Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 23:

Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven, selskabsloven og forskellige andre love. (Årsrapporter på engelsk, regler om den kønsmæssige sammensætning af ledelsen og redegørelse for samfundsansvar).

Af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen).

(Fremsættelse 02.10.2013).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er ordføreren for Venstre, hr. Kim Andersen.

Tak for det. Det, vi nu skal behandle, er et lille forslag fra erhvervs- og vækstministeren. Der er i det forslag bestemt noget godt, og der er også noget mindre godt.

Det tager sigte på, tror jeg nok, at skulle afbureaukratisere, og det er der også ting i forslaget der lever op til. Efter gældende regler skal store virksomheder afgive oplysninger om deres samfundsansvar i årsrapporten. De virksomheder, der er tilsluttet FN's Global Compact og opfylder pligten til at afgive en årlig fremskridtsrapport til FN, kan imidlertid nøjes med det og skal ikke give oplysninger om samfundsansvar i årsrapporten. Men virksomheder, som vælger at følge den internationalt anerkendte standard for ikkefinansiel rapportering, kan derimod ikke undtages. Det er selvfølgelig uhensigtsmæssigt, og det er fornuftigt at få rettet op på det. Vi kan selvfølgelig støtte, at Erhvervsstyrelsen får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler på det her område, også sådan at man får en mere fleksibel adgang til at anerkende relevante internationale standarder for afrapportering om samfundsansvar.

Der er et andet udmærket element i forslaget. Det er faktisk et rigtig, rigtig godt forslag. Det er nemlig et, som ministeren har skrevet af efter Venstres beslutningsforslag fra sidste år, og det drejer sig om, at danske virksomheder skal have mulighed for at kunne aflægge årsrapport udelukkende på engelsk. Det er en reel administrativ lettelse for en række virksomheder – virksomheder, hvor det daglige kommunikationssprog er engelsk, eller som relaterer sig til det engelske marked eller til engelske kunder eller på anden måde kun har engelsk som kommunikationssprog. Det synes vi er godt at ministeren har taget til sig, og det vil vi gerne kvittere for.

Men der er altså også noget mindre godt i det her forslag. Der er også noget, der ikke lever op til intentionen om at afbureaukratisere, tværtimod. Det foreslås nemlig at præcisere, at de nye selskabsretslige regler om den kønsmæssige sammensætning af ledelsen, som blev indført i december sidste år, også skal omfatte modervirksomheder, der ikke selv er store, men som er modervirksomhed for såkaldt store koncerner.

Se, det forslag blev vedtaget før jul sidste år, og vi stemte imod det, fordi vi syntes, det var udtryk for unødigt bureaukrati, og fordi vi i og for sig heller ikke troede på eller var tilhængere af de intentioner, der lå bag. Vi vil gerne have kvinder i virksomhedernes bestyrelser, vi vil også gerne have flere, men det skal foregå på en naturlig måde, og uden at man bruger tvang, og også uden at man påfører virksomhederne unødigt bøvl og bureaukrati, ved at de skal udarbejde politikker og indrapportere herom kontinuerligt. Det skal foregå på den naturlige måde, som det nu sker på, når man rekrutterer til en bestyrelse. Det er et forkert forslag, der blev vedtaget sidste år før jul efter vores opfattelse, og det er med til at give virksomhederne unødigt bureaukrati, og det er jo det modsatte, der er opgaven. Og reglen bliver jo ikke bedre eller mindre bureaukratisk af, at man udvider dens bestemmelsesområdes omfang.

Det her forslag er udtryk for to skridt frem og et tilbage, og det er sådan set en skam. Derfor vil jeg spørge ministeren her i dag, om ministeren er indstillet på at dele forslaget op i to, sådan at der bliver et selvstændigt forslag om det, ministeren er inde på vedrørende præciseringen af de selskabsretlige regler om den kønsmæssige sammensætning af ledelserne i virksomheder, og sådan at de to andre elementer, som er reelle afbureaukratiseringsforslag, står tilbage i det her forslag.

Med de ord kan jeg sige, at vi vil være kritiske over for det her i behandlingen i udvalget, og vi vil senere tage vores endelige stilling, afhængigt af hvad ministeren svarer på mit spørgsmål. Tak.

Hr. Christian Juhl for en kort bemærkning.

Tak. Jeg vil spørge hr. Kim Andersen, om det ikke er god borgerlig skik at tage det sure med det søde – det har jeg hørt så tit, i hvert fald når vi har haft særstandpunkter i forhold til borgerlige synspunkter. Var det ikke en pæn, ordentlig og god liberal tilgang til tilværelsen, hvis man tog det sure med det søde her og sagde: Der er måske noget med de der kvinder, som er rigtigt – skulle vi ikke tage det med? Det er måske ikke lige det, der står i vores partiprogram, men det kunne da godt ske, at det ikke skadede?

