Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14
L 23 Bilag 2
Offentligt
ForslagtilLov om ændring af årsregnskabsloven, selskabsloven og forskellige andre love(Årsrapporter på engelsk og regler om den kønsmæssige sammensætning af ledelsen)
§1I årsregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011, som ændret senest ved§ 4 i lov nr. 1383 af 23. december 2012 foretages følgende ændring:1.§138, stk. 1-4,ophæves, og i stedet indsættes:»§138.Virksomheder omfattet af regnskabsklasse B, C og D skal uden ugrundet opholdefter godkendelsen indsende den godkendte årsrapport til Erhvervsstyrelsen, jf. § 3, stk. 1, og §7. Årsrapporten skal være modtaget i styrelsen senest 5 måneder efter regnskabsåretsafslutning, idet fristen dog er 4 måneder for virksomheder omfattet af regnskabsklasse D. Derkan ikke dispenseres fra disse frister, jf. dog §§ 140 og 141.Stk. 2.Den indsendte årsrapport skal som minimum indeholde de bestanddele, der erobligatoriske for hver regnskabsklasse, samt eventuel revisionspåtegning eller anden erklæringfra en revisor, jf. § 135, stk. 1 og 5, og § 135 a, stk. 1. Ønsker virksomheden at få offentliggjortsupplerende beretninger som nævnt i § 2, stk. 2, skal disse indsendes sammen med deobligatoriske bestanddele af årsrapporten, således at de obligatoriske bestanddele og desupplerende beretninger tilsammen fremstår som ét dokument betegnet “årsrapport”.Stk. 3.Årsrapporter og andre dokumenter, som skal indsendes til styrelsen i henhold tildenne lov, skal være affattet på dansk eller engelsk, jf. dog § 157.«Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.2.§157, stk. 1,affattes således:»Erhvervsstyrelsen kan bestemme, at visse dokumenter skal undtages fra kravet omaffattelse på dansk eller engelsk. Styrelsen kan betinge sig, at virksomheden skal indsendesådanne dokumenter i bekræftet oversættelse til dansk eller engelsk på et senere tidspunkt, hvisstyrelsen skønner det nødvendigt.«
§2I selskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 322 af 11. april 2011, som ændret senest ved § 1 ilov nr. XX af XX. maj 2013 foretages følgende ændringer:1.I§ 100, stk. 7,indsættes efter »eller engelsk«: », jf. dog § 100 a.«2.Efter § 100 indsættes:»§100 a.Generalforsamlingen kan med simpelt flertal beslutte, at årsrapporten udarbejdesog aflægges på engelsk. Generalforsamlingens beslutning herom skal optages i vedtægterne.Optagelsen af generalforsamlingens beslutning i vedtægterne kræver ikke særskilt vedtagelse.«3.I§ 139 a,indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3.For moderselskaber, der udarbejder koncernregnskab, skal beregningen i stk. 2,foretages på koncernniveau.«Stk. 3-6 bliver herefter til stk. 4-7.§3I lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 559 af 19. maj2010, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1383 af 23. december 2012 foretages følgendeændringer:1.I§ 18 a,indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:»Stk. 3.For moderselskaber, der udarbejder koncernregnskab, skal beregningen i stk. 2,foretages på koncernniveau.«Stk. 3-5 bliver herefter til stk. 4-6.
§4I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 705 af 25. juni 2012, som ændretsenest ved § 3 i lov nr. 378 af 17. april 2013, foretages følgende ændringer:1.I§ 79 a, stk. 1,udgår »Dansk Skibskredit A/S,«.2.I§ 79 a, stk. 1, nr. 2,ændres »stk. 2-4« til: »stk. 2-5.3.I§ 79 aindsættes efter stk. 1 som nyt stykke:»Stk.2.For moderselskaber, der udarbejder koncernregnskab, skal opgørelsen afbalancesummen i stk. 1, foretages på koncernniveau.«Stk. 2-5 bliver herefter til stk. 3-6.
§5I lov om betalingstjenester og elektroniske penge, jf. lovbekendtgørelse nr. 365 af 26. april2011, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 378 af 17. april 2013, foretages følgende ændringer:1.I§ 19 a, stk. 1, nr. 2,ændres »stk. 2-4« til: »stk. 2-5«.2.I§ 19 aindsættes efter stk. 1 som nyt stykke:»Stk. 2.For moderselskaber, der udarbejder koncernregnskab, skal opgørelsen afbalancesummen i stk. 1, foretages på koncernniveau.«Stk. 2-5 bliver herefter til stk. 3-6.
§6I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 219 af 20. februar 2013, somændret senest ved § 8 i lov nr. 1383 af 23. december 2012, foretages følgende ændringer:1.I§ 12 f, stk. 1, nr. 2,ændres »stk. 2-4« til: »stk. 2-5«2.I§ 12 findsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
Stk. 2.For moderselskaber, der udarbejder koncernregnskab, skal opgørelsen afbalancesummen i stk. 1, foretages på koncernniveau.«Stk. 2-5 bliver herefter til stk. 3-6.§7Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. januar 2014.
§8Stk. 1.Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland men kan ved kongelig anordning sætteshelt eller delvist i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.Stk. 2.Lovens §§ 4-6 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvist i kraft forFærøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger
1. Lovforslagets baggrund og formål ........................................................................................... 42. Lovforslagets indhold ............................................................................................................... 52.1 Årsrapporter på engelsk ......................................................................................................... 52.1.1 Gældende ret ....................................................................................................................... 52.1.2 Forslagets indhold............................................................................................................... 62.2. Den kønsmæssige sammensætning af ledelsen...................................................................... 62.2.1 Gældende ret ....................................................................................................................... 62.2.2 Lovforslagets indhold .......................................................................................................... 63. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige ............................................... 74. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet ............................................... 75. Ligestillingsmæssige konsekvenser .......................................................................................... 76. Administrative konsekvenser for borgerne ............................................................................... 77. Miljømæssige konsekvenser ..................................................................................................... 88. Forholdet til EU-retten............................................................................................................. 89. Hørte myndigheder og organisationer m.v. ............................................................................. 810. Sammenfattende skema .......................................................................................................... 81. Lovforslagets baggrund og formålDet er en hovedprioritet for regeringen at skabe vækst. Dette forudsætter, at der er goderammebetingelser for de danske virksomheder.Regeringen har i 2012 nedsat Virksomhedsforum for enklere regler, der skal sikre en fornyelseaf lovgivningen på erhvervsområdet i tæt dialog med erhvervslivet. Virksomhedsforum forenklere regler skal se på hvilke områder, virksomhederne oplever de største byrder og kommemed forslag til forenklinger. Virksomhedsforum for enklere regler har stillet forslag om, at detskal være muligt for danske virksomheder at aflægge årsrapport udelukkende på engelsk.Regeringen har besluttet at gennemføre dette forslag. Forslaget har således til formål at lette deadministrative byrder ved regnskabsaflæggelse.En del danske virksomheder har i dag en omfattende handel med udlandet, og deresudenlandske samarbejdspartnere stiller ofte krav om en årsrapport på engelsk. Der er også enstor gruppe af dattervirksomheder af udenlandske koncerner, hvor koncernsproget er engelsk,og som alene udarbejder årsrapport på dansk, fordi årsregnskabsloven i dag stiller krav herom.Der er derfor en bred gruppe af virksomheder, for hvem det vil være en administrativ lettelse ataflægge årsrapport alene på engelsk.Muligheden for at aflægge årsrapport udelukkende på engelsk kan desuden være med til at gøreDanmark til et mere attraktivt investeringsland.Der er allerede i dag mulighed for i selskabsloven, at generalforsamlingen med simpelt flertalkan vedtage, at generalforsamlingen kan foregå på engelsk. Det er desuden muligt at beslutte,at dokumenter til brug under og efter generalforsamlingen kan udarbejdes udelukkende påengelsk. Selskabsloven indeholder desuden hjemmel til, at møder i det øverste ledelsesorganunder visse betingelser kan foregå udelukkende på engelsk. Både ejere og ledelsesmedlemmerskal således allerede i dag ofte acceptere, at beslutningsprocesserne i virksomhedernegennemføres på engelsk. Dette har ikke givet anledning til problemer.
