L 22 - 2013-14 - Bilag 3: Henvendelse af 21/11-13, fra DI ITEK, It-Branchen, DI og Dansk Erhverv

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14
L 22 Bilag 3
Offentligt

T-Branchen

••Folketinget

ooITEK

DANSK

ERHVERV

OODansk Industri

Erhvervs-, Vaekst- og Eksportudvalget1240 K0benhavn K.

Kopi til Folketingets EuropaudvalgK0benhavn/ den 21. november 2013

L22 - Notits om patenter og softwareudvikling

Folketingets f0rstebehandling af L 22 bar bl.a. i tilknytning til softwareudvikling praeg af flere misfor-staelser om, hvordan patentsystemet fungerer, hvad patentreformen indebaerer og betydningen afdansk tilslutning.Da forstaelsen af disse sp0rgsmal synes at have vaesentlig betydning for den videre behandling af lov-forslaget; vil Dl ITEK og IT-Branchen, der repraesenterer it- og teknologivirksomheder i Danmark, ger-

ne bidrage til at denne debat kommer til at forega pa et oplyst og faktuelt grundlag.Indledningsvist skal det fastslas, at Dl ITEK og IT-Branchen st0tter dansk deltagelse i patentreformenstraks fra dens ikrafttraedelse. Vi mener, at patentreformen er et vigtigt skridt for at fremme vaekstog innovation. Vi finder det isaer positivt, at:• Forbuddet i Europa mod patentering af software opretholdes uaendret,• Der rokkes ikke ved patentsystemets grundlaeggende funktion, som er at fremme innovation ogudvikling samtidig tried, at der er fuld transparens om de teknologiske fremskridt.• Ingen eksisterende europaeiske patenter kan omdannes til enhedspatenter.• Den faelles europaeiske patentdomstol vil forbedre virksomhedernes retsstilling og forbedre rets-sikkerheden i Europa pa patentomradet.• Uanset om Danmark tilslutter sig patentreformens muligheder kan danske virksomheder blivepart i sagerforan patentdomstolen.

I det vedhaeftede bilag har vi adresseret nogle af de konkrete temaer med tilknytning til patenteringog softwareudvikling, som er bragt frem under debatten i Folketingssalen og i medierne. Jan Simon-sen, der er European Patent Attorney og partner i patentagentvirksomheden Inspicos, kommentererpa konkrete aspekter af disse temaer.

Vi haber med dette bidrag at kunne fremme udvalgets behandling af lovforslaget og stiller os natur-

ligvis gerne til radighed for en videre dr0ftelse i udvalget.

Med venlig hilsen

rom Togsverd

Morten BangsgaardAdministrerende direkt0rIT-Brancher

Branchediiekt0r

Dl ITEK

Lars Hblm NielsenChefkonsulentErhvervsjtiricfisk ff :hefDansk Erhverv

BilagFakta om patenter og softwareudviklingI Patentsvstemets funktionPatentsystemets funktion er at skabe incitamenter til at opfinde og udvikle nye processer og produk-ter og samtidig skabe abenhed og indsigt i teknologiske fremskridt. Patenthavers gevinst bestar ienerettigheden til i en tidsbegraenset periode at udelukke andre fra uden videre at kunne udnytteden frembragte opfindelse. For alle andre giver offentligg0relsen af patentans0gninger og udstedtepatenter fuld transparens om de nyeste opfindelser og deres funktion.Et patent er territorialt afgraenset og har kun gyldighed i lande, hvor det er udstedt eiler valideret.Patentet kan overdrages ligesom der kan udstedes licenser mv.; som giver andre mulighed for at an-vende opfindelsen. Selvom et patent ikke er valideret i alle lande forhindrer det andre i at kunne op-na patent pa den samme opfindelse andre steder.II Patentudstedelse i Europa og DanmarkDet europaeiske patentsamarbejde blev formaliseret med undertegnelsen af den europaeiske patent-