Vi er nogle, der tror på, at det gavner.

Ordføreren.

Jo, det er da rigtigt nok, at der er en talemåde, der går på det, som hr. Christian Juhl her er inde på, nemlig at tage det sure med det søde, men det er da vist en talemåde, som hr. Christian Juhl ikke har den store erfaring i at efterleve. Han har vist aldrig taget noget surt.

Jeg synes, man skal sige klart, når der er noget, man ikke går ind for. Det har jeg gjort her, og det har jeg argumenteret for. Det er et princip, som vi stemte imod sidste år, og vi bliver ikke mindre imod det princip, fordi man i det her forslag nu reelt udvider det.

Hr. Christian Juhl.

Tak. Altså, jeg skal lige rette ordføreren. Vi har lige her for nylig taget en meget, meget stor og vigtig beslutning; vi har været med til at acceptere en nedskæring på næsten 2,7 mia. kr., vil jeg erindre om. Det er nedskæringer på militæret, som vi har accepteret. Der synes jeg da nok at vi tager det sure med det søde.

Ordføreren.

Min uforbeholdne undskyldning til Enhedslisten. Jeg skal love for, at man er ved at komme efter det – det er flot.

Tak til Venstres ordfører. Hr. Benny Engelbrecht som socialdemokratisk ordfører.

Tak, formand. Med det lovforslag, som foreligger, beder regeringen og Folketinget – jeg har simpelt hen fået en forkert ordførertale med på talerstolen, det er forfærdeligt. Må jeg have lov, hr. formand, til at gå ned og hente den rigtige?

Ja, værsgo. Jeg er ikke sikker på, at jeg tillægger tid for det. ( Benny Engelbrecht (S) : Det er i orden. Tak!)

Der, hvor jeg kommer fra, siger man, at det, man ikke har i hovedet, må man have i benene. Så det var godt, jeg var ude at løbe en lille halvmaraton i søndags.

Når danske virksomheder er bedst og mest lønsomme, er de innovative, eksporterer, tager samfundsansvar og sikrer ordentlige forhold for deres ansatte, og – måske vigtigst af alt – skaber de arbejdspladser. Derfor vil vi, Socialdemokraterne og regeringen, gerne forme rammevilkårene for danske virksomheder sådan, at de får mest muligt ud af deres potentiale.

Derfor skal danske virksomheder ikke trækkes med unødvendigt bureaukrati. Derfor nedsatte regeringen i 2012 Virksomhedsforum for enklere regler. Det gjorde vi i øvrigt, inden Venstre fremsatte det beslutningsforslag, som hr. Kim Andersen omtalte. Og et af de allerførste forslag, der kom ind til Virksomhedsforum, var dette om årsregnskaber på engelsk, som vi behandler nu.

Det er nemlig sådan, at Virksomhedsforum har foreslået, at det skal være muligt for danske virksomheder at aflægge årsrapport udelukkende på engelsk. Og ligesom regeringen tidligere helt eller delvist har gennemført 85 pct. af de forslag, som Virksomhedsforum har foreslået, ja, så har vi altså besluttet at gennemføre dette forslag.

Forslaget skulle meget gerne gøre det lettere at aflægge årsregnskab for de danske virksomheder, der i dag har omfattende handel med udlandet, eller som er datterselskaber af udenlandske koncerner, hvor koncernsproget er engelsk. Det er nemlig sådan i dag, at årsregnskabsloven stiller krav om, at årsregnskaber udarbejdes på dansk. Men de førnævnte virksomhedstyper bliver ofte afkrævet årsregnskaber på engelsk af deres moderselskaber eller deres udenlandske samarbejdspartnere. Nu gør vi det altså muligt at aflægge rapporten udelukkende på engelsk. Og det er en fin sidegevinst, at det vil være med til at gøre Danmark til et endnu mere attraktivt investeringsland.

Med lovforslaget får vi også lejlighed til at præcisere en mindre uklarhed i de nye selskabsretlige regler om kønsmæssig sammensætning i virksomhedsledelser.

Vi får også ryddet en anden uhensigtsmæssighed af vejen. I dag er det sådan, at store virksomheder kan lade være med at give oplysninger om deres samfundsansvar i deres årsrapport, hvis de er tilknyttet FN's Global Compact og afgiver en årlig fremskridtsrapport direkte til FN. Men virksomheder, som følger denne internationalt anerkendte standard for ikkefinansiel rapportering fastsat af GRI, skal give oplysninger om deres samfundsansvar i deres årsrapport samtidig.