Regnskabsrådet, der er et rådgivende organ for Erhvervsstyrelsen på regnskabsområdet og sombestår af en bred kreds af interessenter, har drøftet muligheden for udelukkende at udarbejdeårsrapporter på engelsk. Et flertal af medlemmerne af Regnskabsrådet støtter forslaget ogmener, at årsrapporten fremadrettet skal kunne aflægges udelukkende på engelsk. Det er ogsåRegnskabsrådets vurdering, at selvom danske virksomheder, der i dag udarbejder både endansk og engelsk version af deres årsrapport, får de nye muligheder, er det ikke givet, at defremadrettet udelukkende vil aflægge årsrapport på engelsk. En række virksomheder vilformentlig fortsat vælge at udarbejde en dansk udgave af årsrapporten, fordi de har danskeinteressenter, som de ønsker at give oplysninger om virksomhedens finansielle udvikling. Mankan desuden forestille sig, at nogle virksomheder vil vælge at aflægge årsrapportenudelukkende på engelsk men offentliggøre dele af årsrapporten på dansk.Forslaget har endvidere til formål at præcisere, at de nye selskabsretlige regler om denkønsmæssige sammensætning i ledelsen, der er indført ved lov nr. 1383 af 23. december 2012,også omfatter modervirksomheder, der ikke selv er ”store” men som er modervirksomhed for”store” koncerner. Herved bringes den selskabsretlige regulering på linje med den eksisterenderegnskabsmæssige regulering på området.Lov nr. 1383 af 23. december 2012 indførte krav om, at de største virksomheder i Danmarkskal opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan(oftest bestyrelsen) samt udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenteredekøn i virksomhedens øvrige ledelsesniveauer. Det synes ikke tilstrækkeligt klart i dengældende lovtekst, at små modervirksomheder for store koncerner omfattes af de nye regler,hvorfor der foretages en præcisering i selskabsloven og lov om visse erhvervsdrivendevirksomheder samt en række love på det finansielle område.Tilsvarende præcisering i lov om erhvervsdrivende fonde foretages sideløbende med denneændring.2. Lovforslagets indhold2.1 Årsrapporter på engelsk2.1.1 Gældende retDet er i dag et krav, at danske ikke-børsnoterede virksomheder skal aflægge deres årsrapportpå dansk, jf. årsregnskabslovens § 138, stk. 4. Visse dokumenter kan undtages fra kravet om atudarbejdelsen skal være på dansk, men årsrapporten for danske virksomheder er ikke et af dedokumenter, der kan undtages, jf. årsregnskabslovens § 157. For børsnoterede virksomhedergælder der særlige sprogkrav alt efter, hvor virksomheden har værdipapirer optaget til handeleller notering på et reguleret marked, jf. årsregnskabsloven § 157, stk. 2. Hjemlen iårsregnskabsloven § 157, stk. 2, er udnyttet i indsendelsesbekendtgørelsen, hvor sprogkravenefor børsnoterede virksomheder fremgår af § 3, stk. 4-8. Bestemmelserne i bekendtgørelsenomhandler blandt andet, at virksomheder der alene har værdipapirer optaget til handel på etreguleret marked i et eller flere andre EU/EØS-lande, men ikke i Danmark, allerede i dag harmulighed for at aflægge årsrapport udelukkende på engelsk, jf. § 3, stk. 7.Hvis en dansk virksomhed i dag ønsker at aflægge årsrapport på engelsk, vil der såledesligeledes skulle udarbejdes en dansk version som følge af kravet om, at årsrapporten skal værepå dansk.
I forhold til virksomhedernes bogføring, indeholder bogføringsloven ingen krav til sproget forbogføringen.2.1.2 Forslagets indholdMed lovforslaget ændres årsregnskabsloven, så alle danske virksomheder får mulighed for ataflægge årsrapport udelukkende på engelsk. Dette vil gøre sig gældende for ikke-børsnoteredevirksomheder, men ligeledes for børsnoterede virksomheder, der alene er optaget til noteringeller handel på et reguleret marked i Danmark. Det vil derfor være muligt for virksomhederneat opnå administrative lettelser, ved udelukkende at aflægge årsrapporten på engelsk.For så vidt angår kapitalselskaber, vil en beslutning om at aflægge årsrapporten på engelskskulle vedtages på generalforsamlingen med et simpelt flertal. Generalforsamlingensbeslutning skal optages i selskabets vedtægter.Virksomheder med begrænset ansvar, der er omfattet af lov om visse erhvervsdrivendevirksomheder, vil ikke have pligt til at optage en bestemmelse i vedtægterne om, atårsrapporten aflægges på engelsk. Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder regulerer ikkepå samme måde som selskabsloven de nærmere forhold vedrørende generalforsamling m.v.,hvorfor det ikke vil være formålstjenstligt at indføre de tilsvarende regler om en bestemmelse ivedtægterne for virksomheder med begrænset ansvar.For erhvervsdrivende fonde er det foreslået i forslaget til den nye lov om erhvervsdrivendefonde, som fremsættes samtidigt med dette lovforslag, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte reglerom, at fondes årsrapporter kan udarbejdes og indsendes på engelsk samt betingelserne herfor.For sprogkrav vedrørende regnskaber for filialers hovedselskaber henvises til den gældendebestemmelse i årsregnskabslovens § 143. Disse vil som hidtil kunne offentliggørehovedselskabets årsrapport på det sprog, den er udarbejdet i, herunder også på andre sprog enddansk og engelsk.2.2. Den kønsmæssige sammensætning af ledelsen2.2.1 Gældende retLov nr. 1383 af 23. december 2012 indførte nye regler om den kønsmæssige sammensætningaf ledelsen i de største danske virksomheder.Loven medfører, at der skal opstilles et måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i detøverste ledelsesorgan samt udarbejdes en politik for at øge andelen af det underrepræsenteredekøn i virksomhedens øvrige ledelsesniveauer. Virksomhederne skal årligt afrapportere omopfyldelsen af det fastsatte måltal samt for sine politikker.2.2.2 Lovforslagets indholdDet fremgår ikke helt klart af lovteksten, at modervirksomheder, der ikke selv er ”store” mensom er modervirksomhed for ”store” koncerner er omfattet af de nye krav. Der foretages derforen præcisering af § 139 a i selskabsloven, og § 18 a i lov om visse erhvervsdrivendevirksomheder, § 79 a, i lov om finansiel virksomhed, § 19 a, i lov om betalingstjenester ogelektroniske penge og § 12 f, i lov om værdipapirhandel. Der indsættes et nyt stykke i denævnte bestemmelser, således at det præciseres, at beregningen af de nævnte grænseværdier
