at man skal have det nye supersygehus placeret her. Så kan der også blive en bedre adgang fra motorvejen. Det skal selvfølgelig hænge sammen, så man nemt og bekvemt kan komme fra hele Region Syddanmark til dette sygehus. Det er vigtigt for vores infrastruktur, at det er på plads, og det er noget af det, man løser med det her projekt.

Noget af det, der også er positivt i forbindelse med det her projekt, er, at det er noget, der kommer til at betyde kolossalt meget for trafiksikkerheden på vejen. Et af de store problemer i forbindelse med den her motorvejsstrækning er faktisk, at der er en overrepræsentation af trafikuheld. Af de tal, vi har fået udleveret, kan vi se, at der i perioden fra 2005 til 2009 har været 128 uheld, heraf med 1 dræbt og 9 alvorligt kvæstede. Så det er altså et sted, hvor der har været alt for mange uheld. Vi ved, at der, når vi sikrer en bedre kapacitet, når vi udvider motorvejen, så også er bedre sikkerhed. Det skal vi altså også tænke på, når vi planlægger de her ting.

Fra socialdemokratisk side glæder vi os også over det gode stykke arbejde, der er blevet lavet fra ministerens side i forhold til at sikre en ordentlig dialog med de lokale, sådan at man kan sikre, at nogle af de her ramper kan tages tidligere i brug, sådan at man ikke får det trafikkaos, der ellers kunne opstå i forbindelse med byggeriet af supersygehuset. Det er efter socialdemokratisk opfattelse demokrati, når det er bedst, at vi har en god dialog, at vi finder ud af det i mindelighed og får det bedste ud af de ting, vi har. Der er ingen tvivl om, at vi kan glæde os over den første etape. Vi må også se, om vi kan finde penge til den næste etape, men det er jo, som Venstres ordfører også har talt om, et spørgsmål om, at hvis der er en vilje, er der også en vej. Men pengene skal selvfølgelig være der, og vi skal gøre det i den rækkefølge, som vi får råd til det.

Men vi er i hvert fald glade for at kunne være med til det her, som sikrer adgang til sygehuset, som sikrer større trafiksikkerhed, og som sikrer, at en af de mest travle trafikkorridorer bliver styrket.

Der er to medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger. Først hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Ordføreren har helt ret i, at hr. Poul Andersen havde fortjent at stå på talerstolen nu som fynsk repræsentant for ordførerens parti, for det har jo også været en fynsk sag på kryds og tværs af næsten alle partier at nå hertil. Og det har været en fornøjelse at arbejde sammen med hr. Poul Andersen i forbindelse med lige præcis at nå hertil.

Jeg har et lille spørgsmål som opfølgning på det – ellers kan vi sammen glæde os over, at vi kan få taget de her skridt, det er vi fuldstændig enige om. Men så kigger jeg lige en lille smule frem og når til det punkt, at vi så skal have, om man så må sige, maskinerne til at køre videre, og der skal så startes videre fra Nørre Aaby, hvor man når til nu, eller fra Odense og den anden vej. Der var det jo hensigtsmæssigt, hvis vi også i en god dialog og en god proces kunne blive enige om, hvad det så er for en side, vi skal fortsætte fra. Jeg forlanger ikke, at ordføreren skal svare konkret på det nu, men måske lige give en bemærkning til det og så ellers tage det med i sit arbejde i partiet, sådan at vi i den proces, der kommer til at foregå de følgende måneder, kan finde frem til at sige, at det enten er fra Odense eller fra Nørre Aaby, man skal videre, så vi i enighed ligesom kan føre det frem til de kommende forhandlinger, når der nu skal findes penge i Infrastrukturfonden til at få det her sat endeligt i værk. Tak.

Ordføreren.

Jamen jeg kan erklære mig hundredeogti procent enig i hr. Erling Bonnesens ros til hr. Poul Andersen. Der er ingen tvivl om, at hr. Poul Andersen har lagt et stort stykke arbejde i at fremme den her proces og internt i Socialdemokratiet virkelig har kæmpet for, at vi skulle huske på det her projekt. Så det er dejligt at høre, at også Venstres hr. Erling Bonnesen har noteret sig det og bakker op om hr. Poul Andersens store arbejde.

Med hensyn til hvordan vi skal arbejde videre med det her projekt, og om det skal være det ene sted fra eller det andet sted fra, tør jeg simpelt hen ikke stå og love noget om på nuværende tidspunkt. Der ved jeg også af erfaring, at det kan være en god idé at være åben over for forhandlinger og for også at høre på de eksperter, der arbejder med det. Hvad giver mest mening? Hvordan gør vi det på den klogeste måde? Hvad sker der af udvikling? Kan der opstå noget, der gør, at det er klogere at gøre det på en anden måde, end vi måske havde forudsat? På samme måde, som vi har udvist smidighed, eller rettere ministeren har – klogt – udvist smidighed, vil vi også gøre det i den her sag. Det er i hvert fald noget, vi alle sammen ønsker. Så det er ikke viljen, der mangler, men det er simpelt hen det, at vi skal have økonomi og praksis til at gå op i en højere enhed for at fremme det her helt nødvendige projekt.

Ikke mere? Så er det hr. Henning Hyllested for en kort bemærkning.

Bekymrer det overhovedet ikke den socialdemokratiske ordfører, at der, når man har udvidet eller etableret motorveje, jo også på et tidspunkt forekommer trafikspring, inden ret længe efter man har udvidet eller udbygget? I bemærkningerne til lovforslaget viser det sig, at den bilende trafik i 2020 vil være 14 pct. højere på det omtalte motorvejsafsnit, end den ville have været, hvis man ikke havde gjort noget, altså i forhold til det såkaldte nulalternativ.

Bekymrer det heller ikke, i og med at man kan konstatere en stigende trafik, at der dermed også sikres en stigende CO 2 -udledning, som jeg tror der i bemærkningerne står vil være 4 pct. højere, også i 2020, i forhold til nulalternativet, og det på trods af at man egentlig indregner effekten af større energieffektivitet i bilerne?

Er den socialdemokratiske ordfører slet ikke opmærksom på, at udvidelse af motorveje og stigende biltrafik jo også undergraver grundlaget for, at flere bilister overføres til den kollektive trafik, altså at man så at sige undergraver det, der hedder den kollektive trafik?

Ordføreren.

Fra socialdemokratisk side er vi fuldt opmærksomme på, at det, at man øger kapaciteten på motorveje, også kan føre til, at der er flere, der vælger at køre i bil. Vi er fuldt opmærksomme på, at der er miljømæssige, klimamæssige konsekvenser af de her ting. Men vi ved, at bilen er kommet for at blive; vi ved, at der er et behov for at komme fra A til B; vi ved, at der ikke mindst er meget gods, der transporteres på landeveje og andet, og derfor er vi også nødt til at sikre, at der bliver taget hånd om det her, sådan at man kan komme frem uden for store trængselsproblemer, og at der er styr på de her ting. Det er ikke mindst, som jeg også var inde på i min ordførertale, også fordi det handler om trafiksikkerhed, og når tingene ikke er i orden, er der for mange uheld, og det skal vi have løst.

Det ville bekymre mig meget, hvis det var sådan, at Enhedslistens ordfører ikke gjorde opmærksom på det, men jeg er glad for, at han gør opmærksom på det. Det er jo sådan, at vi fra den her regerings side er parate til at investere massivt i den kollektive trafik – og historisk stort sammen med hr. Henning Hyllesteds parti. Så vi tænker også kollektivt. Vi gør bare både-og.

Hr. Henning Hyllested.

Det er lige nøjagtig sådan, at når man gør både-og, risikerer man jo at komme til at skyde sig selv i foden. Den her regering, det parti, som ordføreren repræsenterer, vil jo gerne kendes som en grøn regering, med grøn omstilling og grønne jobs, og jeg skal give dig. Men hvordan harmonerer det, at man udbygger motorveje og på den måde sikrer øget CO 2 -udledning og mere biltrafik, med, at man vil være en grøn regering, når man så samtidig i virkeligheden undergraver grundlaget for den kæmpemæssige udbygning, som regeringen har taget initiativ til, og som vi i øjeblikket sidder og forhandler i Togfonden DK? Det er jo rigtig godt, men hvorfor skyde sig selv i foden, når man er en grøn regering?

Ordføreren.