Det er jo naturligvis uhensigtsmæssigt. Det er en ekstra administrativ byrde for virksomhederne. Derfor vil vi gerne anerkende en mere fleksibel adgang til internationale standarder for rapportering om samfundsansvar. Det gør vi ved at foreslå, at virksomhederne får en udvidet mulighed for at anvende internationalt anerkendte rapporteringsformer og -standarder.

Med andre ord letter dette forslag de danske virksomheder for bøvl og regler, så de kan koncentrere sig om det, de er bedst til. Og så får vi samtidig slået et lille slag for en mere alsidig kønsmæssig sammensætning, også i ledelserne for mindre modervirksomheder, og det er jo sådan set ganske nyttigt og også noget, som vi her i Folketinget generelt er ret optaget af.

Det er naturligvis sådan, at Socialdemokraterne støtter forslaget.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Der var rigelig tid til at hente manuskriptet. Hr. Hans Kristian Skibby som ordfører for Dansk Folkeparti.

Det her lovforslag indeholder jo tre forskellige delelementer, og sagt med al respekt er det ikke, fordi der ligefrem er nogen samklang, i hvert fald ikke mellem de to første punkter og det sidste punkt. Det blev også sagt af Venstres ordfører. Det er, som om man har valgt at tage pærer og bananer og så blandet dem med f.eks. flæskekød, for jeg kan ikke se, hvad det med ligeret i den kønsmæssige sammensætning har med de to andre ting at gøre. Så det ville måske være en god idé, hvis ministeren valgte at få specielt det sidste af de tre elementer, lovforslaget her indeholder, sat på og behandlet for sig selv. Men vi prøver at tage dem fra en ende af.

Det første forslag er jo, at internationalt orienterede danske selskaber skal have mulighed for via en beslutning på deres generalforsamling fremover at vælge kun at aflægge deres årsrapporter på engelsk. Dansk Folkeparti synes, at det er et meget velment forslag, og det er måske også et af de forslag, som ikke har den helt store økonomiske effekt, set i forhold til at det jo typisk er store virksomheder, som forbindes med årsrapporter på engelsk. Det er også begrænset, hvad man vil spare, hvis man slipper for at lave en rapport på dansk, og vi synes jo, at det er en uskik, at vores virksomheder i Danmark ikke bruger det danske sprog til at synliggøre, hvad det er for en virksomhed, de driver. Vi synes også, det ville være en uskik, hvis man ikke som minimum kunne forvente at få en årsrapport på dansk, hvis man skulle overveje at blive investor og købe aktier i en virksomhed eller investere i virksomheden i øvrigt. Så det er ikke et forslag, som Dansk Folkeparti kan støtte.

Det andet af de tre forslag er det om flere muligheder for at vælge mellem de internationalt anerkendte rapporteringsformer, og det er et forslag, som vi så til gengæld måske godt kan se en vis fordel i. Hvis det blev fremsat særskilt, ville vi nok også kunne støtte det, hvis erhvervsministeren ville fjerne alle de beskrivelser af, hvordan ministeren skal tilføres øget ministerbeføjelse til at indføre en ny lovtekst ved bekendtgørelser på området. Vi mener, at den ministerbeføjelse bestemt ikke skal gives.

Det sidste er så det, der er flæskekødet, for nu at blive i min terminologi. Og det er jo altså det med at begynde at blande den kønsmæssige sammensætning af ledelsen af danske virksomheder og bestyrelserne i disse sammen med det her lovforslag, som omfatter andre elementer. Vi synes simpelt hen, at det i det hele taget var en rigtig dårlig lov, som regeringen fik gennemført, og som faktisk netop er med til at pålægge en virksomhed nogle byrder, forstået på den måde at man har frataget virksomheden dens selvbestemmelse, og den ikke må have lov til at vælge sin bestyrelse og sin direktion ud fra evner, erfaring og kunnen, men skal tvinges til at besætte stillinger i direktionen osv. ud fra en kønsmæssig betragtning for at sikre en mere ligelig fordeling mellem kønnene. Vi er faktisk ikke af den overbevisning, at kvinder overhovedet har det som noget stort interessepunkt at vide, at grunden til, at de har fået et job eller en bestyrelsespost, er, at de er kvinder, og ikke, at de har erfaring, evner og kunnen til at udfylde den rolle, som ligger i jobbet. Så det kan Dansk Folkeparti bestemt ikke støtte.