for, hvornår en virksomhed er omfattet af reglerne, skal foretages på koncernniveau, hvismodervirksomhedenudarbejderkoncernregnskab.Hviskoncernenoverskridergrænseværdierne, omfattes modervirksomheden af forpligtelsen til at udarbejde måltal ogpolitikker.Der er alene tale om en præcisering, da det ved udarbejdelse af lov nr. 1383 af 23. december2012 var tilsigtet, at de nye regler også skulle omfatte de modervirksomheder, som kontrollererstore koncerner. Herved omfattes den samme gruppe af virksomheder, der udgør ca. 1.100,som siden 2009 har været forpligtede til at redegøre for deres arbejde med samfundsansvar, jf.årsregnskabslovens § 99 a.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeForslaget vil medføre visse mindre udgifter til ændringer af Erhvervsstyrelsens digitaleregnskabssystem, Regnskab 2.0, så det bliver muligt for virksomhederne at indberette deresårsrapport på engelsk.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetDer vil være administrative lettelser forbundet med forslaget om at give mulighed for ataflægge årsrapport udelukkende på engelsk.De virksomheder, som ønsker at udarbejde årsrapport på engelsk, kan undlade også at skulleudarbejde en dansk version, hvilket der hidtil har været krav om.Efter drøftelse med Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering er det estimeret, at der vilvære tale om en administrativ lettelse på mindre end 10.000 timer pr. år. Da omfanget afvirksomheder, der vil benytte muligheden for at aflægge årsrapport udelukkende på engelsk,ikke kendes på forhånd, vil de administrative lettelser først kunne vurderes nærmere i løbet af2014, når det kan opgøres hvor mange virksomheder, der har benyttet sig af muligheden for atindberette årsrapporter udelukkende på engelsk.Der vil ikke være administrative konsekvenser forbundet med ændringerne i selskabsloven, lovom visse erhvervsdrivende virksomheder m.fl., da den måling der blev foretaget vedudarbejdelsen af L 17 (2012/2013) omfatter samtlige 1.100 virksomheder og dermed også småmodervirksomheder for store koncerner. Der henvises således til den måling fra Team EffektivRegulering, der fremgår af L 17.5. Ligestillingsmæssige konsekvenserLovforslaget har ikke ligestillingsmæssige konsekvenser.Der er tale om en præcisering af de allerede indførte regler om den kønsmæssigesammensætning i ledelsen, som blev indført ved lov nr. 1383 af 23. december 2012. Deligestillingsmæssige konsekvenser ved denne præcisering fremgår således af denligestillingsvurdering, der blev foretaget i forslaget til den nævnte lov, jf. Folketingstidende2011-12, A, L17 som fremsat.6. Administrative konsekvenser for borgerneDet kan være svært for nogle borgere at læse en årsrapport på engelsk. Årsrapporter erimidlertid generelt komplicerede at læse, også selvom de udfærdiges på dansk. Bestemmelsen,der foreslås indført, er i overensstemmelse med bestemmelserne i selskabsloven omkoncernsprog og muligheden for brug af engelsk.
7. Miljømæssige konsekvenserForslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.8. Forholdet til EU-rettenForslaget har ingen EU-retlige aspekter.9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.Lovforslaget er inden fremsættelsen sendt i høring hos:Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Akademikernes Centralorganisation,Arbejdsmarkedets Tillægs Pension (ATP), Bryggeriforeningen, Beskæftigelsesministeriet,Børsmæglerforeningen, Centralorganisationens Fællesudvalg, CEPOS, Copenhagen BusinessSchool, Danish Venture Capital and Private Equity Association, Danmarks Nationalbank,Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Autoriseret Markedsplads A/S,Danske Regioner, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri,Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, DI, Dansk Investor Relations Forening -DIRF, Dansk Kvindesamfund, Dansk Standard, Den Danske Finansanalytikerforening, DenDanske Fondsmæglerforening, Dansk Iværksætterforening, Dansk Landbrugsrådgivning –Videncenteret for Landbrug, Dansk Management Råd, Danske Advokater, DanskeForsikringsfunktionærers Landsforening, Danske Maritime, Datatilsynet, De SamvirkendeKøbmændsforeninger (DSK), Den Danske Aktuarforening, Det Kooperative Fællesforbund,Det Nationale Netværk af Virksomhedsledere, Det Økonomiske Råds Sekretariat, Den danskeDommerforening, Domstolsstyrelsen, Finansforbundet, Finansministeriet, Finansrådet,Finanssektorens Arbejdsgiverforening, First North, Forbrugerrådet, Foreningen af J.A.K.Pengeinstitutter, Forsvarsministeriet, FSR – Danske Revisorer, Foreningen Danske Revisorer,Forsikring & Pension, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Garantifonden forindskydere og investorer, Grønlands Selvstyre, GXG Markets A/S, Handelshøjskolen, Aarhus,HK, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i Danmark, Investeringsforeningsrådet, IT-branchen,Justitsministeriet, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, Komiteen for god Selskabsledelse,Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kommunekredit, KommunernesLandsforening (KL), Kommunernes Revision, Koordinationen for Kvinde- og kønsforskning,Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, KVINFO, Kvinderådet,Kulturministeriet, Kuratorforeningen, Københavns Universitet, Landbrug og Fødevarer,Landbrugets Rådgivningscenter, Landscentret, Landsorganisationen i Danmark, LedernesHovedorganisation, Liberale Erhvervs Råd, Ligebehandlingsnævnet, Lokale Pengeinstitutter,Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Miljøministeriet, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter,Ministeriet for Børn og Undervisning, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregåendeuddannelser, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Ligestilling ogKirke, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Netværk for forskning om mænd ogmaskulinitet, NASDAQ OMX Copenhagen A/S, Realkreditforeningen, Realkreditrådet,Regionale Bankers Forening, Regnskabsrådet, Revifora – foreningen for revision, økonomi ogledelse, Revisortilsynet, Rigsrevisionen, Revisorkommissionen, Roskilde Universitetscenter,Rådet for bæredygtig Erhvervsudvikling, Sammenslutningen Danske Andelskasser,Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Skatteministeriet, Social- ogintegrationsministeriet, Statsadvokaturen for særlig økonomisk kriminalitet, Statsministeriet,Syddansk Universitet, Telekommunikationsindustrien i Danmark, Transportministeriet,Udenrigsministeriet, Værdipapircentralen, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet.10. Sammenfattende skemaPositiveNegativeKonsekvenser/mindre udgifter Konsekvenser/merudgifter
Økonomiske ogadministrativekonsekvenser for detoffentlige
Forslaget vil medføre visse mindreudgifter til ændringer afErhvervsstyrelsens digitaleregnskabssystem, Regnskab 2.0, sådet bliver muligt for virksomhederneat indberette deres årsrapport påengelsk.Det vurderes for så vidt angårårsrapporter på engelsk, at dervilopnåsadministrativelettelser på mindre end 10.000timer pr. år på samfundsplan.Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.For borgere, der læser årsrapporter,kan der være en mindre byrde ved atskulle læse et årsregnskab på engelsk,hvis de ikke er fortrolige medsproget.Forslaget har ingen EU-retlige aspekter.