Vi skyder os på ingen som helst måde i foden. Vi løser de udfordringer og de problemer, der er. Hvis det er, man ikke gør noget og folk holder i kø på motorvejene og andre steder, så er det jo endnu dårligere for miljøet. Jeg tror også, at Enhedslistens ordfører har noteret sig, at inden for bilindustrien sker der en kæmpe udvikling. De biler, der kører på konventionelt brændstof, kører længere og længere på literen, og der er fuld gang i udviklingen af elbiler, af gasbiler og andet, som er meget bedre for klima og miljø.

Så det behøver altså ikke at være sådan, at det, at man foretager transport i bil eller lastbil, entydigt er dårligt for miljøet. Det kan godt være, der er alternativer her. Og som vi også tidligere har været inde på, gør vi en kæmpeindsats for at gøre det synkront, så vores jernbanenet bringes ind i den tid, vi lever i, med hele vores togfondsinvestering på 28 mia. kr.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Hr. Kim Christiansen som Dansk Folkepartis ordfører.

I modsætning til hr. Henning Hyllested synes Dansk Folkeparti, at det er en god dag. Det er en dag, hvor vi i hvert fald sikrer lovgrundlaget for at udvide den fynske motorvej, og som flere andre har nævnt, har vi ikke fundet hele finansieringen endnu. Foreløbig har vi fundet finansiering til, at det vigtigste af det, nemlig tilslutningsanlægget, kan laves, så det sikres, at der er en fornuftig infrastruktur i forbindelse med byggeriet af det nye supersygehus. Man må heller ikke glemme, at tilslutningsanlæg kommer til at betyde en aflastning, så der bliver en integration med den kommende letbane i Odense. Alt i alt synes vi, det her er et rigtig, rigtig godt projekt.

Men selvfølgelig forpligter det også at vedtage en anlægslov, så jeg forventer ikke, at det bliver et problem at finde de vejpenge, selv om det hele jo i øjeblikket går op i tog og kollektiv trafik. Men modsat hr. Henning Hyllested synes Dansk Folkeparti, at det er en både-og-løsning. Derfor er vi med i begge forlig, for vi synes, det er en rigtig god idé at fremme den kollektive trafik, men vi synes altså også, det er en god idé at skabe mindre trængsel på vejene og sørge for, at trafiksikkerheden bliver bedre. Jeg vil bare pointere, at den seneste tids blæsevejr jo i hvert fald med al tydelighed har vist, at den kollektive trafik er meget sårbar. Så der vil også i fremtiden nok være behov for bilen. Det er altså heller ikke alle, der bor op ad et skinneanlæg, så vi skal have en fornuftig balance mellem anlæg af nye veje, udvidelse af eksisterende veje og så udvidelsen af den kollektive trafik. Og det mener vi i Dansk Folkeparti at vi er garant for vil ske. Vi synes, det er et godt projekt, og vi støtter det naturligvis. Det er i øvrigt en del af aftalen i vores forligskreds.

Der er en kort bemærkning fra hr. Henning Hyllested.

Jamen Storebæltsbroen var jo ikke lukket for biltrafik under stormen, så jeg ved ikke lige, hvordan det hænger sammen. Der var problemer for al kørende trafik på det tidspunkt, hvad enten det var kollektiv trafik eller biltrafik.

Men igen vil jeg spørge, om ordføreren fra Dansk Folkeparti – han fremhæver selv, at partiet er med i begge forligskredse om både kollektiv trafik og alt det her omkring motorveje – slet ikke er opmærksom på, at det netop, som jeg sagde til den socialdemokratiske ordfører, er at skyde sig selv i foden, at man letter fremkommeligheden for biler og dermed forårsager et trafikspring i retning af mere biltrafik. Det er selvfølgelig med til at undergrave kundegrundlaget, om jeg så må sige, for den kollektive trafik, og det kan vise sig, at vi så ikke får det fulde udbytte af nogle af de mange investeringer, vi i øjeblikket forhandler om sammen. Det synes jeg da er en alvorlig problematik, som man skal tage med i sine overvejelser, før man sådan begejstret jubler over nye motorveje.

Ordføreren.

Jeg vil bare sige til hr. Henning Hyllested, at klokken 21 åbnede Storebæltsbroen igen for kørende trafik, hvorimod det første tog først afgik klokken 04.19 fra Aarhus, jeg var nemlig med det pågældende tog. Det er så, hvad det er.

Men ligesom i så mange andre politiske forhold vil Dansk Folkeparti godt være med til at sikre, at der er en fornuftig balance i samfundet. Der skal være kollektiv trafik, og det skal være en god kollektiv trafik, for det kunne jo lokke nogle bilister til at stille bilen. Men der er altså stadig væk et stort behov for vejtransport, og der skal vi bare sikre, at der er en ordentlig trafiksikkerhed og en ordentlig fremkommelighed. Også i forhold til hr. Henning Hyllesteds frygt for udledning af CO 2 er det jo ikke godt at holde stille med en bil. Det forurener faktisk mere, end når trafikken glider, og med det her lovforslag er vi bl.a. med til at sikre mindre kødannelse på den fynske motorvej. Det synes vi er en god balance.

Hr. Henning Hyllested.

Jo, men formålet er vel, at få folk til at lade bilen stå og gå over og tage den kollektive trafik. Det er rigtigt, at den jo skal være god, den skal være rigelig, og den skal være billig, så den er et godt alternativ. Men man får vel ikke folk til at lade bilen stå, hvis man øger fremkommeligheden. Bilen er jo bekvem. Den er svær at konkurrere med, det indrømmer jeg. Den står lige uden for døren, den kan endda fås med varme i sæderne, og der er altid radio i nu om dage. Den er bekvem og svær at konkurrere med, så man skal ikke gøre det endnu sværere at konkurrere med den ved at gøre den mere attraktiv ved at skabe endnu mere plads til biler. Og det er vel det, man er i færd med, når man udbygger motorveje eller udvider motorveje.

Ordføreren.

Nu er der jo bl.a. planer i Togfonden DK om at bygge en helt ny bane på Vestfyn. Men man er jo ikke sådan lige parat til at stikke spaden i jorden, så derfor vil der i mange år fremover – jeg tror, Venstres ordfører var inde på det – være en massiv stigning i biltrafikken tværs over Fyn frem mod 2020. Og når vi taler om ny bane på Fyn, er vi jo langt efter 2025, så derfor er der et behov for den udvidelse. Jeg er enig i – og derfor er vi også gået med i Togfonden DK – at der er behov for en udvidelse af den kollektive trafik på den lange bane. Og skulle nogen sige, at den ideelle løsning i forhold til det måske er en helt anden og mere visionær forbindelse, så er det jo en diskussion, man kan tage en anden gang.

Tak til ordføreren. Hr. Andreas Steenberg som radikal ordfører.

TV 2/Fyn har i hvert fald én gang bragt et indslag om en ældre kvinde fra Fyn, der hedder Anna Rasmussen. Hun har det problem, at hun, så vidt jeg husker, gerne vil flytte på plejehjem. I hvert fald vil hun gerne flytte fra sit hus, men det kan hun ikke rigtig, fordi det hus, hun bor i, er blevet udlagt til at være et sted, hvor der skal løbe en vej.

Det er et generelt problem, at alle partier her i Folketinget på nær Enhedslisten har vedtaget og gennemført en lang række såkaldte VVM-undersøgelser uden at afsætte penge til også at bygge de projekter, man har undersøgt. Det betyder reelt, at mange borgere ligesom Anna Rasmussen, som jeg nævnte før, er stavnsbundet, fordi deres huse skal eksproprieres, når eller hvis der kommer en vej. Der er selvfølgelig ikke nogen, der har lyst til at købe et hus, som måske skal rives ned igen efter et par år, hvis vi herinde beslutter os for at bygge den vej.

Den situation, som mange borgere er endt i, synes Radikale Venstre ikke er rimelig, og vi er rigtig kede af den situation, vi også har et ansvar for at have bragt nogle borgere i. Derfor er vi glade for, at den her forligskreds er blevet enig om at afsætte penge til, at de her mennesker kan få fremrykket deres ekspropriation, hvis – nu citerer jeg fra lovforslagets bemærkninger – der er nogle økonomiske eller sociale årsager, f.eks. sygdom, alder, familieforøgelse, arbejdssituation m.v., der gør, at man har behov for at afhænde sin ejendom. Lovforslaget her skaber hjemmel til, at vi på det projekt, der hedder motorvejsudvidelse syd om Odense, kan foretage nogle fremrykkede ekspropriationer, bl.a. af Anna Rasmussens bolig. Det er vi rigtig glade for, for vi synes, det er rimeligt, at vi hjælper de her borgere videre i forhold til den situation, vi har været med til at bringe dem i.

