Jeg vil gerne sige mange tak til ordførerne og tak for den meget konstruktive tilgang, der har været, til forslaget.
Der er, som flere ordførere har nævnt, to elementer i forslaget.
Det ene hovedformål er, at det enkelte medlem af en kommunalbestyrelse og et regionsråd får bedre muligheder for at kunne forberede sig til møderne.
Det kan selvfølgelig virke som en banalitet, men ikke desto mindre ligger der jo meget magt i, hvornår man kan få det materiale, som man skal tage stilling til.
Det, som vi foreslår her, er jo at stramme op på fristerne for at udsende dagsorden og sagsmateriale og også ved at sige, at det sådan set skal udsendes til medlemmerne.
Man kan ikke ligesom sige:
Det har vi lavet, det ligger på et kontor bag mange døre og snørklede gange, og hvis du finder frem til det, må du gerne læse det.
Nej, man skal sådan set have materialet til rådighed, og man skal have en rimelig mulighed, altså en tidsmæssig mulighed, for at sætte sig ind i det.
Det indebærer nogle helt fundamentale ting, for så vidt angår arbejdsvilkåret.
Det peger faktisk også på en af de anbefalinger, som vi har fået i det eftersyn af det lokale demokrati, som er gennemført i løbet af det seneste år.
En af de ting, det siger meget klart, er, at man bliver nødt til at diskutere, hvad det er for en mødeforberedelse, hvad det er for et beslutningsgrundlag, som forvaltningen skal stille til rådighed.
Som ordførerne ved lige så godt som jeg, er der mange kommunalbestyrelsesmedlemmer, der føler, at de er fanget i en tsunami af papirer, rapporter, alt muligt, og derfor bør vi bare tage diskussionen om, hvordan vi egentlig gerne vil have sagerne forelagt, hvordan vi gerne vil have dem behandlet, sådan at vi kan tage politisk stilling til det.
Og derfor synes jeg, at den her del af lovforslaget på mange måder også er med til at sætte fokus på den type af anbefalinger, som netop ikke kræver lovgivning, men som kræver, at man aktivt i den enkelte kommunalbestyrelse tager stilling til, hvad det egentlig er for et samspil, man gerne vil have.
Det gælder selvfølgelig også anbefalingerne om mindretallets adgang til information, til oplysninger, til at få set på ting i forvaltningen, for det er jo også en måde at beskytte mindretallet i en kommunalbestyrelse på – dem, som måtte stå uden for konstitueringen, og som derfor selvfølgelig kan have brug for en anden type af mødeforberedelse og også skal have mulighed for at diskutere de ting, som ikke er personfølsomme, med den baggrundsgruppe, som man måtte have i de partiforeninger, hvor man er forankret.
Det andet hovedformål er at give kommunalbestyrelsen de nødvendige muligheder for at suspendere og afsætte borgmesteren i de situationer, hvor der undtagelsesvis kan være behov for det.
Jeg er meget glad for de bemærkninger, som også den konservative ordfører havde om balancen i forslaget.
Venstres ordfører var inde på det samme, nemlig at det her er noget, som kan træde i kraft rent undtagelsesvis, fordi vi gerne vil have den ro og den stabilitet i det kommunale styre, sådan som vi kender det.
Men lige præcis roen og stabiliteten kan jo blive sat over styr, hvis man ender i en situation, hvor der ikke er tillid til borgmesteren længere, eller hvis borgmesteren – og så er der sikkert heller ikke tillid til vedkommende – bliver sigtet for forbrydelser, som kan give op til 4 års fængsel.
Lige præcis balancen og retssikkerheden har vi været meget opmærksomme på, men jo selvfølgelig også det, som også har været diskuteret i dag, nemlig:
Får vi så sådan en slags politisk afvejning?
Som Venstres ordfører sagde:
Hvis man er blevet sur over, at et eller andet ikke er gået igennem, skal man så sætte en kampagne i gang for at få afsat borgmesteren?
Nej, det skal man ikke, for de politiske slag må man tage politisk, dem må man vinde eller tabe politisk, men der kan være situationer, hvor tilliden forsvinder, og hvor der derfor ikke længere er den stabilitet og den tillid til det kommunale styre, som der bør være.
Der kan rejse sig spørgsmål i forbindelse med det her lovforslag, fordi det jo sådan set er meget principielt, det at have adgang til at suspendere og afsætte en borgmester, og derfor regner jeg selvfølgelig med, at vi får spørgsmål i forbindelse med udvalgsbehandlingen.
Der er et meget stort materiale at trække på, for en del af de her overvejelser rækker helt tilbage til Farum-kommissionen og dens overvejelser om, om det virkelig er klart nok, hvad man gør i så kritiske situationer, som vi oplevede dengang.