Administrative ogøkonomiskekonsekvenser forerhvervslivetMiljømæssigekonsekvenserAdministrativekonsekvenser forborgerne
Forholdet til EU-rettenLigestillingsmæssige Forslaget har ingen ligestillingsmæssige aspekter.konsekvenser
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Det foreslås, at årsregnskabslovens § 138, stk. 1-4, ophæves og erstattes af tre nyebestemmelser. De nye bestemmelser vil således fremgå som stk. 1-3 og de gældendebestemmelser i stk. 5 og 6 videreføres uændret som stk. 4 og 5.Det foreslås, at nogle bestemmelser ophæves af § 138. Det drejer sig om stk. 1, 3. pkt., ommuligheden for at forlænge indsendelsesfristen for virksomheder i regnskabsklasse B og C, derfrivilligt indsender årsrapport elektronisk. Bestemmelsen er ikke længere aktuel, da der erindført obligatorisk digital indberetning for alle virksomheder, som har pligt til at indberetteårsrapport til Erhvervsstyrelsen.Det foreslås, at den gældende bestemmelse i stk. 3 ligeledes udgår, da grønne regnskaber ikkelængere skal indsendes til Erhvervsstyrelsen, men til Miljøstyrelsen i henhold tilmiljølovgivningen. Som en konsekvens heraf vil henvisningen i stk. 2 til stk. 3 også udgå.Grønne regnskaber vil dog fortsat kunne indgå i årsrapporten som en supplerende beretning, jf.årsregnskabslovens § 2, stk. 2.De hidtil gældende bemærkninger til stk. 1-3 vil fortsat være gældende, jf. speciellebemærkninger til § 138, stk. 1-3: Folketingstidende 2000-01, A (1. samling), (L 138 somfremsat, side 3346 f), med de ændringer, der følger af ovenstående.Efter den gældende bestemmelse i § 138, stk. 4, skal virksomheder omfattet afårsregnskabsloven udarbejde årsrapport på dansk. Bestemmelsen gælder dog ikke forbørsnoterede virksomheder, jf. henvisningen til lovens § 157. Med hjemmel i § 157, stk. 2, erder således fastsat særlige sprogkrav for børsnoterede virksomheder i § 3, stk. 4-8, ibekendtgørelse nr. 837 af 14. august 2012 om indsendelse til og offentliggørelse af årsrapporterm.v.iErhvervsstyrelsensamtkommunikationiforbindelsehermed(indsendelsesbekendtgørelsen). Sprogkravene for de børsnoterede virksomheder afhængersåledes af, i hvilket eller hvilke lande virksomheden har værdipapirer optaget til notering ellerhandel på et reguleret marked.Det foreslås, at stk. 4, der bliver til stk. 3, ændres således, at de omfattede virksomheder fårmulighed for at udarbejde årsrapport på enten dansk eller engelsk. Der vil fortsat væremulighed at udarbejde årsrapport både på dansk og engelsk, men med forslaget åbnes der somanført op for, at årsrapporten kan udarbejdes udelukkende på engelsk.Det er dog en forudsætning for, at kapitalselskaber kan aflægge årsrapport udelukkende påengelsk, at det er vedtaget på en generalforsamling. Vedtages et forslag om at aflæggeårsrapporten på engelsk, skal vedtægterne ændres tilsvarende. Se bemærkningerne til forslagets§ 2, nr. 1 og 2. Det er således selskabets ejere, som beslutter, om selskabets årsrapport aleneskal aflægges på engelsk.For erhvervsdrivende fonde er det foreslået i forslaget til den nye lov om erhvervsdrivendefonde, som fremsættes samtidigt med dette lovforslag, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte reglerom, at fondes årsrapporter kan udarbejdes og indsendes på engelsk samt betingelserne herfor.
Virksomheder med begrænset ansvar (S.M.B.A., F.M.B.A. og A.M.B.A.), der er reguleret aflov om visse erhvervsdrivende virksomheder, er ikke omfattet af pligten til at vedtage pågeneralforsamlingen, at årsrapporten aflægges på engelsk og optage en bestemmelse herom ivedtægterne. Det skyldes, at lov om visse erhvervsdrivende virksomheder er enregistreringslov, der ikke stiller de samme lovkrav til afholdelse af generalforsamling, m.v.,som selskabsloven gør i relation til kapitalselskaber. Det findes som følge heraf ikkeformålstjenstligt at indføre de foreslåede regler i lov om visse erhvervsdrivende virksomhedermed begrænset ansvar.Virksomheder med begrænset ansvar vil således godt kunne aflægge årsrapport udelukkendepå engelsk, men der er ikke krav om vedtagelse på generalforsamling og optagelse af enbestemmelse herom i vedtægterne. På generalforsamlingen vil ejerne imidlertid altid kunneforkaste årsrapporten og ikke godkende denne, såfremt disse ikke ønsker, at årsrapportenaflægges udelukkende på engelsk.Den foreslåede bestemmelse finder tilsvarende anvendelse på delårsrapporter ogundtagelseserklæringer, som indsendes til Erhvervsstyrelsen i henhold til årsregnskabsloven.Hvis en virksomhed ønsker at udarbejde årsrapport på et andet sprog end dansk eller engelsk,kan dette gøres som et supplement til den danske eller engelske udgave af årsrapporten.Såfremt virksomheden gør brug af denne mulighed, kan der alene, ligesom i dag, foretagesdigital indberetning via Erhvervsstyrelsens indberetningssystem Regnskab 2.0, RegnskabSpecial.For så vidt angår børsnoterede virksomheder, vil indsendelsesbekendtgørelsen blive ændretsåledes, at virksomheder, der alene er optaget til handel på et reguleret marked her i landet, kanudarbejde årsrapport på dansk eller engelsk. Dette er allerede i dag muligt for virksomheder,som både er optaget til handel på et reguleret marked i Danmark og i et andet EU/EØS-land, ogfor virksomheder, som alene er optaget til handel på et reguleret marked i et andet EU/EØS-land. Den påtænkte ændring er i overensstemmelse med artikel 20 i gennemsigtighedsdirektivet(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004).Finanstilsynet har til hensigt at foretage en tilsvarende konsekvensændring i bekendtgørelsenom udstederes oplysningsforpligtelser – bekendtgørelse nr. 657 af 22. juni 2012, således atvirksomheder, der alene er optaget til handel på et reguleret marked her i landet, kan udarbejdeårsrapport og delårsrapporter på dansk eller engelsk.Til nr. 2Efter den gældende bestemmelse i § 157, stk. 1, kan Erhvervsstyrelsen bestemme, at vissedokumenter kan indsendes til Erhvervsstyrelsen på andre sprog end dansk. Der er således taleom en bemyndigelse til at fastsætte generelle undtagelser fra sprogkravet for visse dokumenter.Endvidere fremgår det, at styrelsen konkret kan undtage fra kravet om affattelse på dansk efteret skøn over, hvorvidt offentliggørelsen kan opfylde sit formål. Styrelsen kan betinge sig, atvirksomheden indsender bekræftet oversættelse af dokumenter på et senere tidspunkt, hvisstyrelsen skønner det nødvendigt.Der er primært tale om regnskabsmateriale, som indsendes til Erhvervsstyrelsen tiloffentliggørelse i overensstemmelse med lovens §§ 5, 112, 143 og 144. § 157 har til formål atsikre, at regnskabsmateriale, som er udarbejdet af udenlandske virksomheder, skal kunneindsendes til styrelsen på det originale sprog.