Ud over det betyder lovforslaget også, at vi afsætter godt 200 mio. kr. til et nyt tilslutningsanlæg på motorvejen syd om Odense ved det nye universitetshospital i Odense. Det er selvfølgelig helt afgørende for at sikre en god adgang for alle fynboer og andre til sygehuset, og derfor skal vi lave det her nye tilslutningsanlæg. Og vi har også sørget for, at det bliver rykket frem, så man kan bruge tilslutningsanlægget under byggeriet af sygehuset, hvor der selvfølgelig skal mange lastbiler og mange andre biler ind og ud til byggepladsen.

Vi er rigtig glade for, at det forlig, vi lavede i foråret, får de her 200 mio. kr. på plads, og vi kan samlet set støtte varmt op om det her lovforslag.

Der er en kort bemærkning fra hr. Henning Hyllested.

Hvornår er det blevet radikal politik at bidrage til projekter, der øger CO 2 -udledningen, i det her tilfælde fra biltrafikken? Hvornår er det blevet radikal politik? Er det sådan en pragmatisme, der har bredt sig i Det Radikale Venstre, eller er det sådan et forsøg på ikke at genere nogen? Bilen er jo kommet for at blive, som den socialdemokratiske ordfører siger, og så tager man det grønne image og gemmer det sådan lidt væk til lejligheden.

Ordføreren.

Det er helt afgørende, at vi får nedbragt CO 2 -udslippet fra transporten, også fra privatbilismen, men i modsætning til Enhedslisten og hr. Henning Hyllested er vi ikke imod privatbilisme. Jeg ser ikke for mig, at folk lader være med at køre i bil, og derfor er det en god idé at have en god infrastruktur.

Den måde, vi så kan få nedbragt CO 2 -udslippet på, er jo ved at få lavet en ændring af bilbeskatningen. Vi kan gå videre ad den vej, regeringen allerede er gået, med at fritage elbiler fra registreringsafgift, og der er en masse andre forslag, hvor vi kan få den enkelte bil til at udlede mindre CO 2 . Men det her med, at man ikke skal køre i bil, som jo er Enhedslistens politik, er vi ikke enige i, og derfor synes vi, det er en god idé at få lavet et tilslutningsanlæg ved et nyt sygehus, så også biler kan komme derhen.

Hr. Henning Hyllested.

Jeg skulle måske gøre ordføreren opmærksom på, at jeg såmænd selv er i besiddelse af en lille bil, en Kia Picanto. Den kører 20 km på literen, og jeg haft den i 5-6 år sammen med min kone. Så det er ikke, fordi vi er imod privatbilisme. Det er en myte, som ordføreren her forsøger at vedligeholde, men som jo ikke har nogen hold i virkeligheden.

Det er jo meget godt, at ordføreren står og siger, at for Det Radikale Venstre er det stadig væk en ambition at nedbringe CO 2 -udledningen. Jamen den radikale klimaminister hældte jo stort set alle de forslag, som blev fremlagt med den nylige klimaplan, og som skulle nedbringe CO 2 -udledningen fra transportsektoren, ned ad brættet. Men det passer jo meget godt med, at man så samtidig går ind for udbygningen af motorveje.

Ordføreren.

Jeg tror ikke rigtig, der var noget spørgsmål. Men hvis vi skal have vækst i Danmark, skal vi have en infrastruktur, der gør, at folk er mobile og kan komme til og fra arbejde. Derfor skal vi have en god infrastruktur. Måden, hvorpå vi så sørger for, at den vækst, vi skal have, bliver grøn, er ved at prøve at få folk til at køre i nogle andre biler. Og netop i klimaplanen er der jo nogle forslag om at afskaffe befordringsfradraget osv., som vi ikke er tilhængere af, fordi vi tror, det så vil gøre det dyrere og mere besværligt for folk at komme på arbejde. Men der er også nogle forslag om at kigge videre ad den vej, som jeg nævnte før, nemlig at kigge på beskatningen af nogle af de allermest miljøvenlige biler, og det er den vej, vi vil gå. Vi vil ikke hæmme folks mobilitet, heller ikke i bilen.

Tak til ordføreren. Hr. Jonas Dahl som SF's ordfører.

Tak for det, hr. formand.

Man kan jo næsten komme helt i tvivl, om det drejer sig om folketingsmedlemmernes private biler, eller hvad debatten egentlig drejer sig om i dag. Jeg synes faktisk, at det, der er det interessante i det lovforslag, vi står med i dag, jo er, at det ikke drejer sig om hele udbygningen af Fynske Motorvej syd om Odense, men det, det præcis drejer sig om i forhold til finansieringsdelen, er jo sådan set et nyt tilslutningsanlæg ved det kommende Odense Universitetshospital.

Hvorfor er det så så interessant? Jo, det er interessant, fordi det er blevet besluttet, at man skal bygge et nyt såkaldt supersygehus, som man har valgt i sin visdom at kalde det, og det skal stå færdigt i løbet af de kommende år, og derfor er der sådan set behov for at lave et tilslutningsanlæg, dvs. en frakørsel eller en tilkørsel omkring Odense Universitetshospital eller det nye Odense Universitetshospital. Det er jo sådan set kernen i det lovforslag, vi står med i dag, og så er der så også hele anlægsloven for hele strækningen syd om Odense, som giver de borgere, der bor i området, en vis sikkerhed for, hvor den vej på et tidspunkt skal gå, når der en dag er nogen, der vil finde finansiering til det.

Så er der så de her andre ting omkring ekspropriering, som den radikale ordfører var inde på. Det er jeg sådan set meget enig i, men jeg synes, at det, der er det centrale her, er, at Folketinget nu giver sin bemyndigelse til, at man kan gå i gang med arbejdet, som kan være med til at sikre, at vi rent faktisk får nogle bedre tilkørselsforhold, og således at vi forhåbentlig også kan undgå eventuelle ulykker med de lastbiler, der kommer til at køre til og fra Odense Universitetshospital eller byggeriet derude. Det synes jeg måske Enhedslisten har haft en tendens til at glemme i den debat, vi har hørt hidtil.

Men med de ord vil jeg blot sige fra SF's side, at vi selvfølgelig støtter lovforslaget. Jeg glæder mig over, at vi nu kan sikre, at der kommer et nyt tilslutningsanlæg, så vi sikrer den sikreste mulighed for de transporter, der kommer til at tilgå det nye universitetshospital.

Hr. Henning Hyllested for en kort bemærkning.

Jamen det kan jeg da blive helt opløftet af, vil jeg sige til hr. Jonas Dahl. Betyder det så med den opfattelse, som hr. Jonas Dahl har af det her, altså at vi, når tilslutningsanlægget er færdigt, slipper for resten af den udbyggede motorvej syd om Odense? Man kunne næsten tro, at det var det, det handlede om. Det gør vi selvfølgelig ikke, og det tror jeg heller ikke hr. Jonas Dahl sådan set tror på selv. Vi behandler altså rent faktisk også en anlægslov for den motorvej, og der er det, jeg igen vil spørge: Er det virkelig ikke bekymrende for SF, at man man med udbygning af motorveje forårsager trafikspring, forårsager mere bilisme, forårsager mere CO 2 -udledning og i virkeligheden ikke løser de trængselsproblemer, som man foregiver at ville løse, at man altså egentlig bare skaber yderligere trængsel bare på et højere niveau? Det er jo evident, at sådan er det med motorveje, sådan går det, når man udbygger vejnettet og udbygger motorvejsnettet.

Ordføreren.

Jamen jeg vil egentlig gerne have lov til så også at stille et indledende spørgsmål, så kan ordføreren jo også komme tilbage til det, når han skal herop på talerstolen om lidt. Med de ord, som Enhedslistens ordfører har valgt, kan man næsten foranlediges til at tro, at man synes, det er dårligt at bygge en frakørsel til en motorvej, som gør, at lastbilerne nu sikrere kan køre til og fra en ny stor byggeplads i stedet for at skulle køre ad nogle mindre veje, hvor der vil være cyklister, der vil være i fare for at blive kørt ned af lastbilerne. Men hvis det ligesom er den retorik, Enhedslisten vil bruge, så værsgo.