konvention (EPK) fra 1973. Samarbejdet er mellemstatsligt og har i dag tilslutning fra 38 europaeiskelande. Danmark ratificerede EPK i 1989 og tilsluttede sig fra 1990.Den europaeiske patentmyndighed (EPO) behandler ans0gninger og udsteder europaeiske patenter.Retsgrundlaget for patentudstedelse er EPKs bestemmelser og de procedures som er fastlagt afEPOs politiske organ, hvor alle 38 medlemslande deltager og hvor formandskabet p.t. varetages afPatent- og Varemaerkestyrelsens direkt0r.Udstedelsen af europaeiske patenter sker saledes i mellemstatslig regi pa grundlag af en mellemstats-lig traktat og procedures som er mellemstatsligt vedtaget.Patenthaver kan efterf0lgende fa valideret et udstedt europaeisk patent i de EPK-medlemslande, hvorman 0nsker beskyttelsen skal gaelde. Oftest udvaelges de konkrete lande efter patenthavers marke-der og tilstedevaerelsen af eventuelle konkurrenter. Valideringen kraever i hvert land im0dekommel-se af administrative krav, sasom oversaettelse og gebyrbetalinger samt radgiverbistand. Nar et patenter valideret betragtes det som et nationalt patent i hvert af de pagaeldende lande og man skal arligtbetale fornyelsesgebyrer for at holde det i live.Validering af europaeiske patenter i Danmark sker hos Patent- og Varemaerkestyrelsen (PVS). Det erogsa muligt hos PVS at ans0ge om et nationalt dansk patent. Savel dansk validering af europaeiskepatenter som sagsbehandling og udstedelse af danske nationale patenter foretages pa grundlag afpatentloven.III Patenterbarhedsvurdering - hvad kan patenteres og hvad kan ikke patenteres?For at der kan opnas patent pa en opfindelse skal visse krav opfyldes. Opfindelsen skal vaere ny i for-

hold til hvad der allerede er kendt, kunne anvendes industrielt og have opfindelsesh0jde (adskille sigvaesentligt fra kendt viden pa omradet).

EPK har i vidt omfang medf0rt en ensretning af de europaeiske landes patentlovgivning og kriteriernefor hvornar en opfindelse er patenterbar. Samtidig har medlemslandenes patentmyndigheder langt

hen ad vejen ladet sig inspirere af EPOs fortolkning og lagt sig opad EPOs praksis. Effekten er, at der ih0j grad er europaeisk overensstemmelse nar det kommer til myndighedernes vurdering af hvad derkan patenteres og hvad der ikke kan patenteres, hvilket grundlaeggende betragtes som en fordel forpatentsystemets brugere.IV IndsigelsesprocedurenDet er efter EPKs regler muligt for enhver person at udtale sig om en opfindelses patenterbarhed un-dervejs i EPOs behandling af ans0gningen. Dette kan ske ved ganske enkelt at rette henvendelse tilEPO.Ligeledes er det muligt over for EPO at nedlaegge indsigelse mod et udstedt patent. Afg0relsen i enindsigelsessag kan efterf0lgende indbringes for Board of Appeal, der er et ankenaevn bestaende afjuridiske og tekniske eksperter, som er uafhaengige af EPOs organer og kun er bundet af EPK.

EPO afgjorde 2234 indsigelser i 2011 og 2021 indsigelser i 2012. Afg0relserne fordeler sig nogenlundeligeligt mellem 1) opretholdelse af patentet som originalt udstedt, 2) opretholdelse af patentet i ind-snaevret form og 3) afslag af patentet.V Softwareimplementering og patentbeskvttelseBade i EPK og den danske patentlov er der forbud mod udstedelse af patenter, som alene omhandlersoftware eller computerprogrammer.I EPK findes den konkrete bestemmelse i artikel 52, som i stk. 2(c) negativt afgraenser hvad der ikkeanses for patenterbare opfindelser: "Som opfindelser [...] anses iseer ikke: [...] dotomatprogrommer".I patentloven findes den tilsvarende konkrete bestemmelse i § 1, stk. 2, nr. 3: "Som opfindelse onsesisaer ikke, hvad der alene udg0r [...] programmer for datomaskiner".Bestemmelsen i EPK har vaeret en integreret del af traktaten siden den blev oprindeligt vedtaget i1973. Den danske praecisering af, at software ikke kan patenteres, blev indf0rt i patentloven i 1978,