Bemyndigelsen til at fastsætte regler om fravigelse af sprogkrav i medfør af § 157, stk. 1, erudmøntet i indsendelsesbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 837 af 14. august 2012, § 3, stk.1-3.Det foreslås, at§ 157, stk. 1,ændres således, at det tilføjes, at dokumenterne også kanindsendes på engelsk. Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring i § 138, stk. 4, derbliver stk. 3, i forslagets § 1, nr. 1. Endvidere foreslås det, at muligheden for, atErhvervsstyrelsen konkret kan undtage fra sprogkravet, udgår af bestemmelsen, da mulighedenikke anvendes i praksis.Styrelsens mulighed for at betinge sig, at virksomheden skal indsende sådanne dokumenter ibekræftet oversættelse til dansk, hvis styrelsen skønner det nødvendigt, opretholdes, ogudvides til også at gælde engelsk.Bestemmelsen i § 157, stk. 1, vil ikke give mulighed for, at danske kapitalselskaber kanudarbejde deres årsrapporter på andre sprog end dansk eller engelsk.Indsendelsesbekendtgørelsen vil blive ændret i overensstemmelse med ovenstående ændringer.De hidtidige bemærkninger til § 157, stk. 1, erstattes af ovenstående bemærkninger.Til § 2Til nr. 1Selskabslovens § 100, stk. 7, omhandler, at generalforsamlingen med simpelt flertal kanbeslutte, at de i stk. 6 nævnte dokumenter kan udarbejdes på svensk, norsk eller engelsk. Enbeslutning herom kan optages i vedtægterne, uden at det kræver særskilt vedtagelse pågeneralforsamlingen. Dokumenterne nævnt i stk. 6 udarbejdes til generalforsamlingens brug iforbindelse med eller efter generalforsamlingen.Det foreslås, at der i§ 100, stk. 7,indsættes en henvisning til § 100 a, der omhandlergeneralbeslutningens vedtagelse af, at årsrapporter fremover også kan udarbejdes på engelsk.Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 2. Se nærmere herom ibemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 2.Til nr. 2Der foreslås at indsætte en§ 100 a,således at generalforsamlingen i et kapitalselskab medsimpelt flertal kan træffe beslutning om, at årsrapporten kan aflægges udelukkende på engelsk.Der skal desuden optages en bestemmelse i selskabets vedtægter om generalforsamlingensbeslutning.Det første år, virksomheden vælger at aflægge årsrapport udelukkende på engelsk, er det ikkeen betingelse, at det på forhånd står i vedtægterne.Når årsrapporten første gang skal aflægges på engelsk kan dette ske ved, at der optages etpunkt på dagsordenen, der skal behandles, inden punktet om årsrapportens godkendelse kanbehandles. I tilfælde af, at generalforsamlingen forkaster forslaget om fremover at aflæggeårsrapport udelukkende på engelsk, må den ordinære generalforsamling afbrydes. Herefter må
der udarbejdes en årsrapport på dansk. Generalforsamlingen kan herefter genoptages oggodkende den årsrapport, der er udarbejdet på dansk. Den fortsatte generalforsamling skalindkaldes efter de normale indkaldelsesfrister, ligesom den nye årsrapport indengeneralforsamlingen skal gøres tilgængelig for kapitalejerne efter de almindelige regler herom.Generalforsamlingen kan til hver en tid beslutte, at årsrapporten atter kun skal aflægges pådansk.Det er ikke et krav, at generalforsamlingen vedtager, at alle dokumenter til brug på eller eftergeneralforsamlingen udarbejdes udelukkende på engelsk. Generalforsamlingen kan såledesgodt træffe beslutning om, at det alene er årsrapporten, der aflægges på engelsk, mens deresterende dokumenter til brug under eller efter generalforsamlingen fortsat udarbejdes pådansk.Overgangen til aflæggelse af årsrapport på engelsk skal ske i forbindelse med godkendelse afårsrapporten. Der kan således ikke være en delårsrapport, der aflægges udelukkende på engelskfør end, der har været aflagt minimum en årsrapport udelukkende på engelsk.I forbindelse med stiftelsen af et kapitalselskab er det muligt at indføre en bestemmelse ivedtægterne om, at årsrapporten aflægges på engelsk. Der vil således ikke være krav om, at §100 a skal iagttages, før end årsrapporten kan aflægges udelukkende på engelsk.Bestemmelsen omfatter ikke aflæggelse af delårsrapporter på engelsk. Årsagen er, at disse ikkeskal godkendes på en generalforsamling. Det er imidlertid et krav, at såfremt årsrapportenaflægges udelukkende på engelsk, så skal delårsrapporter ligeledes aflægges udelukkende påengelsk.Selskabslovens § 126 om sprog på det øverste ledelsesorgans møder finder ikke anvendelse,når bestyrelsen skal godkende årsrapporten, hvis generalforsamlingen i medfør afselskabslovens § 100 a har truffet beslutning om, at årsrapporten aflægges udelukkende påengelsk. Et medlem af virksomhedens øverste ledelsesorgan vil således ikke kunne kræve, atårsrapporten oversættes til dansk i forbindelse med det øverste ledelsesorgans godkendelse afårsrapporten, der er udarbejdet udelukkende på engelsk.Til nr. 3Lov nr. 1383 af 23. december 2012 indførte regler om den kønsmæssige sammensætning afledelsen og for afrapportering herom. Forpligtelserne blev indsat ved nye bestemmelser iselskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde,årsregnskabsloven, lov om finansiel virksomhed, lov om betalingstjenester og elektroniskepenge, lov om investeringsforeninger m.v., og lov om værdipapirhandel.Reglerne medfører, at de største virksomheder i Danmark pr. 1. april 2013 er forpligtede til atopstille et måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan. For endefinition af ”det øverste ledelsesorgan” henvises til selskabslovens § 5, nr. 5. Virksomhederneskal endvidere udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn ivirksomhedens øvrige ledelsesniveauer. Det centrale ledelsesorgan, jf. selskabslovens § 5, nr.4, har ansvaret for denne politik.Virksomhederne skal årligt – i sin årsrapport – afrapportere om måltal samt opfyldelsen herafog for sin politik.
Der henvises i det hele til de gældende lovbemærkninger, jf. Folketingstidende 2011-12, A, (1.samling), L 17 som fremsat.Ved udarbejdelsen af reglerne var det tiltænkt, at de nye regler skulle omfatte de sammevirksomheder, der siden 2009 har været forpligtede til at aflægge en redegørelse forsamfundsansvar efter årsregnskabslovens § 99 a, som udgør ca. 1.100 virksomheder. Det synesikke at fremgå tilstrækkeligt klart af den gældende lovtekst, at modervirksomheder – derisoleret set er små – for store koncerner omfattes af de nye regler, hvorfor der foretages enpræcisering i selskabsloven og lov om visse erhvervsdrivende virksomheder samt en rækkelove på det finansielle område.Med henblik på at præcisere, at små moderselskaber for store koncerner er omfattet af reglerneom den kønsmæssige sammensætning, foreslås det at indsætte et nytstk. 