Set med de overordnede briller kan vi overhovedet ikke støtte lovforslaget, men hvis det bliver delt op i tre forskellige lovforslag, vil vi ikke afvise, at vi kunne finde frem til en fælles forståelse for netop punkt nummer to om fremover at benytte nogle af de internationalt anerkendte rapporteringsformer. Det skulle være kommentarerne.

Der er en kort bemærkning fra hr. Benny Engelbrecht.

Jeg forstår simpelt hen ikke argumentationen for, at man ikke vil give mulighed for at lave årsregnskaber på engelsk ud fra en forudsætning om, at det ikke kommer til gavn for små og mellemstore virksomheder, og jeg kan forstå på hr. Skibby, at det er det, man går op i.

Jeg kan sige, at jeg da selv har været ansat i en mellemstor virksomhed, som skulle lave årsregnskab på både dansk og engelsk. Det var mig, der havde ansvaret for det, og jeg kan sige, at det var bøvlet – det var rigtig bøvlet – fordi man netop skulle lave det på to sprog, og det skulle være certificerede oversættelser. Så hvad i alverden er det, der gør, at hr. Skibby kan se, at det her ikke skulle være et problem.

I øvrigt finder man, når man læser høringssvarene igennem, som jeg kan forstå at hr. Skibby også går meget op i, ikke nogen steder, hvor der er nogen, der nævner, at det ikke skulle være et problem. Faktisk støtter høringssvarene ubetinget det her forslag.

Ordføreren.

Jo, og høringssvarene er så et supplement til, hvordan vi som lægdommere her i Folketinget tilrettelægger og gennemfører vores politik individuelt i de forskellige politiske partier. Vi lytter til høringssvarene, og jeg vil så også sige, at det er noget, vi gør ret meget i Dansk Folkeparti. Vi lytter faktisk til de høringssvar, vi får.

Men vi er også nødt til at have fokus på, hvad det så er, der konkret står i et lovforslag, og det er altså i vores optik helt forkert at gå ind og vælge, at man i Danmark ikke skal kunne læse en årsrapport på dansk i nogle af vores allerstørste virksomheder i Danmark, som også har en kommerciel interesse uden for de danske grænser. Det er ikke en ret stor omkostning for en stor virksomhed at få lavet en sådan årsrapport, når man nu alligevel har den på det andet sprog. Dansk og engelsk er nogle af de sprog, det er billigst at begive sig ud i i Danmark, så derfor ser jeg det ikke som den helt store revolution, at vi siger nej tak til det her lovforslag.

Hr. Benny Engelbrecht.

Sikke da noget bavl. Altså, mener hr. Hans Kristian Skibby oprigtig talt, at små og mellemstore virksomheder ikke kan eksportere, og dermed ikke kan have en interesse i at forklare i udlandet på et udenlandsk sprog, hvad de går og laver? Det er jo fuldstændig tåbeligt. Vi har netop brug for, at stadig flere små og mellemstore danske virksomheder kommer ud internationalt, og derfor vil der blive stadig større behov for at lave årsregnskaber på engelsk. Jeg går ud fra, at også hr. Hans Kristian Skibby er klar over, at det, som myndighederne først og fremmest er optaget af, når de får en årsrapport, er at kigge tallene igennem. Jeg går ud fra, at tallene vil være identiske, uanset om de er skrevet på dansk eller engelsk.

Jeg kan simpelt hen ikke forstå, hvorfor Dansk Folkeparti på den ene side kan sige, at de er optaget af små og mellemstore virksomheder, og på den anden side i den førte politik – uanset om det handler om patenter, som det gjorde under det tidligere lovforslag, eller om det handler om årsregnskaber på engelsk, som det gør nu – er dybt fjendske over for erhvervslivet. Jeg kan simpelt hen ikke forstå det.

Ordføreren.

Nej, men det er måske også årsagen til, at hr. Benny Engelbrecht har valgt at være socialdemokrat, og jeg så har valgt at være medlem af Dansk Folkeparti. Der er forskel på politiske partier, og jeg vil gerne sige med hensyn til det med at være internationalt orienteret, at det jo netop er den engelske årsrapport, som man stadig væk vil gennemføre, og den danske, man vil vælge fra. Og derfor er det jo med internationalt tilsnit, at man stadig kan bevæge sig ud i det her.

Det, jeg siger, er faktisk, at det med hensyn til danske aktionærer og danske investorer faktisk kan være en fordel at bevare, at man også laver en årsrapport på dansk. Og det er altså med al respekt ikke en ret stor økonomisk udfordring for nogen som helst virksomhed at lave en årsrapport på dansk. Det er et sprog, som de fleste i Danmark faktisk formår at tale.

Hr. Joachim B. Olsen.