dvs. mere end ti ar f0r Danmark i 1989 ratificerede EPK og dermed banede vej for tilslutning til deteuropaeiske patentsamarbejde fra 1990.Patentlovgivningen i Europa adskiller sig markant fra patentlovgivningen i USA nar det konkret gael-der hvad der kan patenteres. Kriterierne for patenterbarhed er generelt mere liberate i USA, hvilketogsa betyder, at man i Europa anvender vaesentligt snaevrere kriterier for patentering af opfindelser,hvori der indgar software.Jan Simonsen, der er European Patent Attorney og partner i Inspicos forklarer den europaeiske til-

gang pa f0lgende made:"Software eller computerprogrammer betragtes ikke som opfindelser, fordi software i sig selv ikke erteknisk. Software, som kan ligestilles med en vilkarlig tekst, er et saet instruktioner (fx en algoritme)rettet mod en processor i en computer, som processoren kan laese og eksekvere. Instruktionerne el�ler programmet er imidlertid ikke teknologisk frembragt og derfor isoleret set ikke en opfindelse, deri sig selv kan patenteres.

Det stiller sig imidlertid anderledes med opfindelser, som indeholder noget ud over den rene soft�ware. Sadanne opfindelser, hvor software kan udg0re en st0rre eller mindre del, kaldes computer-implementerede opfindelser.Nar en patentmyndighed skal vurdere patenterbarheden af en patentans0gning vil det forhold, atsoftware indgar som en del af opfindelsen, ikke i sig selv vaere tilstraekkeligt grundlag for at afsla pa-tentudstedelse.I tilfaelde hvor softwaren medvirker til at opna opfindelsens tekniske effekt kan patentet udstedes paselve den frembragte Msning. I forbindelse med computer-implementerede opfindelser vurderes op-findelsen som et hele (inkl. software), nar man ser pa, om opfindelsen erteknisk.Det skal bemaerkes, at den funktion, en generel processor med specifikt software har, ligeledes kanopnas uden brug af software, fx ved brug af special-designet elektronik og maske endda ren mekanik(eksempel: et ur). Det giver ikke mening at afvise udstedelsen af et patent pa sadanne funktioner,bare fordi de bedst eller heist opnas igennem anvendelse af en generel processor og egnet software.Konkret vil patentkravene i sadanne ans0gninger vaere formuleret sadan, at patentkravene beskriver,hvordan opfindelsen virker eller de fysiske elementer, den udg0res af. Dermed vil det udstedte pa�tent beskytte denne beskrevne funktion eller udformning. Det er klart, at denne funktion ikke alenekan opnas ved software. Der kraeves fysiske elementer for at opna en funktion, og dermed bliver op�findelsen teknisk.Derimod vil man aldrig se, at patentkravet kun omhandler selve softwaren da det i sig selv vil vaerenok til at udelukke muligheden for at opna patentbeskyttelse."Selve softwaren/computerprogrammet betragtes i IP-retlig forstand som en ophavsrettighed, som erbeskyttet i henhold til ophavsretslovgivningen. Det skal ses i sammenhaeng med, at software ikke i sigselv betragtes som en teknisk opfindelse, men snarere som en intellektuel frembringelse pa linje medfx litteratur og musik.Det star samtidig klart, at lovgivers hensigt er, at software ligesom tekniske opfindelser skal kunnebeskyttes IP-retligt. Nar software beskyttes som en frembringelse efter ophavsretslovgivningen og encomputer-implementeret opfindelse kan beskyttes i henhold til patentretten, er det udtryk for, atlovgiver har fastlagt snitfladerne pa en made som sikrer, at begge dele kan nyde netop den retteform for IP-retlig beskyttelse, der svarer til frembringelsens karakteristika.Denne snitflade og komplementaritet genfindes i den sakaldte TRIPS-konvention (Trade RelatedAspects of Intellectual Property Rights), der er en international konvention under WTO som Danmarkratificerede i 1995. TRIPS specificerer i artikel 27, at: "(...) patents shall be available for any inven�tions, whether products or processes, in all fields of technology (...)". TRIPS naevner i artikel 10 soft�ware, men at det er en type produkt, der kan beskyttes under copyright-lovgivningen.If0lge Jan Simonsen kan den europaeiske tilgang illustreres med udgangspunkt i nogle af de konkretecomputer-implementerede opfindelser, som EPO har udstedt patenter pa:

"EPO har til brug for patenterbarhedsvurderingen af ans0gninger vedr0rende computer-implementerede opfindelser udarbejdet nogle tests, der skal vaere opfyldt for at opfindelsen vurde-res at have en yderligere teknisk effekt ud over den effekt al software har (nar det k0res pa fx en pro�cessor). Dermed har man pa dette omrade skaerpet kravene for patentudstedelse sammenlignet medfx mekaniske opfindelser.De patenter, der kort gennemgas nedenfor er udstedt pa grundlag af de skaerpede krav:EP689133 -"Fanebladspatentet"

Ans0gningen er indleveret til EPO den 2. juni 1995 og er blevet godkendt af EPO den 28. juni 2001.F0lgende lande er designeret i ans0gningen: Tyskland, Frankrig, UK, Italien og Sverige. F0lgende lan-de er patentet valideret i: Tyskland, Frankrig, UK og Italien (sidstnaevnte er p.t. ubekraeftet pga.manglende oplysninger fra Italien). Patentet blev aldrig valideret i Sverige. Patentet er stadig i kraft i:Tyskland, Frankrig og UK.Det fremgar af patentets indledning, at teknologien angar det at have flere saet af informationer,man ofte skal bruge, sasom forskellige menuvinduer i fx et tegneprogram. Tidligere havde man dissevinduer liggende pa sit skrivebord sammen med selve tegneprogramsvinduet, og menuerne kunneflyttes rundt individuelt. De fyldte dog sammenlagt en del areal pa skrivebordet.Opfindelsen angar overordnet det at samle disse saet af informationer i et vindue, hvor hvert saet afinformationer repraesenteres ved et faneblad, og hvor aktivering af et faneblad bringer det tilh0ren-de saet af informationer frem i vinduet. Kun et saet af informationer vises i vinduet.Patentet angar specifikt det at:• indf0re et nyt saet af informationer i dette vindue, der allerede repraesenterer et antal saet afinformationer med tilh0rende faneblade, hvor det nye saet af informationer derefter repraesen�teres ogsa med et faneblad og• fjerne eller frig0re et saet af informationer fra et vindue med flere saet af informationer, hvor detfrigjorte saet af informationer bagefter vises pa et andet sted pa skaermen.I modsaetning til hvad der indimellem haevdes, angar patentet derfor ikke faneblade i sig selv. Detangar en fremgangsmade, hvor et saet af informationer kan indf0res i eller fjernes fra et eksisterendevindue med faneblade. Patentet hindrer derfor heller ikke nogen i at anvende faneblade pa fx deres

hjemmesiderEP0784279 - "lndk0bskurvspatentet"

Ans0gningen er indleveret til EPO den 24. december 1996 og er blevet godkendt af EPO den 17. juni1998. F0lgende lande er designeret i ans0gningen: Tyskland, Frankrig, UK, Holland og Sverige. Paten�

tet blev valideret alle disse lande men er i 2005/2006 faldet ved manglende betaling af fornyelsesaf-gifter og har siden da ikke haft effekt i Europa.Det fremgar af patentets indledning, at denne teknologi ikke bare angar det at have en indk0bskurv iforbindelse med internethandel. Indk0bskurve var allerede kendt pa ans0gningens indleveringsdato,hvilket i sig selv ville vaere tilstraekkeligt til at afvise en ans0gning, hvis den omhandlede alle fomer forindk0bskurve. For eksempel abnede Amazon.com deres internetbutik aret f0r.