Jeg konstaterer, og det gjorde jeg også i min ordførertale, at ja, der fremsættes nu et lovforslag til anlægslov for hele strækningen syd om Odense, og jeg mener sådan set, at det er fornuftigt, at man får lavet selve anlægsdelen eller anlægsloven. Der er ikke afsat penge til det, det omhandler det her lovforslag sådan set heller ikke, og det tror jeg også Enhedslistens ordfører udmærket er klar over. Og så bare en lille krølle på det: Jamen der er da ingen tvivl om, at vi skal styrke den kollektive trafik, det er jo sådan set også baggrunden for, at Enhedslisten og hr. Henning Hyllested og regeringspartierne, inklusive SF, er ved at forhandle en stor togfond, som handler om at skabe timedrift mellem de større byer og i det hele taget styrke den kollektive trafik i Danmark. Det glæder jeg mig faktisk over.

Hr. Henning Hyllested.

Jeg kan berolige ordføreren med, at det vil fremgå af min ordførertale, at vi sådan set er tilhængere af det tilslutningsanlæg, man vil bygge, og da ikke mindst af hensyn til det sygehusbyggeri, man vil i gang med. Men jeg forstår godt, at ordføreren fra SF ligesom prøver at snakke udenom og koncentrere debatten om det, for det er jo det, der er bevilget penge til; der er ikke bevilget penge til den efterfølgende udbygning af motorvejen syd om Odense. Og så spørger jeg bare: Kan vi forvente så, at SF, selv om vi vedtager et lovforslag til anlægslov, ikke vil være med til at bevilge penge, når det bliver aktuelt, til motorvejsudbygningen syd om Odense, vel vidende hvad en udvidelse af et motorvejsbyggeri resulterer i og medfører? Det var noget af det, jeg var inde på i mit første indlæg.

Ordføreren.

Jeg glæder mig over, at den her regering faktisk har prioriteret den kollektive trafik, har gjort det med Togfonden DK, har gjort det med en lang række initiativer, hvor Enhedslisten i hvert fald har støttet en del af dem. Så glæder jeg mig faktisk også over, at vi får lavet ordentlige tilkørselsforhold til det her nye universitetshospital, man skal til at bygge i Odense. Og ja, så synes jeg, det er udmærket, at man laver en anlægslov, hvor man rent faktisk lægger linjerne fast i forhold til en eventuel udvidelse af Odense Sydmotorvejen. Ja, jeg tror også, den kommer på et tidspunkt, det tror jeg faktisk der vil være behov for. Det kan godt være, at Enhedslisten ikke vil anerkende det behov, og det skal jo stå dem helt frit for, men jeg tror, der kommer et behov, og jeg synes, det er fornuftigt at lave anlægsloven nu, men der er ikke finansiering til det, og før den er på plads, vil jeg ikke forholde mig til, hvordan det i givet fald skal finansieres.

Hr. Kristian Pihl Lorentzen, en kort bemærkning.

Nu virker det, som om hr. Jonas Dahl taler sig lidt bort fra, at vi egentlig taler om udbygningen af et stykke motorvej syd om Odense. Hr. Jonas Dahl vil helst tale om, at det er et tilslutningsanlæg.

Derfor vil jeg gerne bede hr. Jonas Dahl om at bekræfte, at SF er med i aftalen om, at vi udvider den her motorvej, og at SF også mener, det er nødvendigt, at vi udbygger vejkapaciteten som grundlag for, at vi kan have noget vækst og noget jobskabelse – også på Fyn og på tværs af Danmark .

Ordføreren.

Jeg synes, det er lidt voldsomt at begynde at blande jobskabelse ind i den her diskussion, som i forhold til lovforslaget drejer sig om en helt konkret passage. Men jeg vil gerne læse det op, som i øvrigt også fremgår af den skriftlige fremsættelse, der er vedhæftet, for det kan godt være, at både Enhedslistens ordfører og Venstres ordfører ikke har haft lejlighed til at læse det. Så jeg vil gerne læse det højt og citere:

»Af aftalen fremgår, at der fremsættes anlægslov for hele strækningen syd om Odense. Der afsættes i første omgang midler til gennemførelse af 1. etape, der omfatter anlæg af et nyt tilslutningsanlæg ved det kommende Odense Universitetshospital.«

Skal vi lade den stå der?

Hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Man behøver slet ikke at læse teksten op for mig. Den har jeg nærlæst selv, og jeg synes faktisk, det er en rigtig god lovtekst, der er til det her forslag.

Ordføreren må da svare klart på, om det ikke er intentionen hos SF, at vi selvfølgelig skal have udvidet motorvejen, for ellers står vi jo ikke og vedtager en anlægslov. Det er meget vigtigt, at vi får tilslutningsanlægget her og nu – det er vi enige om – men intentionen er jo at skabe bedre hul igennem, så vi får en sikkert virkende forbindelse mellem Østdanmark og Vestdanmark.

Er det ikke noget, SF glæder sig over? Det er næsten, som om SF kan lide at tage ordet asfalt i deres mund.

Ordføreren.

Jeg er gladere for at benytte ordet bane, men der kan vi jo være så forskellige i forhold til vores tilgang til de forskellige ting, der i øvrigt ligger. Jeg synes, det er sjovere at snakke bane, end det er at snakke asfalt – hvis man nu lige skal bruge den terminologi. Jeg ved godt, at vi kan se forskelligt på det fra Venstres side og fra SF's side, og det synes jeg da sådan set er en helt fair sag.

Det, vi vedtager i dag, er en anlægslov i forhold til vejen syd om Odense. Det synes jeg sådan set er fornuftigt. Vi må bare også konstatere, at der ikke ligger en finansiering for hele strækning på nuværende tidspunkt. Det er det, jeg vælger at forholde mig til. Det kan godt være, at Venstre har et forslag til finansiering, og så vil jeg da gerne høre det. Mig bekendt har vi bare ikke hørt det, heller ikke når vi har drøftet det i forligskredsen.

Hr. Erling Bonnesen får også en kort bemærkning.

Tak for det. Som fynsk folketingsmedlem bliver jeg en lille smule bekymret over at høre SF's meldinger her i dag. Jeg er fuldstændig enig i, at det er en anlægslov, syd om Odense, og den siger jo så, at det skal komme. Så hænger noget sådan lidt i luften. Man har fået sagt, at det skal komme, men om det så bliver i et eller andet århundrede kan sådan set være ligegyldigt.

Jeg vil gerne lige bede SF's ordfører bekræfte, at anlægsloven vil gælde, at den er på plads. Så det præcise spørgsmål er: Vil SF også fortsat gå ind i arbejdet med at få fremskaffet finansiering til, at vi kan komme videre med udbygningen af den fynske motorvej, så vi kan komme op på de to gange tre spor, eller er det noget, der sådan set er ligegyldigt? Det ville egentlig være rart at få det på plads.

Ordføreren.

Vi vedtager her en anlægslov. Jeg kan godt forstå, at der er nogle, der vil lave rigtig meget polemik med det, og fred i øvrigt være med det. Men det, det handler om, er jo så, om man kan finde finansieringen efterfølgende. Mig bekendt har man ikke fra hr. Erling Bonnesens side eller i øvrigt fra Venstres side i det hele taget haft nogen anvisning af, hvordan man skal finansiere de her milliarder. Det synes jeg da sådan set er en ærlig sag, og det har man så kunnet bruge meget tid på. Det er i øvrigt det samme, som man har diskuteret i timemodellen, som Venstre siger de støtter, men når det kommer til finansieringen, støtter Venstre den ikke. Jeg konstaterer bare, at det, vi vedtager her, er en anlægslov. Der er ikke rigtig noget forslag til finansiering på nuværende tidspunkt. Det plejer vi at drøfte i den store forligskreds, og det tror jeg sådan set også vi kan gøre fremadrettet. Jeg glæder mig til den debat.