3i selskabslovens §139 a, hvorefter moderselskaber, der udarbejder koncernregnskab, skal anvendeberegningsreglerne i § 139 a, stk. 2, på koncernniveau. Moderselskaber, der selvstændigt set ersmå, men som er modervirksomhed for en stor koncern, omfattes således af forpligtelsen til atopstille et måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan ogudarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i virksomhedens øvrigeledelsesniveauer. Endvidere omfattes de af forpligtelsen til årligt at afrapportere om måltal ogpolitikker i sin årsrapport, jf. § 99 b, i årsregnskabsloven.Til § 3Til nr. 1Lov nr. 1383 af 23. december 2012 indførte regler om den kønsmæssige sammensætning afledelsen og for afrapportering herom. Forpligtelserne blev indsat ved nye bestemmelser iselskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde,årsregnskabsloven, lov om finansiel virksomhed, lov om betalingstjenester og elektroniskepenge, lov om investeringsforeninger m.v., og lov om værdipapirhandel. Der henvises i dethele til lovbemærkningerne, jf. Folketingstidende 2011-12, A, (1. samling), L 17 som fremsat.Det synes ikke tilstrækkeligt klart i den gældende lovtekst, at modervirksomheder – derselvstændigt set er små – for store koncerner omfattes af reglerne om måltal og politikker. Medhenblik på at præcisere, at dette er tilfældet, foreslås det at indsætte et nytstk. 3i § 18 a, i lovom visse erhvervsdrivende virksomheder, hvorefter modervirksomheder, der udarbejderkoncernregnskab, skal anvende beregningsreglerne i § 18 a, stk. 2, på koncernniveau.Modervirksomheder, der isoleret set er små, men som er modervirksomhed for en stor koncern,omfattes således af forpligtelsen til at opstille et måltal for andelen af det underrepræsenteredekøn i det øverste ledelsesorgan og udarbejde en politik for at øge andelen af detunderrepræsenterede køn i virksomhedens øvrige ledelsesniveauer. Endvidere omfattes de afforpligtelsen til årligt at afrapportere om måltal og politikker i sin årsrapport, jf.årsregnskabslovens § 99 b.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 3.Til § 4Til nr.1
Dansk Skibskredit A/S udgår af opremsningen af hvilke virksomheder, der er omfattet afbestemmelsen. Der er tale om en redaktionel ændring, da det allerede fremgår af § 7 ibekendtgørelse nr. 1513 om et skibsfinansieringsinstitut, at §§ 64-80 i kapitel 8 i lov omfinansiel virksomhed om ledelse og indretning af virksomheden finder tilsvarende anvendelsepå skibsfinansieringsinstituttet.Til nr. 2Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der indsættes nyt stk. 2 i bestemmelsen.Til nr. 3Forslaget supplerer § 79 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, således som den blev indsatved lov nr. 1383 af 23. december 2012 om indførelse af måltal og politikker for denkønsmæssige sammensætning i bl.a. bestyrelser i finansielle virksomheder m.v. Loven trådte ikraft den 1. april 2013. Efter § 79 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed skal finansiellevirksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, eller som har en balancesum på 500 mio. kr. eller derover i to på hinanden følgenderegnskabsår, opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen, og skaludarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i virksomhedens øvrigeledelsesniveauer. I finansielle virksomheder omfattet af lov om finansiel virksomhed er detøverste ledelsesorgan altid en bestyrelse. Der henvises i det hele til lovbemærkningerne, jf.Folketingstidende 2011-12, A, (1. samling), L 17 som fremsat.Det synes ikke tilstrækkeligt klart i den gældende lovtekst, at moderselskaber – derselvstændigt set er små – for store koncerner omfattes af reglerne om måltal og politikker. Medhenblik på at præcisere, at dette er tilfældet, foreslås det at indsætte et nytstk. 2i § 79 a, i lovom finansiel virksomhed, hvorefter moderselskaber, der udarbejder koncernregnskab, skalanvende beregningsreglerne i § 79 a, stk. 1, på koncernniveau. Modervirksomheder, derisoleret set er små, men som er modervirksomhed for en stor koncern, omfattes således afforpligtelsen til at opstille et måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i det øversteledelsesorgan og udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn ivirksomhedens øvrige ledelsesniveauer.Til § 5Til nr. 1Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der indsættes nyt stk. 2 i bestemmelsen.Til nr. 2Forslaget supplerer § 19 a, stk. 1, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge, såledessom den blev indsat ved lov nr. 1383 af 23. december 2012 om indførelse af måltal ogpolitikker for den kønsmæssige sammensætning i bl.a. bestyrelser i finansielle virksomhederm.v. Loven trådte i kraft den 1. april 2013. Efter § 19 a, stk. 1, i lov om betalingstjenester ogelektroniske penge skal betalingsinstitutter, som har værdipapirer optaget til handel på etreguleret marked i et EU/EØS-land, eller som har en balancesum på 500 mio. kr. eller derover ito på hinanden følgende regnskabsår, opstille måltal for andelen af det underrepræsenteredekøn i bestyrelsen, og skal udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenteredekøn i virksomheden øvrige ledelsesniveauer.
Det synes ikke tilstrækkeligt klart i den gældende lovtekst, at modervirksomheder – derselvstændigt set er små – for store koncerner omfattes af reglerne om måltal og politikker. Medhenblik på at præcisere, at dette er tilfældet, foreslås det at indsætte et nytstk. 2i § 19 a, i lovom betalingstjenester og elektroniske penge, hvorefter moderselskaber, der udarbejderkoncernregnskab, skal anvende beregningsreglerne i § 19 a, stk. 1, på koncernniveau.Moderselskaber der isoleret set er små, men som er modervirksomhed for en stor koncern,omfattes således af forpligtelsen til at opstille et måltal for andelen af det underrepræsenteredekøn i det øverste ledelsesorgan og udarbejde en politik for at øge andelen af detunderrepræsenterede køn i virksomhedens øvrige ledelsesniveauer.Til § 6Til nr. 1Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der indsættes nyt stk. 2 i bestemmelsen.Til nr. 2Forslaget supplerer § 12 f, stk. 1, i lov om værdipapirhandel, således som den blev indsat vedlov nr. 1383 af 23. december 2012 om indførelse af måltal og politikker for den kønsmæssigesammensætning i bl.a. bestyrelser i finansielle virksomheder m.v. Loven trådte i kraft den 1.april 2013. Efter § 12 f, stk. 1 i lov om værdipapirhandel skal operatører af reguleredemarkeder, clearingcentraler og værdipapircentraler, som har værdipapirer optaget til handel pået reguleret marked i et EU/EØS-land, eller som har en balancesum på 500 mio. kr. ellerderover i to på hinanden følgende regnskabsår, opstille måltal for andelen af detunderrepræsenterede køn i bestyrelsen, og skal udarbejde en politik for at øge andelen af detunderrepræsenterede køn i virksomheden øvrige ledelsesniveauer.Det synes ikke tilstrækkeligt klart i den gældende lovtekst, at modervirksomheder – derselvstændigt set er små – for store koncerner omfattes af reglerne om måltal og politikker. Medhenblik på at præcisere, at dette er tilfældet, foreslås det at indsætte et nyt stk. 2 i § 12 f, i lovom værdipapirhandel, hvorefter modervirksomheder, der udarbejder koncernregnskab, skalanvende beregningsreglerne i § 12 f, stk. 1, på koncernniveau. Modervirksomheder, der isoleretset er små, men som er modervirksomhed for en stor koncern, omfattes således af forpligtelsentil at opstille et måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorganog udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i virksomhedensøvrige ledelsesniveauer.Til § 7Til nr. 1Det foreslås istk. 1,at loven træder i kraft den 1. januar 2014. Virksomhederne vil herefterkunne anvende muligheden for at aflægge årsrapport udelukkende på engelsk ved denførstkommende ordinære generalforsamling efter lovens ikrafttræden.