Med det her lovforslag bliver det muligt at aflægge årsrapport udelukkende på engelsk. Hvis en virksomhed så ønsker at aflægge en årsrapport på dansk, er der jo ikke noget til hinder for, at den kan den gøre det. Og hvis virksomhederne vurderer, at det er en fordel for dem at gøre det, så vil de formentlig gøre det. Så hvad er begrundelsen for, at vi skal tvinge dem til også at aflægge en på dansk?

Ordføreren.

Jamen det er jo en lovgivning, vi har i dag. Man laver jo årsrapporterne på dansk i dag, og så er det, der i lovforslaget lægges op til, at man kan vælge at lade være med at lave dem dansk. Så siger jeg, at jeg stadig væk tror på, at det er sund fornuft at lave årsrapporter på dansk, forstået på den måde at der også findes danske investorer, som ikke ubetinget synes, det bare er fint, at det hele foregår på engelsk. Derfor er det jo et tilvalg. Men vi synes bare, at den lovgivning, vi har på området nu, faktisk er ganske glimrende, og vi synes, at det er fint, at de danske virksomheder laver deres årsrapporter på dansk i Danmark. Det synes vi sådan set er sund fornuft.

Hr. Joachim B. Olsen.

Jamen jeg er udmærket godt klar over, hvad lovgivningen er i dag, men det her lovforslag åbner jo op for, at det i fremtiden bliver muligt for virksomheder kun at aflægge årsrapporten på engelsk. Det er jo det, vi diskuterer. Hvis en virksomhed vurderer, at det vil være nemmere at tiltrække investorer, hvis der også er en årsrapport på dansk, er ordføreren så ikke af den opfattelse, at så vil man nok også aflægge en årsrapport på dansk? Eller tror ordføreren, at en virksomhed har behov for hjælp herindefra for at vurdere, om det vil være en god idé?

Ordføreren.

Hjælp og hjælp ... Altså, vi har så meget lovgivning i Danmark, og jeg tror såmænd også, at hr. Joachim B. Olsen trods sin reformiver er tilhænger af, at der skal være lovgivning i Danmark, trods alt. Det går jeg da ud fra at partiet trods alt stadig væk mener. Men det, der står i det her lovforslag, er altså, at vi skal muliggøre, at man kan fravælge, at der skal fremvises danske årsrapporter i danske virksomheder. Det er vi bare modstandere af i Dansk Folkeparti. Vi mener sådan set, det er sund fornuft, at man kan få sin årsrapport på dansk. Vi synes også, det burde være sådan i Danmark, at man kan få en årsrapport på dansk. Og så er det altså en utrolig lille administrativ diskussion. Det er ret få midler, der skal til, for at lave og tilvejebringe en rapport i Danmark på dansk. Derfor!

Tak til ordføreren. Så er det hr. Andreas Steenberg som radikal ordfører.

Det væsentligste i den her lovændring er, at danske virksomheder får mulighed for at aflægge deres årsrapport på engelsk. I dag skal den aflægges på dansk, og nu får virksomhederne altså mulighed for at kunne aflægge den på engelsk eller aflægge den på begge sprog, eller på hvor mange sprog de nu har lyst til. Men man behøver ikke at lave en dansk. Det kan man selv vælge som virksomhed.

Regeringen har nedsat det her såkaldte Virksomhedsforum, som er en række organisationer og virksomheder, der kan komme med anbefalinger til, hvordan vi kan lette de administrative byrder. Det synes vi i Radikale Venstre er en rigtig vigtig indsats, fordi der desværre er mange administrative byrder. Et af de forslag, der er kommet, er, at virksomheder, der ikke skal bruge den danske årsrapport til noget, kan blive fri for at lave den og i stedet for kun lave den på engelsk. Vi har jo heldigvis mange store globale virksomheder, som ikke har behov for at lave en dansk årsrapport, og det kan de nu blive fri for. Det synes vi er helt rimeligt, og vi kan kun støtte op om, at vi laver den forenkling.

Så indeholder loven også nogle mindre ændringer af nogle tidligere love, vi har vedtaget omkring samfundsansvar, og at kønsfordelingen i bestyrelser skal ind i årsrapporten. Og de små ændringer kan vi også støtte op om.

Tak til den radikale ordfører. Så er det fru Pernille Vigsø Bagge som SF's ordfører.

I SF synes vi også, det er en god idé at ændre loven, så det bliver muligt for danske virksomheder at aflægge årsrapport udelukkende på engelsk. Det skyldes først og fremmest, at ændringen vil være en administrativ lettelse for de danske virksomheder, der primært laver forretninger med udenlandske firmaer. Det er helt ude i hampen, at virksomheder, som primært laver forretninger med handelspartnere uden for Danmark, i øjeblikket er forpligtet til at udfærdige en årsrapport på dansk. Det eneste, de virksomheder reelt får ud af deres anstrengelser, er dobbeltarbejde og dobbeltudgifter til ingen verdens nytte, så hvorfor ikke ændre reglerne? Det er vi også i SF indstillet på at gøre.