Jeg tror, vi alle sammen har projekter, vi prioriterer, også i forligskredsen, og jeg er sådan set tilfreds med, at vi i dag førstebehandler anlægsloven, og så kan vi forhåbentlig tredjebehandle den i løbet af de kommende uger. Men der ligger ikke på nuværende tidspunkt en finansiering. Jeg vil gerne være med til at fremskaffe den, men jeg har bare ikke et par milliarder. Det tror jeg sådan set heller ikke Venstre har.

Hr. Erling Bonnesen.

Jamen jeg er sådan set ikke ude på at skabe polemik om det her. Vi har faktisk kigget på det og har fokus lige nøjagtig på, hvordan vi kan komme videre med at få fremskaffet de her penge til udbygning af det tredje motorvejsspor. Der er jo – det ved vi alle sammen – løbet overskudspenge tilbage fra forskellige andre projekter, og de begynder løbende at komme ind i Infrastrukturfonden igen. Så det er også et præcist spørgsmål om, om SF, når man næste gang sidder ved bordet i trafikforhandlinger og skal fordele de penge, der kommer tilbage fra de forskellige projekter, så vil have det helt i toppen på sin prioriteringsliste, at der skal sættes penge af til den fynske motorvej, ja eller nej?

Ordføreren.

Nej, jeg tror ikke, at det er vores topprioritet. Det vil jeg gerne ærligt sige. Men hør nu lige her, vil jeg sige til hr. Erling Bonnesen: Venstre har foreslået for ca. 100 mia. kr. veje rundtomkring i Danmark. Oveni vil man så gerne have en togfond, som koster i hvert fald 20-30 mia. kr. Man vil så ikke helt være med til dele af det. Ingen af delene kan man anvise finansiering til. Det har vi brugt de seneste måneder på at debattere bl.a. i åbningsdebatten. Venstre har ikke på ét tidspunkt kunnet lægge finansiering på bordet og sige, hvor man ville skaffe pengene fra. Jeg synes, det klinger en anelse hult at stå her og slynge om sig med beløb på 120-130 mia. kr. uden i øvrigt at have nogen som helst finansiering.

Tak til SF's ordfører. Hr. Henning Hyllested som Enhedslistens ordfører.

Stop lige uret, jeg er ikke begyndt endnu. Nå. Motorveje står ikke øverst på regeringens prioritetsliste, siger ministeren i et svar, nr. 65 af 4. oktober 2013, til Martin Geertsen. Jeg vil da gerne vide, hvordan det harmonerer med, at vi i dag så skal behandle ikke mindre end to lovforslag om henholdsvis etablering og udbygning af motorveje. Det håber jeg ministeren vil forklare senere i sin ministertale. Jeg er selvfølgelig klar over, at svaret er givet i forbindelse med Trængselskommissionens rapport, men alligevel står udsagnet tydeligt.

Man kan blive helt i tvivl, men det er vel en kendsgerning, at udbygningen af motorvejsnettet genererer mere biltrafik, og at det faktisk giver anledning til trafikspring, og at det derfor ikke på længere sigt løser de trængselsproblemer, som er argumentet for at udbygge med motorveje. Det betyder samtidig en øget udledning af CO 2 og partikler til skade for klima og miljø, og det undergraver i øvrigt bestræbelserne på at flytte bilister over i den kollektive trafik, undergraver kundegrundlaget, kan man næsten sige, og her er der jo tale om en bestræbelse, som Enhedslisten har tilfælles med regeringen. Vi kan jo bare se på Togfonden DK. Det gør det derfor helt uforståeligt, at den her regering påtager sig at fremsætte det her lovforslag om udbygning af den fynske motorvej, og senere skal vi behandle et lovforslag om etableringen af en motorvej mellem Herning og Holstebro.

Skulle man være i tvivl, kan man jo bare kigge i lovforslagenes bemærkninger. Det fremgår f.eks., at trafikken i 2020 vil være 14 pct. højere på strækningen mellem Hjallese og Odense S, som er den mest belastede, end hvis man ikke udbyggede motorvejen. Og CO 2 -udledningen ville være 4 pct. større ved udbygning af motorvejen sammenlignet med det alternativ, at man ikke gjorde noget. Det skyldes selvfølgelig den stigende trafik, står der. Ja, selvfølgelig gør det det; det er jo det, som udbygning af motorveje genererer. Det sker på trods af en forventning om større og større energieffektivitet i bilparken. Så der er ikke noget som helst nyt under solen her.

Der er heller ikke noget nyt under solen, når man ved et motorvejsbyggeri ser, hvordan den ene investering trækker den anden med sig. Knap var Vejdirektoratet gået i gang med at udvide motorvejen mellem Odense og Middelfart fra fire til seks spor, før det her forslag om udvidelse syd om Odense fra fire til seks spor blev fremlagt. Og går det, som det plejer, vil vi inden længe blive præsenteret for et forslag om at udvide motorvejen Odense-Storebælt fra fire til seks spor. Jeg synes også, jeg allerede kunne høre nogle steder, at det da vistnok var planen.

Her var ellers en oplagt mulighed for at se, om den planlagte udbygning af den kollektive trafik, såvel landsdelstrafikken som den lokale trafik, ikke vil føre til at overflytte bilister til den kollektive trafik og dermed lette presset på motorvejen. Jeg nævner i flæng: Timemodellen, noget af det, vi sidder og forhandler, nybygningsløsning, opgradering på strækningen Ringsted-Odense, ny bane på Vestfyn, som Vejdirektoratet jo overhovedet ikke forholder sig til i diverse rapporter og VVM-undersøgelser, og den nye letbane i Odense. Er det slet ikke noget, der kunne få ministeren til at overveje blot for en stund at stille vejbygningen i bero for i det mindste at undersøge virkningerne af de mange kollektive trafiktiltag, der er lanceret? Tæller det slet ikke, at Svendborgbanen inden for de senere år er blevet opgraderet til en højere hastighed, har fået flere afgange og nye tog, eller at den nye bane på Vestfyn giver mulighed for hyppigere drift med regionaltog mellem Odense og Fredericia?

Vejdirektoratet anfører selv i sin rapport, at hvis der skal ske en væsentlig overflytning af den regionale biltrafik, der benytter motorvejen, vil det forudsætte en markant forbedring af den regionale trafik, den kollektive forstås, bl.a. i form af hyppigere frekvenser. Yes! Det er nemlig rigtigt. Og er det så ikke også det, jeg lige har nævnt, altså en markant forbedring af den regionale trafik, som Vejdirektoratet efterlyser? Oveni kan man så lægge den kommende letbane i Odense. Vejdirektoratets vurderinger forekommer som altid som partsindlæg til fordel for motorvejsbyggeri. Det er nærliggende at spørge: Hvor omfattende forbedringer af den kollektive trafik skal der til, førend Vejdirektoratet og regeringen vil acceptere dette som et relevant og interessant alternativ til biler og motorveje?

Enhedslisten stemmer imod det her overflødige projekt, idet vi dog støtter, at etableringen af den nye tilslutning 50 fremskyndes mest muligt af hensyn til byggeriet af det nye universitetshospital for at sikre ordentlige tilkørselsforhold under dette byggeri, således at den omfattende tunge trafik til byggepladsen ikke skal føres ad uegnede veje tæt på boliger. Jeg har selv stillet spørgsmål om dette til ministeren og har forstået, at man nu mener, at etableringen af tilslutningsanlægget godt kan fremskyndes, så det er klart, når sygehusbyggeriet går i gang. Det synes jeg er glædeligt, men det er også det eneste glædelige, der er, ved den her motorvejsudvidelse og anlægsloven, som jo altså heller ikke er nødvendig for at etablere et nyt tilslutningsanlæg.

Der er en kort bemærkning fra hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Tak. Det er jo velkendt, at Enhedslisten har sådan en næsten religiøs modstand imod asfalt og biler, det er ikke nyt under solen. Men det kan alligevel godt undre lidt, for i Kina har de et velkendt ordsprog, der hedder: Vil du være rig, så byg en vej. Og netop mange af hr. Henning Hyllesteds partifæller har jo haft tætte forhold til Kina og set op til Kina. Så det kan undre, at man ikke har taget ved lære af det kloge ordsprog. Men spøg til side.