Til § 8
Den foreslåede§ 8angiver lovforslagets territoriale gyldighedsområde, der som udgangspunktikke omfatter Grønland og Færøerne.Loven kan dog sættes helt eller delvist i kraft på Grønland ved kongelig anordning med deændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.Det foreslås i stk. 2, at lovens §§ 4-6 ved kongelig anordning helt eller delvist kan sættes i kraftfor Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
BilagLovforslaget sammenholdt med gældende retGældende formuleringLovforslaget§1I årsregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.323 af 11. april 2011, som ændret senest ved §4 i lov nr. 1383 af 23. december 2012foretages følgende ændring:§ 138.Virksomhederomfattetafregnskabsklasse B, C og D skal uden ugrundetophold efter godkendelsen indsende dengodkendte årsrapport til Erhvervs- ogSelskabsstyrelsen, jf. § 3, stk. 1, og § 7.Årsrapporten skal være modtaget i styrelsensenest 5 måneder efter regnskabsåretsafslutning, idet fristen dog er 4 måneder forvirksomheder omfattet af regnskabsklasse D.Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fravigefristen i 2. pkt. og fastsætte en længere fristfor virksomheder omfattet af regnskabsklasseB og C, som indsender årsrapportenelektronisk efter regler, der er udstedt imedfør af § 155, stk. 2. Der kan ikkedispenseres yderligere fra disse frister, jf. dog§§ 140 og 141.Stk. 2.Den indsendte årsrapport skal i detmindste indeholde de bestanddele, der erobligatoriske for hver regnskabsklasse, samteventuel revisionspåtegning eller andenerklæring fra en revisor, jf. § 135, stk. 1 og 5,og § 135 a, stk. 1. Ønsker virksomheden at fåoffentliggjort supplerende beretninger somnævnt i § 2, stk. 2, skal disse indsendessammen med de obligatoriske bestanddele afårsrapporten, således at de obligatoriske1.§ 138, stk. 1-4,ophæves, og i stedetindsættes:»§138.Virksomheder omfattet afregnskabsklasse B, C og D skal uden ugrundetophold efter godkendelsen indsende dengodkendte årsrapport til Erhvervsstyrelsen, jf.§ 3, stk. 1, og § 7. Årsrapporten skal væremodtaget i styrelsen senest 5 måneder efterregnskabsårets afslutning, idet fristen dog er 4måneder for virksomheder omfattet afregnskabsklasse D. Der kan ikke dispenseresfra disse frister, jf. dog §§ 140 og 141.Stk. 2.Den indsendte årsrapport skal somminimum indeholde de bestanddele, der erobligatoriske for hver regnskabsklasse, samteventuel revisionspåtegning eller andenerklæring fra en revisor, jf. § 135, stk. 1 og 5,og § 135 a, stk. 1. Ønsker virksomheden at fåoffentliggjort supplerende beretninger somnævnt i § 2, stk. 2, skal disse indsendessammen med de obligatoriske bestanddele afårsrapporten, således at de obligatoriskebestanddele og de supplerende beretningertilsammen fremstår som ét dokument betegnet“årsrapport”.Stk. 3.Årsrapporter og andre dokumenter,som skal indsendes til styrelsen i henhold til
bestanddele og de supplerende beretningerdenne lov, skal være affattet på dansk ellertilsammen fremstår som ét dokument betegnet engelsk, jf. dog § 157.«»årsrapport«, jf. dog stk. 3.Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.Stk. 3.Et grønt regnskab, somvirksomheden har pligt til at indsende ellerfrivilligt indsender til Erhvervs- ogSelskabsstyrelsen til offentliggørelse eftermiljølovgivningens regler, kan indsendes somen del af årsrapporten, eller det kan indsendesseparat til styrelsen efter virksomhedens egetvalg.Stk. 4.Årsrapporter og andre dokumenter,som skal indsendes til styrelsen i henhold tildenne lov, skal være affattet på dansk, jf. dog§ 157.Stk. 5.Indsender en virksomhed frivilligten årsrapport efter § 4, stk. 6, 1. pkt., og erdenne revideret, skal virksomheden sikre, atrevisors påtegning indgår i dokumentet.Stk. 6.Har styrelsen bekendtgjort, at enårsrapport er offentligt tilgængelig efter § 154,kan denne ikke omgøres ved en ny årsrapport,medmindre styrelsen tillader dette.§ 157.Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kanbestemme, at visse dokumenter skal undtagesfra kravet om affattelse på dansk. Endviderekan styrelsen efter et skøn over, hvorvidtoffentliggørelsen kan opfylde sit formål,konkret undtage fra kravet om affattelse pådansk og betinge sig, at virksomhedenindsenderbekræftetoversættelseafdokumenter på et senere tidspunkt, hvisstyrelsen skønner det nødvendigt.Stk. 2-3.…2.§ 157, stk. 1,affattes således:»Erhvervsstyrelsen kan bestemme, at vissedokumenter skal undtages fra kravet omaffattelse på dansk eller engelsk. Styrelsen kanbetinge sig, at virksomheden skal indsendesådanne dokumenter i bekræftet oversættelsetil dansk eller engelsk på et senere tidspunkt,hvis styrelsen skønner det nødvendigt.«
§2I selskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 322af 11. april 2011, som ændret senest ved § 1 ilov nr. XX af XX. maj 2013 foretagesfølgende ændringer:1.I§ 100, stk. 7,indsættes efter »eller§ 100…Stk. 7.Generalforsamlingen kan med simpelt engelsk«: », jf. dog § 100 a.«flertal beslutte, at de i stk. 6 nævntedokumenter udarbejdes på svensk, norsk ellerengelsk. En beslutning herom kan optages ivedtægterne, uden at det kræver særskiltvedtagelse på generalforsamlingen.
2.Efter § 100 indsættes:»§100 a.Generalforsamlingen kan medsimpelt flertal beslutte, at årsrapportenudarbejdes og aflægges på engelsk.Generalforsamlingens beslutning herom skaloptages i vedtægterne. Optagelsen afgeneralforsamlingens beslutning i vedtægternekræver ikke særskilt vedtagelse.«§ 139 a.I statslige aktieselskaber, iselskaber,somharkapitalandele,gældsinstrumenter eller andre værdipapireroptaget til handel på et reguleret marked i etEU/EØS-land, og i store kapitalselskaber, jf.stk. 2, skal1) det øverste ledelsesorgan opstille måltal forandelen af det underrepræsenterede køn i detøverste ledelsesorgan og2) det centrale ledelsesorgan udarbejde enpolitik for at øge andelen af detunderrepræsenterede køn på kapitalselskabetsøvrige ledelsesniveauer, jf. dog stk. 3-6.Stk. 2.Store kapitalselskaber er selskaber,der overskrider to af følgende kriterier i 2 påhinanden følgende regnskabsår:1) En balancesum på 143 mio. kr.,2) en nettoomsætning på 286 mio. kr. og3) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigedepå 250.Stk. 3.For moderselskaber, der udarbejderkoncernregnskab, er det tilstrækkeligt, at deropstilles måltal og udarbejdes en politik, jf.stk. 1, for koncernen som helhed.Stk. 4.Et datterselskab, som indgår i enkoncern, kan undlade at opstille måltal ogudarbejde en politik, jf. stk. 1, hvismoderselskabet opstiller måltal og udarbejderen politik for den samlede koncern.Stk. 5.Ved opstilling af måltal, jf. stk. 1,nr. 1, er statslige aktieselskaber også omfattetaf § 11, stk. 2, i lov om ligestilling af kvinderog mænd.Stk. 6.Kapitalselskaber, der i det senesteregnskabsår har beskæftiget færre end 50medarbejdere, kan undlade at udarbejde enpolitik for at øge andelen af detunderrepræsenterede køn på deres øvrigeledelsesniveauer, jf. stk. 1, nr. 2.3.I§ 139 a,indsættes efter stk. 2 som nytstykke:»Stk. 3.For moderselskaber, der udarbejderkoncernregnskab, skal beregningen i stk. 2,foretages på koncernniveau.«Stk. 3-6 bliver herefter til stk. 4-7.
§3
I lov om visse erhvervsdrivendevirksomheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 559 af19. maj 2010, som ændret senest ved § 2 i lovnr. 1383 af 23. december 2012 foretagesfølgende ændringer:§ 18 a.I virksomheder, som har ejerandele,gældsinstrumenter eller andre værdipapireroptaget til handel på et reguleret marked i etEU/EØS-land, og i store virksomheder, jf.stk. 2, skal1) det øverste ledelsesorgan opstille måltal forandelen af det underrepræsenterede køn i detøverste ledelsesorgan og2) det centrale ledelsesorgan udarbejde enpolitik for at øge andelen af detunderrepræsenterede køn på virksomhedensøvrige ledelsesniveauer, jf. dog stk. 3-5.Stk. 2.Storevirksomhederervirksomheder, der overskrider to af følgendekriterier i 2 på hinanden følgende regnskabsår:1) En balancesum på 143 mio. kr.,2) en nettoomsætning på 286 mio. kr. og3) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigedepå 250.Stk. 3.For modervirksomheder, derudarbejderkoncernregnskab,erdettilstrækkeligt, at der opstilles måltal ogudarbejdes en politik, jf. stk. 1, for koncernensom helhed.Stk. 4.En dattervirksomhed, som indgår ien koncern, kan undlade at opstille måltal ogudarbejde en politik, jf. stk. 1, hvismodervirksomheden opstiller måltal ogudarbejder en politik for den samledekoncern.Stk. 5.Virksomheder, der i det senesteregnskabsår har beskæftiget færre end 50medarbejdere, kan undlade at udarbejde enpolitik for at øge andelen af detunderrepræsenterede køn på deres øvrigeledelsesniveauer, jf. stk. 1, nr. 2.1.I§ 18 a,indsættes efter stk. 2 som nytstykke:»Stk. 3.For moderselskaber, derudarbejder koncernregnskab, skal beregningeni stk. 2, foretages på koncernniveau.«Stk. 3-5 bliver herefter til stk. 4-6.