Samtidig forventer vi ikke, at ændringen vil få nævneværdige negative konsekvenser, bl.a. fordi mere og mere kommunikation i flere og flere danske virksomheder i forvejen foregår på engelsk, uden at det har givet anledning til problemer.

Derudover er vi rigtig godt tilfredse med lovforslagets præcisering af reglerne omkring den kønsmæssige sammensætning i ledelsen. Vi synes jo altid, at man i virksomhederne så vel som i samfundet generelt skal stræbe mod ligestilling mellem kønnene.

Sidst, men ikke mindst er vi helt på linje med lovforslaget i spørgsmålet om reglerne for virksomheders oplysninger om samfundsansvar. Vi synes, det skal være muligt at benytte sig af alternative internationalt anerkendte standarder for afrapporteringen, hvis det giver mening for den enkelte virksomhed, uden at virksomhederne pålægges yderligere administrative byrder. På den måde lettes det administrative arbejde for virksomheden, og det synes vi i SF man bør tilstræbe, hvor det er muligt og rimeligt.

Tak til SF's ordfører. Hr. Christian Juhl som Enhedslistens ordfører.

Lovforslaget består af tre elementer. Det første er, at store virksomheder fremover kan vælge at fremlægge årsrapport på engelsk, dvs. at kravet om en dansk version bortfalder. Vi mener, at der er andre hensyn end alene, hvad der er lettest for virksomhederne, når det gælder sproget i årsrapporten. Medarbejdere i en virksomhed eller i det lokalsamfund, som virksomheden er en del af, kan også have gode grunde til at orientere sig i årsrapporten, men kan ikke nødvendigvis forstå kompliceret engelsk. Derfor mener vi, at der skal være krav om, at den danske udgave af en årsrapport foreligger. Den del af forslaget kan vi altså ikke støtte, altså at man skærer den danske model væk.

Til gengæld kan vi godt bakke op om lovforslagets anden del. Det er fint, at moderselskabet til store koncerner også bliver omfattet af kravet om, at der skal opstilles et måltal for andelen af det køn, som er dårligst repræsenteret i bestyrelsen.

Forslagets tredje del, som giver mulighed for, at virksomhederne kan afrapportere om deres samfundsansvar på flere måder end i dag, synes vi også er okay.

Såfremt lovforslaget ved tredje behandling indeholder alle tre elementer, kan vi ikke stemme for forslaget.

Tak til Enhedslistens ordfører. Hr. Joachim B. Olsen som ordfører for Liberal Alliance.

Formålet med L 23 er at lette de administrative byrder for virksomhederne i forbindelse med deres regnskabsaflæggelse. Med lovforslaget bliver det muligt at aflægge årsrapport udelukkende på engelsk. I en global verden, hvor engelsk er det altdominerende globale sprog, er det et fornuftigt og logisk tiltag. Derfor er dette forslag også en del af LA's afbureaukratiseringskatalog. Ønsker regeringen inspiration til yderligere afbureaukratisering, er regeringen velkommen til at gøre brug af dette katalog, som er udarbejdet sammen med de store erhvervsorganisationer.

Dette lovforslag indeholder imidlertid også et andet forslag, som trækker i retning af mere bureaukrati. Med dette lovforslag forpligtes flere virksomheder til at angive måltal for den kønsmæssige sammensætning af deres bestyrelse. Den 1. april 2013 trådte reglerne om den kønsmæssige sammensætning af ledelsen i virksomheder i kraft. Dette var regeringens udvandede version af regeringspartiernes oprindelige ønske om at indføre kvoter i bestyrelser. Som så mange af de andre forslag, regeringspartierne kom med inden valget, ønskede man ikke at gennemføre dette forslag, da man først var kommet ind i ministerbilerne, og tak for det.

I Liberal Alliance er vi noget overrasket over, at man blander spørgsmålet om virksomhedernes mulighed for at aflægge årsrapport udelukkende på engelsk og reglerne for den kønsmæssige sammensætning af bestyrelser sammen, specielt når man sælger det samlede lovforslag som en afbureaukratiseringslov. Vi håber derfor ligesom de øvrige oppositionspartier, at dette lovforslag bliver delt. Og i betragtning af, at ministeren på mange andre områder har udvist en udstrakt grad af villighed til at samarbejde, håber vi, at han er villig til at dele det her lovforslag. Tak.