Opfinderne havde imidlertid identificeret et problem ved de eksisterende indk0bskurve/ da disse varplaceret pa butiks-indehaverens server. For at kunne verificere hvilken indk0bskurv; der h0rte tilhvilken bruger, skulle brugeren logge ind med ID og password. Ikke alle browsere medsendte infor�mation, man kunne identificere brugeren ud fra. Dette var naturligvis en gene for brugeren. Derud-over havde butiks-indehaveren en lang raekke indk0bskurve/ som skulle slettes hvis ikke brugerne

selv t0mte/slettede indholdet.Opfindelsen gik derfor ud pa at placere indk0bskurvene lokalt pa kundens computer og sende dem tilserveren sammen med information om det produkt, der skulle placeres i indk0bskurven. Dermed be-h0ver brugeren ikke laengere identificere sig selv, og butiks-indehaveren har ikke laengere et antal

indk0bskurve/ han skal tage stilling til.Patentet angar specifikt det, at en kundes computer anmoder butiksindehaverens server om en bu-tiks-hjemmeside (man logger pa butikkens hjemmeside), og at serveren vender tilbage med de 0n-skede informationer, som vises pa brugerens computer som en internetbutiks hjemmeside. Hereftermodtager serveren en anmodning fra brugerens computer om et produkt, brugeren har valgt (ogsom skal i indk0bskurven) sammen med kundens nuvaerende indk0bskurv. Serveren opdaterer ind-k0bskurven og returnerer den til kunden, der nu kan shoppe videre.Patentets kerne er dermed det, at indk0bskurven sendes til serveren med information om endnu etprodukt, som skal tilf0jes, at serveren tilf0jer det og derefter returnerer det til kundens computer,der gemmer den.Patentet daekker derfor pa ingen made al internethandel ligesom det hverken forhindrer internet-handlende at benytte indk0bskurve placeret pa serveren eller at indk0bskurven ligger pa kundensterminal og aldrig opdateres pa serveren.Hvis man imidlertid 0nsker at tilbyde sine kunder en indk0bskurv med de fordele, opfindelsen giver,kraevede det indtil 2005/2006 patenthavers accept. Dette er i overensstemmelse med indbegrebet afpatentering: Der udvikles en ny og fordelagtig opfindelse, som offentligg0res sa andre kan laere afden, mens opfinderen far en tidsbegraenset eneret.Foruden de naevnte eksempler ses der ogsa patenter pa metoder til fremstilling af forskellige produk-ter og fx analysemetoder, hvor en substans analyseres, og hvor en del af analysen foregar i en com�puter."

VI Patentreformens betvdning for patentudstedelseMed patentreformen aendres der hverken pa retsgrundlaget eller proceduren for udstedelse af pa�tenter i Europa. Tilsvarende aendres der ikke pa indsigelsesmulighederne og -proceduren hos EPO.Forordningen om europaeiske patenter med enhedseffekt regulerer alene tidspunktet efter EPO'smeddelelse af, at der kan udstedes europaeisk patent. Patenthaver far fri mulighed for at anvende etenklere og mere omkostningseffektivt alternativ til den gaengse fremgangsmade, hvor patentet vali-deres i et eller flere af EPK-medlemslandene.Det skal i den henseende naevnes, at de officielle gebyrer endnu ikke er fastlagt.

En eventuel beslutning om at tildele det udstedte patent enhedseffekt betyder, at patentbeskyttel-

