Tak for ordet, hr.
formand.
Dette er min første tale fra denne historiske og betydningsfulde talerstol.
Europa-Parlamentet er som bekendt det fælles parlament for alle 28 medlemsstater i Den Europæiske Union.
I international sammenhæng er det en helt unik institution, da medlemmerne af Parlamentet er grupperet efter politisk tilhørsforhold og ikke efter nationalitet.
Liberale sidder sammen med liberale, socialdemokrater sidder sammen med socialdemokrater osv.
Denne gruppering illustrerer fint, at medlemmernes politiske arbejde i udgangspunktet hverken er præget af statsborgerskab, bopæl eller nationalitet, men alene handler om politiske visioner.
Kort sagt:
Vil vi have et rødt eller et blåt Europa?
Europa-Parlamentet bidrager til at gøre EU til en politisk kampplads mellem højre og venstre frem for en kampplads imellem store og små lande.
Det kan man kun være tilfreds med i et mindre land som Danmark, som måske ikke har de store realpolitiske muskler at spille med, men som har meget at byde på, når det kommer til politiske ideer og nytænkning.
Derfor er vi i Venstre naturligvis også tilhængere af at gøre det nemmere at blive kandidat til Europa-Parlamentet, selv om man stiller op i et andet land end dér, hvor man har sit statsborgerskab.
De nuværende regler om valgbarhed betyder, at en kandidat til Europa-Parlamentet, der opstiller uden for sit eget hjemland, selv er ansvarlig for at fremskaffe den påkrævede valgbarhedsattest.
Ofte oplever kandidaterne problemer med at finde den rigtige myndighed i deres hjemland, få etableret kontakt og få udstedt valgbarhedsattesten i tide.
Denne administrative byrde udgør en hindring for at deltage i valgene til Europa-Parlamentet, hvilket betyder, at kun meget få ellers valgbare unionsborgere lader sig opstille til Europa-Parlamentet i et andet land end deres oprindelige hjemland.
Med forslaget vil den administrative byrde lettes for kandidaterne.
Fremover vil det være økonomi- og indenrigsministeren, der har ansvaret for at indhente oplysninger om en kandidats valgbarhed i den pågældende kandidats hjemland.
Det er reelt set en mindre teknisk ændring, men alligevel en væsentlig forbedring, der gerne skulle lette vejen til opstillingslisten, hvilket forhåbentlig på sigt vil tilskynde borgere på tværs af medlemsstaterne til at opstille til Europa-Parlamentet.
Derudover bemærkes, at forslaget umiddelbart hverken vil medføre økonomiske eller administrative konsekvenser af betydning for det offentlige.
Det skyldes ikke mindst, at antallet af kandidater fra de øvrige medlemslande for Danmarks vedkommende forventes at blive begrænset.
Samlet set er der således tale om en ændring af valgbarhedsreglerne, som vil medføre en lettelse af den administrative byrde for kandidaterne, hvilket vil give bedre mulighed for at deltage i det europæiske demokrati.
Der er altså ikke tvivl om, at en ændring af valgbarhedsreglerne i Danmark og i de øvrige medlemsstater er til fordel for kandidaterne, hvorfor Venstre også støtter forslaget.