Tak til ordføreren. Hr. Brian Mikkelsen som konservativ ordfører.

Det er en rigtig god idé, at store selskaber kan aflægge årsberetning udelukkende på engelsk. Det har altid været et konservativt ønske i den globale verden, vi lever i, at man kan afbureaukratisere, at man kan forenkle livet for selskaberne. Så det er en god idé, og det støtter vi.

Den anden del af forslaget handler om at give mulighed for at anvende internationalt anerkendte rapporteringsformer og -standarder. Det synes vi også er en god idé. Det har vi arbejdet med i nogle år. Det vil lette livet for en del virksomheder, så selvfølgelig kan vi også støtte det.

Men ligesom flere andre oppositionspolitikere har været inde på i dag, forstår vi simpelt hen slet ikke sammenblandingen med mænd og kvinder i det her forslag. Vi vil gerne have flest muligt kvinder ude i virksomhederne – på alle poster. Det vil være til gavn for alle uden undtagelse. Men den rigide måde, som man har gjort det på fra regeringens side, kan vi ikke støtte, og derfor kan vi heller ikke støtte, at det er en del af L 23, og vil opfordre til, at man deler forslaget op i to. Så de to dele, vi kan støtte, vil vi gerne stemme for, men vi kan ikke stemme for den del, som handler om den kønsmæssige sammensætning af ledelser.

Tak til den konservative ordfører. Erhvervs- og vækstministeren.

Tak for en overvældende tilslutning til store dele af forslaget. Jeg kan konstatere, at deler man det op i tre som foreslået af eksempelvis Dansk Folkeparti, så ser det lovende ud, det kan vedtages. Det er bare ikke af de samme, lader det til. Men jeg vil nu prøve at se, om jeg ikke kunne berolige nogle af ordførerne lidt.

Jeg kan forstå på Venstre og Konservative og Liberal Alliance, at man er meget ked af den del, der handler om den kønsmæssige sammensætning af ledelsen og de ændringer, vi foreslår. Som jeg er orienteret, er det en sag, som blev afgjort tidligere på året, da man vedtog, at der pr. 1. april 2013 skulle gælde nye regler på dette område. Det, der så er sket, er, at efter den her lovs ikrafttræden, er reglerne blevet formuleret, så det ikke er helt klart for små og mellemstore modervirksomheder, der laver koncernregnskab for en stor koncern, om de vil være omfattet af reglerne om den kønsmæssige sammensætning eller ej. Det er derfor, det er nødvendigt at lave en præcisering af lovforslaget.

Ændringen indebærer ikke, at flere virksomheder end tidligere omfattes af reglerne om den kønsmæssige sammensætning af ledelsen. Så det skulle gerne være en teknisk justering af et tidligere forslag for at fremme det forslags egentlige intention og ikke et spørgsmål om, at man lige pludselig begynder at udvide, hvem det er, der er omfattet af det. Det er taget med, fordi man tænkte, at det jo kunne være, at den store idépolitiske kamp var blevet afgjort ved den tidligere drøftelse, da det oprindelige forslag blev vedtaget, og man håbede således, at det måske ville blive taget med, når der alligevel skulle laves lovgivning i den her forbindelse. Så det er baggrunden for det. Det siger jeg bare, for at det på en eller anden måde kunne berolige de pågældende ordførere med, at der altså ikke er tale om en helt ny lovgivning her, men kun en præcisering. Men jeg vil gerne drøfte med ordførererne og udvalget efterfølgende, hvor alvorligt det her måtte være.

Til gengæld står det selvfølgelig klart, at hvad angår Dansk Folkeparti og Enhedslisten, vil man ikke give den valgmulighed til virksomhederne, at de selv kan bestemme, hvilket sprog de vil aflægge deres årsregnskab på. Det synes jeg nu er ærgerligt, for som nogle ordførere også har nævnt, er det igen med baggrund i, at Virksomhedsforum har givet os de her gode råd, så vi hele tiden prøver at komme med forslag, der kan fremme, at vi afbureaukratiserer i erhvervslivet. Så jeg synes, det er ærgerligt, at man ikke vil tilslutte sig det, men jeg noterer det selvfølgelig.

Tak til ministeren. Der er ikke flere? Jo, der kom hr. Christian Juhl lige drønende ind for en kort bemærkning.

Tak for det, og undskyld den langsommelige optræden.