sen far umiddelbar gyldighed i alle de deltagende lande uden brug af yderligere ressourcer til im0de-kommelse af nationale krav, oversaettelse, gebyrbetalinger og radgivning. Det vil isaer vaere til fordelfor virksomheder med begraensede administrative og 0konomiske ressourcer samt virksomheder,som har behov for bred geografisk patentbeskyttelse i det indre marked.Et 'enhedspatent' vil saledes vaere udstedt pa praecis samme retsgrundlag og efter samme procedu-rer som hidtidige og 0vrige europaeiske patenter.Det vil ikke vaere muligt at konvertere allerede udstedte europaeiske patenter til 'enhedspatenter' forderigennem at udbrede det oprindelige beskyttelsesomrade til at daekke lande, som man oprindeligtikke havde valideret patentet i.VIII Den faelles patentdomstolDomstolen etableres pa mellemstatsligt grundlag efter 0nske fra europaeisk erhvervsliv, som 0nskeret alternativ til det nuvaerende fragmenterede handhaevelsessystem, der opleves som dyrt, ressour-cekraevende og ineffektivt med et samtidigt lavt retssikkerhedsniveau. Isaer for mindre og mellemsto-re virksomheder betyder det, at man ofte undlader at handhaeve sine rettigheder nar de kraenkeseller, at man pa forhand frasiger sig muligheden for at tage patentbeskyttelse i lande, hvor der er rin-ge tillid til det nationale domstolssystem pa patentomradet.Med den faelles patentdomstol kan tvister om fx kraenkelse og gyldighed af et patent fremover afg0-res i en proces med direkte virkning pa en gang i alle de lande, som deltager. Domstolen etableressom en specialiseret to-instans domstol. Alle sager f0res foran multinational sammensatte dom-merpaneler med dommere, som har erfaring og ekspertise inden for patentomradet og i forvejenfungerer som dommere i de deltagende lande.

Efter dansk forbillede skal der i sager om gyldigheden af et patent ogsa deltage teknisk sagkyndigedommere i dommerpanelet, som udpeges alt efter hvilket teknisk fagomrade den pagaeldende sagvedr0rer. I appelinstansen deltager altid bade juridiske og teknisk sagkyndige dommere uanset hvadsagen drejer sig om.Uanset ved hvilken afdeling en sag f0res skal det ske efter et faelles saet procesregler, som p.t. er un�der udarbejdelse og tilpasses konkret behandling af patentsager. Alle domstolens afg0relser traeffespa det samme retskildegrundlag og afg0res i trad med domstolens egen udviklede retspraksis.For virksomhederne betyder det, at man ikke laengere beh0ver at skulle f0re parallelle retssager omsamme patenttvist mod samme modpart foran de enkelte landes domstole med nationalt udpegededommere, hvor sagerne f0res efter landets egne retsplejeregler. Nar sadanne sager afg0res sker det ihenhold til de enkelte landes nationalt udviklede retspraksis, som ofte er indbyrdes divergerende.Det betyder bl.a. at der er udviklet forskellige principper for bevisf0relse og forskellige kriterier forstatuering af kraenkelse ligesom udfaldet af gyldighedssager medf0rer, at patenter med rod i sammeeuropaeiske patent opretholdes i nogle lande og tilsidesaettes i andre og at samme europaeiske pa�tent i visse lande anses for at vaere kraenket og i andre lande ikke.

Alt i alt ser danske virksomheder frem til, at der med den faelles patentdomstol kommer en betydeligforbedring af deres retsstilling og retssikkerhed pa patentomradet. Overgangsordninger og mulighe-der for 'opt out' g0r det i 0vrigt muligt fortsat at benytte de nationale domstole i en lang arraekkefremover.