Det er jo klart, at der er en sammenhæng imellem økonomisk vækst i vores samfund og beskæftigelse på den ene side og så mængden af trafik på den anden side. Og jeg må forstå på hr. Henning Hyllested, at når man nu er imod at skabe den fornødne kapacitet hen over Fyn, er man faktisk modstander af, at vi har den vækst i samfundet, at vi får den beskæftigelse ud af, at vi kan have en høj mobilitet og kan køre effektivt. Skal jeg forstå det således, at Enhedslisten faktisk godt kan leve med, at der ingen vækst er, og at vi ikke skaber flere danske arbejdspladser, bare man slipper for at få noget mere asfalt?

Ordføreren.

Hvis Enhedslistens modstand mod asfalt og biler skulle være religiøs, kunne jeg jo vende den om og sige, at så er hr. Kristian Pihl Lorentzens opslutning bag asfalt og veje jo da i hvert fald af lige så religiøs karakter, så mon ikke vi står lige dér?

Jeg tror ikke, at hr. Kristian Pihl Lorentzen kan påpege en eneste virksomhed, som ikke etablerer sig et eller andet sted, fordi der ikke er en motorvej. Jeg tror ikke et øjeblik, at vækst nødvendigvis er afhængig af, at vi har et omfattende motorvejsnet. Væksten kan skabes på mange måder. Jeg er enig i, at mobilitet skaber vækst, men mobilitet kan skabes på mange måder. Den kan også skabes via kollektiv trafik, via godstransport på jernbane, i en kombination, selvfølgelig, med bustrafik og for godstransportens vedkommende med lastbiltrafik osv.

Men jeg tror ikke en døjt på, at bare vi plastrer landet til med motorveje, sikrer vi også vækst. Altså, så skulle man jo sætte alle mulige økonomiske mekanismer ud af kraft: Bare vi bygger motorveje, kan vi imødegå enhver krise. Det er nærmest det, som det religiøse budskab handler om.

Hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Når vi er ved det religiøse, kan jeg oplyse hr. Henning Hyllested om, at jeg ikke er religiøs med hensyn til veje og asfalt. Jeg anerkender deres enorme betydning for samfundet, specielt i de egne af landet, hvor man ikke har mulighed for at bruge kollektiv trafik, og også for erhvervslivet, som har brug for nogle gode transportkorridorer. At jeg ikke er religiøs med det, kan jeg da også bevise, ved at jeg har tilladt mig at skrive godt nok ikke en bibel om tog, men en bog om tog, og jeg har brugt rigtig mange timer på det. Så for mig er det et både-og, at vi har et højmobilt samfund. Nogle steder er den kollektive trafik stærk, og andre steder er det bilismen, der er stærk, og det synes jeg man skulle tage udgangspunkt i.

Derfor vil jeg spørge Enhedslisten: Når man nu ikke vil have den her udvidelse og dermed anerkender trængsel, mener Enhedslisten så, at trængsel er et legitimt middel til at bekæmpe trafik med? Det må være det, man mener, hvis man ikke vil være med til at skabe mere hul igennem. Så må man jo synes, trængsel er godt, fordi det kan få de formastelige bilister over i togene og andre transportmidler.

Ordføreren.

Problemet er, som jeg også sagde i mit ordførerindlæg, at man ikke bekæmper trængsel ved at udvide motorvejsnettet. Det er der jo evidens for, man kan bare se på trafikken omkring hovedstaden. Der har været voldsomt udbygget med motorveje nu i 20-30 år. Har det skabt mindre trængsel? Nej, det har det ikke, og det vil det heller ikke gøre på Sydfyn.

Det kan man faktisk læse i bemærkningerne, hvis man ikke tror mig eller de mange forskere, som siger, at udbygning af motorvejsnettet og udbygning af vejnettet genererer mere biltrafik. Og det løser ikke trængselsproblemerne på lidt længere sigt. Det kan måske løse dem på lidt kortere sigt, meget kort sigt, men så står vi i samme situation om ganske få år, fordi man har genereret mere biltrafik. Det er det, der er problemet, vil jeg sige til hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Tak til ordføreren. Hr. Simon Emil Ammitzbøll som Liberal Alliances ordfører.

Lovforslaget, L 26, er en udmøntning af aftalen om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen m.v., som bl.a. også indeholder en udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense og etablering af et nyt tilslutningsanlæg nr. 50, som har til formål at skabe direkte adgang mellem Odense Universitetshospital og motorvejen.

I Liberal Alliance er vi modsat den seneste ordfører glade for aftalen. Med dette lovforslag forbedres infrastrukturen omkring Odense. Udbygningen af motorvejen kan således være et betydeligt skridt i den rigtige retning for bl.a. at løse trængselsproblemerne syd for Odense i myldretiden. Det vil uden tvivl være til fordel for borgere og virksomheder, som kan reducere den tid, de bruger i trafikken, særlig i myldretiden.

Vi er dog meget optaget af, at beboere, hvis private ejendom ønskes eksproprieret som følge af udbygningsprojektet, skal imødekommes på den bedst mulige måde. Som privatperson er det en ulige kamp at stå over for et statsligt krav om ekspropriation af privat ejendom. Derfor er det altafgørende, at nødvendige ekspropriationer foregår smertefrit og retfærdigt for berørte beboere. Vi er således også glade for, at der i lovforslaget og i det forberedende arbejde fra Vejdirektoratets side er taget højde for sådanne problemstillinger. Det afspejler sig eksempelvis i lovforslagets indførelse af hjemmel til hurtigere ekspropriation. På den måde imødekommes ejere, som eksempelvis har behov for at afhænde ejendom før tid.

Sådanne tiltag danner sammen med øvrige tiltag, såsom i forslaget støjreducerende foranstaltninger, rammen om et udbygningsprojekt, der både vil give store samfundsmæssige gevinster, men samtidig tage højde for de nuværende og kommende beboere lokalt.

Liberal Alliance kan støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Jeg ser ikke nogen konservativ ordfører. Gemmer der sig en et sted? Nej. Så er det transportministeren.

Tak til ordførerne for indlæggene. Det er jo min første første behandling som transportminister, så på en eller anden måde er det lidt en særlig dag.

Vi starter med lovforslaget om udbygningen af Fynske Motorvej syd om Odense. Lovforslaget er jo et led i udmøntningen af den aftale, der – som hr. Simon Emil Ammitzbøll ganske rigtigt sagde – er navngivet »En ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv.« , af 21. marts 2013 mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.

Med aftalen blev vi enige om i første omgang at afsætte penge til at anlægge første etape af projektet, som omfatter et tilslutningsanlæg syd om Odense, der skal skabe direkte adgang til det kommende Odense Universitetshospital fra motorvejen. Udbygningen af de resterende etaper vil ske, når og hvis der prioriteres midler dertil fra Infrastrukturfonden.

Et af de vigtigste formål med lovforslaget er netop at sørge for, at det kommende supersygehus i Odense forbindes med motorvejen. Hvis Folketinget giver bemyndigelse til det, vil Vejdirektoratet gå i gang med etablering af tilslutningsanlægget hurtigst muligt, så det allerede kan anvendes i forbindelse med sygehusbyggeriet, der starter ultimo 2015. Det synes jeg er vigtigt at opnå.

Vi har vurderet, at den smidigste måde at opfylde det mål på er ved at fremsætte det samlede lovforslag for hele udbygningsprojektet nu. Hvis der så på et senere tidspunkt findes finansiering til at realisere hele udbygningen, er vi klar og kan sætte anlægsarbejdet i gang.

En udbygning af motorvejsstrækningen syd om Odense vil – hvis vi finder midlerne til det – forbedre fremkommeligheden i en af landets mest anvendte trafikkorridorer. Den vil samtidig give os et stykke moderne motorvej, udstyret med de bedste foranstaltninger, vi har til at mindske påvirkningen af den omkringliggende natur og dyrelivet nær motorvejen. Udbygningen vil desuden forbedre trafiksikkerheden og nedbringe støjen fra motorvejen, som generer rigtig mange beboere i nærheden.

Der er allerede i dag trængsel og kødannelse i myldretiden på Fynske Motorvej. Det tror jeg at alle vi, der benytter os af den, ved. Trængslen vil stige i de kommende år både til gene for dem, der benytter korridoren mellem Sjælland og Jylland i bil, men også til gene for det omkringliggende miljø.