Jeg vil høre arbejderpartiets store minister, om det ikke er en god idé, at medarbejdere har en chance. Der findes dog en ikke uanselig gruppe af ufaglærte tillidsrepræsentanter, som kan have en væsentlig interesse i at kunne forstå bemærkningerne til årsregnskabet m.m. Der findes også folk i lokalsamfundet omkring større industrivirksomheder, som er dominerende i lokalområdet, og disse folk kan have en meget, meget stor og væsentlig interesse i at vide, hvad der står i årsregnskabet, og hvilke overvejelser virksomheden gør sig om den nærmeste fremtid. Så på den måde mener jeg, at man stjæler demokratiske muligheder fra folk, der ikke kan lære engelsk, eller ikke har lært engelsk, i det her forslag og dermed er med til at afmontere dele af det demokrati, vi sammen har sloges om i arbejderbevægelsen. Er det ikke et problem, som man er nødt til at tage alvorligt og gøre mere ved end bare at sige, at det er ærgerligt?

Ministeren.

Nu er det sådan, at i den del arbejderbevægelsen, som jeg kommer fra, er det de færreste aftener, vi har brugt på at sidde og studere årsregnskaber, vil jeg godt understrege. Til gengæld vil jeg sige, at når har vi har haft mulighed for at lave politik eller på anden vis har skullet diskutere forhold, som vedrører virksomheder, så har vi fremskaffet dokumentationen på anden vis, medmindre det har drejet sig om tallene. Og jeg kan sige, at tallene har vi ikke tænkt os at oversætte til engelsk. Det vil blive det samme, som i øjeblikket findes på tryk.

Så vil jeg sige det sådan, at hvis der på danske virksomheder er problemer, kommer de typisk op i samarbejdsudvalg eller bestyrelser, hvor vi har sikret at lønmodtagerrepræsentanter kan sidde. Det vil sige, at der har man jo også mulighed for at orientere sig på dansk og få sine informationer på dansk, så det her er altså et meget praktisk redskab til hovedsagelig investorer og andre, og det er et redskab, som gør, at vi kan lette de administrative byrder for virksomhederne. At gøre det til et problem for demokratiet og virksomhedernes medarbejderrepræsentanter og arbejderbevægelsen holder ingen steder.

Hr. Christian Juhl.

Egentlig håber jeg, at det er overflødigt at minde ministeren om det, men rent faktisk har vi i fagbevægelsen opbygget to 1-ugeskurser for tillidsrepræsentanter og medarbejdervalgte repræsentanter i bestyrelser for at kunne forstå regnskaber og for at tage det vigtige politiske skridt, det er at følge med i et årsregnskab for at være på forkant med f.eks. kommende fyringer eller kommende nyansættelser, ændringer i strategien osv. osv. netop for på den måde at øve indflydelse på virksomheden. Derfor synes jeg ikke, det kan nedgøres til, at tallene ikke oversættes til engelsk. Der er reelle politiske problemer i det her spørgsmål.

Ministeren.

Jeg er ganske enkelt ikke enig i, at rapporteringen i et årsregnskab med de standarder og procedurer, som det indebærer, og den information til markedet, som det indeholder, er afgørende for, om man bliver en god tillidsrepræsentant, og om man kan udøve sin indflydelse. Det mener jeg faktisk ikke. Jeg kan se, at tallene kan give masser af mening, med hensyn til hvordan virksomhedens udvikling har været, når man skal sidde og forhandle løn eller andet. Man kan diskutere det, hvad angår virksomhedens generelle strategi, men der er det også fuldt ud muligt, uanset hvilket land folk befinder sig, også via de ordninger, vi har lavet om medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen og andet, at orientere sig fint på sit eget sprog. Det her vil ikke være noget, der vil forhindre nogen tillidsrepræsentanter i at kunne fuldføre deres virke.

Så er der vist ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet.

Tak til ministeren.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Måtte jeg efter at have lyttet til debatten under dette punkt bare give ordførerne den oplysning, at vi i Præsidiet faktisk har haft en ret grundig drøftelse af den øgede anvendelse at deling af lovforslag. Jeg skal ikke forholde mig til de konkrete ønsker her, men vi har det problem, at vi er meget bange for, at hvis den tendens, der har været den seneste tid med at dele lovforslag under behandlingen hernede i Folketingssalen, fortsætter, så sker der simpelt hen fejl i lovgivningen i et omfang, som kan være bekymrende.

Så derfor har vi en drøftelse til gode med både udvalgsmedlemmer og ministre, for det er både et spørgsmål om, hvor mange ting ministrene putter ind i et lovforslag, og det er også et spørgsmål om, hvor vigtigt det egentlig er at få delt nogle lovforslag af hensyn til stemmeafgivningen i forhold til den risiko, der er, for at man får lavet fejl under lovgivningen – fejl, der skal rettes efterfølgende. Det er der faktisk eksempler på. Jeg nævner det bare.