§4I lov om finansiel virksomhed, jf.lovbekendtgørelse nr. 705 af 25. juni 2012,som ændret senest ved § 3 i lov nr. 378 af 17.april 2013, foretages følgende ændringer:
§ 79 a.I Dansk Skibskredit A/S, finansiellevirksomhederogfinansielleholdingvirksomheder, som har værdipapireroptaget til handel på et reguleret marked i etEU/EØS-land, eller som har en balancesum på500 mio. kr. eller derover i 2 på hinandenfølgende regnskabsår, skal bestyrelsen1) opstille måltal for andelen af detunderrepræsenterede køn i bestyrelsen og2) udarbejde en politik for at øge andelen afdetunderrepræsenteredekønpåvirksomhedens øvrige ledelsesniveauer, jf.dog stk. 2-4.Stk. 2.For virksomheder omfattet af stk. 1,der udarbejder koncernregnskab, er dettilstrækkeligt, at der opstilles måltal ogudarbejdes en politik, jf. stk. 1, for koncernensom helhed.Stk. 3.Et datterselskab, som indgår i enkoncern, kan undlade at opstille måltal ogudarbejde en politik, jf. stk. 1, hvismoderselskabet opstiller måltal og udarbejderen politik for den samlede koncern.Stk. 4.Virksomheder, der i det senesteregnskabsår har beskæftiget færre end 50medarbejdere, kan undlade at udarbejde enpolitik for at øge andelen af detunderrepræsenterede køn på deres øvrigeledelsesniveauer, jf. stk. 1, nr. 2.Stk. 5.Såfremt en virksomhed både eromfattetaf dennebestemmelse ogbestemmelserneomkønsmæssigsammensætning i det øverste ledelsesorgan iselskabsloven, lov om erhvervsdrivende fondeeller lov om visse erhvervsdrivendevirksomheder, har denne bestemmelseforrang.
1.I§ 79 a, stk. 1,udgår »Dansk SkibskreditA/S,«.2.I§ 79 a, stk. 1, nr. 2,ændres »stk. 2-4« til:»stk. 2-5.«3.I§ 79 aindsættes efter stk. 1 som nytstykke:»Stk.2.For moderselskaber, der udarbejderkoncernregnskab,skalopgørelsenafbalancesummen i stk. 1, foretages påkoncernniveau.«Stk. 2-5 bliver herefter til stk. 3-6.
§5I lov om betalingstjenester og elektroniskepenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 365 af 26.april 2011, som ændret senest ved § 4 i lov nr.378 af 17. april 2013, foretages følgendeændringer:§ 19 a.I betalingsinstitutter, som har1.I§ 19 a, stk. 1, nr. 2,ændres »stk. 2-4« til:værdipapirer optaget til handel på et reguleret »stk. 2-5«.
marked i et EU/EØS-land, eller som har enbalancesum på 500 mio. kr. eller derover i 2på hinanden følgende regnskabsår, skalbestyrelsen1) opstille måltal for andelen af detunderrepræsenterede køn i bestyrelsen og2) udarbejde en politik for at øge andelen afdetunderrepræsenteredekønpåvirksomhedens øvrige ledelsesniveauer, jf.dog stk. 2-4.Stk. 2.For moderselskaber, der udarbejderkoncernregnskab, er det tilstrækkeligt, at deropstilles måltal og udarbejdes en politik, jf.stk. 1, for koncernen som helhed.Stk. 3.Et datterselskab, som indgår i enkoncern, kan undlade at opstille måltal ogudarbejde en politik, jf. stk. 1, hvismoderselskabet opstiller måltal og udarbejderen politik for den samlede koncern.Stk. 4.Virksomheder, der i det senesteregnskabsår har beskæftiget færre end 50medarbejdere, kan undlade at udarbejde enpolitik for at øge andelen af detunderrepræsenterede køn på deres øvrigeledelsesniveauer, jf. stk. 1, nr. 2.Stk. 5.Såfremt et betalingsinstitut både eromfattetaf dennebestemmelse ogbestemmelserneomkønsmæssigsammensætning i det øverste ledelsesorgan iselskabsloven, lov om erhvervsdrivende fondeeller lov om visse erhvervsdrivendevirksomheder, har denne bestemmelseforrang.
2.I§ 19 aindsættes efter stk. 1 som nytstykke:»Stk. 2.For moderselskaber, der udarbejderkoncernregnskab,skalopgørelsenafbalancesummen i stk. 1, foretages påkoncernniveau.«Stk. 2-5 bliver herefter til stk. 3-6.
§6I lov om værdipapirhandel m.v., jf.lovbekendtgørelse nr. 219 af 20. februar 2013,som ændret ved § 8 i lov nr. 1383 af 23.december 2012, foretages følgende ændringer:12 f.I operatører af regulerede markeder,clearingcentraler og værdipapircentraler, jf.§ 7, stk. 1, som har værdipapirer optaget tilhandel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, eller som har en balancesum på 500 mio.kr. eller derover i 2 på hinanden følgenderegnskabsår, skal bestyrelsen1) opstille måltal for andelen af detunderrepræsenterede køn i bestyrelsen og1.I§ 12 f, stk. 1, nr. 2,ændres »stk. 2-4« til:»stk. 2-5«2.I§ 12 findsættes efter stk. 1 som nytstykke:Stk. 2.For moderselskaber, der udarbejderkoncernregnskab,skalopgørelsenafbalancesummen i stk. 1, foretages påkoncernniveau.«
2) udarbejde en politik for at øge andelen af Stk. 2-5 bliver herefter til stk. 3-6.detunderrepræsenteredekønpåvirksomhedens øvrige ledelsesniveauer, jf.dog stk. 2-4.Stk. 2.For moderselskaber, der udarbejderkoncernregnskab, er det tilstrækkeligt, at deropstilles måltal og udarbejdes en politik, jf.stk. 1, for koncernen som helhed.Stk. 3.Et datterselskab, som indgår i enkoncern, kan undlade at opstille måltal ogudarbejde en politik, jf. stk. 1, hvismoderselskabet opstiller måltal og udarbejderen politik for den samlede koncern.Stk. 4.Virksomheder, der i det senesteregnskabsår har beskæftiget færre end 50medarbejdere, kan undlade at udarbejde enpolitik for at øge andelen af detunderrepræsenterede køn på deres øvrigeledelsesniveauer, jf. stk. 1, nr. 2.Stk. 5.Såfremt en virksomhed både eromfattetaf dennebestemmelse ogbestemmelserneomkønsmæssigsammensætning i det øverste ledelsesorgan iselskabsloven, lov om erhvervsdrivende fondeeller lov om visse erhvervsdrivendevirksomheder, har denne bestemmelseforrang.
§7Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. januar2014.
§8Stk. 1.Loven gælder ikke for Færøerne ogGrønland. men kan ved kongelig anordningsættes helt eller delvist i kraft for Grønlandmed de ændringer, som de grønlandskeforhold tilsiger.Stk. 2.Lovens §§ 4-6 kan ved kongeliganordning sættes helt eller delvist i kraft forFærøerne med de ændringer, som de færøskeforhold tilsiger.