I høringsfasen har tidsplanen for etableringen af tilslutningsanlægget været årsag til lokal utilfredshed og mange skriverier i pressen. Årsagen til det er, at tilslutningsanlægget først kan stå endelig færdigt i 2016, og sygehusbyggeriet går i gang i slutningen af 2015. Lokalt er man meget optaget af, at den tunge trafik til og fra byggeriet skal kunne anvende det nye tilslutningsanlæg i hele byggeperioden for ikke at belaste det lokale vejnet. Det har jeg stort forståelse for. Vejdirektoratet har derfor også fundet en løsning med en tidlig åbning af tilslutningsanlæggets østvendte ramper. Det sikrer både den optimale trafikafvikling i forbindelse med anlægsarbejdet og skaber mulighed for, at den tunge trafik fra sygehusbyggeriet kan køre direkte på motorvejen.

Jeg vil så gerne lige komme med et par korte bemærkninger til de forskellige ordføreres indlæg.

For det første vil jeg gerne takke for den tilslutning, der generelt er, og også for den ros, der har været til, at det nu med hensyn til de østvendte ramper er lykkedes allerede at være færdig i efteråret 2015. Det var Venstre inde på, det var Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre inde på, og det vil jeg gerne takke for.

Socialdemokratiet gjorde også opmærksom på en problemstilling, som jeg synes er meget vigtig lige at understrege en ekstra gang, og det er spørgsmålet om trafiksikkerhed. Hvis man kigger på perioden 2005-2009, er en af grundene til, at det her er vigtigt, at der er sket 129 uheld på strækningen. Der har været 23 personskadeulykker med 1 dræbt, 9 alvorligt tilskadekomne og 13 lettere tilskadekomne på motorvejen. Det er også noget, vi er nødt til at tage alvorligt, når vi diskuterer en udbygning af motorvejsnettet.

Radikale Venstres ordfører var i sit indlæg inde på Anna Rasmussen og hele spørgsmålet om ekspropriation, og jeg noterede mig også, at Liberal Alliance var opmærksomme på det i deres indlæg. Jeg er helt enig, og noget af det, vi er lykkedes med i hele forligskredsen, er netop at gøre opmærksom på, at vi ved, der er folk, der kommer i klemme. Det er uhensigtsmæssigt, og det er rigtigt svært for dem at risikere at stå med et hus i 10 år eller måske 20 år, som de ikke kan få solgt. Noget af det, vi lykkes med i lige netop det her projekt, er at sørge for – i et forsøg på også at gøre noget ved folks helt konkrete problemer – at folk ikke på den måde er stavnsbundne, vel at mærke ud fra nogle kriterier.

Så til Enhedslistens bemærkninger, hvor hr. Henning Hyllested gjorde opmærksom på, at jeg jo har nævnt i et svar til hr. Martin Geertsen omkring trængselskommissionen, at motorveje ikke står øverst på regeringens ønskeliste. Det er sådan set helt korrekt refereret. Det skyldes den trængselssituation, vi ser omkring Københavnsområdet. Jeg ved, hr. Henning Hyllested er opmærksom på, at det her lovforslag ikke handler om Københavnsområdet, og så er det faktisk en anden diskussion.

Jeg er enig med Enhedslisten i, at der skal være et samspil mellem den kollektive trafik og vejtrafikken. Det er sådan set vigtigt, og vi er også opmærksomme på, at hvis vi gør den kollektive trafik bedre, skal vi gerne få folk væk fra vejene og over i den kollektive trafik. Det vil også mindske trængslen.

Man må bare være opmærksom på, at hvis vi vil have østvendte ramper til Odense Universitetshospital og en løsning af de reelle problemer – og der vil være reelle vejproblemer, for vi kan ikke borttransportere affaldet fra bl.a. byggepladsen på tog; det skal lykkes med store lastbiler – er det trafiksikkerhedsmæssigt bestemt mest logisk, at det kommer til at foregå på motorvejen.

Jeg noterer mig, at hr. Henning Hyllested er glad for, at vi laver de østvendte ramper, og også, at det kan betyde noget i forhold til sygehusbyggeriet. Derfor ville jeg også ønske, at Enhedslisten var med på at stemme for forslaget, men jeg noterer mig, at de stemmer imod.

Til sidst vil jeg gerne takke for en god første behandling og for opbakningen til lovforslaget her i Folketinget.

Der er to til korte bemærkninger. Hr. Erling Bonnesen først.

Tak for det. Som fynsk valgt folketingsmedlem tænker jeg jo med glæde tilbage på det møde, som vi havde om den fynske motorvej for nogle år tilbage, hvor ministeren jo deltog som daværende SF-trafikordfører sammen med Venstres trafikordfører, hr. Kristian Pihl Lorentzen, og undertegnede, så jeg er glad for, at vi sådan her ligesom kan fejre, at vi nu får endnu et stort skridt taget i den her sag.

Så er det jo også bekendt for ministeren, at nu er der jo sådan lidt sat kikkerten for øjet, med hensyn til at når vi nu når til det punkt, at vi så skal have videreført arbejdet – det, der allerede er sat i gang – om man så skal videreføre fra Nørre Aaby ind mod Odense, eller man skal fra Odense og så mod vest. Der vil jeg da godt sådan prøve at bringe det lidt frem på banen også, for det bliver da forhåbentlig et snarlig aktuelt spørgsmål at få taget stilling til. Har ministeren sådan nogen præferencer for, om man skal køre videre fra Nørre Aaby og så ind mod Odense, eller om man skal starte fra Odense og køre den anden vej for så at sige at få gjort projektet færdigt?

Nu vil vi jo glæde os over, at på kryds og tværs af næsten alle partier her i Folketinget – der er måske et enkelt, der er undtaget – er der jo stor opbakning til det her projekt. Så hvad er ministerens præference i det her spørgsmål? Skal vi fortsætte fra Nørre Aaby mod Odense, eller skal vi tage det fra Odense mod vest? Tak.

Ministeren.

Jeg tror, at man skal være opmærksom på, at der skal findes finansiering, før vi kan bygge nye motorveje. Med anlægsloven laver vi de lovgivningsmæssige rammer, men vi må erkende, at Folketinget også tidligere har vedtaget anlægslove, som vi endnu ikke har fundet finansieringen til. Her tænker jeg bl.a. på Frederikssundsmotorvejen. Vi har andre vejprojekter, omkring 20 VVM-forslag, liggende, hvor der også mangler finansiering. Jeg må erkende, at om end lommerne nogle gange er dybe på transportområdet, så findes midlerne ikke i øjeblikket. Derfor vil jeg sige, at jeg synes, at det er en lille smule præmaturt at beslutte, om man skal starte i Nørre Aaby, eller om man skal starte i Odense.

Min indstilling vil være meget pragmatisk. Jeg vil lytte til folk i området. Jeg synes sådan set, at det er en god demokratisk tradition at lytte til de lokalpolitikere, der er involveret i det. Ligesom hr. Rasmus Prehn gjorde opmærksom på, at vi har gjort med det de østvendte ramper, så synes jeg også, at vi skal lytte til lokalpolitikerne, når det drejer sig om det sidste stykke af motorvejen.

Hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Selvfølgelig ved vi alle, at det er vanskeligt sådan lige at få pengene på plads her og nu til bare at få en næste fase, men det er jo den fase, vi sådan går ind i nu, og jeg har fuld respekt for, at det gør man fra alle egne af landet. Vi ved så også, at der heldigvis ligger et godt, solidt finansieringssystem på trafikområdet, hvor der kommer det her tilbageløb, overskudspenge fra de forskellige trafikprojekter rundtomkring i landet, Infrastrukturfonden. Så der kommer jo nogle penge derfra nu.

Så er mit spørgsmål: Når man så når hen til det næste møde, hvor det bliver aktuelt at fordele de her trafikmidler til motorveje, vil den fynske motorvej så stå sådan passende højt på prioriteringslisten? Det må egentlig være meget naturligt at sige, når man nu er kommet godt i gang, at så ligger der noget rationale i, at man så får videreført det arbejde, der er sat i gang, sådan at man så at sige får det lavet i et hug på en eller anden måde. Tak.

Ministeren.

Hvis man kigger på det tilbageløb, der har været i Infrastrukturfonden, handler det jo om, at enten er projekter blevet billiggjort, eller at vi har fået EU-midler til forskellige projekter. Det gør jo, at der kommer nogle penge ind, men ikke i et omfang, som bl.a. kan betale en fynsk motorvej. Nu må man bære over med mig, men jeg mener, at det sidste stykke koster i omegnen af 1,8 mia. kr. Det er ikke et beløb, vi løbende får ind i Infrastrukturfonden. Det er millioner, vi taler om i forbindelse med tilbageløbet.