Den faelles patentdomstol skal pa sigt udelukkende finansieres ved retsafgifter betalt af sagens par-ter. I en overgangsperiode yder de deltagende lande supplerende bidrag. St0rrelsen af disse afgifterer endnu ikke fastlagt.IX Ugvldigg0relse af patenter ved den faelles patentdomstolDet faelles patentdomstolssystem far enekompetence til at afg0re s0gsmal om gyldigheden af 'en-hedspatenter'. Dermed kan man i en samlet proces fa afgjort om et udstedt 'enhedspatent' kan op-retholdes, ma aendres eller belt ugyldigg0res. Afg0res det, at patentet ma aendres eller er ugyldigt vildet gaelde direkte i alle lande, som er tilsluttet.Ligeledes far den faelles patentdomstol i udgangspunktet enekompetence til at afg0re s0gsmal omgyldigheden af 0vrige europaeiske patenter, men her naturligvis kun for de lande, hvori det er valide-ret. Dette kan kun undgas ved, at patentindehaver benytter 'opt out'-muligheden og dermed fravael-ger at lade sit patent vaere omfattet af den faelles domstols kompetence, hvorefter de nationaledomstole igen bliver vaerneting. 'Opt out'-muligheden kan aktiveres inden for forel0bigt syv ar ogindebaerer, at kompetencen forbliver hos de nationale domstole i hele det pagaeldende patents leve-tid. Patenthaver kan til enhver tid traekke en 'opt out' tilbage, hvormed patentet falder under denfaelles patentdomstols kompetence.Bortset fra tilfaelde hvor patenthaver har benyttet 'opt out'-muligheden, kan en sags0ger i en over�gangsperiode pa foreMbigt syv ar frit vaelge mellem at anlaegge s0gsmal om ugyldighed af et europae-isk patent ved den faelles patentdomstol eller en eller flere nationale domstole.Til forskel gaelder en national domstols afg0relse om opretholdelse, aendring eller ugyldighed af etpatent alene i det pagaeldende land.X Fremf0rte pastandeDet har bl.a. vaeret fremf0rt i debatten, at der eksisterer op imod 40.-50.000 sakaldte "softwarepa-tenter", som skulle vaere udstedt af EPO.

Hertil kan bemaerkes f0lgende:• I patentlovens forstand ville et "softwarepatent" vaere et patent, hvis patentkrav er rettet modselve softwaren. Sa vidt vides har EPO ikke udstedt et eneste patent, som har patentkrav rettetudelukkende pa software.• Derimod har EPO udstedt mange patenter pa computer-implementerede opfindelser- altsa op-findelser, som i st0rre eller mindre omfang kan vaere implementeret som eller styret af softwaremen som har en teknisk effekt ud over den, al software har pa en processor.Det har ogsa vaeret fremf0rt, at eksisterende europaeiske patenter, som ikke er validerede i Danmarki dag vil kunne opna gyldighed i Danmark enten ved at blive konverteret til 'enhedspatenter' eller paanden made i kraft af den faelles patentdomstols afg0relser.

Hertil kan bemaerkes f0lgende:• Hverken forordningen om enhedseffekt eller EPK tillader en sadan konvertering.• Den faelles patentdomstols afg0relser vil alene gaelde i de deltagende lande, hvor det pagaelden-

de patent har gyldighed.Yderligere er det frennf0rt/ at den europaeiske patentreform og/eller den faelles europaeiske patent-domstol vil f0re til udstedelsen af "softwarepatenter",Hertil kan bemaerkes f0lgende:• Patentreformen aendrer ikke pa hverken retsgrundlag eller processer for patentudstedelse.Hverken de mellemstatslige eller de nationale patentregler vedr0rende patentudstedelse ber0-res.

• Dermed opretholdes specificeringen af, at der ikke kan udstedes patenter, som alene angarsoftware.

• Den faelles domstol vil ikke kunne udstede patenter, men alene afg0res tvister om fx oprethol-delsen af allerede udstedte patenter.Endvidere er det fremf0rt/ at de sakaldte "faneblads- og indk0bsvognpatenter" forhindrer andres

brug af faneblade eller indk0bsvogne og/eller at anvendelsen af disse udl0ser en afgiftsbetaling til enpatenthaver

Hertil kan bemaerkes f0lgende:• Som naevnt af Jan Simonsen ovenfor, angar de to konkrete patenter henholdsvis en specifik brugaf vinduer med faneblade og en specielt fordelagtig type indk0bsvogn. Disse patenter angar tek-nologier, som faktisk var nyskabende dengang og af den grund patenterbare.• Derudover er det faktuelt forkert, at disse patenter forhindrer alle former for brug af fanebladeog alle former for indk0bskurve. Udviklere vil ikke kunne forhindres i at benytte de teknologier(faneblade og indk0bsvogne), som var kendt f0r de tilh0rende ans0gninger blev indleveret - ogsom i 0vrigt er beskrevet i patenternes indledning.