Når det er sagt, beslutter vi jo en anlægslov, som er en anlægslov for hele det resterende stykke på Vestfyn. Det er også dér, hvor der er mest trængsel, og hvor det giver mest mening. Jeg har noteret mig, at der er andre, der taler om Odense til Nyborg, men der er slet ikke på samme måde samme trængselsproblematik, som der er på Vestfyn. Det har jeg selv oplevet med hr. Erling Bonnesen, og derfor har det jo også været det, vi er gået i gang med.

Hr. Henning Hyllested for en kort bemærkning.

Det kan godt undre mig, at regeringen og transportministeren ikke har tålmodighed, om jeg så må sige, til ligesom at lade alle de mange kollektive trafiktiltag, som jeg også nævnte i mit ordførerindlæg, virke. Det er et spørgsmål om timemodellen, som vi nu lancerer, det er et spørgsmål om en nybygningsløsning, som nu kommer op at stå, det er et spørgsmål om opgraderingen af Ringsted-Odense, en ny bane på Vestfyn og for så vidt også den nye letbane i Odense. Vi ved jo, det er en kendsgerning, at det er den slags tiltag, der virker, hvis man skal flytte bilisterne over i den kollektive trafik. Det er en udbygning af den kollektive trafik.

Derfor kan det undre mig, at man ikke, om jeg så må sige, har is i maven i forhold til at sige: Lad os nu se, om det her i virkeligheden ikke virker meget bedre end det at udbygge motorveje, som jo ikke virker. Alle trafikforskere siger, at det jo er det her sammen med road pricing, som virker. Det har ministeren så desværre indtil videre sat på standby, i hvert fald med hensyn til road pricing. Derfor kan jeg ikke forstå, hvorfor man har den her dobbelthed i sin politik i spørgsmålet om trængsel.

Ministeren.

Der er ingen tvivl om – og der er jeg helt enig med ordføreren – at noget af det, der virkelig afhjælper trængsel, er udbygning af den kollektive trafik. Derfor er jeg også rigtig glad for, at vi både har en forligskreds om billigere og bedre kollektiv trafik sammen med Enhedslisten og Dansk Folkeparti, men at vi også i øjeblikket har forhandlinger om Togfonden DK, hvor vi bruger 23,5 mia. kr. på at forbedre den. Det inkluderer bl.a. en ny bane på Vestfyn.

Om end jeg er et meget utålmodigt menneske, og om end jeg ønsker, at tingene skulle ske i morgen, så går der alligevel nogle år, før en bane på Vestfyn er etableret, og vi ser timemodellen endeligt og helt rullet ud. Der snakker vi om midten af 2020'erne, og indtil det sker, så har vi konkrete trængselsproblemer forskellige steder på motorvejene. Det er vi nødt til at afhjælpe, og det mener jeg at det her er et forsøg på.

Helt konkret handler det her jo, hvis vi kigger på fokus, decideret om Odense Sygehus. Vi skal bygge et nyt universitetshospital, og der skal køres en del byggematerialer frem og tilbage til hospitalsbyggeriet. Det vil gøre det nemmere med adgangen, det vil også gøre det mindre farligt på de lokale veje i Odense, men det er jo det stykke i Danmark, vi kan se, som nok er noget af det, der har mest trængsel. Men jeg er opmærksom på det. Jeg mener, at vi hele tiden skal tænke os godt om, før vi bygger motorveje. De skal afhjælpe reelle problemer.

Hr. Henning Hyllested.

Jo, men det tager jo også tid at få anlagt og udbygget motorvejene trods alt. Og der vil jeg da især gerne henholde mig til SF's ordfører, der jo sagde, at det jo næsten slet ikke er det, vi behandler i år. Der er en anlægslov, men der er jo ikke fundet finansiering til den. Jamen så kan det jo tage rigtig lang tid i virkeligheden, inden man får udbygget det pågældende stykke motorvej. Det er jo sådan set sideløbende med, at vi nu tager fat via bl.a. Togfonden DK og med penge andre steder fra på at udbygge den kollektive trafik. Jeg vil gerne spørge: Anerkender ministeren ikke, at det genererer mere biltrafik? Det løser ikke problemerne med trængsel, at man udbygger med motorveje.

Ministeren.

Jeg er enig med hr. Henning Hyllested i, at det, der løser trængselsproblemet, er at udbygge den kollektive trafik, at vi får nogle folk over i den kollektive trafik. Men derudover må vi også løse nogle af de flaskehalsproblemer, vi har.

Hvis man kigger på Vestfyn, og det ved jeg at hr. Henning Hyllested jo også er opmærksom på, for han har også har været ude i trafikken på Vestfyn, så er det et af de steder, hvor vi decideret har en flaskehals, og hvor vi er nødt til at løse nogle konkrete problemer. Det handler om trafiksikkerhed, det handler sådan set også om, at vi med en forbedring af motorvejen også reducerer støjen. Og sidst, men ikke mindst, er der jo det her stykke, vi snakker om. Konkret i dag handler det jo om at servicere et sygehusbyggeri, som jo allerede står færdig i 2016, og det er vel at mærke et stykke tid, før vi er færdige med timemodellen.

Hr. Kristian Pihl Lorentzen for en kort bemærkning.

Tak. Det er en kommentar til ministerens bemærkning om, at vi jo ikke kan bruge pengene og så videre. Det er jo rigtigt, og jeg er sådan set glad for, at ministeren udviser forsigtighed i forhold til pengene. Man kunne så ønske sig, at det var udstrakt til andre dele, og her tænker jeg på Togfonden DK. Men det er ikke det, jeg skal spørge om her.

Ministeren nævnte, at når der bliver penge tilovers i Infrastrukturfonden, er det, fordi EU giver nogle tilskud. Det er også rigtigt; det gør de en gang imellem; det har de gjort til nogle jernbaneprojekter. Men det er, når projekterne bliver billigere. Og der vil jeg lige henlede opmærksomheden på, at når det gælder de næsten 100 mia. kr., vi har disponeret i Infrastrukturfonden, er der jo for langt de fleste projekters vedkommende tale om et basisbudget. Det er det, vi regner med det kommer til at koste, hvis ellers priserne på asfalt, jernbanespor og alt muligt andet er gunstige. Så bliver det prisen.

Men oven i det har vi jo lagt 30 pct. på projekterne. Der er altså indbygget en meget stor reserve, netop fordi vi ville væk fra de der evindelige tillægsbevillinger, der blev givet før i tiden, og som formanden bl.a. måtte døje med, da han var finansminister. Det er vi kommet væk fra nu, og derfor vil jeg spørge ministeren, om ikke ministeren anerkender, at vi har rigtig mange projekter i gang, og at der da kan forventes nogle pæne beløb – måske i størrelsesordenen 5-10 mia. kr. – frem mod 2020, som kan disponeres til nye projekter, herunder specielt motorveje.

Ministeren.

Jeg tror, man skal passe meget på med at spå om, hvordan den økonomiske udvikling bliver i Danmark. Vi kan jo se, at når økonomien er overophedet, bliver det dyrt at have byggeri, og omkring 2006/2007, altså der, hvor boblen var, blev det faktisk dyrere at lave trafikinvesteringer. Så betyder det jo, at projekterne ikke bliver billigere, men til gengæld dyrere. Og det er derfor, det er en rigtig god idé at udvise forsigtighed og også have en buffer på projekterne.

Det er korrekt, at der i alle projekterne, hvis de er undersøgt med VVM, er indregnet et overhead på 30 pct. Hvis de ikke er med VVM-undersøgelse, men kun en forundersøgelse, er der et overhead på 50 pct. Det synes jeg er et godt princip. Jeg vil ikke love, at der kommer 5-10 mia. kr. ind, for det ville sige, at jeg kunne forudse, hvordan økonomien vil udvikle sig i Danmark. Og derfor tror jeg også, man skal passe på med at love, hvornår man kan bruge penge, der ikke er der. Det er lidt ligesom at have fugle på taget – det er bedre at have dem i hånden.

Der er ikke mere og ikke flere, der har bedt om ordet. Tak til ministeren. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Transportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.